|
|
Er du medlem af Dansk Bavaria Klub, kan du herfra sende
en hilsen, skrive eller stille spørgsmål til familien
før og under deres rejse
Skriv direkte til:
kirsholm@mail.dk
(Dine svar/spørgsmål vil evt.
kunne læses efterfølgende i
bloggen, når de bliver besvaret
via klubbens webmaster!
|
|
Orla´s "Rejse
blog"
Rejsen går til Middelhavet / Grækenland i en Bavaria 38.
- Og jeg har sat 2 år af til denne
hygge tur..

Fra
dag 1
Lørdag den 27.6.
Gæster skulle komme kl. 10.30. Og bådens besætning var klar med solskinsvejr og en god
vind.
Gæsterne strømmede
til og ved 11 tiden indledte vi båddåben . Båden blev døbt Sanro og blev behørigt
overhældt med champange.Efter denne ceremoni, blev der inviteret på dejlig
tapas. Maden var fantastisk og vi hyggede os allesammen. Ved 14 tiden sejlede vi
om i Gammelhavn og her skulle vi alle samles på Cafe Efes og have pizzaer, vin,
øl, vand the og kaffe. Vores gæster havde lavet forskellige festlige indslag.
Alle blev også opfordret til at sige et par til os på video, som vi så senere
ville få overdraget, som et minde for dagen. Ellers gik dagen med at få sagt
favel/på gensyn til vore børen, familier og venner.Det var hårdt og hele følelsesregisteret
blev brugt.
Ved 20 tiden var det afgang, så der blev givet mange knus og krammer, og mange
tårer blev tørret. Der blev vinket til vi ikke kunne se hinanden mere.
Kursen blev sat mod Fænøsund, og da vi rundede Gals Klint Camping, stod der
igen nogle og vinkede farvel til os, det var bare så dejigt og hyggeligt.
Ankeret blev kastet i Fænøsund og vi fik en god nats søvn.

Den 29.6.
Vi ankommer til slusen ved Kieler kanalen. Vi møder her et par svensker, som
også er på vej til Middelhavet. Deres båd hedder Grågås. Vi kommer igennem
slusen, pris 18 euro. Ved 20 tiden anker vi op i den lile indsø, der hedder
Hudersee. Nu er vores tur rigtig begyndt, og Danmark er lagt bag os.
Den 30.6.
Vi starter ud ved 8.40 tiden med kurs mod Brunsbüttel. At sejle igennem kanalen
er stille og roligt, der er en dejlig natur hele vejen igennem. Vi mødte skibe
undervejs, store som små, ja nogle var nogle ordentlige mastedonter til fragt
skibe. Vi føllte os som små myrer ind imellem.
Ved slusen i Brunsbüttel fik vi besøg af havnepolitiet, de ville se
skibspapirer og VHF bevis/ tilladdelse. Orla fik lette svedeture, da han endnu
ikke har bestået den nye prøve til VHF, men de godkendte han gamle papirer!
Man kan jo være heldig.
Vi forsatte til Cuxhaven og gjorde fast i lystbådehavnen.
Den 1.7.
KL. 7.30 gned vi det sidste søvn ud af øjnene og kursen blev sat mod
Helgoland. Der var ikke megen vind, og den der var var imod os, men flot solskin
og jerngenuaen sat, ankom vi 12.30 til Helgoland.Vi fik tanket diesel i den
lille havn om styrbord, lidt billigere end derhjemme.
Herefter fik en en dejlig frokost med sild, vi skulle fejre at vi var kommet til
en klippeø. Bagefter gik vi på opdagelse i byen med alle de toldfrie butikker.
Vi mødte et par nordmænd, der havde mange problemer med deres motor/el i en
Granada 27. 7-9-13 har alt flasket sig for os endtil nu.
Den 2.7.
Vi brugte dagen til rundtur på øen. En fantastisk ø midt ude i havet, ca. 67
meter over havets overflade. Øen blev under 2 verdenskrig bombet sønder og
sammen af englænderne, og man kan idag se de store huller, bomberne lavede. En
af bomberne var på 5000 kg. med et kæmpe krater til følge. efter bombningen,
var øen ubeboelig en periode, da alt var smadret.
Man siger at øen har 2000 solskinstimer om året, vi var også heldige at få
glæde af dem. Klimaet er meget mildt, da golfstrømmen passerer. Vi ser derfor
også eksotiske planter på øen.
I morgen går turen videre til Holland, vi har købt tidevandstabel, da det
betyder meget at afsejle og andue i det rigtige tidevand..
Den 3.7.
Kl. 6.50 var vi skibsklar og står ud af havnen på Helgoland. Det var en dejlig
morgen, med sol og næsten havblik(igen) ude i havnebassinet fik vi sat
storsejlet, godt med støttesejl på de store verdenshave, for ikke at snakke om
en god motor.
Sejladsen forløb bare fint hele vejen til Borkum, hvor vi kunne sætte genuaen
et stykke af vejen mod Delfzijl. Vi kom fint igennem slusen ( ingen betaling og
ingen myndigheder) det tog ikke engang 5 minutter at komme igennem. 5 minutter
efter slusen, fandt vi en lille havn, hvor der er flest fragtskibe og en enkelt
lystbåd.
Efter en dejlig varm dag med masser af sol, kunne vi fortøjre i havnen, i
rusk og regn, båden blev skyllet for alt salt og snavs, en dejlig entre
til kanalsystemet i Holland med rent skib.
Sejler hilsen fra os i Sanro.
Så er vi i den sidste by
Vlissingen i Holland, inden det går videre ud i den Engelske kanal. Vi har
sejlet gennem mange dejlige hollandske byer, passeret under mange broer og været
igennem mange sluser.
Den 5.7... afgik vi fra
byen Gronningen , videre til Dokkum, Leewarden, Sneek, Lemmer, Enkhüizen,
Amsterdam, Dordrecht, Middelburg og nu er vi som skrevet i byen Vlissingen her
den 19.7.09.
Vi har betalt sluse og bropenge
spændende lige fra 2.50 euro til den dyreste i Amsterdam som kostede 12 euro,
men så var det også for alle broerne, vi skulle under, inden vi var ude af
Amsterdam.
Vi sejlede fra Amsterdam kl.
02.00 om natten. Det er det eneste tidspunkt man kan sejle igennem Amsterdam på.
En meget speciel oplevelse. De både der skal igennem samles lige efter man er
kommet under den første bro ved jernbanebroen, her ligger man så og venter til
kl. bliver 2 om natten.
Vi var 16 både der skulle
igennem. Da kl. var ca. 04.30 var vi kommet under Schinkelbrug som var den
sidste bro og vi var også sluset igennem en enkelt sluse. Det var en dejlig
natsejlads, som forsatte indtil om
eftermiddagen kl. 15, hvor vi landede i byen Dordrecht. Skøn havn, skøn by,
men hvor var vi trætte efter 13 timers sejlads, uden nattesøvn, så dynerne
blev hurtig fundet den aften.
Vi nåede også at få kigget
lidt på Amsterdam, en spændende by, der er fuld af mange forskellige folkefærd.
Når man går rundt her kan man
ikke undgå at se /lugte deres mange ”kaffehuse”. Og tro nu ikke at man
drikker kaffe her, nej her sælges hash i alle afskygninger. Hashen er jo
frigivet i Holland.
Nå ja, vi foretrak en rigtig
cafe, hvor vi kunne få vores kaffe/the og sidde og betragte mylderet af
mennesker.
”Ja her er mange fristelser både
for mænd og kvinder” !!
Vi brugte to dage i Amsterdam
og vi lå i en lille havn der hedder Sixhaven, et dejligt sted med en hyggelig
havnemester. Pris for 2 overnatninger 38 euro. For at komme herfra og ind til
centrum af Amsterdam, skal man tage en lille færge, som er gratis og det tager
ikke mere end 5 min, så er man over kanalen.
Ellers er Holland et spændende
land, som vi syntes er værd at besøge igen. Her er et hav af små kanaler, dog
kan vi ikke sejle på dem alle, på grund af deres meget lave dybde eller pga.
vores mast, men vi har taget det man kalder masteruten igennem Holland som
starter i Delfzijl og slutter i Vlissingen. Dog kan man tage små afstikkere og
gå til søs flere steder under vejs, hvis lysten skulle være til dette.
Sluserne er også et kapitel
for sig. Der er flere slags sluser. Der er små og så de helt store. Her kan
der være både de store fladprammede flodfragt både på op til en
110 meter
og lystbåde på en gang.
Fragtbådene har for det meste
altid første ret ved slusningen, men dog er vi sjældent kommet til at vente.
Der er mere fragttransport i
syd Holland end i nord. Fragtbådene fylder meget på kanalerne, så det er med
at være vågen når man sejler her.
Vores dybgang ( 1,70 + lidt
extra proviant/udstyr fortrænger vel også lidt vand) har ikke voldt problemer
på turen, det er da kun hvis skipper står og sover !!!
Det er blevet til megen
motorsejlads, da vinden har været megen imod, og på nogle kanaler må man ikke
sejle med sejl. Dog fik vi en skøn sejlads fra Lemmer til Enkhüisen tværs
over Ijsselmeer, hvor vi kunne sejle maksfart, skønt skønt.
Nu venter vi på en god
vejrmelding, så sætter vi kursen mod Dunkerque i Frankrig.
Rejsebrev nr. 3. Perioden
fra den 20.7.2009 – 7.8.2009.
Nu er vi kommet til Brest i
Frankrig, og der er sejlet mange sømil siden vi skrev sidst. Der
er også studeret mange
tidevandstabeller og strømtabeller, da vi nu hele tiden skulle tage dette med i
vores videre planlægning. Vores mening var at sejle fra Vlissingen og til
Dunkerque, men vi havde mødt nogle svenskere i Holland, som også var på vej
til syden. Nu mødte vi dem igen i Vlissingen og de ville sejle til Breskens,
for så var strækningen kortere til Dunkerque, og vi blev enige om at vi kunne
følges ad.
Afgang fra Beskens.
Vejret var rigtig godt og vi
fik sat genuaen, og skød en fart på mellem 7-9 knob på loggen, og GPSen viste
endnu højere, da vi havde medstrøm. Det gik så strygende, at vi besluttede at
forsætte til Calais. Så efter en sejlads på ca. 11 timer gik vi ind i havnen
i Calais med modstrøm. Det vil sige, at vi kom mens der var lavvande, og vandet
var sunket en 5-
6 meter
, og vi måtte derfor anker op ved en bøje, og vente på at det blev højvande.
Ved ca. 23 tiden var det blevet højvande, og vi kunne sejle ind i selve havnen
indenfor slusen.
Der er en livlig havnetrafik i
Calais. Herfra går der en del færger til England, og det er også her at
Europa tunnelen går fra, til Dover i England.
Selve Calais by består af to
byer, en ved havnen og en der er længere inde i landet. Byen har det flotteste
gamle rådhus, vi længe har set, og der er en meget stor blomstrende park/have
foran.
Vi ville sejle videre dagen
efter, så på grund af tidevandet, er det ud at ligge for bøje igen kl. 23 om
aftenen. Vi fik fat i en bøje, selv om det ikke er let i mørke, og så skal
man ligge helt ned på maven på dækket, for at få fat i den, det lykkedes,
men py……
Det blev ikke den store nattesøvn,
da vandet var meget uroligt, pga. alle færgerne fra Dover, der skulle ligge til
og fra.
Tidlig om morgenen stak vi af
mod Le Tre Port. Vi sejlede langs kysten med høje skrænter af hvidt kalksten,
som farver vandet nærmest blågrønt. Kiggede vi til styrbord, kunne vi se helt
til England, med deres hvide klipper.
Efter en god lang sejlads
ankommer vi til Le Tre Port. Yderhavnen tørlægges ved lavvande, og da der ikke
var nok vand i inderhavnen, måtte vi efter en snak med havnemesteren over den bærbare
VHF sejle videre mod Dieppe. Ærgerligt, da vi ellers gerne ville have set byen
og dens gamle kloster.
Efter yderligere 14 sømil
ankommer vi til byen Dieppe, hvor der er en tidevands forskel på
9 meter
.
Havnen er en dybvandshavn og løber
ikke tør for vand.
Vi vågner op til en ny dag.
Det første vi skal, er at komme på posthuset, da vores nye VHF er gået død
for nogle dage siden, og Furuno har sendt os en ny ekspres (pris godt 500 kr.
for forsendelse ), men ak, efter fem dage var den ikke ankommet. Efter seks dage
efterlyser vi pakken gennem internettet, det viser sig at den stadig ligger på
et posthus i København, seks dage på et posthus for en ekspres pakke, ja det
troede vi ikke, skulle overgå det danske postvæsen!!! Men de havde jo også fået
pengene på forhånd. Øv øv, troede kun at det var det udenlandske postvæsen
der var langsom.
Nu skulle der bare ventes i
havnen til 285 kr. pr dag. Byen har været spændende at opleve, kæmpe marked i
deres gåder, større end vi nogen sinde havde set. Her blev solgt alt lige fra
frugt, grønt, kød, fisk, pølser i alle afskygninger, oste, sko og tøj og der
var en livlig handel og sort af mennesker.
Efter nogle dage orkede vi ikke
at vente her længere, og vi havde set posthusets indervægge alt for mange
gange uden resultat. Derfor satte vi kursen mod byen Fe Camp, lidt længere sydpå.
Byen ligger smukt i en lille
bugt med hvide kalkstens klinter til begge sider. Her ligger vi nogle dage for
at vente på vores pakke fra Danmark, der skal ankomme til Dieppe.
En af dagene fik vi en af de
store storme, der blev brug for alle det fendergrej og tovværk vi havde med, og
det siger ikke så lidt. Vi både hoppede og dansede og tovværket knirkede, men
det hele holdt og dagen efter var det atter en dejlig solskinsdag. Dagen blev
brugt til at bestige de høje klinter ud til havet og der var en fantastisk
udsigt. På hjemvejen skulle vi atter lige forbi bageren (Boulangerie) igen igen
---- og have et dejligt flutes til at gå og spise af, de smager bare fantastisk
godt.
Fe Camp`s, La Posta (posthuset)
er en stor hjælp, de ringede daglig til posthuset i Dieppe, for at høre om
pakken var kommet. Der er nu gået ca. 1½ uge, da vi ankommer til posthuset,
lyser vores søde og rare postdame op, pakken
er kommet. Tre dage undervejs i det franske postvæsen, men seks dage på et
posthus i Danmark !!! Dejligt, nu kan vi endelig komme videre.
Dog skal vi først have pakken
hentet i Dieppe. Vi tager bussen fra Dieppe og efter små otte timer er vi
tilbage ved båden. VHFen blev monteret og alt virkede som det skulle. Vi fik
dog set lidt at baglandet på vores bustur. Vi var omkring mange små byer, der
ligger gemt i bugterne langs kysten, og de så rigtige hyggelige ud. En biltur i
denne del af Frankrig kunne godt lokke på et senere tidspunkt.
Vi skulle videre og sætter
kursen mod Cherbourg.
Igen studeres tidevandtabeller
og strømretninger, vi skulle jo gerne have så lidt modstrøm som muligt. Efter
12 timers sejlads i sol, blæst og regn ankom vi i en ordentlig regnbyge, til
den kæmpe store havn Cherbourg. Havnen ligner de fleste andre havne her syd på
med flydepontoner.
Her ligger der mange englændere,
som kommer på korte visit. Byen ligger meget tæt på havnen, så det blev til
nogle gåture. Om aftenen stiller byens borgere deres skraldeposer ud på gaden
til senere afhentning, men mågerne kommer først, og spreder indholdet vidt
omkring. Hvis vi skulle blive her længere, ville vi have lavet en aftale med
borgmesteren, og give ham et par gode råd, men --------, der skal vel også være
plads til en gadefejer.
Fra Cherbourg sætter vi kursen
mod den engelske by St. Peter Port på Guernsey.
Midt på eftermiddagen ankommer
vi til øen. Som Orla siger; man skulle tro, at det var en rocker ø . Havet
omkring er spækket med dem både under og over vandoverfladen. Det var en meget
anderledes sejlads, der skulle navigeres både i forhold til klipperne, men også
den stærke strøm især omkring Cap de la Hague. Her var der store strøm søer,
i de par timer de tog at runde Cap de la Hague, vildt vildt !!
Da vi ankommer, måtte vi vente
i yderhavnen, vi havde haft medstrøm, men tidevandet var ikke helt oppe endnu,
så vi kan sejle ind i inderhavnen.
Vel fortøjet, skal vi jo atter
ud og kigge på lokaliteterne. Vi måtte lige en tur forbi skibs butikken, og
kunne konstatere at skibsudstyr er væsentligt billigere i England. Vi måtte
lige købe Reeds Nautical Almaca 2009, den strækker sig fra Esbjerg til
Gibraltar. Den var sparet væk, men den måtte vi eje.
Den er ikke så tosset endda,
den giver mange gode informationer om havne, strømtabeller, tidevand osv. En
udvidet udgave af den danske havnelods, men vejer ligeså meget som to tlf. bøger.
Skal man over gaden her, er det
godt at kigge sig til højre før end til venstre, da de også her som i England
kører i venstre side, og chaufføren har byttet plads med forsæde passageren.
Det eneste vi ikke så var bobyer, men ellers var alt meget engelsk. Byen ligger
på en kæmpe skråning, så traveture gav syre i benene og luft til lungerne.
Også her har de, som Orla siger nogle skønne spillemaskiner, et lille
plastikkort ind, 4 tal på tastaturet, og du står med en håndfuld penge i hånden
!!! og der er stort set gevinst hver gang. Gad vide hvem den glade udbetaler, er
????
En skøn ø, med masser af
palmer, men vi mangler dog de franske flutes !!!
Fra Guernsey sejlede vi mod en
lille by Leàber Wrach der ligger op af en flod på det franske fastland.
110 sømil har vi målt det op
til. Mange timer på havet, hvor det går både op og ned. Der er kæmpe dønninger
( har aldrig sejlet i så store dønninger før), som en kendt sejler skrev, vi
sejler op om formiddagen og ned om eftermiddagen. Følte os gemt for omverdenen
i bølgedalen, men vupti så var vi oppe på toppen igen, og havde igen en kæmpe
udsigt. Men hvor var sejlbåden, der bare lå 300 hundrede meter fra os før, åhh
den ligger bare derude, men vi kunne kun se den sidste meter af masten, den var
jo kommet i en bølgedal, og det er ikke engang løgn.
Vi ankom til flodmundingen med
solnedgang i ryggen, dønningerne er store, specielt når de brydes over de
undersøiske klippeskær lige ved siden af os her i sejlrenden. Det giver en hel
tågedis ind over landet og samme med solnedgangen er det et fantastisk skue,
men – det er også med lidt kriller i maven og tungen lige i munden, for at
holde kursen igennem sejlrenden. Pludselig var vi i smult vand, sejlene kan
tages ned, fendere sættes på, fortøjninger gøres klar og vi var snart klar
til landgang. Den mest fantastiske indsejling vi endnu har oplevet, men ikke
helt ufarligt. Vov dig ikke uden for bøjerne, for så bliver du et mindesmærke
for tidligere sømænd.
Efter 14 timers sejlads var vi
nu landet her i Leàber Wrach, en lille bitte havn i Bretagne. En lang og
anderledes sejlads. Vi blev budt velkommen af de lokale beboere, som gik
aftentur på broen. Bare dejligt når der står nogen og vil hjælpe med fortøjningerne.
