Er du medlem af Dansk Bavaria Klub, kan du herfra sende en hilsen, skrive eller stille spørgsmål til familien 

før og under deres rejse

Skriv direkte til: 

kirsholm@mail.dk

(Dine svar/spørgsmål vil evt. 
kunne læses efterfølgende i
 bloggen, når de bliver besvaret 
via klubbens webmaster! 

Orla´s  "Rejse blog"

Rejsen går til Middelhavet / Grækenland i en Bavaria 38.

- Og jeg har sat 2 år af til denne hygge tur..

Fra dag 1

Lørdag den 27.6.
Gæster skulle komme kl. 10.30. Og bådens besætning var klar med solskinsvejr og en god vind. 

Gæsterne strømmede til og ved 11 tiden indledte vi båddåben . Båden blev døbt Sanro og blev behørigt overhældt med champange.Efter denne ceremoni, blev der inviteret på dejlig tapas. Maden var fantastisk og vi hyggede os allesammen. Ved 14 tiden sejlede vi om i Gammelhavn og her skulle vi alle samles på Cafe Efes og have pizzaer, vin, øl, vand the og kaffe. Vores gæster havde lavet forskellige festlige indslag. Alle blev også opfordret til at sige et par til os på video, som vi så senere ville få overdraget, som et minde for dagen. Ellers gik dagen med at få sagt favel/på gensyn til vore børen, familier og venner.Det var hårdt og hele følelsesregisteret blev brugt.
Ved 20 tiden var det afgang, så der blev givet mange knus og krammer, og mange tårer blev tørret. Der blev vinket til vi ikke kunne se hinanden mere.

Kursen blev sat mod Fænøsund, og da vi rundede Gals Klint Camping, stod der igen nogle og vinkede farvel til os, det var bare så dejigt og hyggeligt.
Ankeret blev kastet i Fænøsund og vi fik en god nats søvn.

Den 29.6.
Vi ankommer til slusen ved Kieler kanalen. Vi møder her et par svensker, som også er på vej til Middelhavet. Deres båd hedder Grågås. Vi kommer igennem slusen, pris 18 euro. Ved 20 tiden anker vi op i den lile indsø, der hedder Hudersee. Nu er vores tur rigtig begyndt, og Danmark er lagt bag os.

Den 30.6.
Vi starter ud ved 8.40 tiden med kurs mod Brunsbüttel. At sejle igennem kanalen er stille og roligt, der er en dejlig natur hele vejen igennem. Vi mødte skibe undervejs, store som små, ja nogle var nogle ordentlige mastedonter til fragt skibe. Vi føllte os som små myrer ind imellem.
Ved slusen i Brunsbüttel fik vi besøg af havnepolitiet, de ville se skibspapirer og VHF bevis/ tilladdelse. Orla fik lette svedeture, da han endnu ikke har bestået den nye prøve til VHF, men de godkendte han gamle papirer! Man kan jo være heldig.
Vi forsatte til Cuxhaven og gjorde fast i lystbådehavnen.

Den 1.7.
KL. 7.30 gned vi det sidste søvn ud af øjnene og kursen blev sat mod Helgoland. Der var ikke megen vind, og den der var var imod os, men flot solskin og jerngenuaen sat, ankom vi 12.30 til Helgoland.Vi fik tanket diesel i den lille havn om styrbord, lidt billigere end derhjemme.
Herefter fik en en dejlig frokost med sild, vi skulle fejre at vi var kommet til en klippeø. Bagefter gik vi på opdagelse i byen med alle de toldfrie butikker. Vi mødte et par nordmænd, der havde mange problemer med deres motor/el i en Granada 27. 7-9-13 har alt flasket sig for os endtil nu.

Den 2.7.
Vi brugte dagen til rundtur på øen. En fantastisk ø midt ude i havet, ca. 67 meter over havets overflade. Øen blev under 2 verdenskrig bombet sønder og sammen af englænderne, og man kan idag se de store huller, bomberne lavede. En af bomberne var på 5000 kg. med et kæmpe krater til følge. efter bombningen, var øen ubeboelig en periode, da alt var smadret.
Man siger at øen har 2000 solskinstimer om året, vi var også heldige at få glæde af dem. Klimaet er meget mildt, da golfstrømmen passerer. Vi ser derfor også eksotiske planter på øen.
I morgen går turen videre til Holland, vi har købt tidevandstabel, da det betyder meget at afsejle og andue i det rigtige tidevand..

Den 3.7.
Kl. 6.50 var vi skibsklar og står ud af havnen på Helgoland. Det var en dejlig morgen, med sol og næsten havblik(igen) ude i havnebassinet fik vi sat storsejlet, godt med støttesejl på de store verdenshave, for ikke at snakke om en god motor.
Sejladsen forløb bare fint hele vejen til Borkum, hvor vi kunne sætte genuaen et stykke af vejen mod Delfzijl. Vi kom fint igennem slusen ( ingen betaling og ingen myndigheder) det tog ikke engang 5 minutter at komme igennem. 5 minutter efter slusen, fandt vi en lille havn, hvor der er flest fragtskibe og en enkelt lystbåd.

Efter en dejlig varm dag med masser af sol, kunne vi fortøjre i havnen, i rusk og regn, båden blev skyllet for alt salt og snavs, en dejlig entre til kanalsystemet i Holland med rent skib.
Sejler hilsen fra os i Sanro.

Så er vi i den sidste by Vlissingen i Holland, inden det går videre ud i den Engelske kanal. Vi har sejlet gennem mange dejlige hollandske byer, passeret under mange broer og været igennem mange sluser. 

Den 5.7... afgik vi fra byen Gronningen , videre til Dokkum, Leewarden, Sneek, Lemmer, Enkhüizen, Amsterdam, Dordrecht, Middelburg og nu er vi som skrevet i byen Vlissingen her den 19.7.09.

Vi har betalt sluse og bropenge spændende lige fra 2.50 euro til den dyreste i Amsterdam som kostede 12 euro, men så var det også for alle broerne, vi skulle under, inden vi var ude af Amsterdam.

Vi sejlede fra Amsterdam kl. 02.00 om natten. Det er det eneste tidspunkt man kan sejle igennem Amsterdam på. En meget speciel oplevelse. De både der skal igennem samles lige efter man er kommet under den første bro ved jernbanebroen, her ligger man så og venter til kl. bliver 2 om natten. 

Vi var 16 både der skulle igennem. Da kl. var ca. 04.30 var vi kommet under Schinkelbrug som var den sidste bro og vi var også sluset igennem en enkelt sluse. Det var en dejlig natsejlads, som forsatte indtil  om eftermiddagen kl. 15, hvor vi landede i byen Dordrecht. Skøn havn, skøn by, men hvor var vi trætte efter 13 timers sejlads, uden nattesøvn, så dynerne blev hurtig fundet den aften.

Vi nåede også at få kigget lidt på Amsterdam, en spændende by, der er fuld af mange forskellige folkefærd.

Når man går rundt her kan man ikke undgå at se /lugte deres mange ”kaffehuse”. Og tro nu ikke at man drikker kaffe her, nej her sælges hash i alle afskygninger. Hashen er jo frigivet i Holland.

Nå ja, vi foretrak en rigtig cafe, hvor vi kunne få vores kaffe/the og sidde og betragte mylderet af mennesker.

”Ja her er mange fristelser både for mænd og kvinder” !!

Vi brugte to dage i Amsterdam og vi lå i en lille havn der hedder Sixhaven, et dejligt sted med en hyggelig havnemester. Pris for 2 overnatninger 38 euro. For at komme herfra og ind til centrum af Amsterdam, skal man tage en lille færge, som er gratis og det tager ikke mere end 5 min, så er man over kanalen.

Ellers er Holland et spændende land, som vi syntes er værd at besøge igen. Her er et hav af små kanaler, dog kan vi ikke sejle på dem alle, på grund af deres meget lave dybde eller pga. vores mast, men vi har taget det man kalder masteruten igennem Holland som starter i Delfzijl og slutter i Vlissingen. Dog kan man tage små afstikkere og gå til søs flere steder under vejs, hvis lysten skulle være til dette.

Sluserne er også et kapitel for sig. Der er flere slags sluser. Der er små og så de helt store. Her kan der være både de store fladprammede flodfragt både på op til en 110 meter og lystbåde på en gang.

Fragtbådene har for det meste altid første ret ved slusningen, men dog er vi sjældent kommet til at vente.

Der er mere fragttransport i syd Holland end i nord. Fragtbådene fylder meget på kanalerne, så det er med at være vågen når man sejler her.

Vores dybgang ( 1,70 + lidt extra proviant/udstyr fortrænger vel også lidt vand) har ikke voldt problemer på turen, det er da kun hvis skipper står og sover !!!

Det er blevet til megen motorsejlads, da vinden har været megen imod, og på nogle kanaler må man ikke sejle med sejl. Dog fik vi en skøn sejlads fra Lemmer til Enkhüisen tværs over Ijsselmeer, hvor vi kunne sejle maksfart, skønt skønt.

Nu venter vi på en god vejrmelding, så sætter vi kursen mod Dunkerque i Frankrig.

Rejsebrev nr. 3. Perioden fra den 20.7.2009 – 7.8.2009.

Nu er vi kommet til Brest i Frankrig, og der er sejlet mange sømil siden vi skrev sidst. Der

er også studeret mange tidevandstabeller og strømtabeller, da vi nu hele tiden skulle tage dette med i vores videre planlægning. Vores mening var at sejle fra Vlissingen og til Dunkerque, men vi havde mødt nogle svenskere i Holland, som også var på vej til syden. Nu mødte vi dem igen i Vlissingen og de ville sejle til Breskens, for så var strækningen kortere til Dunkerque, og vi blev enige om at vi kunne følges ad.

Afgang fra Beskens.

Vejret var rigtig godt og vi fik sat genuaen, og skød en fart på mellem 7-9 knob på loggen, og GPSen viste endnu højere, da vi havde medstrøm. Det gik så strygende, at vi besluttede at forsætte til Calais. Så efter en sejlads på ca. 11 timer gik vi ind i havnen i Calais med modstrøm. Det vil sige, at vi kom mens der var lavvande, og vandet var sunket en 5- 6 meter , og vi måtte derfor anker op ved en bøje, og vente på at det blev højvande. Ved ca. 23 tiden var det blevet højvande, og vi kunne sejle ind i selve havnen indenfor slusen.

Der er en livlig havnetrafik i Calais. Herfra går der en del færger til England, og det er også her at Europa tunnelen går fra, til Dover i England.

Selve Calais by består af to byer, en ved havnen og en der er længere inde i landet. Byen har det flotteste gamle rådhus, vi længe har set, og der er en meget stor blomstrende park/have foran.

Vi ville sejle videre dagen efter, så på grund af tidevandet, er det ud at ligge for bøje igen kl. 23 om aftenen. Vi fik fat i en bøje, selv om det ikke er let i mørke, og så skal man ligge helt ned på maven på dækket, for at få fat i den, det lykkedes, men py……

Det blev ikke den store nattesøvn, da vandet var meget uroligt, pga. alle færgerne fra Dover, der skulle ligge til og fra.

Tidlig om morgenen stak vi af mod Le Tre Port. Vi sejlede langs kysten med høje skrænter af hvidt kalksten, som farver vandet nærmest blågrønt. Kiggede vi til styrbord, kunne vi se helt til England, med deres hvide klipper.

Efter en god lang sejlads ankommer vi til Le Tre Port. Yderhavnen tørlægges ved lavvande, og da der ikke var nok vand i inderhavnen, måtte vi efter en snak med havnemesteren over den bærbare VHF sejle videre mod Dieppe. Ærgerligt, da vi ellers gerne ville have set byen og dens gamle kloster.

Efter yderligere 14 sømil ankommer vi til byen Dieppe, hvor der er en tidevands forskel på 9 meter .

Havnen er en dybvandshavn og løber ikke tør for vand.

Vi vågner op til en ny dag. Det første vi skal, er at komme på posthuset, da vores nye VHF er gået død for nogle dage siden, og Furuno har sendt os en ny ekspres (pris godt 500 kr. for forsendelse ), men ak, efter fem dage var den ikke ankommet. Efter seks dage efterlyser vi pakken gennem internettet, det viser sig at den stadig ligger på et posthus i København, seks dage på et posthus for en ekspres pakke, ja det troede vi ikke, skulle overgå det danske postvæsen!!! Men de havde jo også fået pengene på forhånd. Øv øv, troede kun at det var det udenlandske postvæsen der var langsom.

Nu skulle der bare ventes i havnen til 285 kr. pr dag. Byen har været spændende at opleve, kæmpe marked i deres gåder, større end vi nogen sinde havde set. Her blev solgt alt lige fra frugt, grønt, kød, fisk, pølser i alle afskygninger, oste, sko og tøj og der var en livlig handel og sort af mennesker.

Efter nogle dage orkede vi ikke at vente her længere, og vi havde set posthusets indervægge alt for mange gange uden resultat. Derfor satte vi kursen mod byen Fe Camp, lidt længere sydpå.

Byen ligger smukt i en lille bugt med hvide kalkstens klinter til begge sider. Her ligger vi nogle dage for at vente på vores pakke fra Danmark, der skal ankomme til Dieppe.

En af dagene fik vi en af de store storme, der blev brug for alle det fendergrej og tovværk vi havde med, og det siger ikke så lidt. Vi både hoppede og dansede og tovværket knirkede, men det hele holdt og dagen efter var det atter en dejlig solskinsdag. Dagen blev brugt til at bestige de høje klinter ud til havet og der var en fantastisk udsigt. På hjemvejen skulle vi atter lige forbi bageren (Boulangerie) igen igen ---- og have et dejligt flutes til at gå og spise af, de smager bare fantastisk godt.

Fe Camp`s, La Posta (posthuset) er en stor hjælp, de ringede daglig til posthuset i Dieppe, for at høre om pakken var kommet. Der er nu gået ca. 1½ uge, da vi ankommer til posthuset, lyser vores søde og rare postdame op,  pakken er kommet. Tre dage undervejs i det franske postvæsen, men seks dage på et posthus i Danmark !!! Dejligt, nu kan vi endelig komme videre.

Dog skal vi først have pakken hentet i Dieppe. Vi tager bussen fra Dieppe og efter små otte timer er vi tilbage ved båden. VHFen blev monteret og alt virkede som det skulle. Vi fik dog set lidt at baglandet på vores bustur. Vi var omkring mange små byer, der ligger gemt i bugterne langs kysten, og de så rigtige hyggelige ud. En biltur i denne del af Frankrig kunne godt lokke på et senere tidspunkt.

Vi skulle videre og sætter kursen mod Cherbourg.

Igen studeres tidevandtabeller og strømretninger, vi skulle jo gerne have så lidt modstrøm som muligt. Efter 12 timers sejlads i sol, blæst og regn ankom vi i en ordentlig regnbyge, til den kæmpe store havn Cherbourg. Havnen ligner de fleste andre havne her syd på med flydepontoner.

Her ligger der mange englændere, som kommer på korte visit. Byen ligger meget tæt på havnen, så det blev til nogle gåture. Om aftenen stiller byens borgere deres skraldeposer ud på gaden til senere afhentning, men mågerne kommer først, og spreder indholdet vidt omkring. Hvis vi skulle blive her længere, ville vi have lavet en aftale med borgmesteren, og give ham et par gode råd, men --------, der skal vel også være plads til en gadefejer.

Fra Cherbourg sætter vi kursen mod den engelske by St. Peter Port på Guernsey.

Midt på eftermiddagen ankommer vi til øen. Som Orla siger; man skulle tro, at det var en rocker ø . Havet omkring er spækket med dem både under og over vandoverfladen. Det var en meget anderledes sejlads, der skulle navigeres både i forhold til klipperne, men også den stærke strøm især omkring Cap de la Hague. Her var der store strøm søer, i de par timer de tog at runde Cap de la Hague, vildt vildt !!

Da vi ankommer, måtte vi vente i yderhavnen, vi havde haft medstrøm, men tidevandet var ikke helt oppe endnu, så vi kan sejle ind i inderhavnen.

Vel fortøjet, skal vi jo atter ud og kigge på lokaliteterne. Vi måtte lige en tur forbi skibs butikken, og kunne konstatere at skibsudstyr er væsentligt billigere i England. Vi måtte lige købe Reeds Nautical Almaca 2009, den strækker sig fra Esbjerg til Gibraltar. Den var sparet væk, men den måtte vi eje.

Den er ikke så tosset endda, den giver mange gode informationer om havne, strømtabeller, tidevand osv. En udvidet udgave af den danske havnelods, men vejer ligeså meget som to tlf. bøger.

Skal man over gaden her, er det godt at kigge sig til højre før end til venstre, da de også her som i England kører i venstre side, og chaufføren har byttet plads med forsæde passageren. Det eneste vi ikke så var bobyer, men ellers var alt meget engelsk. Byen ligger på en kæmpe skråning, så traveture gav syre i benene og luft til lungerne. Også her har de, som Orla siger nogle skønne spillemaskiner, et lille plastikkort ind, 4 tal på tastaturet, og du står med en håndfuld penge i hånden !!! og der er stort set gevinst hver gang. Gad vide hvem den glade udbetaler, er ????

En skøn ø, med masser af palmer, men vi mangler dog de franske flutes !!!

Fra Guernsey sejlede vi mod en lille by Leàber Wrach der ligger op af en flod på det franske fastland.

110 sømil har vi målt det op til. Mange timer på havet, hvor det går både op og ned. Der er kæmpe dønninger ( har aldrig sejlet i så store dønninger før), som en kendt sejler skrev, vi sejler op om formiddagen og ned om eftermiddagen. Følte os gemt for omverdenen i bølgedalen, men vupti så var vi oppe på toppen igen, og havde igen en kæmpe udsigt. Men hvor var sejlbåden, der bare lå 300 hundrede meter fra os før, åhh den ligger bare derude, men vi kunne kun se den sidste meter af masten, den var jo kommet i en bølgedal, og det er ikke engang løgn.

Vi ankom til flodmundingen med solnedgang i ryggen, dønningerne er store, specielt når de brydes over de undersøiske klippeskær lige ved siden af os her i sejlrenden. Det giver en hel tågedis ind over landet og samme med solnedgangen er det et fantastisk skue, men – det er også med lidt kriller i maven og tungen lige i munden, for at holde kursen igennem sejlrenden. Pludselig var vi i smult vand, sejlene kan tages ned, fendere sættes på, fortøjninger gøres klar og vi var snart klar til landgang. Den mest fantastiske indsejling vi endnu har oplevet, men ikke helt ufarligt. Vov dig ikke uden for bøjerne, for så bliver du et mindesmærke for tidligere sømænd.

Efter 14 timers sejlads var vi nu landet her i Leàber Wrach, en lille bitte havn i Bretagne. En lang og anderledes sejlads. Vi blev budt velkommen af de lokale beboere, som gik aftentur på broen. Bare dejligt når der står nogen og vil hjælpe med fortøjningerne. Vi fandt et lille sted til aftensmaden ude i byen. Orla fik den skønneste og største portion muslinger han længe havde fået. Herefter var det bare tid til at se dyner.

Torsdag den 6.8.09 går vi mod Brest. En lille sejlads på 30 sømil. Det gentager sig igen med de mange klipper, vi sejler mellem fastlandet og nogle små øer. På et tidspunkt hvor vandet presses op imellem øerne, har vi 5 mils modstrøm., det er noget der kan mærkes, pludselig at gå 3 -4 mil hen over grunden, hvor vi før gik 7 – 8 mil. Det blev i dag også til en del motor sejlads, men det sidste stykke op mod Brest, kunne vi gå med fuld sejlføring og medstrøm.

Havnen i Brest er en stor ny havn, der blev taget i brig i 2008. Her ligger og så et kæmpe stort gammelt fæstningsværk fra Napoleons tid.

Vi var også en smut forbi havnekontoret og fik en snak med dem om, at vi manglede gaster til vores videre færd over Biscayen, de lovede at undersøge, om de havde nogle de kunne anbefale os.

Så nu er vi her i Brest og siger snart farvel til Frankrig for denne gang, håber vi finder nogle gaster, så vi kan komme videre.

Det har været en spændende tid her i Frankrig, vi har spist mange flutes og franske oste ikke at forglemme. Generelt er det dyrt at ligge i havn her, pris er mellem 250 – 300 kr. pr overnatning. Indkøb af madvarer svarer ca. til det derhjemme, måske lidt til den dyrere side.

Slut for denne gang, næste gang bliver fra det spanske.

Rejsebrev nr. 4 Biscayen / LaCoruna.

Vi afgik fra Brest søndag d. 10.8.09, da vi havde opgivet at få gaster her, og måske ville have mere held i Cameret. I Cameret fik vi heller ingen gaster, og besluttede at tage tørnen alene ifølge med Grå Gås. ( den svenske båd).

Mandag d. 10.8.09 Camaret.

Vi vågner op til en gråvejrs dag, og kan fornemme at vinden er øget og gået i en anden retning. Kort tid efter kommer de fra Grå Gås, som ankom til Camaret i går, vi har aftalt at følges ad over Biscayen, og de mener også, pga. af den ændrede vind, at vi skal udsætte vores afgang til i morgen. Formiddagen bliver derfor brugt til at se på kort, beregne tid osv. Vi regner ud, at med en gennemsnits fart på 6 knob, skal vi bruge 55 timer til at komme over.  Får også handlet ind til turen over.

Om eftermiddagen er vi på internet cafe sammen med Grå Gås, vi studerer vejrudsigter, vind og strømretninger, og kan se, at det ser godt ud for de næste dage over Biscayen. Aftaler at vi starter ud om morgenen kl. 8.00 og at vi vil holde kontakt over VHF på kanal 6 og kanal 16.

Vejret i dag i Camaeret er lidt halvkoldt med regn og dis.

Om aftenen gik vi ud og fik en god middag, bunden skulle ligges inden vores lange færd.

Tirsdag d. 11.8.09 Camaret / Biscayen..

Afgang fra Camaret kl. 8.00 i overskyet vejr, og det var som lovet. Vi startede med at sejle ud til vest bøjen for enden af sydrevet ved Brest. Herefter blev kursen sat direkte mod La Coruna, lidt uvirkelig at sætte en kurs der skal vare ved i ca. 55 timer. Der går mange tanker igennem hovedet på os begge to, tanker om ting, vi hver især har hørt om Biscayen. Kan være næsten havblik, med skønne dønninger at sejle på, til rædselsberetninger om søsyge, havari og kæmpe bølger, hvor skumtoppe blæser ind over skibet. Men et er at høre andres beretninger, og nu sejle ud på det store hav med de kæmper dybder. På et tidspunkt, så vi på kortet, at her var der 4756 meter dybt, men inden for kort tid, ville vi oversejle et sted der var 300 meter dybere, og bare tanken om de 300 meter mere kan få en til at gyse. Man skal ikke begynde at tænke for meget ”i dybden ” over disse tal !!!!

Det første døgn var søerne ikke større, end de bølger Hjejlen kan lave på Silkeborg søerne.

Sidst på dagen kom solen igennem og varmede dejligt, varede ved ind til en fantastisk flot solnedgang. Månen lod vente lidt på sig, gemte sig bag nogle skyer i horisonten, men da den endelig kom igennem hen på aftenen, lyste den havet skønt op, tillige med et hav af tusinde flotte stjerner. Vi så stjerneskud, og ønskede os en god sejlads over Biscayen. Vi så enkelte delfiner, på afstand, om natten så vi hajer, komme drønende tæt forbi båden, ca. 1½ mter lange. Når vi lyste på vandet, var der tusind vis af småfisk der sprang op af vandet, de virkede som små neonfisk, som glimtede i genskæret.

Det første døgn over Biscayen forløb godt, vi havde kontakt med Grå Gås, og kunne også se dem bag os i horisonten, specielt deres selvlysende stormfok, som lå på dækket. Om natten kunne vi se deres lanterne. Vi sov lidt på skift gennem natten, selvstyreren åd mil for mil.

Eneste lille minus på døgnet var at vores windex blev halveret, måske var der en måge der havde taget sig et hvil på den !!

Onsdag d. 12.8.09 – torsdag d. 13.8.09 Biscayen/ LaCoruna

Dagen gryede med gråvejr, men vi kunne fornemme at det ville blive lunere op af dagen. Kl. 8.30 havde vi udsejlet 170 sømil. Midt på formiddagen brød solen igennem og varmede dejligt. Vinden var stadig fra den pæne side, agten for tværs, 3 – 5 m/sek.( svag vind). Vandet var turkis blåt, på 4850 meters dybde, det kan jo ikke være havbunden der giver denne farve, men hvad så ?

Ved middagstid, skulle diesel tanken fyldes op, vi havde 65 liter stående på dækket, og dem fik vi hældt på. Herefter trængte vi også til en påfyldning, det blev i form af et dejligt bad i cockpittet, med efterfølgende frokost.

Efter frokost lyder motoren til autopiloten pludselig lidt underligt, vi får kigget til den, prøver at styre lidt uden. Prøver igen at slå autopiloten til, men stadigvæk samme grimme lyd. Vi måtte konstatere at vi måtte sejle uden autopilot det næste døgn. Det blev en hård opgave, da vinden hen på eftermiddagen tiltog og bølgerne begyndte at komme fra alle retninger, der skal virkelig styres nu, specielt da vinden kom agten fra.

Nu blev det også svært at lave mad i kahytten, da der skulle steges kød, skulle man holde ved panden, så den ikke ryger på gulvet, og samtidig skal man også selv holde balancen, for ikke at ryge fra den ene side af kahytten til den anden side. Det er virkelig en kunst af format, når en 3- 4 meter bølge indhenter en agten fra og leger med båden som den er en prop på vandet.

Så skulle der spises dejlig mad i cockpittet, to fyldte tallerkner og - - - -  -  - hvem er blevet søsyg, kokken selv, øv øv , så kaptajnen måtte spise to portioner dejlig mad, ikke så dårlig endda, men hvor var det synd for kokken. Søsygen holdt hele natten og næste dag med.

Natten kom, og vi ventede på stjernerne og månen, men sorte skyer trak op hele horisonten rundt, og gemte alt det, der skulle lyse for os i natten. Det blev en mørk nat, hvor vi knap kunne se stævnen af skibet og med 8 knobs fart ud i mørket og de store bølger som dansede med båden, blev det en hård og lang nat. Vi havde sat ekstra fart på motoren for at nå havn tidligere næste dag. Bommen blev surret i styrbords side, da vi var bange for at bomme, så det var bare med at holde tungen lige i munden, for at holde kursen.

Ved 5 tiden om morgenen, begyndte det så små at lysne, så vi kunne se en horisont. Efterhånden nærmede vi os land, dog uden at kunne se det. Der lå mange fiskerbåde rundt omkring os, vi kunne se dem på vores kortplotter. Fiskerbådene vi så brugte næsten ikke lanterner, de havde en masse lys på dækket, vi kunne ikke se, om de havde fiskegrej ude, så vores trackspor på søkortet, har nogle gevaldige buer uden omkring dem. Det er ganske uforståeligt, at de ikke bruger lanterner på en mere korrekt måde, det ville kunne have hjulpet os, så vi kunne have set hvilken retning de sejlede i. Vi sejlede mindst 10 sømil ekstra, for at komme fri af dem. Ikke specielt sjovt i dette vejr.

Da morgenen gryede ved 7 – 8 tiden startede det med at blæse mere op, på et tidspunkt blæste det 18 m/sek. Og med motor og et reb i storsejlet, surfede vi med op til 10½ knob fart ned af de store bølger, py ……….. sikke en velkomst til det spanske. Solen kom frem, og klokken blev 11 og vi var i bugten ved LaCoruna. Sikke en dejlig fornemmelse, nu kunne vi snart få fast grund under fødderne. De ømme muskler og søsyge kunne få lov til at fortage sig. Alt blev pludselig skønt, med solen der varmede os dejligt, så vi smed hurtigt noget af alt vores varme tøj.

En kæmpe bedrift er vel overstået. We did it together!  Bare dejligt, efter alle de bekymringer vi trods alt havde om Biscayen og den luner. Vi havde forberedt os rigtig godt, og det er helt sikkert en god ting.

Vi mistede i løbet af natten VHF kontakten med Grå Gås, hvad det skyldtes, ved vi ikke rigtigt. Noget af skylden skyldes måske, at vi øgede farten og afstanden blev større.

Da vi ankom til marinaen i LaCoruna, fik vi en velfortjent frokost, og spulede meget af saltet af skibet .Fik sendt besked hjem til vores familier og venner , at vi var kommet over i god behold. Herefter var det bare til køjs, vi opdagede knap nok at vi faldt i søvn. Sov 4 timer i streg, da vi vågnede lå Grå Gås og puttede sig ved siden af os, dejligt at se dem igen. De var ankommet kl. 18.00.

Efter en god søvn, satte vi os i cockpittet og nød den skønne sol, den sydlandske stemning, krydret med de dejlige spanske dufte. Vi drog mod byen, og oplevede også her en hel fantastisk stemning, i de små gader med restauranter og et pulserende liv. Fik en velfortjent middag, siddende ved 22 tiden om aftenen, det var en af de første aftener hvor det var lunt og dejligt – i korte ærmer og bare ben. Skønt,skønt !

LaCoruna er en gælisk havneby i det nordvestlige Spanien. Byen har 243.349 indbyggere. Er en af de vigtigste havne i nord Spanien med eksport af landbrugs produkter og import af salt og kul.

Det var vores beretning over Biscayen, nu vil vi bruge nogle dage her i LaCoruna, en dejlig spændende by, der pulser af liv. Hyggelige små gader med skøn spansk stemning og dufte. Her skal nydes nogle spanske tapas, inden vi tager videre på vores færd.

Rejsebrev nr. 5 fra LaCoruna til Rio Guadiana – Ayamonte Spanien. Grænsen mellem Portugal og Spanien.

Fredag d.14.8.09 LaCoruna

Efter en tiltrængt god nats søvn, vågner vi op til en skøn solskinsmorgen ca. 25 grader. Dagen bliver brugt til oprydning, rengøring og tøjvask.

 Vi snakker lidt med Grå Gås, og bliver enige om, at de kan komme over til os om aftenen, tage deres eget kød med, så tænder vi op i grillen, og så kan vi hygge os sammen, snakke om vores Biscay overfart. Det blev en vældig hyggelig aften, med god rødvin og masser af snak. Jerry tror, at når han stiller sig op på kistebænken og basker med begge arme, kan han genne mågerne væk fra de andre broer, det lykkedes lidt men ­­­­­­- - - - - - - .

Lørdag d. 15.8.09 LaCoruna.

 Vi kontaktede Kyster Marine vedr. vores defekte autopilot. Han lovede at undersøge, hvordan vi kunne få den lavet, og ville ringe tilbage samme dag.

Om aftenen var vi en tur inde i byen sammen med Helene og Jerry, fra Grå Gås. Vi var inde på en slags folkeplads, med mange forskellige slags boder. Boder med mad, og andre der solgte ting og sager. Et af spisestederne serverede de udelukkende blæksprutter, som blev kogt hele i nogle store kar, efter de var kogt, blev de klippet i stykker, drysset med lidt krydderi og overhældt med olie, herefter blev de serveret med sugekopper og det hele. Ja bare lugten og udsende, gjorde at det havde man bestemt ikke lyst til !!!

Vi fandt en anden bod/spisested hvor vi fik en fire forskellige slags kød, lavet meget lokalt præget, hertil brød og det smagte bare godt. Herefter slentrede vi lidt rundt i byen, inden det gik hjemad til båden igen.

Søndag d. 16.8.09 LaCoruna.

Dagen startede meget diset, men lun. Over middag tog vi vores cykler, og cyklede ud til fyrtårnet Hercules, der ligger ude på en klippe. Herfra kan man se videre ned langs kysten af nord Spanien, og det er denne vej vi skal, når vi skal videre herfra. Vi cyklede videre ind mod byen og kom ind til bugten på den anden side af byen, her var der en lille sand strand, hvor folk solede sig og badede.

Om aftenen stod den på hjemme lavet pizza på vores Cob grill, og den var bare god.

Vi ringede til Kyster, han svarede ikke, og indtalte på hans tlf svarer og bad ham om at kontakte os som lovet. Han ringede senere og oplyste os om, at vi skulle finde en lokal Ray Marine forhandler her i Spanien.

Mandag d.17.8.09 LaCoruna. 

Det første vi gjorde, var at gå på havnekontoret, for at få deres hjælp til at ringe til den lokale Ray Marine forhandler. Pigen på kontoret var rigtig flink, og ville gerne ringe for os. Men men, der var ikke nogen der svarede, og pludselig kom hun i tanke om, at det var en slags helligdag, så derfor var kontoret lukket. Vi aftalte, at vi ville komme igen i morgen, og så ville hun hjælpe os igen. Bare ærgerligt, at vi må vente nok en dag.

Om eftermiddagen tog vi igen vores cykler og fik set lidt mere af den anden ende af byen. Byen er meget stor, og den er ikke beregnet til at cykle i, der er kun få  cykelstier, så det var på fortovet,  vi måtte cykle en del af tiden. Handlede lidt ind på vejen tilbage, købte to pakker rugbrød til fryseren.

Eftermiddagslur i cockpittet, oprydning og Holm forsøgte at den lave den stationære pc, som desværre er gået ned.

Tirsdag d. 18.8.09 LaCoruna

Om formiddagen tager Grå Gås af sted mod Camarinas. Efter en lille time kommer de tilbage, der var bare for tåget.

Om eftermiddagen har vi besøg af servicemontør fra Ray Marine. Motoren til autopiloten er gået i stykker. Montøren vil komme igen i morgen ved 17 tiden og lave den. Han har fået alle tekniske dataer med.

Vi var på bytur om aftenen, og fik tapas flere forskellige steder i byen. Det var bare rigtig hyggeligt.

Vi fik ikke skinke denne gang, men var inde et sted, hvor de atter hang i flere rækker ned fra loftet. Tog et billede af Holm og skinkerne !!!!!!

Onsdag d. 19.8.09 LaCoruna/Camarinas.

Har ikke kunnet komme på nettet i flere dage, vrøvl med pcen. Holm fik den lavet efter et par timers arbejde, py……….dejligt at vi kan komme på igen.

Vi snakker med servicemontøren over tlf. og han kan ikke lave den før i september, da reservedelene ikke kan skaffes frem.

Efter denne besked, kaster vi fortøjningerne og sætter kursen mod Camarias kl. 14.20.

Vi ankommer til bugten ved Camarinas kl. 20.45 og anker op på styrbordsside ved en lille landsby. Første gang for anker på turen, ju hu…….

Torsdag d. 20.8.09 Camarinas/ Muros.

Vågner op til regnvejr. Ved 11 tiden kommer solen frem. Vi afgår kl. 11.30 fra bugten, smutter en tur over på den anden side til Camarinas havn, for lige at se om Grå Gås skulle ligge der. Men ak fuglen var fløjet, og vi sætter kursen mod Muros.

Ankommer til Muros ved 16 tiden, ligger til ved en lille flydebro, hvor de fleste både er fiskerbåde. Byen ligger ved havnen og kravler op ad klippeskråningen. Dens ser indbydende og spændende ud, så vi glæder os til at se nærmere på byen. Men ak, sådan skulle det ikke være, vi fik besøg af havne sheriffen, og sikke en !!! Han havde sort slikket tilbagestrøgen pomade hår med lange slangekrøller bagi. Bar sorte solbriller, virkelig bare en don juan, (troede han ) Vi fik at vide, at vi ikke kunne ligge der, da vi fyldte for meget, så vi skulle gå ud for anker i bugten. Vi tiltuskede os dog en time, hvor vi surfede hurtig gennem byen og fik handlet lidt ind.

Tilbage til båden, og ud på ankerpladsen. Mange af bådene som lå på ankerpladsen, kunne vi genkende fra tidligere havne. Vi fik ankeret ud, og i anden omgang, satte det sig så fast, at vi var bekymret for, hvordan vi skulle få det op næste dag. Der blæste en halv pelikan hele aftenen og noget af natten inde fra land, så kæden var bare stram.

Fredag d. 21.8.08 Bugten ved Muros/Vigo.

Afgang fra bugten kl. 8.50. Vi fik ankeret op, men med besvær, med forskellige effekter fra fiskernes efterladenskaber. Vi sejler ned langs kysten, med flere bugter og øer, mod byen Vigo. Klipperne har mange forskellige formationer, og kan ligne lige fra skønne kvinder, løvefødder ja selv en fantastisk flot dinosaurus kom frem, da vi om styrbord havde øen, Islas de Cies, og ret fremme den kæmpe bugt/ flodudmunding Ria de Vigo. Vi ankom til Vigo i højt solskin og blev budt velkommen af havnemesteren ved dieseltanken. Ankomst kl. 14.50.

Vi blev henvist til en flydebro, som lå lige midt i byen med strøm og vand på. Havnepenge 25.90 euro for en nat.

Vi fik travet byen godt igennem, specielt den gamle bydel og fandt et sted at spise.

Gik forholdsvis tidlig til køjs, vi var bare brugte, men en flot og skøn oplevelse.

Lørdag d. 22.8.09 Vigo/ anker op i bugten.

Vågnede op til nok en dag med flot vejr. Var på travetur – indkøbstur, delte en portion kylling paella, smagte dejligt. Lige ved siden af hvor vi spiste, var der en hel delvis overdækket gade, hvor de lokale var ude for at spiste, de spiste østers og mange andre skaldyr og fisk. Et flot skue, men østernes fik de nu lov at beholde for sig selv.

Vi letter mod kurs mod bugten kl. 15.45 og ca. en time efter er vi i bugten (den nordlige) lige indenfor C.Del.Home fyret, hvor vi dropper ankeret på 7 meter vand, tæt på de stejle klippe skråninger, og hvor var det dog flot.  Der ligger rigtig mange både for anker, men i løbet af aftenen sejler de alle mod Vigo ,og til sidst var kun få både tilbage. Der blev forsøgt lidt fiskeri, dog uden gevinst.

Søndag d. 23.8.09 bugten Vigo/ Viana do Castelo, Portugal.

Vi afgår fra ankerpladsen kl. 8.50. Efter en lille times sejlads, skimter vi en sejlbåd, som viser sig at være Grå Gås. De har ligget for anker ved vores dinosarus ø. Vi ankom til Viana do Castelo kl. 14.30 og så er vi kommet til Portugal. Byen ligger op af en flod, og da vi skulle ind til havnen var der en svingebro, der lige skal åbnes, og vi fik en af de bedste pladser i havnen, med udsigt ud til floden og byen. Blev budt velkommen af en meget flink havnemester, der talte godt engelsk. Vi blev indklareret, med skibspapirer med og pas og det hele. Her er bureaukratiet større end vi har mødt andre steder på vores rejse. Der skal udfyldes flere formularer og underskrives flere steder. Men der var også en fin service, vi fik en vejrrapport på dansk, og et bykort, hvor han indtegnede forskellige lokaliteter og fortalte os, at der om aftenen skulle der være stort optog i byen og fyrværkeri til midnat. Det var den sidste dag af flere fest dage, som i gammel tid var en stor religiøs fest, men nu var det blevet til mere fest og farver.

Vi tog en lille byvandring, og byen var en rigtig spændende gammel portugisisk by, med masser af monumenter, kirker og skønne pladser, hvor der allerede var gang i musikken. Der blev slået på stortrommer, så det rungede godt i mellemgulvet. Portugiserne er meget venlige og de taler godt engelsk. Det er et andet folkefærd end spaniolerne, de virker som om deres levestandard er lavere end spaniolernes. De fleste byboere i dag, har deres ophav fra landbruget.

Om aftenen var vi i byen sammen med besætningen fra Grå Gås, Jerry og Helene. Vi skulle se optog, og fandt en perfekt plads i hovedgaden, hvor optoget skulle foregå. Det blev en oplevelse uden lige. Der var mange grupper der spillede på trommer, og  det var ikke bare en tromme, nej det var hele orkestre der spillede på trommer i forskellige størrelser, så højt at man blev nødt til at holde sig for ørerne, men det det lød fantastisk godt. Og det ene orkester skulle bare overgå det andet. Der var også lange optog af folk i folkedragter og egnsdragter, det var et flot skue. Det skulle symbolisere livet i Portugal.

Efter at optoget sluttede, gik vi alle tilbage til Sanro. Vi fik dejlig tapas, vin og champagne, og ved midnatstid startede det mest flotte og fantastiske fyrværkeri uden på floden. Det var et festfyrværkeri, hvor Tivoli i København blegnede ved siden af. Fyrværkeriet blev ved i godt en halv time.  

Havnepenge 26.54 euro.

Mandag d. 24.8.09 Viana do Castelo / Leixöes.

Vi stod tidligt op, og satte kl. 8.30 (Portugisisk tid) kursen ned ad floden mod havneudmundingen, da vi kunne se, at den tætte tåge var lettet og vi kunne se molehovedet. Da vi var næsten dernede, kom tågen drivende ind over os, så er det godt med et kompas og kortplotter. Vi kunne knap se stævnen af båden, vi fik hurtig fat i vores tågehorn, på med navigationslys og vendte skuden 180 grader. Nu var det med at finde de bøjer, vi var sejlet forbi for fem minutter siden, bare i omvendt rækkefølge, og modsat side af skibet. Vi kom tilbage til ventebroen ved havnen, der var en meget stærk strøm. Nu blev der tid til at handle lidt ind, mens vi ventede på at tågen skulle lette, frisk brød er jo altid dejligt. Og brødet i Portugal er virkelig godt. Kl. 9.50 forsøgte vi igen, da vi fornemmede at tågen var i aftagende. Denne gang kom vi ud af havneudmundingen, men så var tågen der bare igen. Vi fulgtes med Grå Gås, men de var forsvundet i tågen for os. Vi satte kursen direkte vest mod Amerika, men efter nogle mil var tågen der stadig. Vi lagde en mere sydlig kurs, fik lidt ekstra tøj på, da tågen gjorde os drivvåde. Nu var det bare med at holde udkig efter andre både og fiskeflag, og der blev truttet i tågehornet ind i mellem. Sådan gik turen halvvejs til Leixöes, men pludselig lettede tågen, bare skønt, og vi kunne melde over VHF en til Grå Gås, da vi vidste at de lå længere tilbage, at tågen var lettet fuldstændigt længere fremme, den melding blev de rigtig glade for, for hvor er det anstrengende, at skulle stå og stirre ud i tågen.