Vi fandt et lille sted til aftensmaden ude i byen. Orla fik den skønneste og største
portion muslinger han længe havde fået. Herefter var det bare tid til at se
dyner.
Torsdag den 6.8.09 går
vi mod Brest. En lille sejlads på 30 sømil. Det gentager sig igen med de mange
klipper, vi sejler mellem fastlandet og nogle små øer. På et tidspunkt hvor
vandet presses op imellem øerne, har vi 5 mils modstrøm., det er noget der kan
mærkes, pludselig at gå 3 -4 mil hen over grunden, hvor vi før gik 7 – 8
mil. Det blev i dag også til en del motor sejlads, men det sidste stykke op mod
Brest, kunne vi gå med fuld sejlføring og medstrøm.
Havnen i Brest er en stor ny
havn, der blev taget i brig i 2008. Her ligger og så et kæmpe stort gammelt fæstningsværk
fra Napoleons tid.
Vi var også en smut forbi
havnekontoret og fik en snak med dem om, at vi manglede gaster til vores videre
færd over Biscayen, de lovede at undersøge, om de havde nogle de kunne
anbefale os.
Så nu er vi her i Brest og
siger snart farvel til Frankrig for denne gang, håber vi finder nogle gaster, så
vi kan komme videre.
Det har været en spændende
tid her i Frankrig, vi har spist mange flutes og franske oste ikke at forglemme.
Generelt er det dyrt at ligge i havn her, pris er mellem 250 – 300 kr. pr
overnatning. Indkøb af madvarer svarer ca. til det derhjemme, måske lidt til
den dyrere side.
Slut for denne gang, næste
gang bliver fra det spanske.

Rejsebrev
nr. 4 Biscayen / LaCoruna.
Vi afgik fra Brest søndag d.
10.8.09, da vi havde opgivet at få gaster her, og måske ville have mere held i
Cameret. I Cameret fik vi heller ingen gaster, og besluttede at tage tørnen
alene ifølge med Grå Gås. ( den svenske båd).
Mandag
d. 10.8.09 Camaret.
Vi vågner op til en gråvejrs
dag, og kan fornemme at vinden er øget og gået i en anden retning. Kort tid
efter kommer de fra Grå Gås, som ankom til Camaret i går, vi har aftalt at følges
ad over Biscayen, og de mener også, pga. af den ændrede vind, at vi skal udsætte
vores afgang til i morgen. Formiddagen bliver derfor brugt til at se på kort,
beregne tid osv. Vi regner ud, at med en gennemsnits fart på 6 knob, skal vi
bruge 55 timer til at komme over. Får
også handlet ind til turen over.
Om eftermiddagen er vi på
internet cafe sammen med Grå Gås, vi studerer vejrudsigter, vind og strømretninger,
og kan se, at det ser godt ud for de næste dage over Biscayen. Aftaler at vi
starter ud om morgenen kl. 8.00 og at vi vil holde kontakt over VHF på kanal 6
og kanal 16.
Vejret i dag i Camaeret er lidt
halvkoldt med regn og dis.
Om aftenen gik vi ud og fik en
god middag, bunden skulle ligges inden vores lange færd.
Tirsdag
d. 11.8.09 Camaret / Biscayen..
Afgang fra Camaret kl. 8.00 i
overskyet vejr, og det var som lovet. Vi startede med at sejle ud til vest bøjen
for enden af sydrevet ved Brest. Herefter blev kursen sat direkte mod La Coruna,
lidt uvirkelig at sætte en kurs der skal vare ved i ca. 55 timer. Der går
mange tanker igennem hovedet på os begge to, tanker om ting, vi hver især har
hørt om Biscayen. Kan være næsten havblik, med skønne dønninger at sejle på,
til rædselsberetninger om søsyge, havari og kæmpe bølger, hvor skumtoppe blæser
ind over skibet. Men et er at høre andres beretninger, og nu sejle ud på det
store hav med de kæmper dybder. På et tidspunkt, så vi på kortet, at her var
der
4756 meter
dybt, men inden for kort tid, ville vi oversejle et sted der var
300 meter
dybere, og bare tanken om de
300 meter
mere kan få en til at gyse. Man skal ikke begynde at tænke for meget ”i
dybden ” over disse tal !!!!
Det første døgn var søerne
ikke større, end de bølger Hjejlen kan lave på Silkeborg søerne.
Sidst på dagen kom solen
igennem og varmede dejligt, varede ved ind til en fantastisk flot solnedgang. Månen
lod vente lidt på sig, gemte sig bag nogle skyer i horisonten, men da den
endelig kom igennem hen på aftenen, lyste den havet skønt op, tillige med et
hav af tusinde flotte stjerner. Vi så stjerneskud, og ønskede os en god
sejlads over Biscayen. Vi så enkelte delfiner, på afstand, om natten så vi
hajer, komme drønende tæt forbi båden, ca. 1½ mter lange. Når vi lyste på
vandet, var der tusind vis af småfisk der sprang op af vandet, de virkede som
små neonfisk, som glimtede i genskæret.
Det første døgn over Biscayen
forløb godt, vi havde kontakt med Grå Gås, og kunne også se dem bag os i
horisonten, specielt deres selvlysende stormfok, som lå på dækket. Om natten
kunne vi se deres lanterne. Vi sov lidt på skift gennem natten, selvstyreren åd
mil for mil.
Eneste lille minus på døgnet
var at vores windex blev halveret, måske var der en måge der havde taget sig
et hvil på den !!
Onsdag
d. 12.8.09 – torsdag d. 13.8.09 Biscayen/ LaCoruna
Dagen gryede med gråvejr, men
vi kunne fornemme at det ville blive lunere op af dagen. Kl. 8.30 havde vi
udsejlet 170 sømil. Midt på formiddagen brød solen igennem og varmede
dejligt. Vinden var stadig fra den pæne side, agten for tværs, 3 – 5 m/sek.(
svag vind). Vandet var turkis blåt, på
4850 meters
dybde, det kan jo ikke være havbunden der giver denne farve, men hvad så ?
Ved middagstid, skulle diesel
tanken fyldes op, vi havde
65 liter
stående på dækket, og dem fik vi hældt på. Herefter trængte vi også til
en påfyldning, det blev i form af et dejligt bad i cockpittet, med efterfølgende
frokost.
Efter frokost lyder motoren til
autopiloten pludselig lidt underligt, vi får kigget til den, prøver at styre
lidt uden. Prøver igen at slå autopiloten til, men stadigvæk samme grimme
lyd. Vi måtte konstatere at vi måtte sejle uden autopilot det næste døgn.
Det blev en hård opgave, da vinden hen på eftermiddagen tiltog og bølgerne
begyndte at komme fra alle retninger, der skal virkelig styres nu, specielt da
vinden kom agten fra.
Nu blev det også svært at
lave mad i kahytten, da der skulle steges kød, skulle man holde ved panden, så
den ikke ryger på gulvet, og samtidig skal man også selv holde balancen, for
ikke at ryge fra den ene side af kahytten til den anden side. Det er virkelig en
kunst af format, når en 3-
4 meter
bølge indhenter en agten fra og leger med båden som den er en prop på
vandet.
Så skulle der spises dejlig
mad i cockpittet, to fyldte tallerkner og - - - -
- - hvem er blevet søsyg,
kokken selv, øv øv , så kaptajnen måtte spise to portioner dejlig mad, ikke
så dårlig endda, men hvor var det synd for kokken. Søsygen holdt hele natten
og næste dag med.
Natten kom, og vi ventede på
stjernerne og månen, men sorte skyer trak op hele horisonten rundt, og gemte
alt det, der skulle lyse for os i natten. Det blev en mørk nat, hvor vi knap
kunne se stævnen af skibet og med 8 knobs fart ud i mørket og de store bølger
som dansede med båden, blev det en hård og lang nat. Vi havde sat ekstra fart
på motoren for at nå havn tidligere næste dag. Bommen blev surret i styrbords
side, da vi var bange for at bomme, så det var bare med at holde tungen lige i
munden, for at holde kursen.
Ved 5 tiden om morgenen,
begyndte det så små at lysne, så vi kunne se en horisont. Efterhånden nærmede
vi os land, dog uden at kunne se det. Der lå mange fiskerbåde rundt omkring
os, vi kunne se dem på vores kortplotter. Fiskerbådene vi så brugte næsten
ikke lanterner, de havde en masse lys på dækket, vi kunne ikke se, om de havde
fiskegrej ude, så vores trackspor på søkortet, har nogle gevaldige buer uden
omkring dem. Det er ganske uforståeligt, at de ikke bruger lanterner på en
mere korrekt måde, det ville kunne have hjulpet os, så vi kunne have set
hvilken retning de sejlede i. Vi sejlede mindst 10 sømil ekstra, for at komme
fri af dem. Ikke specielt sjovt i dette vejr.
Da morgenen gryede ved 7 – 8
tiden startede det med at blæse mere op, på et tidspunkt blæste det 18 m/sek.
Og med motor og et reb i storsejlet, surfede vi med op til 10½ knob fart ned af
de store bølger, py ……….. sikke en velkomst til det spanske. Solen kom
frem, og klokken blev 11 og vi var i bugten ved LaCoruna. Sikke en dejlig
fornemmelse, nu kunne vi snart få fast grund under fødderne. De ømme muskler
og søsyge kunne få lov til at fortage sig. Alt blev pludselig skønt, med
solen der varmede os dejligt, så vi smed hurtigt noget af alt vores varme tøj.
En kæmpe bedrift er vel overstået.
We did it together!
Bare dejligt, efter alle de bekymringer vi trods alt havde om Biscayen og
den luner. Vi havde forberedt os rigtig godt, og det er helt sikkert en god
ting.
Vi mistede i løbet af natten
VHF kontakten med Grå Gås, hvad det skyldtes, ved vi ikke rigtigt. Noget af
skylden skyldes måske, at vi øgede farten og afstanden blev større.
Da vi ankom til marinaen i
LaCoruna, fik vi en velfortjent frokost, og spulede meget af saltet af skibet
.Fik sendt besked hjem til vores familier og venner , at vi var kommet over i
god behold. Herefter var det bare til køjs, vi opdagede knap nok at vi faldt i
søvn. Sov 4 timer i streg, da vi vågnede lå Grå Gås og puttede sig ved
siden af os, dejligt at se dem igen. De var ankommet kl. 18.00.
Efter en god søvn, satte vi os
i cockpittet og nød den skønne sol, den sydlandske stemning, krydret med de
dejlige spanske dufte. Vi drog mod byen, og oplevede også her en hel fantastisk
stemning, i de små gader med restauranter og et pulserende liv. Fik en
velfortjent middag, siddende ved 22 tiden om aftenen, det var en af de første
aftener hvor det var lunt og dejligt – i korte ærmer og bare ben. Skønt,skønt
!
LaCoruna er en gælisk havneby
i det nordvestlige Spanien. Byen har 243.349 indbyggere. Er en af de vigtigste
havne i nord Spanien med eksport af landbrugs produkter og import af salt og
kul.
Det var vores beretning over
Biscayen, nu vil vi bruge nogle dage her i LaCoruna, en dejlig spændende by,
der pulser af liv. Hyggelige små gader med skøn spansk stemning og dufte. Her
skal nydes nogle spanske tapas, inden vi tager videre på vores færd.
Rejsebrev
nr. 5 fra LaCoruna til Rio Guadiana – Ayamonte Spanien. Grænsen mellem
Portugal og Spanien.
Fredag
d.14.8.09 LaCoruna
Efter en tiltrængt god nats søvn,
vågner vi op til en skøn solskinsmorgen ca. 25 grader. Dagen bliver brugt til
oprydning, rengøring og tøjvask.
Vi
snakker lidt med Grå Gås, og bliver enige om, at de kan komme over til os om
aftenen, tage deres eget kød med, så tænder vi op i grillen, og så kan vi
hygge os sammen, snakke om vores Biscay overfart. Det blev en vældig hyggelig
aften, med god rødvin og masser af snak. Jerry tror, at når han stiller sig op
på kistebænken og basker med begge arme, kan han genne mågerne væk fra de
andre broer, det lykkedes lidt men - - - - - - - .
Lørdag
d. 15.8.09 LaCoruna.
Vi
kontaktede Kyster Marine vedr. vores defekte autopilot. Han lovede at undersøge,
hvordan vi kunne få den lavet, og ville ringe tilbage samme dag.
Om aftenen var vi en tur inde i
byen sammen med Helene og Jerry, fra Grå Gås. Vi var inde på en slags
folkeplads, med mange forskellige slags boder. Boder med mad, og andre der
solgte ting og sager. Et af spisestederne serverede de udelukkende blæksprutter,
som blev kogt hele i nogle store kar, efter de var kogt, blev de klippet i
stykker, drysset med lidt krydderi og overhældt med olie, herefter blev de
serveret med sugekopper og det hele. Ja bare lugten og udsende, gjorde at det
havde man bestemt ikke lyst til !!!
Vi fandt en anden bod/spisested
hvor vi fik en fire forskellige slags kød, lavet meget lokalt præget, hertil
brød og det smagte bare godt. Herefter slentrede vi lidt rundt i byen, inden
det gik hjemad til båden igen.
Søndag
d. 16.8.09 LaCoruna.
Dagen startede meget diset, men
lun. Over middag tog vi vores cykler, og cyklede ud til fyrtårnet Hercules, der
ligger ude på en klippe. Herfra kan man se videre ned langs kysten af nord
Spanien, og det er denne vej vi skal, når vi skal videre herfra. Vi cyklede
videre ind mod byen og kom ind til bugten på den anden side af byen, her var
der en lille sand strand, hvor folk solede sig og badede.
Om aftenen stod den på hjemme
lavet pizza på vores Cob grill, og den var bare god.
Vi ringede til Kyster, han
svarede ikke, og indtalte på hans tlf svarer og bad ham om at kontakte os som
lovet. Han ringede senere og oplyste os om, at vi skulle finde en lokal Ray
Marine forhandler her i Spanien.
Mandag
d.17.8.09 LaCoruna.
Det første vi gjorde, var at gå
på havnekontoret, for at få deres hjælp til at ringe til den lokale Ray
Marine forhandler. Pigen på kontoret var rigtig flink, og ville gerne ringe for
os. Men men, der var ikke nogen der svarede, og pludselig kom hun i tanke om, at
det var en slags helligdag, så derfor var kontoret lukket. Vi aftalte, at vi
ville komme igen i morgen, og så ville hun hjælpe os igen. Bare ærgerligt, at
vi må vente nok en dag.
Om eftermiddagen tog vi igen
vores cykler og fik set lidt mere af den anden ende af byen. Byen er meget stor,
og den er ikke beregnet til at cykle i, der er kun få cykelstier,
så det var på fortovet, vi måtte
cykle en del af tiden. Handlede lidt ind på vejen tilbage, købte to pakker
rugbrød til fryseren.
Eftermiddagslur i cockpittet,
oprydning og Holm forsøgte at den lave den stationære pc, som desværre er gået
ned.
Tirsdag
d. 18.8.09 LaCoruna
Om formiddagen tager Grå Gås
af sted mod Camarinas. Efter en lille time kommer de tilbage, der var bare for tåget.
Om eftermiddagen har vi besøg
af servicemontør fra Ray Marine. Motoren til autopiloten er gået i stykker.
Montøren vil komme igen i morgen ved 17 tiden og lave den. Han har fået alle
tekniske dataer med.
Vi var på bytur om aftenen, og
fik tapas flere forskellige steder i byen. Det var bare rigtig hyggeligt.
Vi fik ikke skinke denne gang,
men var inde et sted, hvor de atter hang i flere rækker ned fra loftet. Tog et
billede af Holm og skinkerne !!!!!!
Onsdag
d. 19.8.09 LaCoruna/Camarinas.
Har ikke kunnet komme på
nettet i flere dage, vrøvl med pcen. Holm fik den lavet efter et par timers
arbejde, py……….dejligt at vi kan komme på igen.
Vi snakker med servicemontøren
over tlf. og han kan ikke lave den før i september, da reservedelene ikke kan
skaffes frem.
Efter denne besked, kaster vi
fortøjningerne og sætter kursen mod Camarias kl. 14.20.
Vi ankommer til bugten ved
Camarinas kl. 20.45 og anker op på styrbordsside ved en lille landsby. Første
gang for anker på turen, ju hu…….
Torsdag
d. 20.8.09 Camarinas/ Muros.
Vågner op til regnvejr. Ved 11
tiden kommer solen frem. Vi afgår kl. 11.30 fra bugten, smutter en tur over på
den anden side til Camarinas havn, for lige at se om Grå Gås skulle ligge der.
Men ak fuglen var fløjet, og vi sætter kursen mod Muros.
Ankommer til Muros ved 16
tiden, ligger til ved en lille flydebro, hvor de fleste både er fiskerbåde.
Byen ligger ved havnen og kravler op ad klippeskråningen. Dens ser indbydende
og spændende ud, så vi glæder os til at se nærmere på byen. Men ak, sådan
skulle det ikke være, vi fik besøg af havne sheriffen, og sikke en !!! Han
havde sort slikket tilbagestrøgen pomade hår med lange slangekrøller bagi.
Bar sorte solbriller, virkelig bare en don juan, (troede han ) Vi fik at vide,
at vi ikke kunne ligge der, da vi fyldte for meget, så vi skulle gå ud for
anker i bugten. Vi tiltuskede os dog en time, hvor vi surfede hurtig gennem byen
og fik handlet lidt ind.
Tilbage til båden, og ud på
ankerpladsen. Mange af bådene som lå på ankerpladsen, kunne vi genkende fra
tidligere havne. Vi fik ankeret ud, og i anden omgang, satte det sig så fast,
at vi var bekymret for, hvordan vi skulle få det op næste dag. Der blæste en
halv pelikan hele aftenen og noget af natten inde fra land, så kæden var bare
stram.
Fredag
d. 21.8.08 Bugten ved Muros/Vigo.
Afgang fra bugten kl. 8.50. Vi
fik ankeret op, men med besvær, med forskellige effekter fra fiskernes
efterladenskaber. Vi sejler ned langs kysten, med flere bugter og øer, mod byen
Vigo. Klipperne har mange forskellige formationer, og kan ligne lige fra skønne
kvinder, løvefødder ja selv en fantastisk flot dinosaurus kom frem, da vi om
styrbord havde øen, Islas de Cies, og ret fremme den kæmpe bugt/ flodudmunding
Ria de Vigo. Vi ankom til Vigo i højt solskin og blev budt velkommen af
havnemesteren ved dieseltanken. Ankomst kl. 14.50.
Vi blev henvist til en
flydebro, som lå lige midt i byen med strøm og vand på. Havnepenge 25.90 euro
for en nat.
Vi fik travet byen godt
igennem, specielt den gamle bydel og fandt et sted at spise.
Gik forholdsvis tidlig til køjs,
vi var bare brugte, men en flot og skøn oplevelse.
Lørdag
d. 22.8.09 Vigo/ anker op i bugten.
Vågnede op til nok en dag med
flot vejr. Var på travetur – indkøbstur, delte en portion kylling paella,
smagte dejligt. Lige ved siden af hvor vi spiste, var der en hel delvis overdækket
gade, hvor de lokale var ude for at spiste, de spiste østers og mange andre
skaldyr og fisk. Et flot skue, men østernes fik de nu lov at beholde for sig
selv.