Vi ankom til Leixöes kl. 15.20.

Byen er en slags forstad til Porto, med megen industri og kæmpe havne areal, der strækker sig op ad floden til byen Porto. Havnen virkede meget nedslidt og omgivelserne var der ikke meget hygge ved.

Resten af dagen blev brugt til rengøring og oprydning på båden.

Havnepenge 22.72 euro.

Tirsdag d. 25.8.09 Leixöes.

Vi startede dagen med indkøbstur. Vi havde på forhånd aftalt med Iris og Alli fra Tyskland, at de skulle komme på besøg i dag, da de var på ferie i dette område i en autocamper.

De ankom ved frokost tid og vi fik en dejlig frokost og hyggesnak.Det blev til en kort men hyggelig visit, de skulle videre syd på og måske forbi Rikke og Steven i Spanien. Vi skulle også videre, så vi tog bussen ind til den gamle by Porto. Det gik over stok og sten med bussen ind til centrum, tog en god time derind. Porto er en spændende og malerisk by, specielt den gamle bydel, som skråner stærkt ned til floden., som der er blevet fragtet portvin på i århundrede. Mange af bygningerne er forfaldne og fraflyttede, men byen er sat på FN`s liste over bevaringsværdige byer. Vi fik gået rigtig meget, både op og ned og ud og hen, og da aftenen kom og vi skulle med bussen hjem, var vi så trætte, at vi næsten ikke kunne gå mere. Men vi da fik smagt på portvinen, som var rigtig god.

Da vi kom tilbage til vores by, havde vi bestemt os for, at vi ville ud og spise, Holm ville smage sardiner. Det fik han også, (smagte spændende og godt), men han vil vist ikke have dem, de næste par dage !!!

 Da vi godt mætte og trætte nåede hjem til båden, stod der to små flasker portvin fra Jerry og Helene Grå Gås.      

Onsdag d. 26.8.09 Leixöes/ Figueira da Foz

 Afgang fra Leixöes kl. 9.30. Solskin, men køligt på havet, der blev brugt både handsker og hue. Langs kysten er mange lange strækninger med strand, men hvor der ikke er et menneske at se.

På vores tur, så vi en mærkelig skabning til en fisk, vi vil nærmest kalde den en klump fisk. Den er på størrelse med én halv sofabord, oval og usymmetrisk, med en rygfinne som en haj der ligger og dasker i vandoverfladen. Den går ned på store dybder, for at spise, og når den bliver kold, går den op og ligger sig i vandoverfladen for at varme sig. Efter hvad vi har hørt skulle, den også være giftig – en mystisk fisk. Vi tog farten af båden og sejlede et par gange omkring, for at kigge godt på den. Fik også taget et par billeder af den.

Ankommer til Figueira do Foz  kl. 18.20. Sejlet ca 70 sømil.

Tanket diesel 94 liter – 99 euro.    

Havnepenge 30,26 euro.

Om aftenen hyggede vi os sammen med Jerry og Helene i Grå Gås, en god snak og rødvin.

Torsdag d. 27.8.09  Figueira da Foz / Nazare.

Vi skulle lige have handlet lidt ind, inden vi satte kursen mod Nazare. Vi havde fået at vide, at der skulle være et stort marked, hvor de solgte alt fra madvarer til tøj. Vi fandt det hurtigt – og sikke et marked. Der var et kæmpe marked med kød, fisk, frugt, brød og tøj i lange rækker. Varerne så indbydende ud, så vi fik købt brød, frugt.

Kl. 10.30 stod vi ud af havnen med kurs mod Nazare. Vi startede ud i flot solskinsvejr, men halvvejs blev det bare tåget ----- ikke specielt rart at sejle i. Da vi nærmede os Nazare, dukkede der en fiskerbåd op i tågen, så vi satte hurtig fuld speed på og fulgte efter den. Lige pludselig dukkede kysten og byen op, og vi var ved havneindsejlingen i dejligt solskin  --------- py. Ankomst kl. 15.45 til Nazare. Vi fik en modtagelse af en ældre engelsk herre, som lignede Skipper Skræk. Han dirigerede rundt med os på en hyggelig måde, han vidste lige hvordan skibe skal ligge til og fortøjer. Han var tilfreds og vi blev godt fortøjet. Da vi havde fortøjet, ankom der en officiel person i en hvid skjorte, med blanketter i hånden, og spurgte til hvad båden hed, nationalitet, hvor mange personer ombord, hvor vi kom fra, og hvor vi var på vej hen. Så fortalte havnemesteren, at vi nu skulle møde op hans kontor, medbringende pas og skibspapirer. Som sagt så gjort, så vi valsede op på hans kontor, mødte en flink portugiser, også i hvid skjorte. Da vi så igen havde fået udfyldt forskellige papirer, blev vi henvist til toldkontoret som lå på 1 sal. Vi protesterede, at vi havde mødt tolderen (ham i den hvide skjorte) men ak, det var ikke nok, vi skulle møde en i en brun skjorte. Da vi så kom på 1 sal, viste det sig, han havde en blå skjorte på, og pistol i bæltet, men ok, det var den rigtige mand, og igen skulle der udfyldes papirer. Sådan har det stort set været i alle portugisiske havne, men det er meget flinke og venlige, og taler rimeligt engelsk.

   Vi brugte aftenen til at få ajourført vores dagbog, vi var kommet alt for langt bagefter, dejligt at få det gjort. Ved midnatstid gik vi op over på fiskeaktionen, for at se fiskekutteren der lige var kommet ind og deres fangst.

Om aftenen begyndte det at blæse godt op.

Log 4939

Fredag d. 28.8.09 Nazare.

Det blæste stadigvæk godt, så det blev til en overligger dag i Nazare. Efter morgenmaden tog vi den lokale bus ind til byen. Bussen standsede lige ved siden af et stort indendørs marked. Det var igen stort og flot, med alle mulige friske varer. Herefter gik vi lidt rundt i byen, inden vi tog en kabeltrukket sporvogn, der førte os op til den øvre del af byen, som lå højt højt oppe. Det var den gamle del af Nazare, der lå heroppe. Heroppe var der en fantastisk flot udsigt over byen, stranden og havet Vi købte strikkede sokker (lignede Gozo sokker). Da vi skulle ned igen, tog vi trapperne, der var rigtig mange, og de var glatte af mange års slid, men igen havde vi en fantastisk udsigt hele vejen ned.

Vi slentrede igen lidt rundt i byen og fandt et lille hyggeligt sted i en af sidegaderne, hvor vi spiste frokost.

Sidst på eftermiddagen tog vi bussen tilbage til båden, nu var der tid til en eftermiddagslur. Ved 17.30 tiden kom Jerry og spurgte om vi ville være med til at grille på havnen om aftenen. Det ville vi gerne og kl. 18.30 mødtes vi på havnekanten, hvor de havde tændt op i grillen, vi hyggede os med dejlig grillmad og vin. Sluttede aftenen af i vores båd, med en irsk kaffe og fællessang fra FM´s klubsangbog. En hyggelig aften.

Lørdag d. 29.8.09 Nazare/ Peniche.

En flot solskins morgen og lunt i vejret. Vinden var taget godt af, så efter et morgen bad, og betaling af havnepenge, på et helt tredje kontor, det var jo weekend, så de andre havde lukket, var vi klar til at stikke af kl. 9.45. mod Peniche. En lille tur på godt 20 sømil.

Havnen i Nazare ligger godt beskyttet af store moler, men da vi gik ud igennem det sidste havnebassin, kunne vi godt mærke dønningerne, komme rullende ind mod os, som en vestkyst havn med pålandsvinds. Jo længere vi kom ud, jo større blev dønningerne, vi forsøgte at stikke godt til havs, for at få dønningerne til at blive mindre, men de blev bare større og større, Nogen gange var vi fuldstændig væk i en bølgedal, andre gange var vi bare helt oppe på toppen af bølgerne, og her havde vi en fantastisk god udsigt til alle fiskeflagene, og dem var der mange af, så vi sejlede slalom for at undgå at sejle for tæt på dem. Det blev en meget urolig sejlads, som først sluttede da vi rundede forbjerget ved Peniche, så dejligt, at vi ikke skulle sejle så mange timer, i de urolige bølger.

Ankomst til Peniche kl. 13.10. her i havnen ligger vi langskibs langs en stor flydebro, og uden på hinanden, 2 – 3 både, vi har Grå Gås på ydersiden. Det blev ikke til morgenmad under turen, så det blev til en dejlig brunch i solskin i cockpittet. Herefter en middagslur, og bytur med indkøb i et supermarked (velassorteret).

Log 4966 

Havnepenge – o kroner indtil videre, da havnekontoret havde lukket om lørdagen.

Søndag d. 30.8.09 Peniche/ Oeiras

Da vi vågnede er Jerry og Helene smuttet, om det var fordi de ville undgå havnefogden, eller om det var fordi de sejler langsommere end os, det lader vi stå i det uvisse.

Vi startede på at gøre skibsklar, så kom der en der lignede en havnemester, han gik og skrev navnene op på alle bådene, de plejede de at gøre, da han kom til vores båd, spurgte Holm hvem han var, han var havnefatter, og vi skulle komme på hans kontor, for at betale og udfylde papirer igen.

I går ved ankomst var tolderen forbi, og var ombord få at skrive tolddokumenter og se pas, det sker også i hver havn. Han fortalte at i weekenden var der ingen havnefatter, ja-------- og da nu at tolderen havde flere vinkler på skulderen, valgte vi denne morgen, da havnefatter var gået, at gøre skibsklar og stak til søs mod Oeiras. Spændende om nu havnefatter ville sætte alt i bevægelse, for at få pengene kradset ind.(det skete dog ikke)

Det blev igen en dag med tåge fra starten, det har vi efterhånden vænnet os til, lidt anstrengende men skønt når det letter ude på havet.

Kl. 13.00 havde Sanro sejlet 5000 sømil i hele dens levetid.

Vi rundede Cabo da Roca  og senere Cabo Raso, som er det vestligste punkt på det europæiske fastland, sejlede vi nu næsten øst, i retning mod byen Lissabon, som på portugisisk hedder Lisboa. Byen ligger op af floden Rio Tejo.

Vi ankommer til Oeiras kl 15.50.  Tanket diesel, gik på havnekontoret for at blive registreret og få at vide, hvor vi skulle ligge. Da vi får prisen for en overnatning, må vi bare sige py…… det er den dyreste havn vi har ligget i end til dato. Pris 43 euro.  

 Om aftenen tager vi toget ind til Lissabon., det tager ca. en halv time. Og koster for 2 personer 6 euro retur. Det vart bare billigt. Lissabon er en storby, men ikke på samme måde som Porto, her er bygningerne nyere, og det skyldtes, at der for mange år siden var et stort jordskælv, som lagde byens centrum i ruiner. På det tidspunkt, da den skulle genopbygges var der en arkitekt der fik opgaven, at lave en masterplan på genopbygningen. Dette er medvirkende til at byen hænger mere sammen og er bygget op i vinkelrette gader, med de krumninger, der nu er nødvendige med de stejle skråninger ned til floden.

Vi fik gået nogle gode ture op og ned, og sluttede af på en strøggade, med en skål tunsalat og en baugette. Da vi nu sad her i varmen ( første aften der var varmt, rigtig sommervarmt, ca. 25 grader kl 22.00 ) og spiste, kom der et par af byens socaile tabere, og satte sig ved de borde der var forladt, og begyndte at spise de efterladte rester med deres bare næver. Vel ok ………….. Holm kan jo ikke lide at der bliver levnet !!!!!

Det var hvad vi fik set af Lissabon denne gang, ærgerligt at vi ikke kunne bruge mere tid, men med de havnepriser, var det bare sådan denne gang.

Log 5020

Motortimer 777

Havnepenge 43 euro

Tanket diesel 83 l – Pris 88,97 euro.

Mandag d. 31.8.09 Oeiras / Sesimbra.

Vi sejler fra Oeiras kl. 11.25, det er stadig varmt og høj solskin. Nu går det direkte sydover, hvor vi skal runde Cabo Espichel  for at komme til Sesimbra. Efter nogen tid kom tågen atter imod os, det var så tåget, at da vi rundede det 26 meter (over havet) høje fyrtårn, kunne vi kun se skyggen af bjerget. Vi sejlede på kompas og kortplotter ind i bugten, hvor vi stoppede båden og forsøgte at fiske lidt.( dog uden held – ingen fisk til aftensmaden) Vi drev for storsejl, men da vinden tog til, pakkede vi det hele sammen og sejlede ind til havnen. Vi fik fortøjet i havnen Sesimbra, kort tid efter talte vi med en nordmand, som kom lige fra havnekontoret, og han fortalte at prisen var 37 euro. Vi valgte lige at vaske vores tøj, der havde stået og skvulpet i cockpittet, fyldte tanken op med vand og smuttede ud i bugten, her havde Grå Gås også valgt at ligge for anker lige nede for byen. ( py det blæste godt, da vi skulle fra kajen, godt at nordmanden lige kunne skubbe fra).

Tågen var lettet, men havet var lidt uroligt, så vi blev vugget godt de første par timer vi lå der, men skøn var udsigten og solnedgangen, indtil vi måtte fortrække til kahytten, da vi blev invaderet af tusindvis af flyvetissemyrer. Vi kunne ikke li dem, men fiskene i vandet var glade for dem.

Log 5046

Tirsdag d. 1.9.09 Bugten ved Sesimbra /Sines

Vi tog af sted fra bugten kl. 8.25, det var en overskyet morgen. Det er let at stikke af fra en ankerplads, ingen fortøjninger og ingen fendere, der skal på plads. Vi skråner tværs over bugten mod Cabo de Sines. Her møder vi en flok delfiner, som er på jagt efter føde, de slår en smut forbi båden, leger lidt med os i kort tid, og forsætter derefter deres jagen.

Vi ankommer til bugten ved Sines, her et kæmpe havneanlæg, med store moler ud i bugten, der ligger fragtbåde for anker i bugten, som venter på at komme ind med deres last. Vi forsætter ind i det store havnebassin, hvor vi er fri af dønningerne, får taget sejlet ned og processen der gentager sig gang på gang, fendere ud og fortøjninger på, ikke at forglemmer vores sorte fortøjning midtskibs (springet), der er let specielt hernede, det er nemlig, det første man fortøjer med, derefter agter og fortøjning, her ved flyde broerne med vinger. Vi har jo stadigvæk tidevand (men kun ca. 3 meter her i området).

Ankomsten til Sines havn kl. 13.20. Til bagbord er pladsen beregnet til små fiskejoller, midtfor mod stranden er det ankerliggere, langtussejlere som os, og til styrbord ligger lystbåde havnen med dens faciliteter.

Vi fik et dejligt cockpit bad, pakkede rygsækken, og gik mod byen, for at finde et supermarkado. Der blev handlet ind, og til sidst skulle vi også finde en bager, og købe det dejlige portugisiske brød.

Vi fandt også en bager, købte brød, så bare dejligt ud, men denne gang blev i meget skuffede, for første gang var det en gang papbrød. Alligevel skulle der gnaves lidt af det på hjemturen, vi havde et lille pitstop ved en bar med en skøn udsigt over byen og bugten højt oppe, og fik lidt læskende til ganen. Vi bestemte, at vi ville op og se byen om aftenen, og nyde stemningen, udsigten over den store bugt.

Nu hvor vi sad i cockpittet, og nød vores dejlige mad med saute panden på bordet og et glas rødvin,

blev det banket på skibe, og det var Eva og Jan fra båden S/Y Mette Wuns fra Ålborg, som vi havde mødt første gang i La Coruna. De kom lige og hilste på i deres gummibåd, da vi lige var ankommet fra Biscayen. De fortalte nu, at da de så os første gang, så vi noget trætte ud, ja hvem kan forstå det ????

Det blev til en masse snak i cockpittet, så der blev ingen aftentur, men rigtig hyggeligt var det. De var også på vej til Middelhavet og havde afsat 1 år.

Log 5084

Havnepenge 26 euro

Onsdag d. 2.9.09 Sines / bugten ved Cabo de Sáo Vicente.   

Vi afgår kl. 7.55. forinden får vi sagt farvel til Grå Gås, de vil blive et par dage i Sines, lidt underligt at forlade dem, da vi har fulgtes ad i mange dage. Vi kom af sted med 25 minutters forsinkelse, vi havde aftalt afgang kl. 7.30,men det går vel også an på denne store sørejse. Vi stiler ud mod det store hav med 62 sømil foran os. Vi har en vind kommende fra nord, til at starte med var der ingen dønninger, men de kom, da vi kom fri af Caboet.  Det blev en skøn motor sejl, sejlads, hvor vi fik set delfiner af to gange.

Først var det en mindre flok af kæmpe delfiner 2½ - 3 meter lange, næsten sorte. Det startede med at vi så dem foran for tværs, så et par stykker springe højt i luften og slå med halen, ca. en halv sømil ude. Hurtigt kom de nærmere til båden, og her legede de med os, ind under båden,ved siden af, foran og bagved, ja de var alle steder, og pludselig var de væk igen. Vi stod tilbage, helt høje af denne skønne oplevelse, de er virkelig havet kæledyr og et fryd for øjet. Vi fotograferede alt hvad vi kunne, men de er så hurtige, at de er svære at få ordentligt med i kassen, og digitalt kamera er for langsomt.

Vi skulle bare sejle nogle timer, så var der en flok igen, så stor, at vi ikke kunne tælle dem. De var mindre og lignede nogle rigtige Flippere. De legede igen med os i lang tid og det var igen en super oplevelse, selvom vi sejlede 7 – 9 mil kom de drønende op langs båden, og vupti var de under båden, og på den anden side og bare flot flot igen igen.

Før vi runder Caboet blæser vinden kraftig op fra nord, og vi forventede, at det ville aftage, når vi havde rundet hjørnet og skulle sejle øst på igen. Det gjorde det bare ikke. Vi fandt ankerpladsen lige indenfor Caboet, hvor vi stævnede op mod en lille bitte strand med et gammelt portugisisk bygningsværk, højt oppe på klippen (nok ca. mindst to gange mastehøjden, ca. 35 meter ).

Her kastede vi anker, på ca 10 meter vand, mens vinden peb omkring os. Vi måtte afgive 40 meter ankerkæde for at føle os sikker her. Når båden girede for vinden ud til styrbord eller bagbord, hældede båden helt når ankerkæden strammede op, og den dansede tilbage igen, men vi følte ankeret holdt godt.

Månen kom frem og lyste klipperne op, og vandet blev sølv glitret i måneskinnet, et betagende skue med de store klipper på hver sin side af båden. Vi lagde vores store fender ud på siden af båden, den kunne vel tage lidt af, hvis noget skulle gå galt, men i virkeligheden ville det nok ikke hjælpe så meget.

Så var det godnat, men vi var oppe nogle gange i løbet af natten for at tjekke alt – alt var ok.

Log 5146.      

Torsdag d. 3.9.09 Bugten ved Cabo De Sào Vicente / Albuferio

Da vi vågnede, ligger tågen tykt i bugten, fyret ude på Caboet var dækket af tåge. Men da kl. var 9.30 havde det lettet så meget, at vi kunne tage af sted. Vi satte kursen mod Albuferio. Vi sejlede af sted mod øst, med en halv vind fra nord, med alle kludene sat og loggede max fart. Dejligt, dejligt at blive fri fra motorens knurren !!. + at det gør pungen lettere hver gang den kører, men den har gjort det godt. Nu kunne vi mærke, at vi var kommet længere syd  og øst på, vi kunne smide kludene og få sol på andet end kun håndled og næsetippen. Vi havde nok regnet med, at varmen ville være kommet før, men det kolde Atlanterhavet gør vinden kold, så vi til tider har måttet sejle med hue og vanter på. I dag skulle vi også få delfiner at se, men de kom dog ikke så tæt på båden denne gang.

Vi ankommer til Albuferio kl. 15.05. Indsejlingen til havnen er noget specielt, den har en forhavn til småbåde, fiskeri, og en kanal ind til inderhavnen, bag ved klipperne, og her ligger lystbåde havnen.

Havnen ligger lidt uden for den gamle bydel, det ser rimeligt nyt ud det hele. Der ligger en række feriebygninger i flere etager på havnefronten, De ligner Anders And huse, malet i pastel farver, med balkoner og afsatser.

Om aftenen bliver det til en lang gåtur over bjerget ind til den gamle bydel. Her er der bare fest og farver, det er et rigtig typisk feriemål vi er kommet til.  Det vrimler med mennesker i gaderne, og der er et livligt liv over alt. Uden alle turisterne ville byen havde været rigtig attraktivt, men med stive turister ( mange englændere ) pynter det ikke lige frem. Vi mødte også et par danskere, der fortalt, at de var ude og lede efter Cliff Richards tidligere hus. De havde også været ude og se en vingård som han ejer, og den ligger ca. 15 kilometer fra byen.

Det blev til mange skridt op og ned af gaderne, sent på aftenen fandt vi et dejligt madsted, og fik en dejlig middag. Herefter gik det hjem til Sanro.

Log 5185

Tanket diesel 86 l Pris 91 euro

Havnepenge 35.66 euro.

Fredag d. 4.9.09 Albuferio / bugten ved Faro /Olhao.

Vi havde ikke så mange timer til næste havn, så der blev nusset lidt rundt. Fik lavet olietjek og renset søvandsfilter.

Vi afgår kl. 12.15 mod Faro /Olhao bugten som er et kæmpe lavvandes område, der ligger på et stort næs. Igen en varm dag hvor vi fik sol på kroppen. I dag skulle vi også se delfiner, men igen på afstand øv øv . Vi anker op i bugten kl. 16.00, her ligger der også mange andre både for anker af forskellig nationalitet. Ydersiden af bugten er faktisk en ø, der er udsejling til Atlanterhavet i begge ender, men den østlige ende er kun for både med ringe dybgang. Så vidt vi kunne s, er de fleste beboere på øen fiskere, ser lidt fattigt ud, men lige der hvor vi ligger, er der bygget noget nyt, med nyere huse. Der er en livlig trafik med bådtaxaer til og fra fastlandet. De drøner af sted først foran og så bagved ved os, med brummede kæmpe udenbords motorer og vi får lidt søgang. Vi ligger dog dejligt midt i et smørhul, og euroen bliver i lommen, ikke så dårligt endda. Der er en masse fisk der svømmer omkring båden, og smasker på skroget, man skulle tro de levede af bundmaling, vi ved endnu ikke, hvordan bunden ser ud nu, vandet er for koldt til Holm !!

Aftenen blev en lun aften, hvor vi kunne nyde det i cockpittet med en skøn solnedgang og sommertøjet på. Månen stod op, da solen gik ned, som gjorde aftenen endnu skønnere, vi kunne se de andre både i silhuetter, andre lyst helt op af månen.

Dejligt at vi havde fået monteret vores nye diode anker lanterne, som næsten ikke bruger strøm.

Log 5210

Lørdag d. 5.9.09 Bugen ved Faro / Alhao / Villa Real De Santo António / Ayamonte.

Rio Guadiana, floden der er grænsen mellem  Portugal og Spanien.

Afgang kl. 9.30 Efter morgenmad i varmen i cockpittet. Igen en sejlads med varme og sol på kroppen. Vi nyder sejladsen, og da det det kun er en lille tur vi skal foretage i dag, stopper vi op undervejs og fisker lidt, men igen uden fisk på snøren, kun et enkelt bundbid, på 19 meter vand.

Men så skulle der jo heller ikke renses fisk.!!!

Vi ankommer til havnen ved Villa Real De Santo António den sidste portugisiske havn for denne gang. Der var meget strøm op af floden, ca. 2 sømils medstrøm, så da vi skulle sejle ind i havneindsejlingen, var det bare med at holde tungen lige i munden, fuld knald på, men vi kom ind, men strømmen løb også inde i havnen. Vi fik båden vendt op i mod strømmen, sejlede langsom op til en bro og gjorde fast. Alt klappede som det skulle. Men --------------- så var der jo lige ham den portugisiske havnefatter, der kom susende. Han så rasende og absolut ikke venlig ud. På engelsk, portugisisk og tegnsprog, gjorde han os opmærksom på, at vi ikke havde kaldt havnen, og anmodet om at måtte sejle ind, det havde vi nok glemt, også denne gang, vi havde faktisk aldrig gjort det, og vi havde aldrig før haft problemer med det. Jammen regler er jo nok til, for at de skal overholdes, så selv om vi havde fortøjet, med agter og fortøjning, to spring og ekstra fender ud mod flydebroen, blev vi gjort opmærksom på, at vi straks skulle forlade havnen, sejle udenfor, kalde ham over VHf en, bede om tilladelse, til at sejle ind igen. Vi skyndte os alt det vi kunne, sendte ham en venlig tanke, eller hvad det nu var !!!! Sejlede udenfor, tog det portugisiske gæsteflag ned, og hejsede det spanske op, vi skulle ikke ind til den idiot mere, ville ellers gerne have taget afsked med det portugisiske, som vi havde vi havde været meget glade for. Vi gik nu til den modsatte flodbred, en halv mil længere op af floden, hvor vi kastede anker næsten udenfor den spanske havn, i den strømfyldte flod.

Vi kunne ikke komme ind i havnen, da der skulle være en svømme konkurrence mellem den portugisiske by og spanske by, tværs over floden, og der var udlagt bøjer og spærringer. Så vi lå her på førsteparket og kunne følge med i det hele. Noget af en svømmetur de var på, godt at strømmen var med dem.

Ved 18 tiden fik vi lov til at komme ind i havnen. Fik handlet ind og fik et tiltrængt bad i cockpittet. Spiste en dejlig Tapas middag, og tog derefter en tur ud for at kigge på byen. Vi havde også lavet en lille beretning til Holms familie avis, men på grund af Fiesta i byen, var internet cafeen lukket. Så vi fik kigget lidt på byen og gøjlet og boderne, der var ved industrihavnen.

Byen er en meget hyggelig by med små torve og gader, hvor mange af restauranterne er flyttet ud på gaden, og de lokale + enkelte turister sidder og spiser deres sene aftensmad. Vi er jo nu kommet tilbage fra den portugisiske tid til spansk tid. En time frem til dansk tid igen

Log 5243.

Dette var Rejsebrevet for denne gang. Vi sidder her og sveder i varmen, og skal nu op på en internetcafe for at få den sendt, da der ikke her er mulighed for komme på nettet.

Rejsebrev nr. 6 fra Ayamonte grænsebyen ved Portugal til Altea Spanien.

Søndag d. 6.9.09 Ayamonte.

Vi vågner op til en rigtig varm dag ca. 30 grader. Vi bruger dagen til at få ført vores dagbog op til dato, og få lavet Rejsebrev nr. 5.

Om eftermiddagen står den på klipning i cockpittet, Holm skal have sommer hår.

Sidst på dagen får vi kigget lidt mere på byen, der er en meget flot kirke, mange hyggelige små torve rundt omkring i byen, og der er ikke mange udenlandske turister.

Om aftenen er vi ude og spise, vi sidder på et lille torv foran den smukt belyste kirke, et rigtig stemnings sted. Selv om klokken er mange, løber spaniers børn rundt og leger, hvor de på dette tidspunkt, for længst ville ligge i deres seng og sove i Danmark. Ja ja verden er anderledes hernede.

Mandag d. 7.9. Ayamonte / Mazagon ved floden Rio Odiel og Rio Tinto, for anker i bugten.

I dag skal vi have afsendt vores Rejsebrev nr. 5. Netcafen er endelig lukket op, så vi er der på klokkeslettet, og får det sendt af sted. Får også læst mail fra familie og venner derhjemme, dejligt når der er nyt der hjemmefra.

Kl. 13.30 sætter vi kursen mod Mazagon. Der var ikke megen vind, og en times tid før vi var fremme, skulle vi lige se, om vi kunne fange en fisk til aftensmaden - - men ak ak ,det har vi åbenbart ikke held med. Vi ankommer ca. ved 20 tiden, og vælger at anker op i bugen, da vi vil tidlig af sted næste dag. Vi ligger tæt op af stranden, folk solbader og hygger sig, så vi har rigtig noget at se på. Området virker meget lokalt,  der er en stor skrænt ned til vandet, oppe på toppen ligger deres boliger store som små, gemt imellem nogle flotte træer, som vi døbte til skyggetræer.

Hen på aftenen begynder det at blæse lidt op, strøm og vind går i modsat retning, så båden vender sig på tværs i bølgerne, vi ligger et paraplyanker ud, for at holde retning imod bølgerne, så vi ikke ruller så meget. Vinder øger i løbet af natten, det bliver noget uroligt, er oppe x flere om natten, for at se om alt er ok. Der bliver ikke sovet meget denne nat.

Log 5281

Motortimer 812

Tirsdag d. 8.9.09 Bugten ved El Mazagon / Rota

Efter en noget urolig nat, stikker vi af om morgenen kl. 9.00. Vi vil til Chipiona.

Vi sejler derud mod Chipiona, som ligger på et næs. Vinder øger op af dagen, det har den gjort så mange gange før, og efter en time eller to, plejer den at aftage igen. Det passer også meget godt efter vores vejrmelding. Et par mil før Chipiona, bestemmer vi os for at sejle videre til byen Rota, der ligger ca. 8 sømil længere sydpå i den nordlige del af Cadis bugten.

Men vinden, øger og øger, og vi har den lige i snuden, og den aftagning, som vi ventede kom bare ikke. Bølgerne blev større og større, og der blev virkelig banket pæle, selvom vi virkelig forsøgte, at sejle på bølgerne og undgå de store huller. Aldrig har vi fået så store skyller ind over cockpittet, og styrmanden blev våd fra top til tå. Vindstyrken når på et tidspunkt op på 19 sekm. py ……. på Atlanterhavet, bølgerne kom helt fra Afrika. Vi når ind til havneindsejlingen, og for at det ikke skulle være løgn, kommer der en passager båd, der syntes at han skulle i havn før os, så må vi lige vende rundt, i hans hækbølge, som gjorde søerne dobbelt så høje, men pyt, nu var det bare for fuld hammer ind i havnebassinet. Her var der stadig stærk vind, men vandet var fladt – dejligt. Vi følte os lidt tummelumske, og ør i hovedet efter al den blæst. Vi ankom til Rota havn kl. 16.30.

Dejlig at ligge med syv fortøjninger til land, så ligger båden næsten stille. Båden bliver spulet fra top til tå, den er bare saltet til efter turen.

Senere på aftenen ankom den danske stål båd ”Grand Danois”, vi hjalp ham på plads, da han ville bakke ind, lagde båden sig på tværs af pladsen, pga. den stærke vind. Hyggelig lige at få en sludder med en dansk langtursejler. Han havde sejlet 5 år i Middelhavet.

Efter vi selv var blevet spulet fri af saltvand, skulle byen lige kigges an. Fra byen her kan vi se over bugten til Cadiz by. Rota er igen en hyggelig spansk by, flere turister her, mest englændere.

Vi snakker med et par hollændere, der fortæller, at der går en catemeran færge til Cadiz by, og at den skulle være værd at besøge.

Vi bliver enige om, at det vil vi bruge morgen dagen til, da der ikke er tegn til, at vinden vil ligge sig de næste par dage.

Dejligt at komme i seng, i en rolig båd.

Log 5328

Motortimer 820

Havnepenge 31 euro.

Onsdag d. 9.9.09 Rota.

Det blæser stadig en pelikan, da vi står op om morgenen. Vi bruger formiddagen til lidt tøjvask, rengøring og tjek af batterier.

Over middag tager vi færgen til Cadiz. Det koster 4,10 euro en vej, tager en lille halv time. Cadiz er en rigtig gammel by, med tre tusind år gammel historie, med mange gamle bygningsværker, er den ældste by i Europa. Christopher Columbus brugte havnen som udgangspunkt til kontinentet. Det var den gyldne tid for Cadiz, men mange bygninger trænger i dag til at blive renoveret, og dette arbejde er på begyndt. Vi traver byen tynd, der er mange hyggelige små pladser og gader. Vi tager en tur op i Torre de Tavira, det højeste tårn i byen. Herfra er der en fantastisk udsigt over byens tage, horisonten rundt. Vi så også et video show, direkte leveret fra kamera, der kan drejes 360 grader, monteret på toppen af tårnet. Meget spændende at se, hvad der skete rundt omkring i Cadiz by.

Der bliver også tid til et par pitstop, og lidt kikken i butikker. Vi vender snuden hjemad med færgen ved 20 tiden, godt brugte, men nok en oplevelse rigere.

Det blæser stadig væk en halv pelikan, så vi må spise vores aftensmad i kahytten, selv om der er ca. 25 grader udenfor, så bliver det nok en varm nat.

Torsdag d. 10.9.09 og fredag den 11.9.09 Rota.

Blæsevejr, blæsevejr, holder det aldrig op. Bruger dagene til at få lavet nogle praktiske opgaver. Atter vasket lidt tøj, lavet talje til ophal til gummibåd, og lavet/monteret landgangstige fra bovsprydet. Vi var også en smut på det lokale bibliotek, her kunne vi komme på nettet med vores egen pc, ganske gratis.

Om aftenen er vi lige en smut rundt i havnen og kigge, og her ligger Mette Wuns jo og duver i havnen. Det bliver lige til en snak over et par glas rødvin, vi skal jol lige følge med i, hvor de har været.

Havnepenge for 3 dage 92 euro.

Lørdag den 12.9.09 Rota / Barbate.

Endelig vejr til at sejle ud i. Vinden har lagt sig en del. Vi stikker af kl. 9.05, og der er mange andre end os, der skal af sted. Vi går for motor og sejl, er glade for at være på vandet igen. Vi møder Mette Wuns på turen, har vist lidt flere omdrejninger på motoren end de har.

Vi har en dejlig sejlads og ankommer til Barbate kl. 14.25. Barbate er en soveby, selve byen ligger langt fra havnen, så vi nåede ikke derind, lidt trist sted måske. Ved ankomsten spurgte Holm, om der skete noget særligt i byen, byfest eller andet, men der blev svaret nej. Men vi skal lige love for, at der var en kæmpe koncert lige for enden af havnen, det lød som om højtalerne stod på dækket, og det var lige fra tidlig aften til kl. 6 om morgenen, så det blev ikke til megen skønhedssøvn denne nat.

Om eftermiddagen var vi lige en smut oppe på havnens cafe, den ligger med en dejlig udsigt over vandet, og disen var lettet over Afrikas kyst, så vi kunne se de store bjerge på nordkysten af Afrika, lidt underligt, er vi virkelig kommet så langt syd på !!!

Havnepenge 33.77 euro

Log 5367

Motortimer 825

Søndag den 13.9.09 Barbate / Gibraltar bugten.

Vi går ud af havnen kl. 9.25. og glæder os til at komme til Gibraltar. Vi er ikke kommet ret langt ud af havnen, før Holm for øje på nogle store finner og haler ret forude. Det viser sig, at der var 5 – 6 små hvaler af en eller anden slags, de var meget mørke, en høj ryg finne og en bred tvedelt halefinne. Det var en oplevelse at se, man bliver altså helt høj af disse oplevelser. Vi stoppede op, og betragtede dem fra nogle hundrede meters afstand. Der måtte have været en fiskestime, for de blev ved med at kredse om det samme sted.

Vi sejler derud af, og da vi rundede Trafalgar, fik vi mere medstrøm, og var på et tidspunkt oppe på at have 2,5 – 3 mils medstrøm. Så gik det bare stærkt ind i Gibraltarstrædet, med Tarifa om bagbord og Afrikas kyst om styrbord. Længe før vi ankom til Gibraltar bugten, kunne vi se den kæmpe klippe, som den engelske by Gibraltar er bygget op omkring. Klippen og det lille stykke jord, er næsten 100 % bebygget, men trods det, kan vi se, at de stadig bygger her. Den lille engelske enklave / land, er jo et stykke land som englænderne har snuppet fra Spanien, ikke så pænt vel, det er vel det samme som hvis svenskerne tog København, ja man gør sig jo nogle tanker.!!!

Vi ankommer til Gibraltar kl. 15.00. Der er to lystbåde havne, og for at gå ind i den ene, som ligger tæt op af landingsbanen, skal man spørge Gibraltar havnekontor ( over VHFen ), om lov til at passere, hvis man har en mast over 12 meter , men kunne det gøre så meget, vi har jo mistet pilen på vinddekset ha ha.

Landingsbanen danner næsten grænsen mellem Gibraltar og Spanien.

Vi kan ikke få plads i havnen, over VHFen får vi besked fra begge havne, alt optaget, den ene i en uges tid fremefter, og den anden et par dage. En englænder som ligger og venter uden for havnen, får tilladelse til at komme ind. Han fortæller os, at der ligger en lille spansk havn, lige på den anden side af grænsen, som de er i gang med at udbygge til en kæmpehavn, Yder molerne er delvis anlagte, så der er læ for vinden og fire til fem meter dybt vand. Det kunne ikke være bedre, så vi sejler ud til ankerpladsen, men skulle lige forbi et stiplet område på kortplotteren, det er et område man ikke må sejle ind over, pga. landingsbanen, kun en lille omvej på 20 min, vi kom vist til at snitte et hjørne af !!

Vi ankommer til ankerpladsen, igen i det spanske, smed krogen, og fik et godt bid. Omkring os har vi ca. 30 andre langturssejlere/ fastliggere som nyder den spanske gæstfrihed. Her er en fantastisk flot udsigt ind til Gibraltar klippen, og så er det gratis. Skønt skønt.

Sidst på eftermiddagen ankommer Mette Wuns, og smider også krogen her.

Log 5406

Motortimer 831  

Mandag den 14.9.09 Gibraltar.

Om formiddagen trækker vi krogen op, og sejler ind mod Gibraltar. Vi har fået to gaster med og en jolle på slæb, det er Eva og Jan fra Mette Wuns. Vi skal ind og have tanket diesel, det skulle være billigt her – toldfrit. Pris 550 kr. for 122 liter . Herefter kalder vi en af lystbådehavnene over VHFen for om spørge, om der er en plads for en enkelt nat. Det er der, og vi sejler ind i havnen. Vi troede det var en super moderne havn, men det viser sig, at den er gammel og nedslidt. Her er mange både der er udrustet til langfart, men det virker som om de er strandet her, nedslidte og snavsede.

Efter frokost tager vi med Jan og Eva på turne gennem byen. Men først skal vi lige i en skibsbutik og kigge på bådudstyr. Vi besøger Sheppard`s Chandlery, her er der masser af godt udstyr, vi køber lidt søkort, benzindunk til påhængsmotoren og endeligt et nyt vinddeks, men, hvem skal de 15 op i masten for at skifte den ??

 Målet er gondolbanen op til toppen af Gibraltar klippen. Efter lang tids venten foran billetlugen, (stod i kø en time) bliver det endeligt vores tur til at komme op. Vi hæver os op langs klippen, og udsigten er bare fantastisk.

 Da vi når op til toppen, tager aberne imod os. Der er store, der er små, de mindste hænger på ryggen af de store, de er bare ikke til at stå for. Er der nogen der siger at vi stammer fra dem ??? Så er det i hvert fald længe siden !!! Vi kan komme tæt på dem, ca. ½ meters afstand, inden de begyndere at hvæse efter en. De er frække og løber og klatrer rundt, det ville være godt at gøre det på samme måde, de behøver ikke en bådsmandsstol for at komme i toppen af masten.!!! Vi bruger nogen tid til at betragte dem, mens de nærmest løber imellem benene på os.

Heroppe fra er udsigten endnu skønnere, vi kan se vest på til ankerbugten, hvor vi lå før, hvis vi vender os mod syd, kan vi se klipperne af nordkysten af Afrika, og mod nordøst har vi Middelhavet, Spanien, og kysten vi snart skal sejle op langs med.

Nede igen, tager vi til et kæmpe supermarked (Morrisons) og får handlet ind. Her er alt jo i Pund, så vi skal til at regne lidt anderledes. Det har nu været skøn med euroen i de forskellige lande, ikke nogen veksling, ikke nogen rester af mønter, som vi ikke får brugt.

Om aftenen vil vi på nettet, skulle være gratis her. Vi forsøger, men kan ikke komme på. Til sidst går Orla på havnekontoret, de fortæller at de har det under overvejelse, men kan ikke sige noget om hvornår det kommer. Selv om det står i Reeds Havnelods 2009. at der skulle være fri internet her, øv øv.

Havnepenge omregnet til 220 kr.

Tirsdag den 15.9.09 Gibraltar/spansk ankerplads i Gibraltar bugten.

Dagen starter med lidt rest indkøb, påfyldning af vand, lidt vaskeri, og så får båden til sidst den store tur med ferskvand. Over middag sejler vi atter ud til den spanske ankerplads. Igen en kæmpe bue uden om lufthavnsområdet, ja kortplotteren viser det hele. Der er blæst op, og der er mørke skyer ind over land, vi finder en plads bag ved havnemolen og smider krogen. Ankerkæden ligger strækt godt ud, vinden øger, og vores vindmåler er gået i nul, hvad skal vi dog gøre, når vi skal sejle i morgen. Ingen selvstyrer, ingen vindmåler og winddexet knækket, men det går vel nok ha ha. Resten af dagen står på afslapning i cockpittet, vi varmer op til et længere stræk i morgen.

Onsdag den 16.9.09 Spansk ankerplads Gibraltarbugten / Benalmadena.

Starter ud kl. 8.20. Den første time går med at sejle ud af bugten og vi er nu i Middelhavet. Rundt Gibraltar klippen er der mange strømsøer, vinden er kun 4 – 5 sekm. Her ligger mange store tankskibe for anker, og venter på at losse eller laste. De ligger langt til havs, så vi sik sakker ud og ind mellem dem.