Vi letter mod kurs mod bugten
kl. 15.45 og ca. en time efter er vi i bugten (den nordlige) lige indenfor
C.Del.Home fyret, hvor vi dropper ankeret på
7 meter
vand, tæt på de stejle klippe skråninger, og hvor var det dog flot. Der
ligger rigtig mange både for anker, men i løbet af aftenen sejler de alle mod
Vigo ,og til sidst var kun få både tilbage. Der blev forsøgt lidt fiskeri,
dog uden gevinst.
Søndag
d. 23.8.09 bugten Vigo/ Viana do Castelo, Portugal.
Vi afgår fra ankerpladsen kl.
8.50. Efter en lille times sejlads, skimter vi en sejlbåd, som viser sig at være
Grå Gås. De har ligget for anker ved vores dinosarus ø. Vi ankom til Viana do
Castelo kl. 14.30 og så er vi kommet til Portugal. Byen ligger op af en flod,
og da vi skulle ind til havnen var der en svingebro, der lige skal åbnes, og vi
fik en af de bedste pladser i havnen, med udsigt ud til floden og byen. Blev
budt velkommen af en meget flink havnemester, der talte godt engelsk. Vi blev
indklareret, med skibspapirer med og pas og det hele. Her er bureaukratiet større
end vi har mødt andre steder på vores rejse. Der skal udfyldes flere
formularer og underskrives flere steder. Men der var også en fin service, vi
fik en vejrrapport på dansk, og et bykort, hvor han indtegnede forskellige
lokaliteter og fortalte os, at der om aftenen skulle der være stort optog i
byen og fyrværkeri til midnat. Det var den sidste dag af flere fest dage, som i
gammel tid var en stor religiøs fest, men nu var det blevet til mere fest og
farver.
Vi tog en lille byvandring, og
byen var en rigtig spændende gammel portugisisk by, med masser af monumenter,
kirker og skønne pladser, hvor der allerede var gang i musikken. Der blev slået
på stortrommer, så det rungede godt i mellemgulvet. Portugiserne er meget
venlige og de taler godt engelsk. Det er et andet folkefærd end spaniolerne, de
virker som om deres levestandard er lavere end spaniolernes. De fleste byboere i
dag, har deres ophav fra landbruget.
Om aftenen var vi i byen sammen
med besætningen fra Grå Gås, Jerry og Helene. Vi skulle se optog, og fandt en
perfekt plads i hovedgaden, hvor optoget skulle foregå. Det blev en oplevelse
uden lige. Der var mange grupper der spillede på trommer, og
det var ikke bare en tromme, nej det var hele orkestre der spillede på
trommer i forskellige størrelser, så højt at man blev nødt til at holde sig
for ørerne, men det det lød fantastisk godt. Og det ene orkester skulle bare
overgå det andet. Der var også lange optog af folk i folkedragter og
egnsdragter, det var et flot skue. Det skulle symbolisere livet i Portugal.
Efter at optoget sluttede, gik
vi alle tilbage til Sanro. Vi fik dejlig tapas, vin og champagne, og ved
midnatstid startede det mest flotte og fantastiske fyrværkeri uden på floden.
Det var et festfyrværkeri, hvor Tivoli i København blegnede ved siden af. Fyrværkeriet
blev ved i godt en halv time.
Havnepenge
26.54 euro.
Mandag
d. 24.8.09 Viana do Castelo / Leixöes.
Vi stod tidligt op, og satte
kl. 8.30 (Portugisisk tid) kursen ned ad floden mod havneudmundingen, da vi
kunne se, at den tætte tåge var lettet og vi kunne se molehovedet. Da vi var næsten
dernede, kom tågen drivende ind over os, så er det godt med et kompas og
kortplotter. Vi kunne knap se stævnen af båden, vi fik hurtig fat i vores tågehorn,
på med navigationslys og vendte skuden 180 grader. Nu var det med at finde de bøjer,
vi var sejlet forbi for fem minutter siden, bare i omvendt rækkefølge, og
modsat side af skibet. Vi kom tilbage til ventebroen ved havnen, der var en
meget stærk strøm. Nu blev der tid til at handle lidt ind, mens vi ventede på
at tågen skulle lette, frisk brød er jo altid dejligt. Og brødet i Portugal
er virkelig godt. Kl. 9.50 forsøgte vi igen, da vi fornemmede at tågen var i
aftagende. Denne gang kom vi ud af havneudmundingen, men så var tågen der bare
igen. Vi fulgtes med Grå Gås, men de var forsvundet i tågen for os. Vi satte
kursen direkte vest mod Amerika, men efter nogle mil var tågen der stadig. Vi
lagde en mere sydlig kurs, fik lidt ekstra tøj på, da tågen gjorde os drivvåde.
Nu var det bare med at holde udkig efter andre både og fiskeflag, og der blev
truttet i tågehornet ind i mellem. Sådan gik turen halvvejs til Leixöes, men
pludselig lettede tågen, bare skønt, og vi kunne melde over VHF en til Grå Gås,
da vi vidste at de lå længere tilbage, at tågen var lettet fuldstændigt længere
fremme, den melding blev de rigtig glade for, for hvor er det anstrengende, at
skulle stå og stirre ud i tågen.
Vi ankom til Leixöes kl.
15.20.
Byen er en slags forstad til
Porto, med megen industri og kæmpe havne areal, der strækker sig op ad floden
til byen Porto. Havnen virkede meget
nedslidt og omgivelserne var der ikke meget hygge ved.
Resten af dagen blev brugt til
rengøring og oprydning på båden.
Havnepenge
22.72 euro.
Tirsdag
d. 25.8.09 Leixöes.
Vi startede dagen med indkøbstur.
Vi havde på forhånd aftalt med Iris og Alli fra Tyskland, at de skulle komme på
besøg i dag, da de var på ferie i dette område i en autocamper.
De ankom ved frokost tid og vi
fik en dejlig frokost og hyggesnak.Det blev til en kort men hyggelig visit, de skulle
videre syd på og måske forbi Rikke og Steven i Spanien. Vi skulle også
videre, så vi tog bussen ind til den gamle by Porto. Det gik over stok og sten
med bussen ind til centrum, tog en god time derind. Porto er en spændende og
malerisk by, specielt den gamle bydel, som skråner stærkt ned til floden., som
der er blevet fragtet portvin på i århundrede. Mange af bygningerne er
forfaldne og fraflyttede, men byen er sat på FN`s liste over bevaringsværdige
byer. Vi fik gået rigtig meget, både op og ned og ud og hen, og da aftenen kom
og vi skulle med bussen hjem, var vi så trætte, at vi næsten ikke kunne gå
mere. Men vi da fik smagt på portvinen, som var rigtig god.
Da vi kom tilbage til vores by,
havde vi bestemt os for, at vi ville ud og spise, Holm ville smage sardiner. Det
fik han også, (smagte spændende og godt), men han vil vist ikke have dem, de næste
par dage !!!
Da vi godt mætte og trætte nåede
hjem til båden, stod der to små flasker portvin fra Jerry og Helene Grå Gås.
Onsdag
d. 26.8.09 Leixöes/ Figueira da Foz
Afgang
fra Leixöes kl. 9.30. Solskin, men køligt på havet, der blev brugt både
handsker og hue. Langs kysten er mange lange strækninger med strand, men hvor
der ikke er et menneske at se.
På vores tur, så vi en mærkelig
skabning til en fisk, vi vil nærmest kalde den en klump fisk. Den er på størrelse
med én halv sofabord, oval og usymmetrisk, med en rygfinne som en haj der
ligger og dasker i vandoverfladen. Den går ned på store dybder, for at spise,
og når den bliver kold, går den op og ligger sig i vandoverfladen for at varme
sig. Efter hvad vi har hørt skulle, den også være giftig – en mystisk fisk.
Vi tog farten af båden og sejlede et par gange omkring, for at kigge godt på
den. Fik også taget et par billeder af den.
Ankommer til Figueira do Foz
kl. 18.20. Sejlet ca 70 sømil.
Tanket
diesel
94 liter
– 99 euro.
Havnepenge
30,26 euro.
Om aftenen hyggede vi os sammen
med Jerry og Helene i Grå Gås, en god snak og rødvin.
Torsdag
d. 27.8.09 Figueira da Foz / Nazare.
Vi skulle lige have handlet
lidt ind, inden vi satte kursen mod Nazare. Vi havde fået at vide, at der
skulle være et stort marked, hvor de solgte alt fra madvarer til tøj. Vi fandt
det hurtigt – og sikke et marked. Der var et kæmpe marked med kød, fisk,
frugt, brød og tøj i lange rækker. Varerne så indbydende ud, så vi fik købt
brød, frugt.
Kl. 10.30 stod vi ud af havnen
med kurs mod Nazare. Vi startede ud i flot solskinsvejr, men halvvejs blev det
bare tåget ----- ikke specielt rart at sejle i. Da vi nærmede os Nazare,
dukkede der en fiskerbåd op i tågen, så vi satte hurtig fuld speed på og
fulgte efter den. Lige pludselig dukkede kysten og byen op, og vi var ved
havneindsejlingen i dejligt solskin ---------
py. Ankomst kl. 15.45 til Nazare. Vi fik en modtagelse af en ældre engelsk
herre, som lignede Skipper Skræk. Han dirigerede rundt med os på en hyggelig måde,
han vidste lige hvordan skibe skal ligge til og fortøjer. Han var tilfreds og
vi blev godt fortøjet. Da vi havde fortøjet, ankom der en officiel person i en
hvid skjorte, med blanketter i hånden, og spurgte til hvad båden hed,
nationalitet, hvor mange personer ombord, hvor vi kom fra, og hvor vi var på
vej hen. Så fortalte havnemesteren, at vi nu skulle møde op hans kontor,
medbringende pas og skibspapirer. Som sagt så gjort, så vi valsede op på hans
kontor, mødte en flink portugiser, også i hvid skjorte. Da vi så igen havde fået
udfyldt forskellige papirer, blev vi henvist til toldkontoret som lå på 1 sal.
Vi protesterede, at vi havde mødt tolderen (ham i den hvide skjorte) men ak,
det var ikke nok, vi skulle møde en i en brun skjorte. Da vi så kom på 1 sal,
viste det sig, han havde en blå skjorte på, og pistol i bæltet, men ok, det
var den rigtige mand, og igen skulle der udfyldes papirer. Sådan har det stort
set været i alle portugisiske havne, men det er meget flinke og venlige, og
taler rimeligt engelsk.
Vi brugte aftenen til at få ajourført
vores dagbog, vi var kommet alt for langt bagefter, dejligt at få det gjort.
Ved midnatstid gik vi op over på fiskeaktionen, for at se fiskekutteren der
lige var kommet ind og deres fangst.
Om aftenen begyndte det at blæse
godt op.
Log
4939
Fredag
d. 28.8.09 Nazare.
Det blæste stadigvæk godt, så
det blev til en overligger dag i Nazare. Efter morgenmaden tog vi den lokale bus
ind til byen. Bussen standsede lige ved siden af et stort indendørs marked. Det
var igen stort og flot, med alle mulige friske varer. Herefter gik vi lidt rundt
i byen, inden vi tog en kabeltrukket sporvogn, der førte os op til den øvre
del af byen, som lå højt højt oppe. Det var den gamle del af Nazare, der lå
heroppe. Heroppe var der en fantastisk flot udsigt over byen, stranden og havet
Vi købte strikkede sokker (lignede Gozo sokker). Da vi skulle ned igen, tog vi
trapperne, der var rigtig mange, og de var glatte af mange års slid, men igen
havde vi en fantastisk udsigt hele vejen ned.
Vi slentrede igen lidt rundt i
byen og fandt et lille hyggeligt sted i en af sidegaderne, hvor vi spiste
frokost.
Sidst på eftermiddagen tog vi
bussen tilbage til båden, nu var der tid til en eftermiddagslur. Ved 17.30
tiden kom Jerry og spurgte om vi ville være med til at grille på havnen om
aftenen. Det ville vi gerne og kl. 18.30 mødtes vi på havnekanten, hvor de
havde tændt op i grillen, vi hyggede os med dejlig grillmad og vin. Sluttede
aftenen af i vores båd, med en irsk kaffe og fællessang fra FM´s klubsangbog.
En hyggelig aften.
Lørdag
d. 29.8.09 Nazare/ Peniche.
En flot solskins morgen og lunt
i vejret. Vinden var taget godt af, så efter et morgen bad, og betaling af
havnepenge, på et helt tredje kontor, det var jo weekend, så de andre havde
lukket, var vi klar til at stikke af kl. 9.45. mod Peniche. En lille tur på
godt 20 sømil.
Havnen i Nazare ligger godt
beskyttet af store moler, men da vi gik ud igennem det sidste havnebassin, kunne
vi godt mærke dønningerne, komme rullende ind mod os, som en vestkyst havn med
pålandsvinds. Jo længere vi kom ud, jo større blev dønningerne, vi forsøgte
at stikke godt til havs, for at få dønningerne til at blive mindre, men de
blev bare større og større, Nogen gange var vi fuldstændig væk i en bølgedal,
andre gange var vi bare helt oppe på toppen af bølgerne, og her havde vi en
fantastisk god udsigt til alle fiskeflagene, og dem var der mange af, så vi
sejlede slalom for at undgå at sejle for tæt på dem. Det blev en meget urolig
sejlads, som først sluttede da vi rundede forbjerget ved Peniche, så dejligt,
at vi ikke skulle sejle så mange timer, i de urolige bølger.
Ankomst til Peniche kl. 13.10.
her i havnen ligger vi langskibs langs en stor flydebro, og uden på hinanden, 2
– 3 både, vi har Grå Gås på ydersiden. Det blev ikke til morgenmad under
turen, så det blev til en dejlig brunch i solskin i cockpittet. Herefter en
middagslur, og bytur med indkøb i et supermarked (velassorteret).
Log
4966
Havnepenge
– o kroner indtil videre, da havnekontoret havde lukket om lørdagen.
Søndag
d. 30.8.09 Peniche/ Oeiras
Da vi vågnede er Jerry og
Helene smuttet, om det var fordi de ville undgå havnefogden, eller om det var
fordi de sejler langsommere end os, det lader vi stå i det uvisse.
Vi startede på at gøre
skibsklar, så kom der en der lignede en havnemester, han gik og skrev navnene
op på alle bådene, de plejede de at gøre, da han kom til vores båd, spurgte
Holm hvem han var, han var havnefatter, og vi skulle komme på hans kontor, for
at betale og udfylde papirer igen.
I går ved ankomst var tolderen
forbi, og var ombord få at skrive tolddokumenter og se pas, det sker også i
hver havn. Han fortalte at i weekenden var der ingen havnefatter, ja-------- og
da nu at tolderen havde flere vinkler på skulderen, valgte vi denne morgen, da
havnefatter var gået, at gøre skibsklar og stak til søs mod Oeiras. Spændende
om nu havnefatter ville sætte alt i bevægelse, for at få pengene kradset
ind.(det skete dog ikke)
Det blev igen en dag med tåge
fra starten, det har vi efterhånden vænnet os til, lidt anstrengende men skønt
når det letter ude på havet.
Kl. 13.00 havde Sanro sejlet
5000 sømil i hele dens levetid.
Vi rundede Cabo da Roca
og senere Cabo Raso, som er det vestligste punkt på det europæiske
fastland, sejlede vi nu næsten øst, i retning mod byen Lissabon, som på
portugisisk hedder Lisboa. Byen ligger op af floden Rio Tejo.
Vi ankommer til Oeiras kl
15.50. Tanket diesel, gik på
havnekontoret for at blive registreret og få at vide, hvor vi skulle ligge. Da
vi får prisen for en overnatning, må vi bare sige py…… det er den dyreste
havn vi har ligget i end til dato. Pris
43 euro.
Om
aftenen tager vi toget ind til Lissabon., det tager ca. en halv time. Og koster
for 2 personer 6 euro retur. Det vart bare billigt. Lissabon er en storby, men
ikke på samme måde som Porto, her er bygningerne nyere, og det skyldtes, at
der for mange år siden var et stort jordskælv, som lagde byens centrum i
ruiner. På det tidspunkt, da den skulle genopbygges var der en arkitekt der fik
opgaven, at lave en masterplan på genopbygningen. Dette er medvirkende til at
byen hænger mere sammen og er bygget op i vinkelrette gader, med de krumninger,
der nu er nødvendige med de stejle skråninger ned til floden.
Vi fik gået nogle gode ture op
og ned, og sluttede af på en strøggade, med en skål tunsalat og en baugette.
Da vi nu sad her i varmen ( første aften der var varmt, rigtig sommervarmt, ca.
25 grader kl 22.00 ) og spiste, kom der et par af byens socaile tabere, og satte
sig ved de borde der var forladt, og begyndte at spise de efterladte rester med
deres bare næver. Vel ok ………….. Holm kan jo ikke lide at der bliver
levnet !!!!!
Det var hvad vi fik set af
Lissabon denne gang, ærgerligt at vi ikke kunne bruge mere tid, men med de
havnepriser, var det bare sådan denne gang.
Log
5020
Motortimer
777
Havnepenge
43 euro
Tanket
diesel
83 l
– Pris 88,97 euro.
Mandag
d. 31.8.09 Oeiras / Sesimbra.
Vi sejler fra Oeiras kl. 11.25,
det er stadig varmt og høj solskin. Nu går det direkte sydover, hvor vi skal
runde Cabo Espichel for at komme til
Sesimbra. Efter nogen tid kom tågen atter imod os, det var så tåget, at da vi
rundede det
26 meter
(over havet) høje fyrtårn, kunne vi kun se skyggen af bjerget. Vi sejlede på
kompas og kortplotter ind i bugten, hvor vi stoppede båden og forsøgte at
fiske lidt.( dog uden held – ingen fisk til aftensmaden) Vi drev for storsejl,
men da vinden tog til, pakkede vi det hele sammen og sejlede ind til havnen. Vi
fik fortøjet i havnen Sesimbra, kort tid efter talte vi med en nordmand, som
kom lige fra havnekontoret, og han fortalte at prisen var 37 euro. Vi valgte
lige at vaske vores tøj, der havde stået og skvulpet i cockpittet, fyldte
tanken op med vand og smuttede ud i bugten, her havde Grå Gås også valgt at
ligge for anker lige nede for byen. ( py det blæste godt, da vi skulle fra
kajen, godt at nordmanden lige kunne skubbe fra).
Tågen var lettet, men havet
var lidt uroligt, så vi blev vugget godt de første par timer vi lå der, men
skøn var udsigten og solnedgangen, indtil vi måtte fortrække til kahytten, da
vi blev invaderet af tusindvis af flyvetissemyrer. Vi kunne ikke li dem, men
fiskene i vandet var glade for dem.
Log
5046
Tirsdag
d. 1.9.09 Bugten ved Sesimbra /Sines
Vi tog af sted fra bugten kl.
8.25, det var en overskyet morgen. Det er let at stikke af fra en ankerplads,
ingen fortøjninger og ingen fendere, der skal på plads. Vi skråner tværs
over bugten mod Cabo de Sines. Her møder vi en flok delfiner, som er på jagt
efter føde, de slår en smut forbi båden, leger lidt med os i kort tid, og
forsætter derefter deres jagen.
Vi ankommer til bugten ved
Sines, her et kæmpe havneanlæg, med store moler ud i bugten, der ligger fragtbåde
for anker i bugten, som venter på at komme ind med deres last. Vi forsætter
ind i det store havnebassin, hvor vi er fri af dønningerne, får taget sejlet
ned og processen der gentager sig gang på gang, fendere ud og fortøjninger på,
ikke at forglemmer vores sorte fortøjning midtskibs (springet), der er let
specielt hernede, det er nemlig, det første man fortøjer med, derefter agter
og fortøjning, her ved flyde broerne med vinger. Vi har jo stadigvæk tidevand
(men kun ca.
3 meter
her i området).
Ankomsten til Sines havn kl.
13.20. Til bagbord er pladsen beregnet til små fiskejoller, midtfor mod
stranden er det ankerliggere, langtussejlere som os, og til styrbord ligger
lystbåde havnen med dens faciliteter.
Vi fik et dejligt cockpit bad,
pakkede rygsækken, og gik mod byen, for at finde et supermarkado. Der blev
handlet ind, og til sidst skulle vi også finde en bager, og købe det dejlige
portugisiske brød.
Vi fandt også en bager, købte
brød, så bare dejligt ud, men denne gang blev i meget skuffede, for første
gang var det en gang papbrød. Alligevel skulle der gnaves lidt af det på
hjemturen, vi havde et lille pitstop ved en bar med en skøn udsigt over byen og
bugten højt oppe, og fik lidt læskende til ganen. Vi bestemte, at vi ville op
og se byen om aftenen, og nyde stemningen, udsigten over den store bugt.
Nu hvor vi sad i cockpittet, og
nød vores dejlige mad med saute panden på bordet og et glas rødvin,
blev det banket på skibe, og
det var Eva og Jan fra båden S/Y Mette Wuns fra Ålborg, som vi havde mødt første
gang i La Coruna. De kom lige og hilste på i deres gummibåd, da vi lige var
ankommet fra Biscayen. De fortalte nu, at da de så os første gang, så vi
noget trætte ud, ja hvem kan forstå det ????
Det blev til en masse snak i
cockpittet, så der blev ingen aftentur, men rigtig hyggeligt var det. De var
også på vej til Middelhavet og havde afsat 1 år.
Log
5084
Havnepenge
26 euro
Onsdag
d. 2.9.09 Sines / bugten ved Cabo de Sáo Vicente.
Vi afgår kl. 7.55. forinden får
vi sagt farvel til Grå Gås, de vil blive et par dage i Sines, lidt underligt
at forlade dem, da vi har fulgtes ad i mange dage. Vi kom af sted med 25
minutters forsinkelse, vi havde aftalt afgang kl. 7.30,men det går vel også an
på denne store sørejse. Vi stiler ud mod det store hav med 62 sømil foran os.
Vi har en vind kommende fra nord, til at starte med var der ingen dønninger,
men de kom, da vi kom fri af Caboet. Det
blev en skøn motor sejl, sejlads, hvor vi fik set delfiner af to gange.
Først var det en mindre flok
af kæmpe delfiner 2½ -
3 meter
lange, næsten sorte. Det startede med at vi så dem foran for tværs, så et
par stykker springe højt i luften og slå med halen, ca. en halv sømil ude.
Hurtigt kom de nærmere til båden, og her legede de med os, ind under båden,ved
siden af, foran og bagved, ja de var alle steder, og pludselig var de væk igen.
Vi stod tilbage, helt høje af denne skønne oplevelse, de er virkelig havet kæledyr
og et fryd for øjet. Vi fotograferede alt hvad vi kunne, men de er så hurtige,
at de er svære at få ordentligt med i kassen, og digitalt kamera er for
langsomt.
Vi skulle bare sejle nogle
timer, så var der en flok igen, så stor, at vi ikke kunne tælle dem. De var
mindre og lignede nogle rigtige Flippere. De legede igen med os i lang tid og
det var igen en super oplevelse, selvom vi sejlede 7 – 9 mil kom de drønende
op langs båden, og vupti var de under båden, og på den anden side og bare
flot flot igen igen.
Før vi runder Caboet blæser
vinden kraftig op fra nord, og vi forventede, at det ville aftage, når vi havde
rundet hjørnet og skulle sejle øst på igen. Det gjorde det bare ikke. Vi
fandt ankerpladsen lige indenfor Caboet, hvor vi stævnede op mod en lille bitte
strand med et gammelt portugisisk bygningsværk, højt oppe på klippen (nok ca.
mindst to gange mastehøjden, ca.
35 meter
).
Her kastede vi anker, på ca
10 meter
vand, mens vinden peb omkring os. Vi måtte afgive
40 meter
ankerkæde for at føle os sikker her. Når båden girede for vinden ud til
styrbord eller bagbord, hældede båden helt når ankerkæden strammede op, og
den dansede tilbage igen, men vi følte ankeret holdt godt.
Månen kom frem og lyste
klipperne op, og vandet blev sølv glitret i måneskinnet, et betagende skue med
de store klipper på hver sin side af båden. Vi lagde vores store fender ud på
siden af båden, den kunne vel tage lidt af, hvis noget skulle gå galt, men i
virkeligheden ville det nok ikke hjælpe så meget.
Så var det godnat, men vi var
oppe nogle gange i løbet af natten for at tjekke alt – alt var ok.
Log
5146.
Torsdag
d. 3.9.09 Bugten ved Cabo De Sào Vicente / Albuferio
Da vi vågnede, ligger tågen
tykt i bugten, fyret ude på Caboet var dækket af tåge. Men da kl. var 9.30
havde det lettet så meget, at vi kunne tage af sted. Vi satte kursen mod
Albuferio. Vi sejlede af sted mod øst, med en halv vind fra nord, med alle
kludene sat og loggede max fart. Dejligt, dejligt at blive fri fra motorens
knurren !!. + at det gør pungen lettere hver gang den kører, men den har gjort
det godt. Nu kunne vi mærke, at vi var kommet længere syd
og øst på, vi kunne smide kludene og få sol på andet end kun håndled
og næsetippen. Vi havde nok regnet med, at varmen ville være kommet før, men
det kolde Atlanterhavet gør vinden kold, så vi til tider har måttet sejle med
hue og vanter på. I dag skulle vi også få delfiner at se, men de kom dog ikke
så tæt på båden denne gang.
Vi ankommer til Albuferio kl.
15.05. Indsejlingen til havnen er noget specielt, den har en forhavn til småbåde,
fiskeri, og en kanal ind til inderhavnen, bag ved klipperne, og her ligger lystbåde
havnen.
Havnen ligger lidt uden for den
gamle bydel, det ser rimeligt nyt ud det hele. Der ligger en række
feriebygninger i flere etager på havnefronten, De ligner Anders
And huse, malet i pastel farver, med balkoner og afsatser.
Om aftenen bliver det til en
lang gåtur over bjerget ind til den gamle bydel. Her er der bare fest og
farver, det er et rigtig typisk feriemål vi er kommet til. Det
vrimler med mennesker i gaderne, og der er et livligt liv over alt. Uden alle
turisterne ville byen havde været rigtig attraktivt, men med stive turister (
mange englændere ) pynter det ikke lige frem. Vi mødte også et par danskere,
der fortalt, at de var ude og lede efter Cliff Richards tidligere hus. De havde
også været ude og se en vingård som han ejer, og den ligger ca.
15 kilometer
fra byen.
Det blev til mange skridt op og
ned af gaderne, sent på aftenen fandt vi et dejligt madsted, og fik en dejlig
middag. Herefter gik det hjem til Sanro.
Log
5185
Tanket
diesel
86 l
Pris 91 euro
Havnepenge
35.66 euro.
Fredag
d. 4.9.09 Albuferio / bugten ved Faro /Olhao.
Vi havde ikke så mange timer
til næste havn, så der blev nusset lidt rundt. Fik lavet olietjek
og renset søvandsfilter.
Vi afgår kl. 12.15 mod Faro /Olhao
bugten som er et kæmpe lavvandes område, der ligger på et stort næs. Igen en
varm dag hvor vi fik sol på kroppen. I dag skulle vi også se delfiner, men
igen på afstand øv øv . Vi anker op i bugten kl. 16.00, her ligger der også
mange andre både for anker af forskellig nationalitet. Ydersiden af bugten er
faktisk en ø, der er udsejling til Atlanterhavet i begge ender, men den østlige
ende er kun for både med ringe dybgang. Så vidt vi kunne s, er de fleste
beboere på øen fiskere, ser lidt fattigt ud, men lige der hvor vi ligger, er
der bygget noget nyt, med nyere huse. Der er en livlig trafik med bådtaxaer til
og fra fastlandet. De drøner af sted først foran og så bagved ved os, med
brummede kæmpe udenbords motorer og vi får lidt søgang. Vi ligger dog dejligt
midt i et smørhul, og euroen bliver i lommen, ikke så dårligt endda. Der er
en masse fisk der svømmer omkring båden, og smasker på skroget, man skulle
tro de levede af bundmaling, vi ved endnu ikke, hvordan bunden ser ud nu, vandet
er for koldt til Holm !!
Aftenen blev en lun aften, hvor
vi kunne nyde det i cockpittet med en skøn solnedgang og sommertøjet på. Månen
stod op, da solen gik ned, som gjorde aftenen endnu skønnere, vi kunne se de
andre både i silhuetter, andre lyst helt op af månen.
Dejligt at vi havde fået
monteret vores nye diode anker lanterne, som næsten ikke bruger strøm.
Log
5210
Lørdag
d. 5.9.09 Bugen ved Faro / Alhao / Villa Real De Santo António / Ayamonte.
Rio
Guadiana, floden der er grænsen mellem Portugal
og Spanien.
Afgang kl. 9.30 Efter morgenmad
i varmen i cockpittet. Igen en sejlads med varme og sol på kroppen. Vi nyder
sejladsen, og da det det kun er en lille tur vi skal foretage i dag, stopper vi
op undervejs og fisker lidt, men igen uden fisk på snøren, kun et enkelt
bundbid, på
19 meter
vand.
Men så skulle der jo heller
ikke renses fisk.!!!
Vi ankommer til havnen ved
Villa Real De Santo António den sidste portugisiske havn for denne gang. Der
var meget strøm op af floden, ca. 2 sømils medstrøm, så da vi skulle sejle
ind i havneindsejlingen, var det bare med at holde tungen lige i munden, fuld
knald på, men vi kom ind, men strømmen løb også inde i havnen. Vi fik båden
vendt op i mod strømmen, sejlede langsom op til en bro og gjorde fast. Alt
klappede som det skulle. Men --------------- så var der jo lige ham den
portugisiske havnefatter, der kom susende. Han så rasende og absolut ikke
venlig ud. På engelsk, portugisisk og tegnsprog, gjorde han os opmærksom på,
at vi ikke havde kaldt havnen, og anmodet om at måtte sejle ind, det havde vi
nok glemt, også denne gang, vi havde faktisk aldrig gjort det, og vi havde
aldrig før haft problemer med det. Jammen regler er jo nok til, for at de skal
overholdes, så selv om vi havde fortøjet, med agter og fortøjning, to spring
og ekstra fender ud mod flydebroen, blev vi gjort opmærksom på, at vi straks
skulle forlade havnen, sejle udenfor, kalde ham over VHf en, bede om tilladelse,
til at sejle ind igen. Vi skyndte os alt det vi kunne, sendte ham en venlig
tanke, eller hvad det nu var !!!! Sejlede udenfor, tog det portugisiske gæsteflag
ned, og hejsede det spanske op, vi skulle ikke ind til den idiot mere, ville
ellers gerne have taget afsked med det portugisiske, som vi havde vi havde været
meget glade for. Vi gik nu til den modsatte flodbred, en halv mil længere op af
floden, hvor vi kastede anker næsten udenfor den spanske havn, i den strømfyldte
flod.
Vi kunne ikke komme ind i
havnen, da der skulle være en svømme konkurrence mellem den portugisiske by og
spanske by, tværs over floden, og der var udlagt bøjer og spærringer. Så vi
lå her på førsteparket og kunne følge med i det hele. Noget af en svømmetur
de var på, godt at strømmen var med dem.
Ved 18 tiden fik vi lov til at
komme ind i havnen. Fik handlet ind og fik et tiltrængt bad i cockpittet.
Spiste en dejlig Tapas middag, og tog derefter en tur ud for at kigge på byen.
Vi havde også lavet en lille beretning til Holms familie avis, men på grund af
Fiesta i byen, var internet cafeen lukket. Så vi fik kigget lidt på byen og gøjlet
og boderne, der var ved industrihavnen.
Byen er en meget hyggelig by
med små torve og gader, hvor mange af restauranterne er flyttet ud på gaden,
og de lokale + enkelte turister sidder og spiser deres sene aftensmad. Vi er jo
nu kommet tilbage fra den portugisiske tid til spansk tid. En time frem til
dansk tid igen
Log
5243.
Dette
var Rejsebrevet for denne gang. Vi sidder her og sveder i varmen, og skal nu op
på en internetcafe for at få den sendt, da der ikke her er mulighed for komme
på nettet.
Rejsebrev
nr. 6 fra Ayamonte grænsebyen ved Portugal til Altea Spanien.
Søndag
d. 6.9.09 Ayamonte.
Vi vågner op til en rigtig
varm dag ca. 30 grader. Vi bruger dagen til at få ført vores dagbog op til
dato, og få lavet Rejsebrev nr. 5.
Om eftermiddagen står den på
klipning i cockpittet, Holm skal have sommer hår.
Sidst på dagen får vi kigget
lidt mere på byen, der er en meget flot kirke, mange hyggelige små torve rundt
omkring i byen, og der er ikke mange
udenlandske turister.
Om aftenen er vi ude og spise,
vi sidder på et lille torv foran den smukt belyste kirke, et rigtig stemnings
sted. Selv om klokken er mange, løber spaniers børn rundt og leger, hvor de på
dette tidspunkt, for længst ville ligge i deres seng og sove i Danmark. Ja ja
verden er anderledes hernede.
Mandag
d. 7.9. Ayamonte / Mazagon ved floden Rio Odiel og Rio Tinto, for anker i
bugten.
I dag skal vi have afsendt
vores Rejsebrev nr. 5. Netcafen er endelig lukket op, så vi er der på
klokkeslettet, og får det sendt af sted. Får også læst mail fra familie og
venner derhjemme, dejligt når der er nyt der hjemmefra.
Kl. 13.30 sætter vi kursen mod
Mazagon. Der var ikke megen vind, og en times tid før vi var fremme, skulle vi
lige se, om vi kunne fange en fisk til aftensmaden - - men ak ak ,det har vi åbenbart
ikke held med. Vi ankommer ca. ved 20 tiden, og vælger at anker op i bugen, da
vi vil tidlig af sted næste dag. Vi ligger tæt op af stranden, folk solbader
og hygger sig, så vi har rigtig noget at se på. Området virker meget lokalt, der
er en stor skrænt ned til vandet, oppe på toppen ligger deres boliger store
som små, gemt imellem nogle flotte træer, som vi døbte til skyggetræer.
Hen på aftenen begynder det at
blæse lidt op, strøm og vind går i modsat retning, så båden vender sig på
tværs i bølgerne, vi ligger et paraplyanker ud, for at holde retning imod bølgerne,
så vi ikke ruller så meget. Vinder øger i løbet af natten, det bliver noget
uroligt, er oppe x flere om natten, for at se om alt er ok. Der bliver ikke
sovet meget denne nat.
Log
5281
Motortimer
812
Tirsdag
d. 8.9.09 Bugten ved El Mazagon / Rota
Efter en noget urolig nat,
stikker vi af om morgenen kl. 9.00. Vi vil til Chipiona.
Vi sejler derud mod Chipiona,
som ligger på et næs. Vinder øger op af dagen, det har den gjort så mange
gange før, og efter en time eller to, plejer den at aftage igen. Det passer også
meget godt efter vores vejrmelding. Et par mil før Chipiona, bestemmer vi os
for at sejle videre til byen Rota, der ligger ca. 8 sømil længere sydpå i den
nordlige del af Cadis bugten.
Men vinden, øger og øger, og
vi har den lige i snuden, og den aftagning, som vi ventede kom bare ikke. Bølgerne
blev større og større, og der blev virkelig banket pæle, selvom vi virkelig
forsøgte, at sejle på bølgerne og undgå de store huller. Aldrig har vi fået
så store skyller ind over cockpittet, og styrmanden blev våd fra top til tå.
Vindstyrken når på et tidspunkt op på 19 sekm. py ……. på Atlanterhavet,
bølgerne kom helt fra Afrika. Vi når ind til havneindsejlingen, og for at det
ikke skulle være løgn, kommer der en passager båd, der syntes at han skulle i
havn før os, så må vi lige vende rundt, i hans hækbølge, som gjorde søerne
dobbelt så høje, men pyt, nu var det bare for fuld hammer ind i havnebassinet.
Her var der stadig stærk vind, men vandet var fladt – dejligt. Vi følte os
lidt tummelumske, og ør i hovedet efter al den blæst. Vi ankom til Rota havn
kl. 16.30.
Dejlig at ligge med syv fortøjninger
til land, så ligger båden næsten stille. Båden bliver spulet fra top til tå,
den er bare saltet til efter turen.
Senere på aftenen ankom den
danske stål båd ”Grand Danois”, vi hjalp ham på plads, da han ville bakke
ind, lagde båden sig på tværs af pladsen, pga. den stærke vind. Hyggelig
lige at få en sludder med en dansk langtursejler. Han havde sejlet 5 år i
Middelhavet.
Efter vi selv var blevet spulet
fri af saltvand, skulle byen lige kigges an. Fra byen her kan vi se over bugten
til Cadiz by. Rota er igen en hyggelig spansk by, flere turister her, mest englændere.
Vi snakker med et par hollændere,
der fortæller, at der går en catemeran færge til Cadiz by, og at den skulle være
værd at besøge.
Vi bliver enige om, at det vil
vi bruge morgen dagen til, da der ikke er tegn til, at vinden vil ligge sig de næste
par dage.
Dejligt at komme i seng, i en
rolig båd.
Log
5328
Motortimer
820
Havnepenge
31 euro.
Onsdag
d. 9.9.09 Rota.
Det blæser stadig en pelikan,
da vi står op om morgenen. Vi bruger formiddagen til lidt tøjvask, rengøring
og tjek af batterier.
Over middag tager vi færgen
til Cadiz. Det koster 4,10 euro en vej, tager en lille halv time. Cadiz
er en rigtig gammel by, med tre tusind år gammel historie, med mange gamle
bygningsværker, er den ældste by i Europa. Christopher Columbus brugte havnen
som udgangspunkt til kontinentet. Det var den gyldne tid for Cadiz, men mange
bygninger trænger i dag til at blive renoveret, og dette arbejde er på
begyndt. Vi traver byen tynd, der er mange hyggelige små pladser og gader. Vi
tager en tur op i Torre de Tavira, det højeste tårn i byen. Herfra er der en
fantastisk udsigt over byens tage, horisonten rundt. Vi så også et video show,
direkte leveret fra kamera, der kan drejes 360 grader, monteret på toppen af tårnet.
Meget spændende at se, hvad der skete rundt omkring i Cadiz by.
Der bliver også tid til et par
pitstop, og lidt kikken i butikker. Vi vender snuden hjemad med færgen ved 20
tiden, godt brugte, men nok en oplevelse rigere.
Det blæser stadig væk en halv
pelikan, så vi må spise vores aftensmad i kahytten, selv om der er ca. 25
grader udenfor, så bliver det nok en varm nat.
Torsdag
d. 10.9.09 og fredag den 11.9.09 Rota.