For motor og sejl går det derud af, vi har vinden lige agten ind. Pludselig er de der – de store delfiner, det er bare fascinerende, de kommer og springer rundt omkring båden, svømmer foran båden og lodser os på vej, vi er igen helt høje, men vupti, så er de videre på fangst efter mad, igen en oplevelse af de store. De store er ikke så legesyge, som de små.

 Vinden forsætter med at øge, og det blæser op til 20 sekm, lige i halen, så der skal virkelig styres. Tror ikke en selvstyrer kan klare dette her  py py ……

Efter 7 timers sejlads, halvdelen i for meget luft, syntes vi at, nu måtte vi i havn. Den nærmeste havn er Benalmadena, men desværre er indsejlingen her sydvestvendt, så bølgerne er høje inde omkring indsejlingen. Med de 11 fendere store som små, et spring og fire fortøjninger, og et sejl der skal ned, ja så der noget at se til i disse høje bølger. Plotterens søkort viste, at der ikke var for megen plads at gøre med i havnen, så vi valgte at gøre det hele klar til havs, sikke en omgang py py …..

Endelig er vi klar til at gå ind, vi ruller over dønningerne ind mod stranden, lige før vi sejler badegæsterne ned, 90 grader styrbord og 30 sekunder er vi i smult vand. Ikke bare for landkrabber. !!! Heldigvis var havnefatter klar til at tage imod os, men han skal vel også gøre lidt, med de havnepriser. Vi får gjort fast, og må ryste hovedet et par gange, det lykkedes også denne gang, uden en skramme på båden, men hvad så med vores sjæl, vi var godt nok trætte.

Den sædvanlige indklarering, visen pas, skibspapirer for FTLF ( et undværligt dokument her i syden) og forsikringspapirer .Alt sammen tager de kopi af, og vi bliver indskreven i deres EDB system.

Vi får plads imellem to store motorbåde, føler os lidt lille, men vores mast rager op over dem.

Skal lige have landfødder igen, går en tur ind mod byen. Havnen her er bygget som et mini Venedig, med bådpladser rundt om beboelsen. Det er utrolig meget turist baseret, mangler det lokale islet, så er det en strand og en bar, ja så er det lige stedet, men ikke for os, men åbenbart for mange englændere.

Log 5471

Motortimer 841

Torsdag den 17.9.09 Benalmadena

Vi er indeblæst her, men solen skinner. Vi bruger dagen til lidt byvandring, indkøb og så en tur på stranden. Holm syntes vandet er for koldt, til at bade i. Vi fik vores middagslur på stranden. Herefter i bad og  pcen under armen op til Mac Donalds, hvor vi spiste og samtidig var på nettet. Hver gang vi bestilte, fik vi en billet, der gav en halv times netadgang, så der blev købt kaffe og drikkevarer i lange baner. Det blev vist til 6 billetter på en hel aften. Vi kom på skype, tdc mail, vejrudsigter, Bavaria klubbens hjemmeside med mere. Ganske fornøjeligt, men deres musik spillede så højt, at det sang for ørerne, da vi gik derfra.

Fredag den 18.9.09 Benalmadena / Motril

Afgang kl. 9.00, der er ikke så megen vind, men dønningerne er der efter gårsdagen blæst. Vi vil sejle med storsejl og motor, vinden kommer agten fra, så det er med at holde tungen lige i munden.

Vi har bundet et tovværk fra springklampen og op til midten af bommen, retur til agterklampen, så vi i det mindste undgår en bomning. Sker der noget er den nem at løsne på agterklampen. I løbet af dagen øger vinden temmelig meget, vi aftaler at gå ca. 3 mil længere øst over, ind i en bugt ved Capo Sacratif, der skulle være læ, troede vi !! Men vinden smøg sig rundt capoet, der var absolut ikke nogen læ. Vi måtte vende rundt, og sejle imod sø og vind op til Motril. Heldigvis kunne vi sejle direkte ind i et kæmpe havnebassin, hvor vi kunne få sejlet ned og gøre skibet klar til landgang på fladt vand, men blæsten rasede stadigvæk i mastetoppen. Skønt når havnefolkene står og tager imod fortøjningerne. Ankomst kl. 16.30.

Byen består mest af industri og hoteller, som næsten stod tomme på denne årstid, det virkede nærmest som en spøgelsesby. Men for første gang på hele turen mødte vi en regulær elektronisk udstyrsforretning, de havde bare det hele, og skråt over for lå et godt supermarked.

Log 5526

Motortimer 848

Lørdag den 19.9.09 Motril / ankerbugten Genove`s 

Vi starter tidlig ud kl. 7.40, da vi vil forsøge at sejle en god strækning i dag. Ved middagstid kommer vi til byen Almerimar, hvor vi går ind og tanker diesel op. Havnen er en stor flot marina, men vi vil gerne videre, så vi afgår igen for at sejle over Golfo de Almerimar, en strækning på ca. 25 – 30 sømil. I lang tid kan vi holde Cabo de Gata op, men vinden spidser til og øger meget, søen bliver voldsom høj, så det sidste stykke, fik vi ikke megen hjælp af vinden. Vi ser for første gang flyvefisk, der kommer springende ud af bølgerne, og vupti er de væk i næste bølge. Efter vi har rundet caboet, får vi lidt læ, og vi ankommer midt på aftenen, til en skøn bugt, hvor vi smider ankeret sammen med en del andre både. Flot er det, og en fantastisk solnedgang.

Log 5600

Motortimer 858

Søndag den 20.9.09 ankerbugten Genove`s / ankerbugten Mazzarron, længde 37,33,43 N, bredde 01,16,37 V.

Vi afgår kl. 8.30.  Igen i dag vil vi tage et langt stræk, der er jo snart fødselsdag ombord og så venter vi også en feriegæst fra Esbjerg.

Det bliver en god lang sejlads med masser af oplevelser. Vi ser en masse flyvefisk, en lille klumpfisk bliver det også til, og mange mange store delfiner. Nogle kom helt hen til båden og legede med os, andre sprang højt op i luften på deres jagtture, nogle hundrede meter fra båden. Tit springer de to og to sammen op af vandet, man skulle tro de havde gået til undervisning !!!

Vi får også besøg af en Jesper fårekylling, der lander på båden.

Vi får også en lille snak med Mette Wuns over VHFen, de har ligget for anker i en bugt tæt på os i nat.

Sejlturen bliver en blanding af fladt vand og god vind til sejl, og efter en skøn skøn sejltur, anker vi op i bugten tæt på havnen ved Mazzarron kl. 18.00. Vi ror ind til land og bader, vandet er bare dejligt varmt – 22 grader. På vej tilbage ror vi forbi Mette Wuns, der også er ankommet til bugten, hvor vi bliver inviteret ombord til lidt sejltursudveksling og en god kop kaffe.

Log 5671

Motortimer 868

Den 21.9.09 bugten ved Mazzarron / Torrevieja.

Anden skipper har fødselsdag. Der bliver ikke så megen tid til at fejre det fra morgenstunden, da vi igen har et godt stykke vej op til Torrevieja. Vi starter ud kl. 8.30. ( Men der kom mange dejlige sms hjemmefra med lykkeønskninger – skønt.)

Det er dejligt vejr, ikke meget vejr til sejl, til at starte med, vi sejler nær land, nyder den skønne udsigt på bagbordsside, klipper og små og store bugter. I slutningen af Cartagena bugten sejler vi ind under land, og får rebet ned. Ja nu er vinden øget betydelig, og så lige i snuden. Vi sejler videre for rebet sejl mod Cabo de Palos. Det er det cabo som ligger før den store indsø Mar Menor. Efter at have rundet caboet, går det nordpå for en halvvind, ikke så værst. På vejen må vi sejle uden om nogle fiskedamme, og igen i dag var der flyvefisk.

Vi ankommer kl. 16.00 til Torrevieja. Havnen er en stor havn med to marinaer, en saltudskibningshavn, og så kan man også ligge for anker i havnen.

Vi for lov til at ligge for enden af en beton  T – bro, for gjort landklar, og så skal vi ud og fejre fødselsdag i byen.

Log 5728

Motortimer 875

Havnepenge 34 euro

Tirsdag den 22.9.09 Torrevieja.

Dagen bliver brugt til oprydning, rengøring og indkøb. Vi får feriegæst fra Esbjerg, søster Jytte, som blev hentet i Alicante lufthavn af Holms søn og svigerdatter Steven og Nina, de opholder sig pt. i Altea området.

Det bliver et hyggeligt gensyn med familien, og vi hygger os med dejlig tapas ombord om aftenen. Bare skønt med besøg der hjemme fra.

Onsdag den 23.9.09 Torrevieja / bugten ved Mar Menor.

Vi går syd på for første gang i lang tid, vil gerne bruge nogle dage i den store indsø Mar Menor. Vejret tegner ok, men på vejen får vi nogle kæmpe regnbyger med bulder og torden, sådan byder man feriegæster velkommen !! Ved 16 tiden smider vi krogen i en tidligere ankerbugt, som nu er ved at blive lavet om til en kæmpehavn, her ved indsejlingen til Mar Menor. Hvad vi ikke vidste, var, at under tre fire meter vand, lå der bare mudder, gammelt bygningsaffald, fiskeredskaber med mere. Det blev også den meste urolige nat under turen, der kom nogle gevaldige regnbyger med masser af vind i, og det gav anledning til, at lave vores anker om til et drivanker, ikke så megen søvn denne nat, men heldigvis var temperaturen dejlig.

Log 5743

Motortimer 877

Torsdag den 24.9.09 Bugten ved Mar Menor, for anker / La Manga.

Langsom startende dag, hvor vi sejler op til indsejlingen til Mar Menor. Vi troede vi komme igennem ved broen kl. 11. men den åbnede først kl. 12.00, men heldigvis var det en skøn, varm solskinsdag, så vi smed ankeret lige før broen, og nød det klare vand. Mens vi ventede kom der en kæmpe stime store fisk, som var på vej fra indsøen til det åbne hav. Fascinerende og skøn med det klare vand. Efter at være kommet igennem broen, tanker vi op i den første havn Puerto de Toma`s Maestre.

Så går turen langsomt syd på for motor, vi passerer øen Isla Mayor or del Baro`n om styrbord, her er ikke så meget dybt, en gennemsnits dybde på søen er ca. 4 meter . Vi går til La Manga, hvor vi blev modtaget af en søvnig havnefoged, klokken er 14.10, så det er jo også midt i hans fiesta !!

Havnemyndighederne har lukket i dag, af hvilken grund ved vi ikke, (men de er måske medlem af ”frihavnsordningen”). Vi får os klemt ind mellem en mindre båd og en kæmpe motorbåd, det er vel ok, så giver det også skygge. Der bliver badet i det varme vand, måske knap så frisk som vandet på havsiden, men meget salt, skønt med en dukkert.

 Om aftenen er vi turister i byen, den består af en kæmpe lang hovedgade, og der blev spist dejlig mad og gået mange skridt. Man kan tydelig mærke, at det er sidst på sæsonen, mange butikker, hoteller er lukket helt eller halvt ned.

Log 5752

Motortimer 881

Fredag den 25.9.09 La Manga / Los Alcazares.

Afgang kl. 8.30, skønt vejr, havnekontoret har endnu ikke åbnet, så det bliver en gratis overnatning. Vi sætter kursen mod Los Alcazares, som ligger på det vestligste punkt i søen. Vi driver langsomt af sted for motor, ingen vind, ingen sø og ingen strøm, lidt underligt, der plejer altid at være en af delene. Vi anker op i bugten uden for havnen kl. 11.25, herefter hopper vi alle i gummibåden og ror ind til land for at bade og solbade. Senere på dagen den sædvanelige bytur, vi har jo en turist ombord, så der skal jo prøves et par cafeer af. Byen var hyggelig og ikke så turist præget, som den var over på den modsatte side af søen.

Log 5761

Motortimer 884.

Lørdag den 26.9.09 Los Alcazares / Torrevieja.

Vi sætter kursen mod Torrevieja kl. 10.00, det er gråvejr men lunt. Da vi sejler igennem kanalen for at gå til havs, var der en familie der vinkede til os fra en altan med Dannebrog – hyggeligt ! Vi  stikker til havs og går nord på op mod Torrevieja igen, vi får nogle kraftige regnbyger, og samtidig tager vinden til. Vi anker op ved havnebassinet i Torrevieja  kl. 14.50. Vi ligger for anker sammen med andre langturssejlere. Om aftenen tager vi gummibåden ind til land og hygger os med en gåtur i byen med mere.

Log 5785

Motortimer 887

Søndag den 27.9.09 for anker i havnen Torrevieja / Havnen i Torrevieja T-broen.

En urolig nat med masser af vind, regn og lyn og torden. Op af formiddagen sejler vi ind for at ligge i selve havnen ved T-broen. Her har vi jo ligget før, så vi kender det jo. Vi bruger dagen til hygge og lidt gåture i byen mellem bygerne. Om aftenen spiste vi Paella og fik en dejlig kande Sangria på et hyggeligt spisested ved havnen.

Mandag den 28.9.09 Torrevieja / Santa Pola.

Vi har besluttet os for at ville sejle til Santa Pola, grundet dårlige vejrudsigter, vil vi ikke sejle så lange stræk. Vi tøffer af kl.10.00 i rimelig vejr, efter en times sejlads, begynder himmelen at blive sort som kul oppe mod nordøst, andre steder skinner solen, havet bliver flot at se på, nærmest pretoleums blå / grøn, det er et fantastisk skue. Vi kan dog fornemme, at uvejret snart vil drive ned over os. Det kommer også som en mur ned mod os, med et styrter regnen ned, vinden øger til næsten det dobbelte, en 16 – 20 sekm., og bølgerne rejser sig. Heldigvis dæmper regnen lidt på bølgerne. Vi lægger kursen lidt om, tager nogle pejlinger, og ser om der er skibe eller andre forhindringer i nærheden, kravler halvt ind under sprayhooden, laver armen dobbelt så lang for lige akkurat at kunne nå rattet, for at styre. Regnen er så tæt, at man knap kan se mastefoden, når man forsøger at rejse sig op, føles regnen som små nåle der stikker på kinderne. Da regnen stoppede, kunne man se skummet på bølgetoppene, der blæste langs med vandet, så ved man godt hvor meget der blæser !!! dette inferno gentog sig op til flere gange på turen op til Santa Pola, det kunne vi godt have undværet, ikke den allerbedste side at opleve havet på, når man har gæst ombord. Vi ankommer til Santa Pola kl. 14.00, og lige før havnen letter den kraftige dis og regnen hører op, det var godt med kortplotteren her. Santa Pola havn er stor, hvor der var plads til at gøre fortøjninger og fendere klar under mere rolige forhold. Vi sejler ind mod en kæmpe lystbådehavn, hvor vi sejler forbi mange store motorbåde, som var det små færger.

Regnen forsætter nu igen med sin rasen, palmerne ligger nærmest vandrette og da vi om aftenen skal i byen for at spise, kommer vandet oppe fra byens gader som vandfald ned mod havnen. Vi måtte nogle steder gå i vand til knæene, heldigvis var det ikke koldt, så vi fik virkelig sat fødderne i blød.

Log 5804

Motortimer 892

Tirsdag den 29.9.09 Santa Pola.

Vi har besluttet, at sende vores feriegæst af sted herfra, så for at hun ikke skal snydes for byen Alicante, tager vi den lokale bus ind til storstaden. Selve busturen var en dejlig tur, hvor vi så landskabet fra en lidt anden siden end havsiden. Alicante by er en stor moderne by, det bliver til en strøgtur, op og ned af gaderne, inden vi igen tager bussen tilbage.

Onsdag den 30.9.09 Santa Pola

Det bliver en afslappende dag, hvor vi får handlet lidt ind, kigget lidt mere på selve byen. Vejret er også blevet lidt bedre igen, knap så megen regn. Vores feriegæst er i gang med at pakke kuffert, ( hvor er dagene gået hurtigt) igennem havnekontoret har vi bestilt taxa til lufthavnen til at hente Jytte kl. 03.30. natten mellem onsdag og torsdag. Den kommer også præcis, og der bliver vinket farvel, givet knuser, tak til en god feriegæst. ( også tak for at du tog Piratos med til os )

Den sidste uge har vi virkelig været turister, lidt underligt, ikke at skulle konstant være på farten, som vi har været siden den 27.6.09.

Så er det på hovedet i seng igen, vi kan lige få et par timer mere på øjet.

Torsdag den 1.10.09 Santa Pola / Alicante.

Vejret er bare blevet rigtig godt igen, med varme og høj sol. Vi sætter kursen mod Alicante kl. 10.25 og ankommer dertil kl. 12.25.

Alicante havn er en stor havn, med masser af kæmpe store motorbåde (i million klassen), vi fylder ikke meget ved siden af disse store kasser !!

Vi får anvist en plads, hvor vi ligger med stævnen ind mod den store havnepromenade og et kæmpe bjerg som den gamle del af byen kravler op af. På toppen ligger der en gammel borg, der er flot oplyst om aftenen, et fantastisk skue.

Log 5817

Motortimer 895

Havnepris 39,29 Euro.

Fredag den 2.10.09 Alicante.

I dag er vi igen turister i denne store spændende by. Vi får udforsket den gamle bydel, med mange stejle trapper, skæve vinkler, smalle gyder, på væggene hænger der mange flotte urtepotter med flotte planter i. Der er også steder vi kommer forbi, der er knap så vedligeholdte, nogle er lidt skumle, vi ville nok ikke gå der om aftenen. Her kan der bruges mange timer til at studere dette spændende område, vi vender nok tilbage hertil.

Holm var på udkig efter en Fredericia båd, der landede her for mange år siden med Rikard og Gerda som besætning. Han fandt også båden, den var velplejet som altid, men solen er hård ved glasfiberen hernede. Der var ingen hjemme på båden, så han efterlod en seddel, der fortalte at vi havde været der, med mobil nr. og bro nr. Det kunne jo være spændende lige at få en sludder, og snakke lidt om gamle dage, så var der jo også lidt historie til dem der hjemme i havnen i Fredericia/Middelfart.

Lørdag den 3.10.09 Alicante

Vi bruger nogle arbejdstimer på båden, det som de store både omkring os har ansat folk til !!! Senere på dagen bliver det til en strandtur, selv Holm syntes at vandet er varmt, ca. 22 – 23 grader.

Mens vi ligger på stranden og nyder det, kan vi høre at der er mange danskere omkring os, lidt underligt at høre så megen dansk snak, det har vi ikke hørt meget af den sidste tid, og så endda med dialekt fra Hjørring, Holm følte sig næsten hjemme.

Om aftenen får vi besøg af Steven og Nina, de skal til fest i Alicante. Dejligt at se dem, og der bliver hygget og snakket i cockpittet. De skal overnatte og sejle med søndag til Altea.

Søndag den 4.10.09 Alicante / Altea

Kl. 06.00 kommer der listende to elefanter ombord, vi åbner lige et halvt øje, og vi sover alle videre indtil solen er på himmelen. Får hentet morgenbrød, og da vi kommer tilbage, er der kommet liv i de unge mennesker. Vi får morgenmad og sætter herefter kursen mod Altea. Der er ikke megen vind, så vi sniger os langs kysten, nyder havet og det flotte landskab, og for en gangs skyld er der mange både på vandet, dejligt at se. På turen møder vi masser af træstykker, lange bambus rør der driver rundt. Vi møder også et  træ der er næsten lige så lang som båden, det ville ikke være sjovt at møde den om natten. Var det i DK ville vi tage den på slæb ind i havnen, men her ved vi ikke om ville komme til at betale for at få den fjernet, så den må drive videre rundt derude.

Vi ankommer til bugten ved Altea / havnen kl.16.10 og får anvist en plads mellem to store kæmpe motorbåde, gav vide om de kan bruge os som dinhy !

Kort tid efter vi er landet, ankommer Rikke og hendes familie, de bor kun et kvarter herfra, dejligt dejligt at se dem, har ikke set dem siden den 27.6.09. ved vores afskedsfest i Fredericia. Der blev krammet og snakket, skønt.

Log 5848

Motortimer 900

Havnepris 27 Euro.  

Mandag den 5.10.09 Altea

Vi vågner op til en ny dag, skal på havnekontoret, for at se hvad det koster at ligge her i længere tid.

Vi har besluttet at blive her et stykke tid, da det er tæt på Holms familie, og at vi gerne vil se lidt nærmere på området her. Her er utroligt flot med store høje bjerge i baglandet, det skal udsøges nærmere. Altea by der ligger ovenfor havnen, er en skøn oplevelse, specielt den gamle bydel der ligger op af bjergskråningen, og på toppen ligger der en stor flot kirke. Her kan der bruges mange timer til gåture, dag som aften.

 Den næste beretning vil blive et sammendrag af vores tid her i Altea i land og på vand.

Efterår-vinter-forår i Altea Spanien.

Fra 6-1o 2009 til 24-4 2010

Sammendrag af beretningen fra Sanro i tiden, hvor den ligger i Altea lystbådehavn.