Blæsevejr, blæsevejr, holder
det aldrig op. Bruger dagene til at få lavet nogle praktiske opgaver. Atter
vasket lidt tøj, lavet talje til ophal til gummibåd, og lavet/monteret
landgangstige fra bovsprydet. Vi var også en smut på det lokale bibliotek, her
kunne vi komme på nettet med vores egen pc, ganske gratis.
Om aftenen er vi lige en smut
rundt i havnen og kigge, og her ligger Mette Wuns jo og duver i havnen. Det
bliver lige til en snak over et par glas rødvin, vi skal jol lige følge med i,
hvor de har været.
Havnepenge
for 3 dage 92 euro.
Lørdag
den 12.9.09 Rota / Barbate.
Endelig vejr til at sejle ud i.
Vinden har lagt sig en del. Vi stikker af kl. 9.05, og der er mange andre end
os, der skal af sted. Vi går for motor og sejl, er glade for at være på
vandet igen. Vi møder Mette Wuns på turen, har vist lidt flere omdrejninger på
motoren end de har.
Vi har en dejlig sejlads og
ankommer til Barbate kl. 14.25. Barbate er en soveby, selve byen ligger langt
fra havnen, så vi nåede ikke derind, lidt trist sted måske. Ved ankomsten
spurgte Holm, om der skete noget særligt i byen, byfest eller andet, men der
blev svaret nej. Men vi skal lige love for, at der var en kæmpe koncert lige
for enden af havnen, det lød som om højtalerne stod på dækket, og det var
lige fra tidlig aften til kl. 6 om morgenen, så det blev ikke til megen skønhedssøvn
denne nat.
Om eftermiddagen var vi lige en
smut oppe på havnens cafe, den ligger med en dejlig udsigt over vandet, og
disen var lettet over Afrikas kyst, så vi kunne se de store bjerge på
nordkysten af Afrika, lidt underligt, er vi virkelig kommet så langt syd på
!!!
Havnepenge
33.77 euro
Log
5367
Motortimer
825
Søndag
den 13.9.09 Barbate / Gibraltar bugten.
Vi går ud af havnen kl. 9.25.
og glæder os til at komme til Gibraltar. Vi er ikke kommet ret langt ud af
havnen, før Holm for øje på nogle store finner og haler ret forude. Det viser
sig, at der var 5 – 6 små hvaler af en eller anden slags, de var meget mørke,
en høj ryg finne og en bred tvedelt halefinne. Det var en oplevelse at se, man
bliver altså helt høj af disse oplevelser. Vi stoppede op, og betragtede dem
fra nogle hundrede meters afstand. Der måtte have været en fiskestime, for de
blev ved med at kredse om det samme sted.
Vi sejler derud af, og da vi
rundede Trafalgar, fik vi mere medstrøm, og var på et tidspunkt oppe på at
have 2,5 – 3 mils medstrøm. Så gik det bare stærkt ind i Gibraltarstrædet,
med Tarifa om bagbord og Afrikas kyst om styrbord. Længe før vi ankom til
Gibraltar bugten, kunne vi se den kæmpe klippe, som den engelske by Gibraltar
er bygget op omkring. Klippen og det lille stykke jord, er næsten 100 %
bebygget, men trods det, kan vi se, at de stadig bygger her. Den lille engelske
enklave / land, er jo et stykke land som englænderne har snuppet fra Spanien,
ikke så pænt vel, det er vel det samme som hvis svenskerne tog København, ja
man gør sig jo nogle tanker.!!!
Vi ankommer til Gibraltar kl.
15.00. Der er to lystbåde havne, og for at gå ind i den ene, som ligger tæt
op af landingsbanen, skal man spørge Gibraltar havnekontor ( over VHFen ), om
lov til at passere, hvis man har en mast over
12 meter
, men kunne det gøre så meget, vi har jo mistet pilen på vinddekset ha ha.
Landingsbanen danner næsten grænsen
mellem Gibraltar og Spanien.
Vi kan ikke få plads i havnen,
over VHFen får vi besked fra begge havne, alt optaget, den ene i en uges tid
fremefter, og den anden et par dage. En englænder som ligger og venter uden for
havnen, får tilladelse til at komme ind. Han fortæller os, at der ligger en
lille spansk havn, lige på den anden side af grænsen, som de er i gang med at
udbygge til en kæmpehavn, Yder molerne er delvis anlagte, så der er læ for
vinden og fire til fem meter dybt vand. Det kunne ikke være bedre, så vi
sejler ud til ankerpladsen, men skulle lige forbi et stiplet område på
kortplotteren, det er et område man ikke må sejle ind over, pga.
landingsbanen, kun en lille omvej på 20 min, vi kom vist til at snitte et hjørne
af !!
Vi ankommer til ankerpladsen,
igen i det spanske, smed krogen, og fik et godt bid. Omkring os har vi ca. 30
andre langturssejlere/ fastliggere som nyder den spanske gæstfrihed. Her er en
fantastisk flot udsigt ind til Gibraltar klippen, og så er det gratis. Skønt
skønt.
Sidst på eftermiddagen
ankommer Mette Wuns, og smider også krogen her.
Log
5406
Motortimer
831
Mandag
den 14.9.09 Gibraltar.
Om formiddagen trækker vi
krogen op, og sejler ind mod Gibraltar. Vi har fået to gaster med og en jolle på
slæb, det er Eva og Jan fra Mette Wuns. Vi skal ind og have tanket diesel, det
skulle være billigt her – toldfrit. Pris 550 kr. for
122 liter
. Herefter kalder vi en af lystbådehavnene over VHFen for om spørge, om der er
en plads for en enkelt nat. Det er der, og vi sejler ind i havnen. Vi troede det
var en super moderne havn, men det viser sig, at den er gammel og nedslidt. Her
er mange både der er udrustet til langfart, men det virker som om de er
strandet her, nedslidte og snavsede.
Efter frokost tager vi med Jan
og Eva på turne gennem byen. Men først skal vi lige i en skibsbutik og kigge på
bådudstyr. Vi besøger Sheppard`s Chandlery, her er der masser af godt udstyr,
vi køber lidt søkort, benzindunk til påhængsmotoren og endeligt et nyt
vinddeks, men, hvem skal de 15 op i masten for at skifte den ??
Målet
er gondolbanen op til toppen af Gibraltar klippen. Efter lang tids venten foran
billetlugen, (stod i kø en time) bliver det endeligt vores tur til at komme op.
Vi hæver os op langs klippen, og udsigten er bare fantastisk.
Da
vi når op til toppen, tager aberne imod os. Der er store, der er små, de
mindste hænger på ryggen af de store, de er bare ikke til at stå for. Er der
nogen der siger at vi stammer fra dem ??? Så er det i hvert fald længe siden
!!! Vi kan komme tæt på dem, ca. ½ meters afstand, inden de begyndere at hvæse
efter en. De er frække og løber og klatrer rundt, det ville være godt at gøre
det på samme måde, de behøver ikke en bådsmandsstol for at komme i toppen af
masten.!!! Vi bruger nogen tid til at betragte dem, mens de nærmest løber
imellem benene på os.
Heroppe fra er udsigten endnu
skønnere, vi kan se vest på til ankerbugten, hvor vi lå før, hvis vi vender
os mod syd, kan vi se klipperne af nordkysten af Afrika, og mod nordøst har vi
Middelhavet, Spanien, og kysten vi snart skal sejle op langs med.
Nede igen, tager vi til et kæmpe
supermarked (Morrisons) og får handlet ind. Her er alt jo i Pund, så vi skal
til at regne lidt anderledes. Det har nu været skøn med euroen i de
forskellige lande, ikke nogen veksling, ikke nogen rester af mønter, som vi
ikke får brugt.
Om aftenen vil vi på nettet,
skulle være gratis her. Vi forsøger, men kan ikke komme på. Til sidst går
Orla på havnekontoret, de fortæller at de har det under overvejelse, men kan
ikke sige noget om hvornår det kommer. Selv om det står i Reeds Havnelods
2009. at der skulle være fri internet her, øv øv.
Havnepenge
omregnet til 220 kr.
Tirsdag
den 15.9.09 Gibraltar/spansk ankerplads i Gibraltar bugten.
Dagen starter med lidt rest
indkøb, påfyldning af vand, lidt vaskeri, og så får båden til sidst den
store tur med ferskvand. Over middag sejler vi atter ud til den spanske
ankerplads. Igen en kæmpe bue uden om lufthavnsområdet, ja kortplotteren viser
det hele. Der er blæst op, og der er mørke skyer ind over land, vi finder en
plads bag ved havnemolen og smider krogen. Ankerkæden ligger strækt godt ud,
vinden øger, og vores vindmåler er gået i nul, hvad skal vi dog gøre, når
vi skal sejle i morgen. Ingen selvstyrer, ingen vindmåler og winddexet knækket,
men det går vel nok ha ha. Resten af dagen står på afslapning i cockpittet,
vi varmer op til et længere stræk i morgen.
Onsdag
den 16.9.09 Spansk ankerplads Gibraltarbugten / Benalmadena.
Starter ud kl. 8.20. Den første
time går med at sejle ud af bugten og vi er nu i Middelhavet. Rundt Gibraltar
klippen er der mange strømsøer, vinden er kun 4 – 5 sekm. Her ligger mange
store tankskibe for anker, og venter på at losse eller laste. De ligger langt
til havs, så vi sik sakker ud og ind mellem dem.
For motor og sejl går det
derud af, vi har vinden lige agten ind. Pludselig er de der – de store
delfiner, det er bare fascinerende, de kommer og springer rundt omkring båden,
svømmer foran båden og lodser os på vej, vi er igen helt høje, men vupti, så
er de videre på fangst efter mad, igen en oplevelse af de store. De store er
ikke så legesyge, som de små.
Vinden
forsætter med at øge, og det blæser op til 20 sekm, lige i halen, så der
skal virkelig styres. Tror ikke en selvstyrer kan klare dette her
py py ……
Efter 7 timers sejlads,
halvdelen i for meget luft, syntes vi at, nu måtte vi i havn. Den nærmeste
havn er Benalmadena, men desværre er indsejlingen her sydvestvendt, så bølgerne
er høje inde omkring indsejlingen. Med de 11 fendere store som små, et spring
og fire fortøjninger, og et sejl der skal ned, ja så der noget at se til i
disse høje bølger. Plotterens søkort viste, at der ikke var for megen plads
at gøre med i havnen, så vi valgte at gøre det hele klar til havs, sikke en
omgang py py …..
Endelig er vi klar til at gå
ind, vi ruller over dønningerne ind mod stranden, lige før vi sejler badegæsterne
ned, 90 grader styrbord og 30 sekunder er vi i smult vand. Ikke bare for
landkrabber. !!! Heldigvis var havnefatter klar til at tage imod os, men han
skal vel også gøre lidt, med de havnepriser. Vi får gjort fast, og må ryste
hovedet et par gange, det lykkedes også denne gang, uden en skramme på båden,
men hvad så med vores sjæl, vi var godt nok trætte.
Den sædvanlige indklarering,
visen pas, skibspapirer for FTLF ( et undværligt dokument her i syden) og
forsikringspapirer .Alt sammen tager de kopi af, og vi bliver indskreven i deres
EDB system.
Vi får plads imellem to store
motorbåde, føler os lidt lille, men vores mast rager op over dem.
Skal lige have landfødder
igen, går en tur ind mod byen. Havnen her er bygget som et mini Venedig, med bådpladser
rundt om beboelsen. Det er utrolig meget turist baseret, mangler det lokale
islet, så er det en strand og en bar, ja så er det lige stedet, men ikke for
os, men åbenbart for mange englændere.
Log
5471
Motortimer
841
Torsdag
den 17.9.09 Benalmadena
Vi er indeblæst her, men solen
skinner. Vi bruger dagen til lidt byvandring, indkøb og så en tur på
stranden. Holm syntes vandet er for koldt, til at bade i. Vi fik vores
middagslur på stranden. Herefter i bad og pcen
under armen op til Mac Donalds, hvor vi spiste og samtidig var på nettet. Hver
gang vi bestilte, fik vi en billet, der gav en halv times netadgang, så der
blev købt kaffe og drikkevarer i lange baner. Det blev vist til 6 billetter på
en hel aften. Vi kom på skype, tdc mail, vejrudsigter, Bavaria klubbens
hjemmeside med mere. Ganske fornøjeligt, men deres musik spillede så højt, at
det sang for ørerne, da vi gik derfra.
Fredag
den 18.9.09 Benalmadena / Motril
Afgang kl. 9.00, der er ikke så
megen vind, men dønningerne er der efter gårsdagen blæst. Vi vil sejle med
storsejl og motor, vinden kommer agten fra, så det er med at holde tungen lige
i munden.
Vi har bundet et tovværk fra
springklampen og op til midten af bommen, retur til agterklampen, så vi i det
mindste undgår en bomning. Sker der noget er den nem at løsne på agterklampen.
I løbet af dagen øger vinden temmelig meget, vi aftaler at gå ca. 3 mil længere
øst over, ind i en bugt ved Capo Sacratif, der skulle være læ, troede vi !!
Men vinden smøg sig rundt capoet, der var absolut ikke nogen læ. Vi måtte
vende rundt, og sejle imod sø og vind op til Motril. Heldigvis kunne vi sejle
direkte ind i et kæmpe havnebassin, hvor vi kunne få sejlet ned og gøre
skibet klar til landgang på fladt vand, men blæsten rasede stadigvæk i
mastetoppen. Skønt når havnefolkene står og tager imod fortøjningerne.
Ankomst kl. 16.30.
Byen består mest af industri
og hoteller, som næsten stod tomme på denne årstid, det virkede nærmest som
en spøgelsesby. Men for første gang på hele turen mødte vi en regulær
elektronisk udstyrsforretning, de havde bare det hele, og skråt over for lå et
godt supermarked.
Log
5526
Motortimer
848
Lørdag
den 19.9.09 Motril / ankerbugten Genove`s
Vi starter tidlig ud kl. 7.40,
da vi vil forsøge at sejle en god strækning i dag. Ved middagstid kommer vi
til byen Almerimar, hvor vi går ind og tanker diesel op. Havnen er en stor flot
marina, men vi vil gerne videre, så vi afgår igen for at sejle over Golfo de
Almerimar, en strækning på ca. 25 – 30 sømil. I lang tid kan vi holde Cabo
de Gata op, men vinden spidser til og øger meget, søen bliver voldsom høj, så
det sidste stykke, fik vi ikke megen hjælp af vinden. Vi ser for første gang
flyvefisk, der kommer springende ud af bølgerne, og vupti er de væk i næste bølge.
Efter vi har rundet caboet, får vi lidt læ, og vi ankommer midt på aftenen,
til en skøn bugt, hvor vi smider ankeret sammen med en del andre både. Flot er
det, og en fantastisk solnedgang.
Log
5600
Motortimer
858
Søndag
den 20.9.09 ankerbugten Genove`s / ankerbugten Mazzarron, længde 37,33,43 N,
bredde 01,16,37 V.
Vi afgår kl. 8.30. Igen
i dag vil vi tage et langt stræk, der er jo snart fødselsdag ombord og så
venter vi også en feriegæst fra Esbjerg.
Det bliver en god lang sejlads
med masser af oplevelser. Vi ser en masse flyvefisk, en lille klumpfisk bliver
det også til, og mange mange store delfiner. Nogle kom helt hen til båden og
legede med os, andre sprang højt op i luften på deres jagtture, nogle hundrede
meter fra båden. Tit springer de to og to sammen op af vandet, man skulle tro
de havde gået til undervisning !!!
Vi får også besøg af en
Jesper fårekylling, der lander på båden.
Vi får også en lille snak med
Mette Wuns over VHFen, de har ligget for anker i en bugt tæt på os i nat.
Sejlturen bliver en blanding af
fladt vand og god vind til sejl, og efter en skøn skøn sejltur, anker vi op i
bugten tæt på havnen ved Mazzarron kl. 18.00. Vi ror ind til land og bader,
vandet er bare dejligt varmt – 22 grader. På vej tilbage ror vi forbi Mette
Wuns, der også er ankommet til bugten, hvor vi bliver inviteret ombord til lidt
sejltursudveksling og en god kop kaffe.
Log
5671
Motortimer
868
Den
21.9.09 bugten ved Mazzarron / Torrevieja.
Anden skipper har fødselsdag.
Der bliver ikke så megen tid til at fejre det fra morgenstunden, da vi igen har
et godt stykke vej op til Torrevieja. Vi starter ud kl. 8.30. ( Men der kom
mange dejlige sms hjemmefra med lykkeønskninger – skønt.)
Det er dejligt vejr, ikke meget
vejr til sejl, til at starte med, vi sejler nær land, nyder den skønne udsigt
på bagbordsside, klipper og små og store bugter. I slutningen af Cartagena
bugten sejler vi ind under land, og får rebet ned. Ja nu er vinden øget
betydelig, og så lige i snuden. Vi sejler videre for rebet sejl mod Cabo de
Palos. Det er det cabo som ligger før den store indsø Mar Menor. Efter at have
rundet caboet, går det nordpå for en halvvind, ikke så værst. På vejen må
vi sejle uden om nogle fiskedamme, og igen i dag var der flyvefisk.
Vi ankommer kl. 16.00 til
Torrevieja. Havnen er en stor havn med to marinaer, en saltudskibningshavn, og så
kan man også ligge for anker i havnen.
Vi for lov til at ligge for
enden af en beton T – bro, for
gjort landklar, og så skal vi ud og fejre fødselsdag i byen.
Log
5728
Motortimer
875
Havnepenge
34 euro
Tirsdag
den 22.9.09 Torrevieja.
Dagen bliver brugt til
oprydning, rengøring og indkøb. Vi får feriegæst fra Esbjerg, søster Jytte,
som blev hentet i Alicante lufthavn af Holms søn og svigerdatter Steven og
Nina, de opholder sig pt. i Altea området.
Det bliver et hyggeligt gensyn
med familien, og vi hygger os med dejlig tapas ombord om aftenen. Bare skønt
med besøg der hjemme fra.
Onsdag
den 23.9.09 Torrevieja / bugten ved Mar Menor.
Vi går syd på for første
gang i lang tid, vil gerne bruge nogle dage i den store indsø Mar Menor. Vejret
tegner ok, men på vejen får vi nogle kæmpe regnbyger med bulder og torden, sådan
byder man feriegæster velkommen !! Ved 16 tiden smider vi krogen i en tidligere
ankerbugt, som nu er ved at blive lavet om til en kæmpehavn, her ved
indsejlingen til Mar Menor. Hvad vi ikke vidste, var, at under tre fire meter
vand, lå der bare mudder, gammelt bygningsaffald, fiskeredskaber med mere. Det
blev også den meste urolige nat under turen, der kom nogle gevaldige regnbyger
med masser af vind i, og det gav anledning til, at lave vores anker om til et
drivanker, ikke så megen søvn denne nat, men heldigvis var temperaturen
dejlig.
Log
5743
Motortimer
877
Torsdag
den 24.9.09 Bugten ved Mar Menor, for anker / La Manga.
Langsom startende dag, hvor vi
sejler op til indsejlingen til Mar Menor. Vi troede vi komme igennem ved broen
kl. 11. men den åbnede først kl. 12.00, men heldigvis var det en skøn, varm
solskinsdag, så vi smed ankeret lige før broen, og nød det klare vand. Mens
vi ventede kom der en kæmpe stime store fisk, som var på vej fra indsøen til
det åbne hav. Fascinerende og skøn med det klare vand. Efter at være kommet
igennem broen, tanker vi op i den første havn Puerto de Toma`s Maestre.
Så går turen langsomt syd på
for motor, vi passerer øen Isla Mayor or del Baro`n om styrbord, her er ikke så
meget dybt, en gennemsnits dybde på søen er ca.
4 meter
. Vi går til La Manga, hvor vi blev modtaget af en søvnig havnefoged, klokken
er 14.10, så det er jo også midt i hans fiesta !!
Havnemyndighederne har lukket i
dag, af hvilken grund ved vi ikke, (men de er måske medlem af
”frihavnsordningen”). Vi får os klemt ind mellem en mindre båd og en kæmpe
motorbåd, det er vel ok, så giver det også skygge. Der bliver badet i det
varme vand, måske knap så frisk som vandet på havsiden, men meget salt, skønt
med en dukkert.
Om
aftenen er vi turister i byen, den består af en kæmpe lang hovedgade, og der
blev spist dejlig mad og gået mange skridt. Man kan tydelig mærke, at det er
sidst på sæsonen, mange butikker, hoteller er lukket helt eller halvt ned.
Log
5752
Motortimer
881
Fredag
den 25.9.09 La Manga / Los Alcazares.
Afgang kl. 8.30, skønt vejr,
havnekontoret har endnu ikke åbnet, så det bliver en gratis overnatning. Vi sætter
kursen mod Los Alcazares, som ligger på det vestligste punkt i søen. Vi driver
langsomt af sted for motor, ingen vind, ingen sø og ingen strøm, lidt
underligt, der plejer altid at være en af delene. Vi anker op i bugten uden for
havnen kl. 11.25, herefter hopper vi alle i gummibåden og ror ind til land for
at bade og solbade. Senere på dagen den sædvanelige bytur, vi har jo en turist
ombord, så der skal jo prøves et par cafeer af. Byen var hyggelig og ikke så
turist præget, som den var over på den modsatte side af søen.
Log
5761
Motortimer
884.
Lørdag
den 26.9.09 Los Alcazares / Torrevieja.
Vi sætter kursen mod
Torrevieja kl. 10.00, det er gråvejr men lunt. Da vi sejler igennem kanalen for
at gå til havs, var der en familie der vinkede til os fra en altan med
Dannebrog – hyggeligt ! Vi stikker
til havs og går nord på op mod Torrevieja igen, vi får nogle kraftige
regnbyger, og samtidig tager vinden til. Vi anker op ved havnebassinet i
Torrevieja kl. 14.50. Vi ligger for
anker sammen med andre langturssejlere. Om aftenen tager vi gummibåden ind til
land og hygger os med en gåtur i byen med mere.
Log
5785
Motortimer
887
Søndag
den 27.9.09 for anker i havnen Torrevieja / Havnen i Torrevieja T-broen.
En urolig nat med masser af
vind, regn og lyn og torden. Op af formiddagen sejler vi ind for at ligge i
selve havnen ved T-broen. Her har vi jo ligget før, så vi kender det jo. Vi
bruger dagen til hygge og lidt gåture i byen mellem bygerne. Om aftenen spiste
vi Paella og fik en dejlig kande Sangria på et hyggeligt spisested ved havnen.
Mandag
den 28.9.09 Torrevieja / Santa Pola.
Vi har besluttet os for at
ville sejle til Santa Pola, grundet dårlige vejrudsigter, vil vi ikke sejle så
lange stræk. Vi tøffer af kl.10.00 i rimelig vejr, efter en times sejlads,
begynder himmelen at blive sort som kul oppe mod nordøst, andre steder skinner
solen, havet bliver flot at se på, nærmest pretoleums blå / grøn, det er et
fantastisk skue. Vi kan dog fornemme, at uvejret snart vil drive ned over os.
Det kommer også som en mur ned mod os, med et styrter regnen ned, vinden øger
til næsten det dobbelte, en 16 – 20 sekm., og bølgerne rejser sig. Heldigvis
dæmper regnen lidt på bølgerne. Vi lægger kursen lidt om, tager nogle
pejlinger, og ser om der er skibe eller andre forhindringer i nærheden, kravler
halvt ind under sprayhooden, laver armen dobbelt så lang for lige akkurat at
kunne nå rattet, for at styre. Regnen er så tæt, at man knap kan se
mastefoden, når man forsøger at rejse sig op, føles regnen som små nåle der
stikker på kinderne. Da regnen stoppede, kunne man se skummet på bølgetoppene,
der blæste langs med vandet, så ved man godt hvor meget der blæser !!! dette
inferno gentog sig op til flere gange på turen op til Santa Pola, det kunne vi
godt have undværet, ikke den allerbedste side at opleve havet på, når man har
gæst ombord. Vi ankommer til Santa Pola kl. 14.00, og lige før havnen letter
den kraftige dis og regnen hører op, det var godt med kortplotteren her. Santa
Pola havn er stor, hvor der var plads til at gøre fortøjninger og fendere klar
under mere rolige forhold. Vi sejler ind mod en kæmpe lystbådehavn, hvor vi
sejler forbi mange store motorbåde, som var det små færger.
Regnen forsætter nu igen med
sin rasen, palmerne ligger nærmest vandrette og da vi om aftenen skal i byen
for at spise, kommer vandet oppe fra byens gader som vandfald ned mod havnen. Vi
måtte nogle steder gå i vand til knæene, heldigvis var det ikke koldt, så vi
fik virkelig sat fødderne i blød.
Log
5804
Motortimer
892
Tirsdag
den 29.9.09 Santa Pola.
Vi har besluttet, at sende
vores feriegæst af sted herfra, så for at hun ikke skal snydes for byen
Alicante, tager vi den lokale bus ind til storstaden. Selve busturen var en
dejlig tur, hvor vi så landskabet fra en lidt anden siden end havsiden.
Alicante by er en stor moderne by, det bliver til en strøgtur, op og ned af
gaderne, inden vi igen tager bussen tilbage.
Onsdag
den 30.9.09 Santa Pola
Det bliver en afslappende dag,
hvor vi får handlet lidt ind, kigget lidt mere på selve byen. Vejret er også
blevet lidt bedre igen, knap så megen regn. Vores feriegæst er i gang med at
pakke kuffert, ( hvor er dagene gået hurtigt) igennem havnekontoret har vi
bestilt taxa til lufthavnen til at hente Jytte kl. 03.30. natten mellem onsdag
og torsdag. Den kommer også præcis, og der bliver vinket farvel, givet knuser,
tak til en god feriegæst. ( også tak for at du tog Piratos med til os )
Den sidste uge har vi virkelig
været turister, lidt underligt, ikke at skulle konstant være på farten, som
vi har været siden den 27.6.09.
Så er det på hovedet i seng
igen, vi kan lige få et par timer mere på øjet.
Torsdag
den 1.10.09 Santa Pola / Alicante.
Vejret er bare blevet rigtig
godt igen, med varme og høj sol. Vi sætter kursen mod Alicante kl. 10.25 og
ankommer dertil kl. 12.25.
Alicante havn er en stor havn,
med masser af kæmpe store motorbåde (i million klassen), vi fylder ikke meget
ved siden af disse store kasser !!
Vi får anvist en plads, hvor
vi ligger med stævnen ind mod den store havnepromenade og et kæmpe bjerg som
den gamle del af byen kravler op af. På toppen ligger der en gammel borg, der
er flot oplyst om aftenen, et fantastisk skue.
Log
5817
Motortimer
895
Havnepris
39,29 Euro.
Fredag
den 2.10.09 Alicante.
I dag er vi igen turister i
denne store spændende by. Vi får udforsket den gamle bydel, med mange stejle
trapper, skæve vinkler, smalle gyder, på væggene hænger der mange flotte
urtepotter med flotte planter i. Der er også steder vi kommer forbi, der er
knap så vedligeholdte, nogle er lidt skumle, vi ville nok ikke gå der om
aftenen. Her kan der bruges mange timer til at studere dette spændende område,
vi vender nok tilbage hertil.
Holm var på udkig efter en
Fredericia båd, der landede her for mange år siden med Rikard og Gerda som besætning.
Han fandt også båden, den var velplejet som altid, men solen er hård ved
glasfiberen hernede. Der var ingen hjemme på båden, så han efterlod en
seddel, der fortalte at vi havde været der, med mobil nr. og bro nr. Det kunne
jo være spændende lige at få en sludder, og snakke lidt om gamle dage, så
var der jo også lidt historie til dem der hjemme i havnen i
Fredericia/Middelfart.
Lørdag
den 3.10.09 Alicante
Vi bruger nogle arbejdstimer på
båden, det som de store både omkring os har ansat folk til !!! Senere på
dagen bliver det til en strandtur, selv Holm syntes at vandet er varmt, ca. 22
– 23 grader.
Mens vi ligger på stranden og
nyder det, kan vi høre at der er mange danskere omkring os, lidt underligt at høre
så megen dansk snak, det har vi ikke hørt meget af den sidste tid, og så
endda med dialekt fra Hjørring, Holm følte sig næsten hjemme.
Om aftenen får vi besøg af
Steven og Nina, de skal til fest i Alicante. Dejligt at se dem, og der bliver
hygget og snakket i cockpittet. De skal overnatte og sejle med søndag til Altea.
Søndag
den 4.10.09 Alicante / Altea
Kl. 06.00 kommer der listende
to elefanter ombord, vi åbner lige et halvt øje, og vi sover alle videre
indtil solen er på himmelen. Får hentet morgenbrød, og da vi kommer tilbage,
er der kommet liv i de unge mennesker. Vi får morgenmad og sætter herefter
kursen mod Altea. Der er ikke megen vind, så vi sniger os langs kysten, nyder
havet og det flotte landskab, og for en gangs skyld er der mange både på
vandet, dejligt at se. På turen møder vi masser af træstykker, lange bambus rør
der driver rundt. Vi møder også et træ
der er næsten lige så lang som båden, det ville ikke være sjovt at møde den
om natten. Var det i DK ville vi tage den på slæb ind i havnen, men her ved vi
ikke om ville komme til at betale for at få den fjernet, så den må drive
videre rundt derude.
Vi ankommer til bugten ved
Altea / havnen kl.16.10 og får anvist en plads mellem to store kæmpe motorbåde,
gav vide om de kan bruge os som dinhy !
Kort tid efter vi er landet,
ankommer Rikke og hendes familie, de bor kun et kvarter herfra, dejligt dejligt
at se dem, har ikke set dem siden den 27.6.09. ved vores afskedsfest i
Fredericia. Der blev krammet og snakket, skønt.
Log
5848
Motortimer
900
Havnepris
27 Euro.
Mandag
den 5.10.09 Altea
Vi vågner op til en ny dag,
skal på havnekontoret, for at se hvad det koster at ligge her i længere tid.
Vi har besluttet at blive her
et stykke tid, da det er tæt på Holms familie, og at vi gerne vil se lidt nærmere
på området her. Her er utroligt flot med store høje bjerge i baglandet, det
skal udsøges nærmere. Altea by der ligger ovenfor havnen, er en skøn
oplevelse, specielt den gamle bydel der ligger op af bjergskråningen, og på
toppen ligger der en stor flot kirke. Her kan der bruges mange timer til gåture,
dag som aften.
Den
næste beretning vil blive et sammendrag af vores tid her i Altea i land og på
vand.
Efterår-vinter-forår
i Altea Spanien.
Fra
6-1o 2009 til 24-4 2010
Sammendrag
af beretningen fra Sanro i tiden, hvor den ligger i Altea lystbådehavn.
Altea
lystbådehavn er ikke en af de billigste på kysten, men til gengæld er der
smukke og ordentlige forhold. Der er internet, som kan bruges fra båden, når
ellers forbindelsen er ok. Der er gode badeforhold, restaurant, tennisbane,
skibsbutik, værksted og bedding med stor kran.
Når
man står op om morgenen, titter solen frem over den høje mole, og om aftenen går
den ned bag de smukke bjerge.
Fra
cockpittet er der udsigt til den dejlige by Altea og bjergene der omkranser
bugten. Denne udsigt er lige fascinerende, om man ser den om morgenen eller om,
man ser den om aftenen. Om morgenen kan byen være indhyllet i en varmedis, og
om aftenen er byen belyst, specielt den store flotte kirke, som ligger på
toppen.
Det
er dejligt at have min bil hernede, som Rikke var så venlig at køre herned for
mig. Den er blevet brugt flittigt til at udforske det spanske land, for ikke at
en sige en lettelse ved storindkøb i de store vel assorterede supermarkeder
Det
blev ikke de store sejlture, kun nogle turer sydpå, rundt om pynten til
Benidorm, og det samme nordpå til Calpe. Hvor der blev badet og hygget med
familie og venner.
Calpe
er noget specielt for mig. Jeg boede der med min familie i gamle orange Sanro i
ca. 5 mdr. i 1985-86. Det var en fantastisk tid. På dette tidspunkt, var der
rigtig mange langturssejlere i havnen------snøft,snøft,snøft minderne vender
tilbage.
Under
mit ophold i Altea, har det været rigtig dejligt, at have mine unger tæt
omkring mig. Og de mange besøg af familie, venner og bekendte fra Danmark.
Juleaften
blev fejret hos Rikke og hendes familie, hvor også Steven var sammen med os.
Det var dejligt, at fejre jul sammen med hele familien, ikke at forglemme de
dejlige børnebørn Mads
og Sune.
Så
blev det til en dejlig smuk
bil tur til Granada, Andalusien,
Spanien. Far og søn med
følge, havde valgt at besøge det smukke Alhambra.
Citat:
Intet i livet kan være mere grumt end at være blind i Granada,
lyder en inskription på væggene i Alhambra, det fornemste udtryk på
spansk islamisk kunst og arkitektur med dele, der går tilbage til 800-årene (påbegyndt
af kalifatet), er det under, man ser i dag skabt under Yusuf 1.s og Muhammed 5.s
styre. Selv om bygningerne ser enkle og beskeden ud udefra, næsten hver en
overflade i dens indre dækket af fantastisk dekorative geometriske mønstre og
blidt svungne arabesker.
Vi
boede på hostel midt i den gamle bydel, så der blev nogle gode gåturer for at
se arkitektur m.m.. Der blev også en køretur til sne området ved Sierra
Nievade. Det var en fantastiks flot tur, som snoede sig op ad bjergene, hvor vi
til sidst landede i en masse sne.
En
anderledes oplevelse havde vi i en af byerne før Granada. Her var næsten
samtlige huse bygget ind i bjergsiderne, mange var vældigt flot holdte, det så
hyggeligt ud, men der var også en del slum, nogle var fraflyttet og faldefærdige,
vi talte om, at hulerne måtte være mørke og klamme om vinteren.
Nytårsaften
i Alicante. Igen er det far og søn med følge, der indlogere sig på et
hyggeligt hostel i den gamle by. Underligt at skulle fejre nytårsaften, som var
som en sommeraften i Danmark. Spanierne er virkelig på gaden denne aften med
festtøj og masse af champagne.
Takket
være, at vi havde bilen at køre i, kom vi en hel del rundt i området. Det var
også dejligt, når der kom besøg. Der
var næsten
indlagt en rute, som skulle besøges/fremvises. Det var byerne Calpe med den skønne
promenade, lystbådehavn og det kæmpe store gademarked. De fleste gamle byer er
bygget op på en bjergtop, det giver mange stejle gader, trapper med god motion
til følge
Et
af de helt sikre udflugtsmål er Guadalest, det ligger et godt stykke inde i
landet i forhold til Altea by. Den lille by er bygget op ad bjergtinderne, selv
en kirkegård er placeret næsten på toppen. Her er de døde ikke begravet i
jorden, men i udhuggede huller i bjergsiden. Heroppe fra toppen af bjerget, kan
man se vidt omkring. Ved bjergets fod er der lavet en kæmpe dæmning, hvor
drikkevandet opsamles og ledes ned til de større byer ved havet.
Byen
Benidorm er ikke nogen særlig skøn by, det er spaniens
Manhatten, masse af høje skyskrabere. Den har også sin lille gamle
bydel, her er der flere turister end lokale indbyggere.
Alicante
er en storby, som ligger en times kørsel fra Altea. Den har alt hvad hjertet
begærer, selv en international lufthavn, som Rainair er så ”flinke”
at flyve til fra Billund. Hvis du er heldig er prisen en halvtresser, men
for det meste er prisen et sted mellem 2-500 kr. hver vej, ikke så dårligt, når
man lige savner Danmark eller besøg fra Danmark.
Byen
har en kæmpe lystbådehavn, hvor vennerne
Gerda og Richard, har levet i deres båd i 9-10 år, hyggeligt at hilse på
dem. Så er der, som før omtalt den gamle bydel, med meget gammelt skønt
arkitektur og ikke at forglemme de skønne cafeer, barer
og restauranter, hvor der serveres den lækreste tapas.
Så
er der den lille by Albier, som er en livlig turistby, en slags forstad til
Altea. Her har Rikke sin klinik, hvor hun helbreder mange af turisterne, som næsten
bor fast i området. Her er flere tusinde nordmænd, mange englændere, hollændere
og så os danskere med flere. Her er flere lægehuse, hvor den ene af lægerne
snakker godt norsk, standarden er høj, hvis man ellers har tid at vente.
Vejret
her i området har i denne periode været meget skiftende, men med rigtig mange
solskinstimer, og det kan man føle på sin krop, men også se det når man kører
rundt i landskabet. Her står mange træer og buske med skønne sydlandske
frugter, mandler, appelsiner, mandariner, figner og frugter som du ikke kender,
men som smager godt. Nu her tidlig forår, har træerne stået i fuld blomst,
ikke til at forstå når man tænker et par måneder tilbage, hvor der var sne på
bjergtoppene.
I
had a dream, som Martin Luther King sagde, nu er skipperinden taget hjem til
Danmark. Jeg fortsætter turen, men i en ny drøm, som gerne skal blive til
virkelighed.
Jeg
har været på flere besøg i Danmark. Når jeg var i Danmark savnede jeg båden,
og når jeg var i båden kunne
jeg også savne Danmark, med alt hvad det indebærer.
Vil
her bringe en tak til alle, familie,
venner, bekendte og læsere af denne blok, som har kontaktet mig. Det har været
dejligt og det varmer. Fortsæt bare med det!
Lysten
og længslen til at sejle videre mod Grækenland, sniger sig langsomt, men
sikkert ind på mig. Båden er nu ved at blive forårs klargjort, der bliver
skiftet olie og filtre, alt bliver tjekket. Den største indkøbsliste siden båden
forlod Danmark, er blevet indløst, her i området er der masse af store
varehuse, som også har mange skandinaviske produkter, uhm karrysild---. Alt er
nu klar til et nyt kapitel i Sanro`s sejler historie. Længslen er der efter nye
eventyr, og det kriller i maven.
Men
forinden står der jo en bil på kajen, som skal bringes til Danmark. Det blev
en skøn 4 dages tur, med mange oplevelser op gennem Europas snoede landeveje og
interessante gamle byer.
Pyh,
nu er jeg tilbage i Spanien, har forladt det kolde nord, og er landet midt i
solen. Båden ligger bare der, klar til at stikke mod Ibiza, sammen med mine to
dejlige unger og to skønne børnebørn. En livsdrøm er ved, at gå i
opfyldelse, at være tæt på sine nærmeste, og opleve og gøre noget sammen
med dem.
Det
er i dag den 26-4 2010, farvel Altea det har været en god oplevelse. Måske
vender Sanro snuden mod Altea igen!!!