Altea lystbådehavn er ikke en af de billigste på kysten, men til gengæld er der smukke og ordentlige forhold. Der er internet, som kan bruges fra båden, når ellers forbindelsen er ok. Der er gode badeforhold, restaurant, tennisbane, skibsbutik, værksted og bedding med stor kran.

Når man står op om morgenen, titter solen frem over den høje mole, og om aftenen går den ned bag de smukke bjerge.

Fra cockpittet er der udsigt til den dejlige by Altea og bjergene der omkranser bugten. Denne udsigt er lige fascinerende, om man ser den om morgenen eller om, man ser den om aftenen. Om morgenen kan byen være indhyllet i en varmedis, og om aftenen er byen belyst, specielt den store flotte kirke, som ligger på toppen.

Det er dejligt at have min bil hernede, som Rikke var så venlig at køre herned for mig. Den er blevet brugt flittigt til at udforske det spanske land, for ikke at en sige en lettelse ved storindkøb i de store vel assorterede supermarkeder

Det blev ikke de store sejlture, kun nogle turer sydpå, rundt om pynten til Benidorm, og det samme nordpå til Calpe. Hvor der blev badet og hygget med familie og venner.

Calpe er noget specielt for mig. Jeg boede der med min familie i gamle orange Sanro i ca. 5 mdr. i 1985-86. Det var en fantastisk tid. På dette tidspunkt, var der rigtig mange langturssejlere i havnen------snøft,snøft,snøft minderne vender tilbage.

Under mit ophold i Altea, har det været rigtig dejligt, at have mine unger tæt omkring mig. Og de mange besøg af familie, venner og bekendte fra Danmark.

Juleaften blev fejret hos Rikke og hendes familie, hvor også Steven var sammen med os. Det var dejligt, at fejre jul sammen med hele familien, ikke at forglemme de dejlige børnebørn  Mads og Sune.

Så blev det til en dejlig  smuk bil tur til Granada,  Andalusien, Spanien. Far og søn med  følge, havde valgt at besøge det smukke Alhambra.

Citat: Intet i livet kan være mere grumt end at være blind i Granada,  lyder en inskription på væggene i Alhambra, det fornemste udtryk på spansk islamisk kunst og arkitektur med dele, der går tilbage til 800-årene (påbegyndt af kalifatet), er det under, man ser i dag skabt under Yusuf 1.s og Muhammed 5.s styre. Selv om bygningerne ser enkle og beskeden ud udefra, næsten hver en overflade i dens indre dækket af fantastisk dekorative geometriske mønstre og blidt svungne arabesker.

Vi boede på hostel midt i den gamle bydel, så der blev nogle gode gåturer for at se arkitektur m.m.. Der blev også en køretur til sne området ved Sierra Nievade. Det var en fantastiks flot tur, som snoede sig op ad bjergene, hvor vi til sidst landede i en masse sne.

En anderledes oplevelse havde vi i en af byerne før Granada. Her var næsten samtlige huse bygget ind i bjergsiderne, mange var vældigt flot holdte, det så hyggeligt ud, men der var også en del slum, nogle var fraflyttet og faldefærdige, vi talte om, at hulerne måtte være mørke og klamme om vinteren.

Nytårsaften i Alicante. Igen er det far og søn med følge, der indlogere sig på et hyggeligt hostel i den gamle by. Underligt at skulle fejre nytårsaften, som var som en sommeraften i Danmark. Spanierne er virkelig på gaden denne aften med festtøj og masse af champagne.

Takket være, at vi havde bilen at køre i, kom vi en hel del rundt i området. Det var også dejligt, når der kom besøg. Der  var  næsten indlagt en rute, som skulle besøges/fremvises. Det var byerne Calpe med den skønne promenade, lystbådehavn og det kæmpe store gademarked. De fleste gamle byer er bygget op på en bjergtop, det giver mange stejle gader, trapper med god motion til følge

Et af de helt sikre udflugtsmål er Guadalest, det ligger et godt stykke inde i landet i forhold til Altea by. Den lille by er bygget op ad bjergtinderne, selv en kirkegård er placeret næsten på toppen. Her er de døde ikke begravet i jorden, men i udhuggede huller i bjergsiden. Heroppe fra toppen af bjerget, kan man se vidt omkring. Ved bjergets fod er der lavet en kæmpe dæmning, hvor drikkevandet opsamles og ledes ned til de større byer ved havet.

Byen Benidorm er ikke nogen særlig skøn by, det er spaniens  Manhatten, masse af høje skyskrabere. Den har også sin lille gamle bydel, her er der flere turister end lokale indbyggere.

Alicante er en storby, som ligger en times kørsel fra Altea. Den har alt hvad hjertet begærer, selv en international lufthavn, som Rainair er så ”flinke”  at flyve til fra Billund. Hvis du er heldig er prisen en halvtresser, men for det meste er prisen et sted mellem 2-500 kr. hver vej, ikke så dårligt, når man lige savner Danmark eller besøg fra Danmark.

Byen har en kæmpe lystbådehavn, hvor vennerne  Gerda og Richard, har levet i deres båd i 9-10 år, hyggeligt at hilse på dem. Så er der, som før omtalt den gamle bydel, med meget gammelt skønt arkitektur og ikke at forglemme de skønne cafeer, barer  og restauranter, hvor der serveres den lækreste tapas.

Så er der den lille by Albier, som er en livlig turistby, en slags forstad til Altea. Her har Rikke sin klinik, hvor hun helbreder mange af turisterne, som næsten bor fast i området. Her er flere tusinde nordmænd, mange englændere, hollændere og så os danskere med flere. Her er flere lægehuse, hvor den ene af lægerne snakker godt norsk, standarden er høj, hvis man ellers har tid at vente.

Vejret her i området har i denne periode været meget skiftende, men med rigtig mange solskinstimer, og det kan man føle på sin krop, men også se det når man kører rundt i landskabet. Her står mange træer og buske med skønne sydlandske frugter, mandler, appelsiner, mandariner, figner og frugter som du ikke kender, men som smager godt. Nu her tidlig forår, har træerne stået i fuld blomst, ikke til at forstå når man tænker et par måneder tilbage, hvor der var sne på bjergtoppene.

I had a dream, som Martin Luther King sagde, nu er skipperinden taget hjem til Danmark. Jeg fortsætter turen, men i en ny drøm, som gerne skal blive til virkelighed.

Jeg har været på flere besøg i Danmark. Når jeg var i Danmark savnede jeg båden, og når jeg var i båden kunne  jeg også savne Danmark, med alt hvad det indebærer.

Vil her bringe en tak til alle, familie, venner, bekendte og læsere af denne blok, som har kontaktet mig. Det har været dejligt og det varmer. Fortsæt bare med det!

Lysten og længslen til at sejle videre mod Grækenland, sniger sig langsomt, men sikkert ind på mig. Båden er nu ved at blive forårs klargjort, der bliver skiftet olie og filtre, alt bliver tjekket. Den største indkøbsliste siden båden forlod Danmark, er blevet indløst, her i området er der masse af store varehuse, som også har mange skandinaviske produkter, uhm karrysild---. Alt er nu klar til et nyt kapitel i Sanro`s sejler historie. Længslen er der efter nye eventyr, og det kriller i maven.

Men forinden står der jo en bil på kajen, som skal bringes til Danmark. Det blev en skøn 4 dages tur, med mange oplevelser op gennem Europas snoede landeveje og interessante gamle byer.

Pyh, nu er jeg tilbage i Spanien, har forladt det kolde nord, og er landet midt i solen. Båden ligger bare der, klar til at stikke mod Ibiza, sammen med mine to dejlige unger og to skønne børnebørn. En livsdrøm er ved, at gå i opfyldelse, at være tæt på sine nærmeste, og opleve og gøre noget sammen med dem.

Det er i dag den 26-4 2010, farvel Altea det har været en god oplevelse. Måske vender Sanro snuden mod Altea igen!!!  

Afgang fra Altea til Ibiza og Palma - Mallorca

d. 24.-4. 2010.

Motortimer 920  

Log 5894

Sanro skulle for længst have været videre på sin færd, men nu oprandt dagen, hvor vi forlader Altea Espana` Det er med vemod, men også med glæde, - - - at om lidt sejler båden videre.

Efter meget spænding fra specielt Sune og Mads (børnebørn) og god aftensmad lavet af bedstefar, samt tjekning af nødudgange m.m., er det tid til afgang.

Kl. præcis 20.00 stævner Sanro ud af Altea havn med kurs mod Ibiza. Styret kurs 78 grader øst. Foran ligger ca. 75 sømil natsejlads.

Solnedgangen ses smukt bag Sierra Bernia, det er fuldstændig havblik.

Efter ca. 15 minutters sejlads, ser vi en Klumpfisk, den må vi se lidt nærmere på, sænker farten og ændrer kurs, det sker et par gange på kort tid, hvornår mon vi rammer Ibiza? ? - - -

Natten går med vagtskifte mellem far, Steven, Sune og Mads. Mads faldt dejligt i søvn op ad bedstefar, mens han nynnede sange for ham. Jeg Rikke sov største del af tiden i cockpittet under klar stjernehimmel, - - - ser to delfiner ( hvaler?).

Vi vil gerne anduve  Ibiza ved solopgang, turen er gået alt for hurtigt, så vi sænker farten lidt. Der bliver ingen solopgang, der er skyer i horisonten og let tåge øv øv. Vi ankommer til Ibiza kl. 8.15.

Spørger os lidt frem om priserne i de forskellige havne. De ligger lige fra 38 til 100 euro. Det ender med vi fortøjer ved broerne helt inde i bunden af havnen, om bagbord lige op af den gamle by. Det kunne ikke være bedre, og så var det jo den, der kostede 38 euro.

Efter en dejlig dag og aften i Ibiza by, hvor vi vandrede rundt i den spændende gamle bydel. Der er rigeligt med plads, da turisterne ikke er begyndt at komme i stort antal endnu. Kunne vi alle tørne ind og få en god nats søvn.

 Vi siger tak for en dejlig tur, og ønsker en fortsat god sejlads til Sanro med besætning

Mange solskinshilsner og knus fra Mads, Sune og Potten

Et p.s. Er skrevet i logbogen. Tak for lån af tandpasta bedstefar!

Et p.s. Fra bedstefar det var dejligt at sejle sammen med jer, knus til jer alle!

Afgang Ibiza den 25.-4. 2010.

Motortimer 933.

Log 5962

Vi afgår fra Ibiza by kl. 13.00.  går langsomt op langs kysten, nyder det skønne vejr og den flotte kyststrækning. Kl. 15.45 ankommer vi til den lille ø Tagomago, som ligger i det n.ø. hjørne af Ibiza.

Vi kaster anker i en skøn lagune med tyrkis blå vand. 3 m. vand under kølen, fiskene svømmer rundt omkring os i det kun 18,5 grader kolde/varme vand.

Motortimer 935.

Log 5973

Efter en dejlig frokost, var der hvile/søvn på kistebænken. Da vi vågnede ved 18 tiden, var vinden vendt og øget i styrke, det blæste lige ind i lagunen. Hyggen gik af vores dejlige ankerplads, vi sejlede derfor en halv time over til fastlandet/Ibiza. Hvor vi fandt en dejlig bugt og kastede ankeret i fralandsvind, masser af vind men ingen bølger, skønt. Da vi var sikker  på,  at ankeret holdt, blev gummibåden søsat. Vi roede ind til stranden, hvor de spanske fiskere, var i gang med at søsætte deres både. De skulle på skumringsfiskeri.

 Vel tilbage i båden, blev der serveret en dejlig aftensmad med tilhørende hygge i cockpittet, imens månen sendte sit sølvglitrende skær ned på det blanke hav.

Far/skipper nyder at være alene med sin søn.

Den 26.4. 2010.

Motortimer 936.

Log 5974.

Kl. 6.40 afgår Sanro mod Palma – Mallorca. Det bliver en blandet tur med meget motor og lidt sejl. Da vi er godt til havs og kun kan ane Ibiza i varmediset, kommer der en stor flok delfiner os i møde. Vi vågner helt af dvalen og kameraerne kommer frem. Igen har vi en af vores store fornøjelser, at se delfinerne danse rundt om båden, optræde for os, og lede os på vejen mod Palma. Da rusen har lagt sig, kan vi begynde at skimte den store Palma bugt. Vi ser ude om bagbord op til flere udåndinger fra et par hvaler. Vandskyerne bliver hængende længe i luften, vi ville gerne have været tættere på, men turde vi nu også det ???

Vi ankommer til Palma kl. 15.30, hvor vi går til diesel stationen, får tanket 145 l. Pyh det var tæt på, men vi havde reserve dunken klar.

Motortimer 944.

Log 6027.

Vi gjorde fast ved sejlklubben Rèal Club Nàutico en kæmpe lystbådehavn, der ligger med udsigt til den store promenade, byen og ikke at forglemme den århundred gamle flotte katedral. Det blev til et par gode dage i Palma by, hvor vi fik set meget af den gamle bydel. Vi var bl.a. inde at se katedralen, et flot fascinerende skue, men hvem har dog betalt alt dette? Jeg tror det er den fattige. Som min gamle skolelærer Jensen sagde:  ”Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer”. Det har været dyrt for den fattige, at få syndsforladelse, mens den rige bare kunne betale.

 Vi var også heldige, at der var stor flydende bådudstilling lige ved siden af marinaen, det var lige noget for to sejlerdrenge. Jeg tror Steven skævede mest til de store flotte hurtige sejlbåde. Cyklerne kom frem, så kunne vi komme længere omkring, og få lidt kondi oven på den dejlige mad, som  restauranterne kunne tilbyde.

Dagen oprandt hvor Steven måtte tilbage til Danmark. En tidlig morgen fulgte jeg ham til færgen til Denia, hvorfra han skulle videre til Danmark.

Det var med en klump i halsen, at jeg har måttet vinke farvel, til mine dejlige unger i løbet af nogle få dage.

Så er det tilbage til båden, bruger nogen tid på rengøring, små justeringer og nogle enkelte nyanskaffelser. Nu venter jeg  på gast til den videre færd mod det Græske Øhav.

Palma – Mallorca til afsked med Etna på Sicilien

Det er i dag den 1. maj, de fleste tænker på en fridag eller en øl på torvet. Men jeg har travlt med at gøre båden klar, der kommer ny gast ombord. Det er Elly fra Middelfart, som har lyst til at tage på eventyr med båden Sanro på de sydlige himmelstrøg. Båden er gjort klar med søsygepiller, søsygearmbånd, livliner, redningsveste, overlevelsesdragter, proviant, undervisningsmateriale i navigation m.m. Så kan det ikke gå helt galt.

Vi blev nogle dage i Palma for at akklimatisere, snakke lidt om turen, og gøre båden klar til afgang. Vi fik også set lidt på byen, som stadig er et besøg værd.

Den 5 maj. Kl. 11.35 stikker vi til havs, det bliver en blandet sejlads med motor og sejl ud af Palmabugten  og  videre øst om øen. Det blev til 6 timers sejlads, hvorefter vi ankede op i en cala, Cala Mondrago kl. 18.35, som er en vig med en dejlig sandstrand i bunden. Vi havde en kraftig vind n. v. til v., i perioder op til 22 sek. m. Godt at ankeret kunne holde.

 Vi fordrev tiden med at lave nyt ophal til gummibåden og nye afstands mål på håndloddet. Det er endnu for koldt til at bade, så det bliver til en ro tur til stranden, afsluttede dagen med et glas Moscatel fra Altea. Vi blev i calaen i 2 døgn

Motortimer 951

Log 6062

Den 7. Maj. Kl. 10.30  sejlede vi videre.  vi var inde i forskellige Calaer og kigge på de smukke klipper og hyggelige små havne. Bl.a. var der den hyggelige havn Porto Perto,  Cala’dior  ren idyl, her kunne man både anke op og gå til kaj. Vi så den første delfin, efter vi havde forladt Palma, troede at de var forsvundet fra øen. Vejret er bare dejligt sol/skyer vinden lige i snuden 2 sek. m. dejlig, dejlig. 

Ankomst kl. 12.30  til Porto Colum. Her er en stor indsø med flere havne, ankerbøjer og ankerpladser. Indsejlingen til søen er gennem en smal passage omgivet af klipper.

Motortimer 953

Log 6070

Den 8 – 9. maj , fint solskinsvejr, klarede storvasken inden morgenmaden. Fik dejligt frisk morgenbrød, inden vi tog en lang cykeltur ud til fyret. Nød frugt og vand på den gamle havn Derefter gik turen op til kirken gennem den gamle bydel.

Efter frokost tankede vi op med vand fik fyldt bade sækkene, inden vi forlod kajen, for at flytte ud til en ankerbøje som kun koster 6 euro pr. dag. Vi ville blive her endnu et par dage.  Vi mødte båden Ditte en Møen 391 fra Bornholm. De skulle nogle dage i sommerhus på øen, vi hjalp dem med at sejle gummibåden ud til deres båd, da de helst ikke ville have den liggende ved kajen, mens de var væk.  Der var ikke mindre end 4 danske både her.

Den 10. Maj lettede vi fra ankerbøjen kl. 10.30. Vi går ind til kajen, skal på havnekontoret og betale anke leje, derefter tid til lidt små indkøb, og båden skal naturligvis fyldes op med vand. Nu sejler vi videre op langs kysten. Her er dybt helt ind til klippekanten, og i klipperne er der masse af huler.  Vi ankommer 13.50 til Porto Cristo. Eftermiddagen bliver brugt på gåtur og is spisning. Om aftenen havde vi så dejligt vejr, at vi sad udenfor på båden med godnatdrinks og stearinlys.

Motortimer 956

Log 6079

Havneafgift pr. dag 18 euro

Den 11.maj var vi oppe at se Cuevas del Drach, som er en fantastisk drypstenshule. Den er kendt over hele verden, en af de største undergrunds søer. Der fremvises både, som kommer sejlende med lys og musikere, som spiller klassisk musik. Vi var heldige at sejle med en af bådene, et stykke af vejen gennem grotten dybt under jorden. En god oplevelse

12. maj bruges dagen på afslapning og mail skrivning. Det er til tider svært at få en internetforbindelse. Vi skal proviantere til et par dage, da vi regner med at sejle videre op ad kysten i morgen.

!3. maj er vi klar kl. 10 til afgang, vi har to moorings liner på hækken, den bagbord var smidt i god tid, og den styrbord blev smidt lige til afgang. Da vi kom et par båds længder væk fra pladsen, stoppede motoren med et ryk, tov i skruen øv, øv. Ved egen og andres hjælp, kom vi ind på pladsen igen. En ung tysker på båden ved siden af, lånte vores maske og snorkel, dykkede ned for at se efter, hvad der var sket, mooringslinen var gået i skruen. Det var den, som vi havde kastet først, men en knude på det gamle tov, havde hængt sig op på roret. Der gik ikke mange minutter, før, så var havnefatter der med en gummibåd og en dykker. Det er ligesom gribbene ude i ørkenen, dyret er knap nok dødt, før det angribes af ådsels ædere. Vupti var dykkeren i vandet, skar et stykke af tovet, forlangte 100 euro for et nyt tov. Det er jo også en måde, at få sit kludetæppe skiftet ud på.

 En følgeskade var, at et plastikbeslag på gearskiftet knækkede, så båden stod i bak gear uanset om jeg kørte bak eller frem, så gav jeg bare mere gas i bakgear. Kun mange års erfaring og lidt held reddede os for skrammer på båden. Skipper måtte i gang som mekaniker ned i stumpekassen, fik det lavet, så vi kunne sejle videre. Kl. blev ca. 12 inden vi endelig kom af sted.

Så gik turen videre op langs kysten, der var imidlertid kommet en del vind fra nord, med vind i snuden til følge. Vi ville ligge for anker i en lille bugt ved havnen Cala Ratjada, men som vi så ofte har oplevet, drejer vinden langs kysten, så her var ingen ro. Vi rundede derefter næsset ved C.de Pera herinde i bugten ved Cala Molta, var der godt med læ og fin hold i ankeret, som blev kastet kel 15.00. Igen en pragtfuld cala, bare vindretningen holder.

Motortimer 960

Log 6092

14. maj Vi vågner kl. 04. Vinden har drejet mere til øst, store dønninger kommer ind i bugten, det lyner og tordner. Pyh, hvad med den lille klump jern 40 m. væk fra skibet, kan det holde os. Vi er rykket et par skibslængder ind i bugten, ikke p.g.a.,  at ankeret er gledet, men at ankerlinen ligger, som en lige linje op til båden. I tusmørket ser bugten meget mindre ud, det føles næsten, som vi ligger oppe på skærene. Vi forsøger at sove igen, men ligger med det ene øje åbent, samt med øret helt oppe i cockpittet. Det bliver ikke til meget søvn. Vi står op gør skibsklar, dønningerne er blevet mega store. Vi beslutter os for, hvis det ikke bliver bedre, når vi kommer til havs. Går vi ind i havnen Cala Ratjada lige syd herfra. I nattens løb, er der blevet skyllet et lille væsen op på vores dæk. Den er lilla under bunden, ca. en 3 – 4 cm. i diameter ligner lidt en vandmand, på den øverste del af kroppen har den ligesom et sejl. Vi så senere nogle stykker, der lod sig blæse med vinden ved hjælp af deres såkaldte sejl. Vi kaldte dem orlogskaptajner, men senere fandt vi ud af de hed Velella velella (også kaldt By-the-wind-sailor).