Afgang
fra Altea til Ibiza og Palma - Mallorca
d.
24.-4. 2010.
Motortimer
920
Log
5894
Sanro
skulle for længst have været videre på sin færd, men nu oprandt dagen, hvor
vi forlader Altea Espana` Det er med vemod, men også med glæde, - - - at om
lidt sejler båden videre.
Efter
meget spænding fra specielt Sune og Mads (børnebørn) og god aftensmad lavet
af bedstefar, samt tjekning af nødudgange m.m., er det tid til afgang.
Kl.
præcis 20.00 stævner Sanro ud af Altea havn med kurs mod Ibiza. Styret kurs 78
grader øst. Foran ligger ca. 75 sømil natsejlads.
Solnedgangen
ses smukt bag Sierra Bernia, det er fuldstændig havblik.
Efter
ca. 15 minutters sejlads, ser vi en Klumpfisk, den må vi se lidt nærmere på,
sænker farten og ændrer kurs, det sker et par gange på kort tid, hvornår mon
vi rammer Ibiza? ? - - -
Natten
går med vagtskifte mellem far, Steven, Sune og Mads. Mads faldt dejligt i søvn
op ad bedstefar, mens han nynnede sange for ham. Jeg Rikke sov største del af
tiden i cockpittet under klar stjernehimmel, - - - ser to delfiner ( hvaler?).
Vi
vil gerne anduve Ibiza ved
solopgang, turen er gået alt for hurtigt, så vi sænker farten lidt. Der
bliver ingen solopgang, der er skyer i horisonten og let tåge øv øv. Vi
ankommer til Ibiza kl. 8.15.
Spørger
os lidt frem om priserne i de forskellige havne. De ligger lige fra 38 til 100
euro. Det ender med vi fortøjer ved broerne helt inde i bunden af havnen, om
bagbord lige op af den gamle by. Det kunne ikke være bedre, og så var det jo
den, der kostede 38 euro.
Efter
en dejlig dag og aften i Ibiza by, hvor vi vandrede rundt i den spændende gamle
bydel. Der er rigeligt med plads, da turisterne ikke er begyndt at komme i stort
antal endnu. Kunne vi alle tørne ind og få en god nats søvn.
Vi
siger tak for en dejlig tur, og ønsker en fortsat god sejlads til Sanro med besætning
Mange
solskinshilsner og knus fra Mads, Sune og Potten
Et
p.s. Er skrevet i logbogen. Tak for lån af tandpasta bedstefar!
Et
p.s. Fra bedstefar det var dejligt at sejle sammen med jer, knus til jer alle!
Afgang
Ibiza den 25.-4. 2010.
Motortimer
933.
Log
5962
Vi
afgår fra Ibiza by kl. 13.00. går
langsomt op langs kysten, nyder det skønne vejr og den flotte kyststrækning.
Kl. 15.45 ankommer vi til den lille ø Tagomago, som ligger i det n.ø. hjørne
af Ibiza.
Vi
kaster anker i en skøn lagune med tyrkis blå vand. 3 m. vand under kølen,
fiskene svømmer rundt omkring os i det kun 18,5 grader kolde/varme vand.
Motortimer
935.
Log
5973
Efter
en dejlig frokost, var der hvile/søvn på kistebænken. Da vi vågnede ved 18
tiden, var vinden vendt og øget i styrke, det blæste lige ind i lagunen.
Hyggen gik af vores dejlige ankerplads, vi sejlede derfor en halv time over til
fastlandet/Ibiza. Hvor vi fandt en dejlig bugt og kastede ankeret i
fralandsvind, masser af vind men ingen bølger, skønt. Da vi var sikker
på, at ankeret holdt, blev
gummibåden søsat. Vi roede ind til stranden, hvor de spanske fiskere, var i
gang med at søsætte deres både. De skulle på skumringsfiskeri.
Vel
tilbage i båden, blev der serveret en dejlig aftensmad med tilhørende hygge i
cockpittet, imens månen sendte sit sølvglitrende skær ned på det blanke hav.
Far/skipper
nyder at være alene med sin søn.
Den
26.4. 2010.
Motortimer
936.
Log
5974.
Kl.
6.40 afgår Sanro mod Palma – Mallorca. Det bliver en blandet tur med meget
motor og lidt sejl. Da vi er godt til havs og kun kan ane Ibiza i varmediset,
kommer der en stor flok delfiner os i møde. Vi vågner helt af dvalen og
kameraerne kommer frem. Igen har vi en af vores store fornøjelser, at se
delfinerne danse rundt om båden, optræde for os, og lede os på vejen mod
Palma. Da rusen har lagt sig, kan vi begynde at skimte den store Palma bugt. Vi
ser ude om bagbord op til flere udåndinger fra et par hvaler. Vandskyerne
bliver hængende længe i luften, vi ville gerne have været tættere på, men
turde vi nu også det ???
Vi
ankommer til Palma kl. 15.30, hvor vi går til diesel stationen, får tanket 145
l. Pyh det var tæt på, men vi havde reserve dunken klar.
Motortimer
944.
Log
6027.
Vi
gjorde fast ved sejlklubben Rèal Club Nàutico en kæmpe lystbådehavn, der
ligger med udsigt til den store promenade, byen og ikke at forglemme den århundred
gamle flotte katedral. Det blev til et par gode dage i Palma by, hvor vi fik set
meget af den gamle bydel. Vi var bl.a. inde at se katedralen, et flot
fascinerende skue, men hvem har dog betalt alt dette? Jeg tror det er den
fattige. Som min gamle skolelærer Jensen sagde:
”Når pengene i kassen klinger, straks sjælen ud af skærsilden
springer”. Det har været dyrt for den fattige, at få syndsforladelse, mens
den rige bare kunne betale.
Vi
var også heldige, at der var stor flydende bådudstilling lige ved siden af
marinaen, det var lige noget for to sejlerdrenge. Jeg tror Steven skævede mest
til de store flotte hurtige sejlbåde. Cyklerne kom frem, så kunne vi komme længere
omkring, og få lidt kondi oven på den dejlige mad, som
restauranterne kunne tilbyde.
Dagen
oprandt hvor Steven måtte tilbage til Danmark. En tidlig morgen fulgte jeg ham
til færgen til Denia, hvorfra han skulle videre til Danmark.
Det
var med en klump i halsen, at jeg har måttet vinke farvel, til mine dejlige
unger i løbet af nogle få dage.
Så
er det tilbage til båden, bruger nogen tid på rengøring, små justeringer og
nogle enkelte nyanskaffelser. Nu venter jeg
på gast til den videre færd mod det Græske Øhav.
Palma
– Mallorca til afsked med Etna på Sicilien
Det
er i dag den 1. maj, de fleste tænker på en fridag eller en øl på torvet.
Men jeg har travlt med at gøre båden klar, der kommer ny gast ombord. Det er
Elly fra Middelfart, som har lyst til at tage på eventyr med båden Sanro på
de sydlige himmelstrøg. Båden er gjort klar med søsygepiller, søsygearmbånd,
livliner, redningsveste, overlevelsesdragter, proviant, undervisningsmateriale i
navigation m.m. Så kan det ikke gå helt galt.
Vi
blev nogle dage i Palma for at akklimatisere, snakke lidt om turen, og gøre båden
klar til afgang. Vi fik også set lidt på byen, som stadig er et besøg værd.
Den
5 maj. Kl. 11.35 stikker vi til havs,
det bliver en blandet sejlads med motor og sejl ud af Palmabugten
og videre øst om øen. Det
blev til 6 timers sejlads, hvorefter vi ankede op i en cala, Cala Mondrago kl.
18.35, som er en vig med en dejlig sandstrand i bunden. Vi havde en kraftig vind
n. v. til v., i perioder op til 22 sek. m. Godt at ankeret kunne holde.
Vi
fordrev tiden med at lave nyt ophal til gummibåden og nye afstands mål på håndloddet.
Det er endnu for koldt til at bade, så det bliver til en ro tur til stranden,
afsluttede dagen med et glas Moscatel fra Altea. Vi blev i calaen i 2 døgn
Motortimer
951
Log
6062
Den
7. Maj. Kl. 10.30
sejlede vi videre. vi var
inde i forskellige Calaer og kigge på de smukke klipper og hyggelige små
havne. Bl.a. var der den hyggelige havn Porto Perto,
Cala’dior ren idyl, her
kunne man både anke op og gå til kaj. Vi så den første delfin, efter vi
havde forladt Palma, troede at de var forsvundet fra øen. Vejret er bare
dejligt sol/skyer vinden lige i snuden 2 sek. m. dejlig, dejlig.
Ankomst
kl. 12.30 til Porto Colum. Her er en
stor indsø med flere havne, ankerbøjer og ankerpladser. Indsejlingen til søen
er gennem en smal passage omgivet af klipper.
Motortimer
953
Log
6070
Den
8 – 9. maj , fint solskinsvejr,
klarede storvasken inden morgenmaden. Fik dejligt frisk morgenbrød, inden vi
tog en lang cykeltur ud til fyret. Nød frugt og vand på den gamle havn
Derefter gik turen op til kirken gennem den gamle bydel.
Efter
frokost tankede vi op med vand fik fyldt bade sækkene, inden vi forlod kajen,
for at flytte ud til en ankerbøje som kun koster 6 euro pr. dag. Vi ville blive
her endnu et par dage. Vi mødte båden
Ditte en Møen 391 fra Bornholm. De skulle nogle dage i sommerhus på øen, vi
hjalp dem med at sejle gummibåden ud til deres båd, da de helst ikke ville
have den liggende ved kajen, mens de var væk.
Der var ikke mindre end 4 danske både her.
Den
10. Maj lettede vi fra ankerbøjen
kl. 10.30. Vi går ind til kajen, skal på havnekontoret og betale anke leje,
derefter tid til lidt små indkøb, og båden skal naturligvis fyldes op med
vand. Nu sejler vi videre op langs kysten. Her er dybt helt ind til
klippekanten, og i klipperne er der masse af huler.
Vi ankommer 13.50 til Porto Cristo. Eftermiddagen bliver brugt på gåtur
og is spisning. Om aftenen havde vi så dejligt vejr, at vi sad udenfor på båden
med godnatdrinks og stearinlys.
Motortimer
956
Log
6079
Havneafgift
pr. dag 18 euro
Den
11.maj var vi oppe at se Cuevas del
Drach, som er en fantastisk drypstenshule. Den er kendt over hele verden, en af
de største undergrunds søer. Der fremvises både, som kommer sejlende med lys
og musikere, som spiller klassisk musik. Vi var heldige at sejle med en af bådene,
et stykke af vejen gennem grotten dybt under jorden. En god oplevelse
12.
maj bruges dagen på afslapning og
mail skrivning. Det er til tider svært at få en internetforbindelse. Vi skal
proviantere til et par dage, da vi regner med at sejle videre op ad kysten i
morgen.
!3.
maj er vi klar kl. 10 til afgang, vi
har to moorings liner på hækken, den bagbord var smidt i god tid, og den
styrbord blev smidt lige til afgang. Da vi kom et par båds længder væk fra
pladsen, stoppede motoren med et ryk, tov i skruen øv, øv. Ved egen og andres
hjælp, kom vi ind på pladsen igen. En ung tysker på båden ved siden af, lånte
vores maske og snorkel, dykkede ned for at se efter, hvad der var sket,
mooringslinen var gået i skruen. Det var den, som vi havde kastet først, men
en knude på det gamle tov, havde hængt sig op på roret. Der gik ikke mange
minutter, før, så var havnefatter der med en gummibåd og en dykker. Det er
ligesom gribbene ude i ørkenen, dyret er knap nok dødt, før det angribes af
ådsels ædere. Vupti var dykkeren i vandet, skar et stykke af tovet, forlangte
100 euro for et nyt tov. Det er jo også en måde, at få sit kludetæppe
skiftet ud på.
En
følgeskade var, at et plastikbeslag på gearskiftet knækkede, så båden stod
i bak gear uanset om jeg kørte bak eller frem, så gav jeg bare mere gas i
bakgear. Kun mange års erfaring og lidt held reddede os for skrammer på båden.
Skipper måtte i gang som mekaniker ned i stumpekassen, fik det lavet, så vi
kunne sejle videre. Kl. blev ca. 12 inden vi endelig kom af sted.
Så
gik turen videre op langs kysten, der var imidlertid kommet en del vind fra
nord, med vind i snuden til følge. Vi ville ligge for anker i en lille bugt ved
havnen Cala Ratjada, men som vi så ofte har oplevet, drejer vinden langs
kysten, så her var ingen ro. Vi rundede derefter næsset ved C.de Pera herinde
i bugten ved Cala Molta, var der godt med læ og fin hold i ankeret, som blev
kastet kel 15.00. Igen en pragtfuld cala, bare vindretningen holder.
Motortimer
960
Log
6092
14.
maj Vi vågner kl. 04. Vinden har
drejet mere til øst, store dønninger kommer ind i bugten, det lyner og
tordner. Pyh, hvad med den lille klump jern 40 m. væk fra skibet, kan det holde
os. Vi er rykket et par skibslængder ind i bugten, ikke p.g.a.,
at ankeret er gledet, men at ankerlinen ligger, som en lige linje op til
båden. I tusmørket ser bugten meget mindre ud, det føles næsten, som vi
ligger oppe på skærene. Vi forsøger at sove igen, men ligger med det ene øje
åbent, samt med øret helt oppe i cockpittet. Det bliver ikke til meget søvn.
Vi står op gør skibsklar, dønningerne er blevet mega store. Vi beslutter os
for, hvis det ikke bliver bedre, når vi kommer til havs. Går vi ind i havnen
Cala Ratjada lige syd herfra. I nattens løb, er der blevet skyllet et lille væsen
op på vores dæk. Den er lilla under bunden, ca. en 3 – 4 cm. i diameter
ligner lidt en vandmand, på den øverste del af kroppen har den ligesom et
sejl. Vi så senere nogle stykker, der lod sig blæse med vinden ved hjælp af
deres såkaldte sejl. Vi kaldte dem orlogskaptajner, men senere fandt vi ud af
de hed Velella velella (også kaldt By-the-wind-sailor).
Vi
er klar med det store sikkerhedsudstyr, inklusiv madpakke, reb i storsejlet. Nu
er kl. blevet 10. og vi forsøger at afgå mod Minorca. Da vi kommer nogle mil
til havs, flader bølgerne lidt ud, vejret klarer op, ifølge vejrudsigten fra
internettet dagen før, skulle vi have fin sejlvejr, men, men Voldborg tog igen
fejl. Med motor og sejl går det bare derud af. Vi har besluttet at sejle videre
mod Minorca. De sidste par timer inden vi ankommer til øen, trækker sorte
skyer op, vi før kæmpe regn og tordenbyger. Man kan jo sige, at saltvandet
blev skyllet af båden igen. Vi har sat kursen midt på sydkysten, ud for Cala
en Porter og Cala Coves.
Da
vi ankommer, bjerger vi storsejlet. Vi går ind i de to calaer, men med al den
vind er de alt for snævre og så har turistchefen lagt bøjer ud, for de svømmende
landgæster, og det reducere vores svajeplads rigtig meget. Men calaerne er
rigtig smukke og indbydende, kom igen i stille vejr, kunne der stå på et
skilt. Vi sejler nu videre op langs kysten. Ser en masse menneske skabte huler,
det kunne være spændende at vide, om de har været beboet. Kl. 16.30 kaster vi
anker i en stor bugt Cala de Benibeca en stor bugt omgivet af klipper på de to
sider og sandstrand i bunden. Vi er godt forfrosne kommer af det våde tøj får
en kop varm the med knækbrød. Så skal der slappes af.
Motortimer
966
Log
6129
Den
15. maj Vi afgår fra bugten kl.
12.30 ankomst Mahòn kl. 17.15. Mahòn er en smuk gammel fæstningsby, hvor
tyskerne har lavet store fæstningsanlæg, som blev brugt under 2. verdenskrig.
Havnen er meget dyb, den blev bl.a. brugt, som base for undervandsbåde. Vi lægger
til ved Muelle de Paniente. Derfor
inden har vi tanket op længere ude af fjorden. Vi
fik 80 l diesel for 95 euro. Her ved tanken var vi inde, at lave et par små
indkøb, fik vand fyldt på tanken, der bruges jo lidt, når man ligger for
svaj.
Motortimer
969
Log
6137
Vi
bliver i Mahòn den 15. – 16. -17. maj. Vi
tager et hurtigt cockpitbad, skal ud at se på byen. Det meste af byen ligger på
et højt platò. Vi tager cyklerne frem, den ene cykel vil ikke holde luft, af
med dæk og slange, øv det er ventilen, der ikke virker. Godt nok har vi mange
ekstra reservedele med, men en ekstra slange til cyklen, havde vi ikke. Pakkede
sammen igen, og så var det på apostlenes heste i stedet. Op går det af de
stejle trapper, når vi vender os om mod fjorden, er der en kæmpe flot udsigt,
en stor fjord/bugt med mange små vige, gamle huse der klatrer op ad bjergskråningerne.
Da vi kom op til byen, fandt vi ud af, at der var byfest, blomsterudstillinger
og musik på torvene. På et af torvene var der sanglege for børnene.
Vi
var inde for at se en af kirkerne, som var lidt anderledes end de fleste kirker,
bygget af lyse materialer. Knap så dyster, som de fleste kirker kan være.
Aftensmaden blev indtaget af flere gange, lidt tapas et sted, lidt oliven en
anden. Vi sluttede af med et stykke pizza på torvet, med tilhørende sang og
musik. Vi havde en hyggelig aften sammen med de lokale fra byen.
Vi
havde besvær med at finde supermarkederne, men inden vi rejste fra byen, havde
vi fundet op til mange, bl.a. et der lå i kælderen under det lokale indemarked.
Det er godt med lidt lokalt kendskab, nu ved vi det.
En
dag stod der pludselig en mand ved båden, en der lignede en havnebetjent, da vi
havde betalt ham for 2 dage 80 euro, og han var kørt sin vej, følte vi os lidt
snydt, ingen kvittering, mon han var en rigtig havnebetjen?? måske puttede han
selv pengene i lommen??
Cyklerne
kom senere i gang, vi tryllede lidt med ventilen, og så bliv der kørt mange
kilometer i Mahòn og omegn. Det er dejligt, når det går nedad efter de bratte
stigninger.
Der
er blevet tjekket olie og vandfilter. En kvart l. olie måtte påfyldes. Så nu
er båden klar til afgang.
Den
18.- 19. maj. Vi afgår mod Sardinien
kl. 7 om morgenen, havnefatter har ikke været her, føler han har snydt os, så
ingen dårlig samvittighed her. Har udsigt til en flot solopgang, 3 sek. n. v.
vind. Der er smurt madpakker til turen. Vi har kriller i maven, vi skal ud på
en lang sørejse, men vejrudsigterne har lovet fint vejr for de næste dage.
Lige inden vi forlader fjorden, sejler vi ind i en lille bugt, som er en
forstad til Mahòn og spiser vores morgenmad.