Vi er klar med det store sikkerhedsudstyr, inklusiv madpakke, reb i storsejlet. Nu er kl. blevet 10. og vi forsøger at afgå mod Minorca. Da vi kommer nogle mil til havs, flader bølgerne lidt ud, vejret klarer op, ifølge vejrudsigten fra internettet dagen før, skulle vi have fin sejlvejr, men, men Voldborg tog igen fejl. Med motor og sejl går det bare derud af. Vi har besluttet at sejle videre mod Minorca. De sidste par timer inden vi ankommer til øen, trækker sorte skyer op, vi før kæmpe regn og tordenbyger. Man kan jo sige, at saltvandet blev skyllet af båden igen. Vi har sat kursen midt på sydkysten, ud for Cala en Porter og Cala Coves.

Da vi ankommer, bjerger vi storsejlet. Vi går ind i de to calaer, men med al den vind er de alt for snævre og så har turistchefen lagt bøjer ud, for de svømmende landgæster, og det reducere vores svajeplads rigtig meget. Men calaerne er rigtig smukke og indbydende, kom igen i stille vejr, kunne der stå på et skilt. Vi sejler nu videre op langs kysten. Ser en masse menneske skabte huler, det kunne være spændende at vide, om de har været beboet. Kl. 16.30 kaster vi anker i en stor bugt Cala de Benibeca en stor bugt omgivet af klipper på de to sider og sandstrand i bunden. Vi er godt forfrosne kommer af det våde tøj får en kop varm the med knækbrød. Så skal der slappes af.

Motortimer 966

Log 6129

Den 15. maj Vi afgår fra bugten kl. 12.30 ankomst Mahòn kl. 17.15. Mahòn er en smuk gammel fæstningsby, hvor tyskerne har lavet store fæstningsanlæg, som blev brugt under 2. verdenskrig. Havnen er meget dyb, den blev bl.a. brugt, som base for undervandsbåde. Vi lægger til ved Muelle de Paniente. Derfor inden har vi tanket op længere ude af fjorden. Vi fik 80 l diesel for 95 euro. Her ved tanken var vi inde, at lave et par små indkøb, fik vand fyldt på tanken, der bruges jo lidt, når man ligger for svaj.

Motortimer 969

Log 6137

Vi bliver i Mahòn den 15. – 16. -17. maj.  Vi tager et hurtigt cockpitbad, skal ud at se på byen. Det meste af byen ligger på et højt platò. Vi tager cyklerne frem, den ene cykel vil ikke holde luft, af med dæk og slange, øv det er ventilen, der ikke virker. Godt nok har vi mange ekstra reservedele med, men en ekstra slange til cyklen, havde vi ikke. Pakkede sammen igen, og så var det på apostlenes heste i stedet. Op går det af de stejle trapper, når vi vender os om mod fjorden, er der en kæmpe flot udsigt, en stor fjord/bugt med mange små vige, gamle huse der klatrer op ad bjergskråningerne. Da vi kom op til byen, fandt vi ud af, at der var byfest, blomsterudstillinger og musik på torvene. På et af torvene var der sanglege for børnene.

 Vi var inde for at se en af kirkerne, som var lidt anderledes end de fleste kirker, bygget af lyse materialer. Knap så dyster, som de fleste kirker kan være. Aftensmaden blev indtaget af flere gange, lidt tapas et sted, lidt oliven en anden. Vi sluttede af med et stykke pizza på torvet, med tilhørende sang og musik. Vi havde en hyggelig aften sammen med de lokale fra byen.

Vi havde besvær med at finde supermarkederne, men inden vi rejste fra byen, havde vi fundet op til mange, bl.a. et der lå i kælderen under det lokale indemarked. Det er godt med lidt lokalt kendskab, nu ved vi det.

 En dag stod der pludselig en mand ved båden, en der lignede en havnebetjent, da vi havde betalt ham for 2 dage 80 euro, og han var kørt sin vej, følte vi os lidt snydt, ingen kvittering, mon han var en rigtig havnebetjen?? måske puttede han selv pengene i lommen??

Cyklerne kom senere i gang, vi tryllede lidt med ventilen, og så bliv der kørt mange kilometer i Mahòn og omegn. Det er dejligt, når det går nedad efter de bratte stigninger.

 Der er blevet tjekket olie og vandfilter. En kvart l. olie måtte påfyldes. Så nu er båden klar til afgang.

Den 18.- 19. maj. Vi afgår mod Sardinien kl. 7 om morgenen, havnefatter har ikke været her, føler han har snydt os, så ingen dårlig samvittighed her. Har udsigt til en flot solopgang, 3 sek. n. v. vind. Der er smurt madpakker til turen. Vi har kriller i maven, vi skal ud på en lang sørejse, men vejrudsigterne har lovet fint vejr for de næste dage.  Lige inden vi forlader fjorden, sejler vi ind i en lille bugt, som er en forstad til Mahòn og spiser vores morgenmad.

Vi begiver os på vej, de første timer i flot vejr, så begynder det at trække op, der kommer masse of vind fra n.v. det gør knap så meget, for vi løber med vinden. Der er godt træk i kludene, så vi skyder en god fart, ligesom tusindvis af By – the- wind- sailere. Vi sejlede trods alt fra dem. Men hen på eftermiddagen er bølgerne vokset sig enorm store. Når vi kigger bagud kigger man lige en ekstra gang, og siger: uha, uha, eller vi skynder os, at kigge en anden vej. Det eneste vand vi får ind i skibet, er når skum toppene blæser ind over os. Heldigvis bliver de store bølger udendørs. Til tider når vi kigger fremad og rider på toppen af en bølge, er hullet så stort, at man kunne fylde det op med en toplans villa. Men vi når heldigvis aldrig derned, før vi er løftet op af en ny bølge. De vejrudsigter er da aldrig til at stole på. Vi har taget hele 3 forskellige vejrudsigter på nettet, men her tog de alle fejl, selv DMI Europaudsigt. Når vi tager vejrudsigten, tager vi den fra afgående havn og anduvende havn.

Da det begynder at blive mørkt, falder vind og bølgehøjder heldigvis en del. Vi får en rimelig rolig nat sejlads, trods bølgerne stadig er store. Vi skiftes til at sove, styre/holde udkig, der kommer kun ganske få både ude i horisonten. Hen på morgenstunden kom der dog en fragtbåd, som vi måtte sejle udenom, den er godt nok stor/lille her i det frådende hav.

På et tidspunkt først på formiddagen, er det ligesom båden bliver stum i sine bevægelser. Roret lystrer kun besværligt, normalt kan roret drejes med en lillefinger. Efter at have været nede, at tømme hele agter kahytten, mens det blæser af h… til, får sig gravet helt frem til lugen bagerst i agter kahytten, som er stuve rum for alt muligt, sejl, cykler, støvsuger, cockpittelt, sejler bøger, sejler tøj, samt hundrede forskellige andre ting, får den åbnet, stikker hovedet ind, for at se om ror stammen, kæder og vire til roret er, som de skal være. Efter at have gennemsøgt hele ror systemet for fejl, syntes alt i orden. Der ryger mange tanker gennem hovedet, ingen styre evne, nød ror m.m. Skulle vi have vores landgangsplanke lavet om til nød ror, ja vi kunne have gået hen og være blevet en rigtig Kontikki. Tilbage til ror tørnen, fik følt rigtig efter, der måtte have sat sig noget kæmpe stort omkring roret, fisketrawl eller 3o m2 presenning, hvad er det mon?

 Pludselig har vi 2 delfiner, der svømmer op på siden af båden, bliver liggende der og basker med halen. Efter kort tid er de væk. Der går nok 5 min., derefter mærker jeg at roret bliver forløst for sit vedhæng. Delfinerne kommer igen frem på bagbord side, baskede igen nogle gange med deres haler, svømmer af sted foran båden, og tager afsked med os.----------------- Skipper tror stadig, at det var dem, som hjalp os fri af vores vedhæng på roret.

Vi er nu tæt på Sardinien og kl. 14 er vi på vej ind på vores ankerplads, der er 37 sek. m. luft i pustene, men vandet er helt fladt, da vinden kommer fra land og den skønne strand lige derinde. Vi havde stort besvær med at rulle genuaen ind, den slog nogle skrald så store, at vi troede, at den blev flænset fra bund til top. Tovet i tromlen havde sat sig fast, så vi måtte sætte indhalet på spillet. Endelig efter lang tid, var det skønt at få ro på båden. Vi sejlede op mod vinden, imod bunden af bugten Ptaduxitta ved en lille ø på det s. v. hjørne af Sardinien.

Vi droppede ankeret med 40 m. kæde på 4½ m. klart turkis blå vand. Ankeret tog godt fat. Det var en stroppetur, men nu er vi landet på Sardinien dejligt. Men de første timer holdt vi godt øje med om ankeret blev liggende, hvor det skulle.

Motortimer 1000

Log 6319

20. maj afslapning i bugten, tur på stranden og vandretur på Sardiniens jord for første gang.

Hen på eftermiddagen letter vi anker, og sejler ind i den store bugt ved Cagliari kl. 17.45 dropper vi ankeret ved næsset De Chia 38 grader 53`. 68 n – 08 grader 52`. 95 ø. Vi ligger næsten til en åben strand, med  en lille næs gående ud nord for os. Næsset holder dønningerne stanget, men hen på natten går vinden mere i øst, og båden ruller noget. Vi tanker 20 l. diesel på fra reservedunken, for at være sikker på, at vi kan nå op til Cagliari i morgen.

Motortimer 105

Log 6351

21. maj afgang kl. 9.00 Vi ankommer for motor til Cagliari kl. 13.00. Der er flere marinaer, hvor mon det er bedst og billigst? Inde på en af havnene, står der nogle folk og vinker vildt og inderligt, er det mon nogen vi kender, eller er det havnefolkene, som vil shanghaje os. Vi sejler nærmere og finder ud af, at det var havnefolk, som ville have os ind til deres havn. De hjælper os på plads, men da vi skal have fat i moringslinen er den 15 cm. i diameter, den er begroet med blåmuslinger, ikke bare et lille stykke og pletvis, men en 13 -14 m. ud i vandet. Efter kampen med blåmuslingerne, ender det med, at vi får gjort et par m. rene, så vi kan fortøje. Der stod vi med en båd, der lignede en musling fiskerbåd, møgbeskidt og havnefolkene var smuttet. Heldigvis var der vand på flydebroen, efter en gang spuling, var vi klar igen. Senere hørte vi, at det med blåmuslingerne var p.g.a, at der løb en flod ud i havnen, det gav næring til blåmuslingerne. Vi fandt senere ud af, at vi var landet i den billigste havn, så det var jo bare godt. Marinaen hedder Marina Del Sole. Vi skal have vores båd lavet om til en husbåd, da vi endelig har fået en aftale med en Raymarina forhandler, at han vil sende vores autopilot ind til reparation. Den gik i stykker kort tid efter, vi fik den tilbage fra Raymarina Danmark nyrepareret. Jeg tror jeg har fået en mandagsudgave.

Vi laver en aftale med havnen, om en billigere pris på havnelejen, da vi skal ligge her i længere tid.

Fra normalpris 27 euro til 22 euro pr. dag.

Havnene har en hurtig gummibåd, ligeså snart de ser en båd ankomme i indsejlingen til den store havn, drøner de af sted for at kapre kunder, som regel vinder den, som kommer først. Lidt underholdende, at være tilskuer til.

Motortimer 1009

Log 6372

Efter at vi har ligget nogle dage taler, vi med nogle englændere, som fortæller os, at den lille storm vi var ude i fra Minorca til Sardinien faktisk var en ikke varslet mistral. Pyh håber at de store huller derude er jævnet. Mens vi ligger her godt fortøjet, synes vi selv, kommer der atter en mistral storm. Den varer 3 dage, og de lokale fortæller, at det var den værste i mands minde. Vi fik gang i nogle flere fortøjninger. Havnefolkene fik store tov liner, spændt tværs over fra bro til bro, det lignede faktisk et edderkoppespind. De første 2 dage turde vi slet ikke forlade båden, alle fender var ude, ja selv bildækket, som er beregnet til flodsejlads, var også taget i brug. Vi syntes selv, vi havde gjort alt for vores egen og bådens sikkerhed, men hvad ville der ske, hvis en af de andre både rev sig løs? Flere presenninger gik løs og blafrede i stykker, en enkelt genua rullede sig ud, de kæmpede flere timer for at få den ind igen. Da var der kun et at gøre, at sende den til sejlmager. En enkelt båd rev sig løs, og lagde sig på tværs op ad flydebroen, med mange skrammer til følge. Flydebroerne dansede, som var det en kvikstep. Det var med skrævende ben og gele i knæerne, når man gik på dem. Underligt hvad der sker med vejret med alle de storme. Vi fik ingen ridser og skrammer, men det suser stadigvæk for ørerne.

 Når vi kigger vores tovværk efter, kan vi godt se, de er blevet brugt efter en sådan storm, til trods for, at vi har gummislanger uden om tovværket, der hvor de vil slides.

Cagliari er en stor gammel by med en spændende gammel bydel, hvor der lige akkurat kan passere en SMART(bil), hvis der da ikke er trapper. Her er der masser af restauranter, mest pizza, flere internetcafeer, som er en af vores kontakter til resten af verden. Længere oppe i byen, højt hævet over denne bydel, ligger der efter mange trapper, kæmpe gamle bygninger og monomenter. Her er en udsigt så flot over byen og havnen. Vi fik cyklet mange turer, men måtte give op hist og her, når vejen skrånede for meget, eller der pludselig var trapper, så røg cyklerne på nakken indtil der igen var plan vej. På de store veje ned mod havnen, var der så meget trafik og hornmusik, at vi valgte at køre på fortovene.

En aften da vi havde været ude at spise, og igen kom ned på havnen, havde en flok sejlere taget deres musikinstrumenter med op i havnehuset. Det var rigtig hyggeligt, der blev sunget, spillet og snakket og ned røg da også et par øller. Vi sad ved et bord, sammen med en 70 år gammelt svensk par, rigtige søulke. De havde ikke været hjemme i Sverige de sidste 4 år, ej heller havde båden været ude at sejle i flere år.

Dagen oprandt, hvor vores indsendte autopilot kom tilbage, spændt på hvad fejlen var på den. I rapporten fra Raymarine Italien står der, sidste reparation dårligt udført, og dette skyldes dens nuværende tilstand. Den blev kasseret, og vi står nu med en hel ny motor, spændende hvordan den så kører. Vi tør næsten ikke at bruge den. (god service fra Italien tak tak.)

4. juni afgår vi fra Marina Del Sole. Vi sejler ud i yderhavnen, for at få tanket op 132 l. i tanken og 20 l. i vores reserve dunk. Vi afgår kl. 17.30 fra Cagliari og ankommer til ankerpladsen i den store bugt kl. 20.30 T, re del Finocchio.

Motortimer 1012

Log 6386

Vi dropper ankeret på 6½ m. vand lige ned på sandbunden. Vi fik rullende aftensmad, maden rullede fra den ene side af bordet til den anden. Men vi havde en fantastisk flot solnedgang ind over Sardinien.

5. juni afgår vi fra ankerpladsen kl. 8.30. Det var en dejlig morgen med sol og stille vand, kursen er sat mod Secilien. Vi har aftalt med den engelske båd Caladh fra Southampton, at vi skal prøve at følges ad. Vi følger dem det meste af dagen, men ved aften tide forsvinder de ud af horisonten, vores motor må sejle for stærk ha ha.

Det går bare godt derudaf, vi har flere gange i løbet af dagen haft besøg af vores dejlige venner delfinerne. Jeg tror de ved, at vi kan lide, at de kommer, de får også en jubelsang med fra os. Her kl. 19.15 sidder vi og betragter solen, som snart forsvinder ud i horisonten, der har ikke været en sky på himlen hele dagen. Barometeret er nu steget 2 dage i træk, vi fornemmer at sommeren først nu er på vej. Specielt efter alt det stormvejr (mistralen) for nogle dage siden. Kl. 01.50 steg månen op i horisonten, og solen stod op kl. 05.45 i en bramme af skyer ind over Sicilien. Smuk indsejling mod byen Tripani, som ligger på nordvest kysten af Sicilien. Der ligger nogle store øer ude i havet med høje bjerge på. Hvis man ikke lige brugte kortplotteren, ville man tro, at man var meget tættere på. Det kan godt snyde mange mil. Vi ankommer 6. juni kl. 9.40 til Tripani efter en dejlig rolig sejlads. Vi lader ankeret gå i den store forhavn, vi kan sagtens bruge en dag til bare at spise, sove og nyde udsigten. Her ligger også en svensk båd en ny Malø 40, den er for øvrigt købt på bådudstilling i Fredericia for et par år siden. Vi var ombord til hygge snak en aften, de kom fra Smøgen, som ligger nord for Gøteborg.

Motortimer 1037

Log 6539

7. juni flytter vi ind på en plads i havnen, fik forhandlet en pris ned til 40 euro pr. dag normalt 50 euro. Vi var på tur i den store havn, for at finde et sted, hvor vi kunne tanke diesel. Da vi endelig fandt en dieselstander, og havde ventet godt en time, fik vi at vide, at disse standere kun var til erhvervs både. Senere fik vi lavet en aftale, om at der ville komme en mand med diesel i dunke. Utroligt med alle de lystbåde, at der ikke fandtes en kaj, som man kunne tanke ved. Vi fik en aftale om, at han ville komme mellem kl. 17 og 18. Vi ventede og ventede og ventede, først kl. 20.30 ankom de 130 l. diesel, som vi havde bestilt. Pris 170 euro.

8. juni Vi ligger tæt op ad fiskerihavnen, ved 4 tiden strøg de første fiskekuttere til havs, fuld gas og lidt mere, man skulle tro det var et væddeløb, og vi fik alle bølgerne, rulle rulle. Og så sov vi igen, og ved 8 tiden tog næste hold af sted.

Trapani er en smuk gammel by, med mange gamle bygninger, mange er renoveret og flere er i gang. Byen ligger omgivet af vand på tre sider. Her er ingen bakker af betydning, så det er lige noget for en cyklist, mange af gaderne er så smalle, at man ikke tror at bilerne kan køre her, men det må de kunne, da vi af og til opdager, at vi kører mod færdselsretningen.

I dag skal skipper til frisør, håret er blevet rigtig langt. Det bliver en af de store turer med klipning, barbering, ordnet øre og næse hår, man blev næsten helt ukendelig efter al den nusseri. Dejligt dejligt.

Der blev handlet ind i det lokale supermarked til næste tur. Vi går igen ud i forhavnen, og ligger os for anker. Vi sparer lige en havneafgift, men så er det også kun at hive ankeret, når vi i morgen bevæger os imod Marsala.

Motortimer 1040

Log 6542

9. juni kl. 8.00 afgang mod Marsala. I dag skal vi sejle mod syd, har rigtig dejlig vejr. Vi vil ikke gå længere end til Marsala, da der er varslet en Scirocco sidst på dagen. Vi må gå godt til havs, da der ligger et stort lavt vands område langs kysten, og der inden for ligger der store saltsøer, som i løbet af sommeren udtørrer, og så bliver der salt til et æg. Vi ankommer til Marsala kl. 11.00.

Motortimer 1042

Log 6556

Ved 12 tiden begynder det at blæse op og i løbet af aftenen og natten tiltog den sydøstlige vind. Vi har mange fortøjninger i land, ligger og trækker i flydebroen, havde vi haft en violinbue, kunne vi spille på fortøjningerne, så stramme var de.

10. juni Vi sidder nu i cockpittet og venter på, at vi skal ud at spise fødselsdagsmiddag, skipper har fødselsdag.

 Solen skinner fra en skyfri himmel (næsten). Båden er totalt indhyllet i salt og sand. Luften er tæt af gulligt støv /sand fra Sahara.  Sanro har aldrig tidligere været så beskidt. Der er 35 graders varme.

Vi er nu gået ind i andet døgn med Siroccoen, blæsende vildt og inderligt fra sydøst. Vi har kun 90 mil herfra Marsala til fyret ved C. Born på det afrikanske kontinent. Mon det er Gardaffi, som har en finger med i spillet, han burde være så gammel, at han ikke bevæger sig ud i så meget modvind.

11. juni Ciroccoen raser stadig, men med en mindre styrke. Vi har været på vinsmagning. På et af de store Marsala vin slotte. Det var spændende med rundvisning og lidt historie fortælling. Så har vi i 30 graders varme kørt den gamle by tynd, været til bryllup i en stor gammel kirke. Vi har været helt ude i forstæderne til Marsala, hvor bønderne har deres jordlodder, omgivet af stendiger, med grønsager og frugter. Det var en strabassetur.

Her fik vi havneafgiften reduceret fra 50 euro til 40 euro pr. dag.

12. juni afgang kl. 10.30 mod Sciacca. Vi starter ud i fladt vand, men efter et par timer, blev bølge toppene pyntet med hvidt skum. Vi ankom kl. 16.40 til Sciacca.

Motortimer?

Log 6590

Sciacca har en pæn gammel havn, lille restaurant med små pavilloner. Havnehus hvor havnefatter residerede, her kunne man låne hans computer til internet, men næste gang låner vi den ikke så lang tid.

Byen er bygget op i 2 niveauer, hvor ved første øjesyn ser det ikke ud af noget særligt, men når først vi har passeret de mange trapper til 2. sal til byen, så er det en ganske flot og skøn gammel by, som er et besøg værd. Her spiste vi dejlig italiensk pizza højt hævet over havnen, med skøn udsigt og store firben løbende på væggen.

Her var havnelejen 25 euro pr. dag

16. juni afgang Sciacca kl. 9.10 fra Marina Scala Dàlaggio

Ankomst til Licata kl.16.45

Motortimer 1024

Log 6636

Fint vejr på hele turen, er gået for motor og sejl. Masser af sol og varme. Nu har vi kun tøj på for at holde varmen ude.

Licata er en meget miserabel by, beskidt og forfalden, som vi ikke tidligere har set. Men flotte kapeller, kirkebygninger og en kirkegård så stor og flot, liggende på den bedste byggegrund i byen en skråning mod havet, og udsigt til den flotte solnedgang. Man kan sige, at det bliver harpy end for byens beboere.

17. juni Vi sejler over i fiskerihavnen, for at få tanket 85 l. diesel pris 110 euro. Vi afgår fra tanken og den flinke tankpasser kl. 9.00 med kurs mod Scoglith, hvor vi ankommer kl. 13.00.

Motortimer 1047 ????  (der er gået lidt kage i motortimerne)

Log 6661

Havneafgift 35 euro efter at have pruttet ned fra 50 euro, men så siger havnefatter også at Ivan (iva = moms) ingen penge får. Kan han klare sig uden, kan vi også være god tilfredse.

Byen er ellers en hyggelig by, nyere end de fleste. Der er lavet fine pladser og torve, hvor forældre og børn kommer, snakker og leger, når solen går på hæld. Det er en hyggelig skik, som vi måske godt kunne tage ved lære af i det nordlige, hvis vi ellers havde de lune sommeraftener. Der er dejlige strande, og så er der naturligvis også turister. Efter mørkets frembrud, bevæger vi os tilbage fra byen, vi skal tidlig op for at sejle mod Malta, men da vi kommer til lågen til lystbådehavnen er den bare låst, og alle med nøgler er for længst gået hjem. Ingen havde lige fortalt os, at de låste til aften. Hvad gør man så? --- Ja vi måtte planke den.  Pyh, men det gik. Vel ankommet til båden, er det bare med at komme i køjen, for kl. 06.00 i morgen er det afgang.

18. juni vi ankommer til øen Gozo, som er en del af Malta kl. 13.30.

Motortimer 1055

Log 6709

Havneafgift 39 euro.

Vi havde fint sejlervejr for motor og sejl. Et par timer før vi nåede Gozo, hørte vi lidt torden bulder i det fjerne, men det blev ikke til noget. Vi vidste fra vejrmeldingen, at der sidst på dagen igen skulle komme en Mistral. Da vi havde taget sejlet ned og skulle i havn, kom færgen fra hovedøen Malta. Vi ventede til færgen var gået i havn, og en færge, som lå i havnen var gået ud. Sådan står der også, at vi skal gøre i havnelodsen.

Vel ankommet til en god plads i havnen, var der afgang til havnefatter, med alle skibspapirer, derefter var det videre til tolderen, hvor stort set samme gang papirarbejde skulle udfyldes. Nu er vi jo i en tidligere gammelt engelsk koloni. Vi skulle næsten udfylde papirer, som om vi ville emigrere til øen, og vi fik også læst og påskrevet, at inden vi forlader Malte, skal vi igen til tolderen for at ud klarere.

19.juni Vi har bestilt en rundtur på Gozo med en minibus. Kl. 10.20 afgik vi fra den lokale turist service.  Vi kørte op igennem Xaghra, som er havnebyen, hvor vi ligger, og videre mod en større by Victoria  (Rabat).  Her havde vi 1½ times pause på egen hånd. Vi var på det lokale marked.  Mens vi var der, kom der kørende 40 til 50 gamle Fiat 500. Det var en veteranklub, som var på udflugt, bilerne var top gejlede / top tunede. Det var et flot syn, at se dem køre op gennem de små gader med politi ekskorte. Bilernes størrelse passede godt i de små gader. Vi kom også forbi et lille indkøbscenter, hvor vi købte dejlig Malta gedeost, oliven og brød, som vi indtog på en bænk i byen. Derefter kørte vi til  Dwejra Bay, hvor det var meningen, at vi skulle sejle i små både ind igennem klippehuler, men p.g.a. at der igen var Mistralvind, kunne bådene ikke gå ud. Det var fascinerende, at se de kæmpe store bølger slå op over de flotte klippeformationer.

Derefter var vi ved Tà Piru Basilla, som er et gammelt tempel, hvor det siges, at en masse mennesker er blevet helbredt for deres sygdomme. Helbredelsen var blevet godkendt af Vatikanet i Rom. Der var et udstillings lokale, hvor man havde udstillet proteser og billeder m.m. af de helbredte.

Rundturen fortsætter videre forbi nogle steder, hvor der indvindes salt. Vi tog også lidt salt i en pose med hjem til morgen ægget, det smagte ekstra godt. Videre gik det mod fiskerbyen Marsalforn, som har en lille havn med traditionelle  maltesiske fiskerbåde, som er malet blå med gule, røde og grønne udsmykninger. Efterhånden er byen blevet en større turistby, end den lille hyggelige fiskerby. Her havde vi tid til at spise en dejlig frokost. Derefter kørte vi ad små bjergveje, hvor vi gjorde stop forskellige steder for at nyde den flotte udsigt. Se gamle bygningsværker og en hule mere, blev det også til.

Vi var hjemme igen kl. 17.00 en fantastisk dag og alt dette fik vi for 10 euro pr. person. Og så fik vi endda buschaufføren til at sætte os af ved det lokale supermarked. Så sparede vi benene den ene vej. Om aftenen var vi ude at spise, havde fundet et sted, hvor vi kunne se fjernsyn. Danmark skulle spille fodbold mod Cameroun. De vandt 2 – 0. Så der blev kippet med dannebrog et par gange. Dejlig mad og spændende fodbold.

20. juni afgang fra Mgarr Gozo kl. 14.15. Vi går mod den lille ø Comino, som er en ø der ligger mellem Gozo og hovedøen Malta. Der er flere gode ankerbugter, vi finder en læ ankerbugt, som hedder San Niklaw Bay. Vi ankommer kl. 14.45. til den skønne bugt, her ligger flere til ankers, men hen under aften, er vi ganske alene i bugten, bortset fra det hyggelige Camino hotel, hvis aftenmusik af gamle 60er numre lyder ud i bugten.

Motortimer 1056

Log 6711

21. juni vi afgår kl. 10.15 mod hovedøen Malta. Vi sejler forbi Mellieha Bay, hvor Dansk Folkeferie har deres feriecenter inde i bunden af bugten, videre mod St. Paul’s Bay  i nordvestlig vind 12 til 15 sek. m. hvor vi i det nordvestlige hjørne finder rolig vand under nogle høje klipper. Her ligger en engelsk båd, som ligger og venter på godt vejr, de vil gerne til Tunesien.

Motortimer 1057

Log 6716

22. juni vi afgår kl. 9.30 fra bugten stadig i nordvestlig vind. Vi går lidt til havs for ikke at rulle for meget i de store dønninger. Ved 11 tiden er vi ud for Valletta, vi sejler ind i den store naturhavn med den gamle by Valletta til bagbord. Der er flere marinaer, vi vælger en helt inde i bunden om bagbord, nemlig Msida Marina. Hertil ankommer vi kl. 11.30, finder en af de få ledige pladser, og vi gør klar til nogle dage, her er mange ting, som vi gerne vil se. Da vi er næsten færdige med moringer og gummifender, kommer der en lidt bøs mand og siger, at vi ligger på en privat plads. Vi skal hurtigst muligt henvende os på havnekontoret, vi ser meget kede ud af det, endelig ligger vi i smørhullet, og så skal vi gennes væk. Da han ser vores udtryk i ansigtet, siger han lige et øjeblik, tager sin telefon og ringer diskuterer et eller andet. Og resultatet blev, at vi gerne måtte blive på pladsen. Vi skulle bare henvende os på havnekontoret, så var alt ok. Da vi senere på dagen ankommer til havnekontoret, sidder der to mænd ved skrivebordene, og den ene er vores ”ven” fra tidligere. Han har noteret navn på båd og det hele, så der var bare at betale 21,62 euro pr. nat.

Ja, sådan kan det jo gå fra at tro, at vi skulle ud at finde en ny havneplads til vi ligger trygt og godt på en kommunal havneplads.

Motortimer 1069

Log 6724

Vi brugte eftermiddagen til at cykle tur langs havne promenaden, her er meget at se på, flere lystbådehavne, masse af gamle bygninger og turister der tager på havnerundfart. Om aftenen tager vi den lokale bus op til den gamle fæstningsby Valletta pris 47 cent. Og så kørte bussen endda i venstre side. Ja, de englændere har sat sine spor. Byen er omgivet af vand på tre sider, som er en del af det store havneområde. Den er rimelig vedligeholdt, men pt. pågår der stadig meget restaurerings arbejde.

 Nysgerrige som vi jo er, skal vi lige ind og kigge i nogle baggårde, kæmpe flot gård, ved nogle af opgangene stod der minister dit og dat. Da vi var på vej ud, var det med halen mellem benene, portvagten havde vist overset os, det var ikke et sted for turister. Men nu har vi været på præsidentens palads i Valletta. Byen er hurtig at overskue, hvis man da ikke skal på besøg i alle kirker og museer. Senere tog vi ned til havnen hvor vores båd ligger, her fandt vi en indisk restaurant, valgte medium stærkt krydret mad, det smagte godt, men det var bare stærkt.

23. juni hele dagen var vi på bustur rundt på øen. Vi købte en busbillet pris 3,49 euro, den gav os ret til hele dagen at hoppe på og hoppe af de gule busser, hvoraf nogle er gamle engelske 50er busser, som er malet flot op. Første stop var Mdina (Rabat). Det er den gamle hovedstad, som ligger højt hævet på øen. Her er der store høje murer rundt om byen, som indeholder mange  gamle bygninger, klostre og kirker m.m. På et sted i bymuren er der indbygget en restaurant, her sad vi og spiste dejligt mad, med udsigt ud over landskabet. Vi kunne se ned til byen Mosta med den specielle rundkuppel kirke. Man kunne også spise en af deres specialiteter dejlig kage, men det sprang vi over.

Vi tog bussen videre, kørte forbi vingårde og landbrug inden vi igen hoppede af i byen Mosta. Vi ville gerne se kirken, men den åbner først om nogle timer, præsten havde middagslukning, så vi dappede lidt rundt inden vi igen tog en ny bus.

Videre gik det mod St. Paul’s Bay, hvor vi nogle dage forinden havde ligget for anker. Så blev det Mellieha Bay inden vi tog over den sidste højderyg ved endestationen Gozo færgen. Her skiftede vi igen bus. Vi var så heldige at køre med en af de rigtig gamle busser fra 50erne. Den var malet flot op, men når det gik op over bakkerne, hakkede og spruttede den, så vi var sikre på, at vi måtte ud og skubbe på. Men ned af bakkerne gik det over stok og sten. Vi kørte meget af turen langs kysten til byen Sliema, det var en fantastisk flot tur.

I Sliema skulle vi igen skifte bus mod Valletta og vores hjem havn Msida.

24. juni blev der slappet af og shoppet. Vi købte bl.a. stort ind af de skønne små pakker med gedeost, skal bruges til tapas uhm. Om aftenen så vi fodbold Danmark Japan, men med resultatet 3 – 1 til Japan blev Dannebrog ret hurtigt gemt i tasken, men maden var ok.

25. juni vi må på told og politikontoret for at ud klarere inden afgang. Der er flere blanketter, som skal udfyldes. De har orden i sagerne, fra en reol trækker han en, jeg troede det var en gammel kirkebog ned, men der stod Sanro’s navn med ankomst dato til Gozo, og nu står der også, at vi forlader Malta.

 Afgang kl.16.00 fra den kommunale havn. Vi sejler ud i forhavnen, hvor der ligger et lille tankskib for anker. Her får vi tanket 85 l. diesel pris 103 euro. Derefter tager vi på havnerundfart. Vi vender tilbage til forhavnen efter en spændende tur, hvor vi kaster ankeret kl. 17.45. Så er vi klar næste morgen med afgang mod Sicilien. Det var en flot ankerplads, hvor vi kunne følge livet i havnene, og se de gamle bygninger blive oplyst om aftenen.

Motortimer 1060

Log 6728

26. juni afgang tilbage mod Sicilien kl.06.00 . Det blev igen en motor sejltur. De store dønninger havde heldigvis lagt sig, der kom lige vind nok fra s.ø. til at holde pust i sejlene. Kl. 14.30 landede vi ved det sydøstlige hjørne af Sicilien. Vi droppede ankeret på 7 m. vand mellem en lille ø og Sicilien.

Det var også et udflugtssted fra de lokale havne rundt omkring, og da aftenen faldt på, var vi ganske få i ankerbugten. Dejligt med god plads til at svaje.

Motortimer 1069

Log 6777

27. juni vi afgår fra ankerbugten kl. 8.30. Vi går for motor langs med den dybe bugt. Vi går med nedsat fart for at nyde vand og land. Skipper så en flyvefisk i dag, som fløj lang tid langs med båden.

Vi ankommer til byen Syracose kl. 13.00, hvor vi anker op på indersiden af byen op ad den gamle bymur, sammen med 100 vis af lokale større og mindre motorbåde. Der var rigtig søndagshygge på vandet. Men det samme oplevede vi, da det blev aften, var vi kun ca. 5 både tilbage. Vi havde en skøn aften med udsigt til den kæmpe indsø med havblik og bylivet inde fra den gamle by, med alle duftene og lysene

Motortimer 1069

Log 6798

28.juni kl.9.45 under en dejlig morgenkomplet kommer havnepolitiet sejlende i deres fine store båd. De fortæller os, at det ikke er muligt, at ligge her. Vi syntes ellers, at det var dejligt at ligge på første paket men men - - -. Dagen før lå der 100 både og ingen  politi, men det var måske fordi det var søndag? Vi spiser færdigt, men kan mærke på afstand, at vi har deres kikkert i nakken. Så vi forhaler til den lokale lystbådehavn, men pyh her må vi have fat i den store pengepung 55 euro pr nat, derudover skulle der betales for vand og el.

 Da vi ankom til havnen, var det med moringsliner, der som sædvanlig var så beskidte, at båden blev møgbeskidt. Vi spurgte en japaner, som lå ved siden af os, om vi kunne låne hendes vandslange, da hun lige var blevet færdig med at fylde deres vandtank. Kort tid efter kommer manden hjem, han blev helt gul i ansigtet, da han ser os bruge hans slange. Vi var også færdige med at bruge den, da han siger, der er måler på. Tak for lån japaner, du kunne godt have været lidt flinkere, når i nu vandt over os i fodbold.

Motortimer 1070

Log 6799

Nu hvor vi er kommet i havn, skal vi naturligvis også have besøgt den spændende smukke gamle by med masser af kulturhistorie, både i og uden for byen. Vi nåede at komme på et kæmpe stort grønsags/fiske marked. Det største og flotteste, som vi har set på Sicilien.

Om aftenen var vi ude at spise, valget faldt på en udendørs restaurant i en lille smal gade, med masser af hygge og god mad. Her mødte vi Charlotte og Peter fra Virum. De var på ferietur med fly til Sicilien, de havde lejet sommerhus og bil. Vi fik en hyggelig snak med dem, de fortalte, at de skulle op og se vulkanen Etna om et par dage. Det samme skulle vi også bare med skib, bus, tovbane og landrover. De inviterede til at køre med dem, de ville hente os i Catania. Det kunne vi ikke sige nej tak til, så vi glæder os.

29. juni afgang kl. 8.45 igen fulgte vi den store bugt op til industribyen Catania, som ligger tæt på Etna. De sidste mil inden havnen, bliver vand og luft gulligt op imod byen. Mon det er vulkanen eller industribyen, der giver farven?

 Vi ankommer til havnebyen kl. 13.15. Vi får påfyldt 107 l. diesel pris 141 euro. Senere sejler vi over i en af de små lystbådehavne. Der var lige 1 plads tilbage, alt var gammelt og nedslidt her. Havnen var præget af, at den var gammel med industrihavn omkring sig. Men prisen 60 euro pr. nat. Pyh bare at betale. Vi havde valget mellem, at de beholdte vores skibspapirer, eller betale uden kvittering. Ham der udskrev kvitteringer, havde flotte vinkler på skulderen, ville komme senere på dagen eller næste dag. Vi valgte at betale til de lidt ubestemmelige havnefolk. Øv øv - - -

Motortimer 1075

Log 6823

Vi brugte det meste af dagen til proviantering, vask, rengøring, eftersyn af motor m.m. Vi skal jo snart på den store tur til Grækenland, ca. 2 døgns sejlads.

Om aftenen var vi inde at se byen, den har ellers været smuk og spændende, nu er den grå og sort. Igen spørger vi, er det Etna, som har været på spil? Mange af byggematerialerne har samme grå farve, som lavastenene på Etna.

30. juni vi er tidlig oppe for at gøre båden klar med afgang mod Grækenland, enten i aften eller i morgen tidlig. Kl. 10.00 ankommer Charlotte og Peter i deres fine udlejningsbil. Vi skal op for at se Etna, som er den største vulkan i Europa. Den er 1250 kvadratkilometer og rækker 3350 m over havets overflade. Vi bevæger os op ad med madpakke og vand i rygsækken, trafikken er livlig og vejskilte mangler til tider. Vi ankommer til udgangs stedet ved svævebanerne, der vil føre os videre op ad bjerget, men forinden har vi kørt i områder, hvor lavaen har rullet ned af bjergene. Det ser ret dyster ud gråt i sort, men der hvor det er længe siden, det har flyt, har træer og buske fået godt tag omkring lavaen. Det er en flot og stor kontrast til den sorte lava.

Vi spiser vores medbragte mad, og køber billetter til svævebanen og firehjulstrækkeren, som skal køre os det sidste stykke op til en af vulkanerne pris 52 euro. Før vi hoppede på gondolerne iførte vi os strømper, trøjer og hatte, alt hvad vi har af beklædning tages i brug, selv et håndklæde kan bruges som nederdel. Vi ser ømme ud, men da vi stod på havnen, var det jo bare sommer og varmt. Her hvor vi står ved foden af liften er det køligt, men længere oppe, er der op til 10 grader koldere.  Der er nemlig pletvis evig sne deroppe. Vi bevæger os op med gondolen, det er et flot skue ud over bjergskråningen, vi ser flotte kæmpe kratere, nogle er grå og sorte, andre har svovl lignende farver, ja man kan vel kalde dem brændte farver. Ved endestationen hører den smukke vegation op, selv de smukke blomster måtte give op. Her er bare som en stor stenørken af lava og støv, facinerende men også skræmmende.

Vi stiger nu på en firehjulstrækker, der fører os de sidste kilometer gennem snoede veje i lavaen, op til det vulkankrater, som sidst har været i udbrud i 2002. Vi bliver sat af tæt på kraterets top, her ligger der bl.a. et hus, som er dækket af lava bortset fra lidt af et beton tag. Vi vandrer krateret rundt, det damper stadig væk nede fra krateret. Jorden er flere steder meget varmt, der hvor vi går, på trods af at luften er kølig.

Vi ser mennesker i det fjerne vandre op og ned af bjergskråningerne, dem der er længst væk ligner små myrer, der kravler af sted i kortege. Man kan ikke køre til toppen af det største krater, som er Etna, men det er en vandretur på flere timer.

Vel nede igen på havnen, efter en skøn køretur i landskabet og en dejlig dag på Etna og hyggelig samvær med Charlotte og Peter, tager vi afsked.

Vi sidder i cockpittet kl. er 18.30 havnefar med de mange vinkler på skulderen, har ikke været med vores kvittering endnu, skal vi igen bøffes for 60 euro for en nat. Nej - - - vi skyller vores sanddaler og fødder med rindende vand på broen, starter op, smider fortøjningerne og vi er på vej mod Grækenland. Vores vejrmelding for de næste dage er gode, men for en sikkerhedsskyld ringer vi lige hjem til Danmark for at få dem tjekket. Vejrmeldingen har ikke ændret sig. Kl. er nu 19.00 vi har rundet mole hovedet. Efter 1 times sejlads, kommer der 6 delfiner og tager afsked med os, imens solen forsvinder bag Etna`s vulkaner. Etna står i flammer, solen lyser bag fra den, og skinner på skyerne omkring toppen af krateret. Kan det være smukkere?

      Copyright 2007 - WA Web Design

Dansk Bavaria Klub