Vi
begiver os på vej, de første timer i flot vejr, så begynder det at trække
op, der kommer masse of vind fra n.v. det gør knap så meget, for vi løber med
vinden. Der er godt træk i kludene, så vi skyder en god fart, ligesom
tusindvis af By – the- wind- sailere. Vi sejlede trods alt fra dem. Men hen på
eftermiddagen er bølgerne vokset sig enorm store. Når vi kigger bagud kigger
man lige en ekstra gang, og siger: uha, uha, eller vi skynder os, at kigge en
anden vej. Det eneste vand vi får ind i skibet, er når skum toppene blæser
ind over os. Heldigvis bliver de store bølger udendørs. Til tider når vi
kigger fremad og rider på toppen af en bølge, er hullet så stort, at man
kunne fylde det op med en toplans villa. Men vi når heldigvis aldrig derned, før
vi er løftet op af en ny bølge. De vejrudsigter er da aldrig til at stole på.
Vi har taget hele 3 forskellige vejrudsigter på nettet, men her tog de alle
fejl, selv DMI Europaudsigt. Når vi tager vejrudsigten, tager vi den fra afgående
havn og anduvende havn.
Da
det begynder at blive mørkt, falder vind og bølgehøjder heldigvis en del. Vi
får en rimelig rolig nat sejlads, trods bølgerne stadig er store. Vi skiftes
til at sove, styre/holde udkig, der kommer kun ganske få både ude i
horisonten. Hen på morgenstunden kom der dog en fragtbåd, som vi måtte sejle
udenom, den er godt nok stor/lille her i det frådende hav.
På
et tidspunkt først på formiddagen, er det ligesom båden bliver stum i sine
bevægelser. Roret lystrer kun besværligt, normalt kan roret drejes med en
lillefinger. Efter at have været nede, at tømme hele agter kahytten, mens det
blæser af h… til, får sig gravet helt frem til lugen bagerst i agter
kahytten, som er stuve rum for alt muligt, sejl, cykler, støvsuger,
cockpittelt, sejler bøger, sejler tøj, samt hundrede forskellige andre ting, får
den åbnet, stikker hovedet ind, for at se om ror stammen, kæder og vire til
roret er, som de skal være. Efter at have gennemsøgt hele ror systemet for
fejl, syntes alt i orden. Der ryger mange tanker gennem hovedet, ingen styre
evne, nød ror m.m. Skulle vi have vores landgangsplanke lavet om til nød ror,
ja vi kunne have gået hen og være blevet en rigtig Kontikki. Tilbage til ror tørnen,
fik følt rigtig efter, der måtte have sat sig noget kæmpe stort omkring
roret, fisketrawl eller 3o m2 presenning, hvad er det mon?
Pludselig
har vi 2 delfiner, der svømmer op på siden af båden, bliver liggende der og
basker med halen. Efter kort tid er de væk. Der går nok 5 min., derefter mærker
jeg at roret bliver forløst for sit vedhæng. Delfinerne kommer igen frem på
bagbord side, baskede igen nogle gange med deres haler, svømmer af sted foran båden,
og tager afsked med os.----------------- Skipper tror stadig, at det var dem,
som hjalp os fri af vores vedhæng på roret.
Vi
er nu tæt på Sardinien og kl. 14 er vi på vej ind på vores ankerplads, der
er 37 sek. m. luft i pustene, men vandet er helt fladt, da vinden kommer fra
land og den skønne strand lige derinde. Vi havde stort besvær med at rulle
genuaen ind, den slog nogle skrald så store, at vi troede, at den blev flænset
fra bund til top. Tovet i tromlen havde sat sig fast, så vi måtte sætte
indhalet på spillet. Endelig efter lang tid, var det skønt at få ro på båden.
Vi sejlede op mod vinden, imod bunden af bugten Ptaduxitta ved en lille ø på
det s. v. hjørne af Sardinien.
Vi
droppede ankeret med 40 m. kæde på 4½ m. klart turkis blå vand. Ankeret tog
godt fat. Det var en stroppetur, men nu er vi landet på Sardinien dejligt. Men
de første timer holdt vi godt øje med om ankeret blev liggende, hvor det
skulle.
Motortimer
1000
Log
6319
20.
maj afslapning i bugten, tur på
stranden og vandretur på Sardiniens jord for første gang.
Hen
på eftermiddagen letter vi anker, og sejler ind i den store bugt ved Cagliari
kl. 17.45 dropper vi ankeret ved næsset De Chia 38 grader 53`. 68 n – 08
grader 52`. 95 ø. Vi ligger næsten til en åben strand, med
en lille næs gående ud nord for os. Næsset holder dønningerne
stanget, men hen på natten går vinden mere i øst, og båden ruller noget. Vi
tanker 20 l. diesel på fra
reservedunken, for at være sikker på, at vi kan nå op til Cagliari i morgen.
Motortimer
105
Log
6351
21.
maj afgang kl. 9.00 Vi ankommer for
motor til Cagliari kl. 13.00. Der er flere marinaer, hvor mon det er bedst og
billigst? Inde på en af havnene, står der nogle folk og vinker vildt og
inderligt, er det mon nogen vi kender, eller er det havnefolkene, som vil
shanghaje os. Vi sejler nærmere og finder ud af, at det var havnefolk, som
ville have os ind til deres havn. De hjælper os på plads, men da vi skal have
fat i moringslinen er den 15 cm. i diameter, den er begroet med blåmuslinger,
ikke bare et lille stykke og pletvis, men en 13 -14 m. ud i vandet. Efter kampen
med blåmuslingerne, ender det med, at vi får gjort et par m. rene, så vi kan
fortøje. Der stod vi med en båd, der lignede en musling fiskerbåd, møgbeskidt
og havnefolkene var smuttet. Heldigvis var der vand på flydebroen, efter en
gang spuling, var vi klar igen. Senere hørte vi, at det med blåmuslingerne var
p.g.a, at der løb en flod ud i havnen, det gav næring til blåmuslingerne. Vi
fandt senere ud af, at vi var landet i den billigste havn, så det var jo bare
godt. Marinaen hedder Marina Del Sole. Vi skal have vores båd lavet om til en
husbåd, da vi endelig har fået en aftale med en Raymarina forhandler, at han
vil sende vores autopilot ind til reparation. Den gik i stykker kort tid efter,
vi fik den tilbage fra Raymarina Danmark nyrepareret. Jeg tror jeg har fået en
mandagsudgave.
Vi
laver en aftale med havnen, om en billigere pris på havnelejen, da vi skal
ligge her i længere tid.
Fra
normalpris 27 euro til 22 euro pr. dag.
Havnene
har en hurtig gummibåd, ligeså snart de ser en båd ankomme i indsejlingen til
den store havn, drøner de af sted for at kapre kunder, som regel vinder den,
som kommer først. Lidt underholdende, at være tilskuer til.
Motortimer
1009
Log
6372
Efter
at vi har ligget nogle dage taler, vi med nogle englændere, som fortæller os,
at den lille storm vi var ude i fra Minorca til Sardinien faktisk var en ikke
varslet mistral. Pyh håber at de store huller derude er jævnet. Mens vi ligger
her godt fortøjet, synes vi selv, kommer der atter en mistral storm. Den varer
3 dage, og de lokale fortæller, at det var den værste i mands minde. Vi fik
gang i nogle flere fortøjninger. Havnefolkene fik store tov liner, spændt tværs
over fra bro til bro, det lignede faktisk et edderkoppespind. De første 2 dage
turde vi slet ikke forlade båden, alle fender var ude, ja selv bildækket, som
er beregnet til flodsejlads, var også taget i brug. Vi syntes selv, vi havde
gjort alt for vores egen og bådens sikkerhed, men hvad ville der ske, hvis en
af de andre både rev sig løs? Flere presenninger gik løs og blafrede i
stykker, en enkelt genua rullede sig ud, de kæmpede flere timer for at få den
ind igen. Da var der kun et at gøre, at sende den til sejlmager. En enkelt båd
rev sig løs, og lagde sig på tværs op ad flydebroen, med mange skrammer til følge.
Flydebroerne dansede, som var det en kvikstep. Det var med skrævende ben og
gele i knæerne, når man gik på dem. Underligt hvad der sker med vejret med
alle de storme. Vi fik ingen ridser og skrammer, men det suser stadigvæk for ørerne.
Når
vi kigger vores tovværk efter, kan vi godt se, de er blevet brugt efter en sådan
storm, til trods for, at vi har gummislanger uden om tovværket, der hvor de vil
slides.
Cagliari
er en stor gammel by med en spændende gammel bydel, hvor der lige akkurat kan
passere en SMART(bil), hvis der da ikke er trapper. Her er der masser af
restauranter, mest pizza, flere internetcafeer, som er en af vores kontakter til
resten af verden. Længere oppe i byen, højt hævet over denne bydel, ligger
der efter mange trapper, kæmpe gamle bygninger og monomenter. Her er en udsigt
så flot over byen og havnen. Vi fik cyklet mange turer, men måtte give op hist
og her, når vejen skrånede for meget, eller der pludselig var trapper, så røg
cyklerne på nakken indtil der igen var plan vej. På de store veje ned mod
havnen, var der så meget trafik og hornmusik, at vi valgte at køre på
fortovene.
En
aften da vi havde været ude at spise, og igen kom ned på havnen, havde en flok
sejlere taget deres musikinstrumenter med op i havnehuset. Det var rigtig
hyggeligt, der blev sunget, spillet og snakket og ned røg da også et par øller.
Vi sad ved et bord, sammen med en 70 år gammelt svensk par, rigtige søulke. De
havde ikke været hjemme i Sverige de sidste 4 år, ej heller havde båden været
ude at sejle i flere år.
Dagen
oprandt, hvor vores indsendte autopilot kom tilbage, spændt på hvad fejlen var
på den. I rapporten fra Raymarine Italien står der, sidste reparation dårligt
udført, og dette skyldes dens nuværende tilstand. Den blev kasseret, og vi står
nu med en hel ny motor, spændende hvordan den så kører. Vi tør næsten ikke
at bruge den. (god service fra Italien tak tak.)
4.
juni afgår vi fra Marina Del Sole.
Vi sejler ud i yderhavnen, for at få tanket op 132 l. i tanken og 20 l. i vores
reserve dunk. Vi afgår kl. 17.30 fra Cagliari og ankommer til ankerpladsen i
den store bugt kl. 20.30 T, re del Finocchio.
Motortimer
1012
Log
6386
Vi
dropper ankeret på 6½ m. vand lige ned på sandbunden. Vi fik rullende
aftensmad, maden rullede fra den ene side af bordet til den anden. Men vi havde
en fantastisk flot solnedgang ind over Sardinien.
5.
juni afgår vi fra ankerpladsen kl.
8.30. Det var en dejlig morgen med sol og stille vand, kursen er sat mod
Secilien. Vi har aftalt med den engelske båd Caladh fra Southampton, at vi skal
prøve at følges ad. Vi følger dem det meste af dagen, men ved aften tide
forsvinder de ud af horisonten, vores motor må sejle for stærk ha ha.
Det
går bare godt derudaf, vi har flere gange i løbet af dagen haft besøg af
vores dejlige venner delfinerne. Jeg tror de ved, at vi kan lide, at de kommer,
de får også en jubelsang med fra os. Her kl. 19.15 sidder vi og betragter
solen, som snart forsvinder ud i horisonten, der har ikke været en sky på
himlen hele dagen. Barometeret er nu steget 2 dage i træk, vi fornemmer at
sommeren først nu er på vej. Specielt efter alt det stormvejr (mistralen) for
nogle dage siden. Kl. 01.50 steg månen op i horisonten, og solen stod op kl.
05.45 i en bramme af skyer ind over Sicilien. Smuk indsejling mod byen Tripani,
som ligger på nordvest kysten af Sicilien. Der ligger nogle store øer ude i
havet med høje bjerge på. Hvis man ikke lige brugte kortplotteren, ville man
tro, at man var meget tættere på. Det kan godt snyde mange mil. Vi ankommer 6. juni kl. 9.40 til Tripani efter en dejlig rolig sejlads. Vi
lader ankeret gå i den store forhavn, vi kan sagtens bruge en dag til bare at
spise, sove og nyde udsigten. Her ligger også en svensk båd en ny Malø 40,
den er for øvrigt købt på bådudstilling i Fredericia for et par år siden.
Vi var ombord til hygge snak en aften, de kom fra Smøgen, som ligger nord for Gøteborg.
Motortimer
1037
Log
6539
7.
juni flytter vi ind på en plads i
havnen, fik forhandlet en pris ned til 40 euro pr. dag normalt 50 euro. Vi var på
tur i den store havn, for at finde et sted, hvor vi kunne tanke diesel. Da vi
endelig fandt en dieselstander, og havde ventet godt en time, fik vi at vide, at
disse standere kun var til erhvervs både. Senere fik vi lavet en aftale, om at
der ville komme en mand med diesel i dunke. Utroligt med alle de lystbåde, at
der ikke fandtes en kaj, som man kunne tanke ved. Vi fik en aftale om, at han
ville komme mellem kl. 17 og 18. Vi ventede og ventede og ventede, først kl.
20.30 ankom de 130 l. diesel, som vi havde bestilt. Pris 170 euro.
8.
juni Vi ligger tæt op ad
fiskerihavnen, ved 4 tiden strøg de første fiskekuttere til havs, fuld gas og
lidt mere, man skulle tro det var et væddeløb, og vi fik alle bølgerne, rulle
rulle. Og så sov vi igen, og ved 8 tiden tog næste hold af sted.
Trapani
er en smuk gammel by, med mange gamle bygninger, mange er renoveret og flere er
i gang. Byen ligger omgivet af vand på tre sider. Her er ingen bakker af
betydning, så det er lige noget for en cyklist, mange af gaderne er så smalle,
at man ikke tror at bilerne kan køre her, men det må de kunne, da vi af og til
opdager, at vi kører mod færdselsretningen.
I
dag skal skipper til frisør, håret er blevet rigtig langt. Det bliver en af de
store turer med klipning, barbering, ordnet øre og næse hår, man blev næsten
helt ukendelig efter al den nusseri. Dejligt dejligt.
Der
blev handlet ind i det lokale supermarked til næste tur. Vi går igen ud i
forhavnen, og ligger os for anker. Vi sparer lige en havneafgift, men så er det
også kun at hive ankeret, når vi i morgen bevæger os imod Marsala.
Motortimer
1040
Log
6542
9.
juni kl. 8.00 afgang mod Marsala. I dag skal vi sejle mod syd, har rigtig dejlig
vejr. Vi vil ikke gå længere end til Marsala, da der er varslet en Scirocco
sidst på dagen. Vi må gå godt til havs, da der ligger et stort lavt vands område
langs kysten, og der inden for ligger der store saltsøer, som i løbet af
sommeren udtørrer, og så bliver der salt til et æg. Vi ankommer til Marsala
kl. 11.00.
Motortimer
1042
Log
6556
Ved
12 tiden begynder det at blæse op og i løbet af aftenen og natten tiltog den
sydøstlige vind. Vi har mange fortøjninger i land, ligger og trækker i
flydebroen, havde vi haft en violinbue, kunne vi spille på fortøjningerne, så
stramme var de.
10.
juni Vi sidder nu i cockpittet og
venter på, at vi skal ud at spise fødselsdagsmiddag, skipper har fødselsdag.
Solen
skinner fra en skyfri himmel (næsten). Båden er totalt indhyllet i salt og
sand. Luften er tæt af gulligt støv /sand fra Sahara.
Sanro har aldrig tidligere været så beskidt. Der er 35 graders varme.
Vi
er nu gået ind i andet døgn med Siroccoen, blæsende vildt og inderligt fra
sydøst. Vi har kun 90 mil herfra Marsala til fyret ved C. Born på det
afrikanske kontinent. Mon det er Gardaffi, som har en finger med i spillet, han
burde være så gammel, at han ikke bevæger sig ud i så meget modvind.
11.
juni Ciroccoen raser stadig, men med
en mindre styrke. Vi har været på vinsmagning. På et af de store Marsala vin
slotte. Det var spændende med rundvisning og lidt historie fortælling. Så har
vi i 30 graders varme kørt den gamle by tynd, været til bryllup i en stor
gammel kirke. Vi har været helt ude i forstæderne til Marsala, hvor bønderne
har deres jordlodder, omgivet af stendiger, med grønsager og frugter. Det var
en strabassetur.
Her
fik vi havneafgiften reduceret fra 50 euro til 40 euro pr. dag.
12.
juni afgang kl. 10.30 mod Sciacca. Vi
starter ud i fladt vand, men efter et par timer, blev bølge toppene pyntet med
hvidt skum. Vi ankom kl. 16.40 til Sciacca.
Motortimer?
Log
6590
Sciacca
har en pæn gammel havn, lille restaurant med små pavilloner. Havnehus hvor
havnefatter residerede, her kunne man låne hans computer til internet, men næste
gang låner vi den ikke så lang tid.
Byen
er bygget op i 2 niveauer, hvor ved første øjesyn ser det ikke ud af noget særligt,
men når først vi har passeret de mange trapper til 2. sal til byen, så er det
en ganske flot og skøn gammel by, som er et besøg værd. Her spiste vi dejlig
italiensk pizza højt hævet over havnen, med skøn udsigt og store firben løbende
på væggen.
Her
var havnelejen 25 euro pr. dag
16.
juni afgang Sciacca kl. 9.10 fra
Marina Scala Dàlaggio
Ankomst
til Licata kl.16.45
Motortimer
1024
Log
6636
Fint
vejr på hele turen, er gået for motor og sejl. Masser af sol og varme. Nu har
vi kun tøj på for at holde varmen ude.
Licata
er en meget miserabel by, beskidt og forfalden, som vi ikke tidligere har set.
Men flotte kapeller, kirkebygninger og en kirkegård så stor og flot, liggende
på den bedste byggegrund i byen en skråning mod havet, og udsigt til den
flotte solnedgang. Man kan sige, at det bliver harpy end for byens beboere.
17.
juni Vi sejler over i fiskerihavnen,
for at få tanket 85 l. diesel pris 110 euro. Vi afgår fra tanken og den flinke
tankpasser kl. 9.00 med kurs mod Scoglith, hvor vi ankommer kl. 13.00.
Motortimer
1047 ???? (der er gået lidt kage i
motortimerne)
Log
6661
Havneafgift
35 euro efter at have pruttet ned fra 50 euro, men så siger havnefatter også
at Ivan (iva = moms) ingen penge får. Kan han klare sig uden, kan vi også være
god tilfredse.
Byen
er ellers en hyggelig by, nyere end de fleste. Der er lavet fine pladser og
torve, hvor forældre og børn kommer, snakker og leger, når solen går på hæld.
Det er en hyggelig skik, som vi måske godt kunne tage ved lære af i det
nordlige, hvis vi ellers havde de lune sommeraftener. Der er dejlige strande, og
så er der naturligvis også turister. Efter mørkets frembrud, bevæger vi os
tilbage fra byen, vi skal tidlig op for at sejle mod Malta, men da vi kommer til
lågen til lystbådehavnen er den bare låst, og alle med nøgler er for længst
gået hjem. Ingen havde lige fortalt os, at de låste til aften. Hvad gør man så?
--- Ja vi måtte planke den. Pyh,
men det gik. Vel ankommet til båden, er det bare med at komme i køjen, for kl.
06.00 i morgen er det afgang.
18.
juni vi ankommer til øen Gozo, som
er en del af Malta kl. 13.30.
Motortimer
1055
Log
6709
Havneafgift
39 euro.
Vi
havde fint sejlervejr for motor og sejl. Et par timer før vi nåede Gozo, hørte
vi lidt torden bulder i det fjerne, men det blev ikke til noget. Vi vidste fra
vejrmeldingen, at der sidst på dagen igen skulle komme en Mistral. Da vi havde
taget sejlet ned og skulle i havn, kom færgen fra hovedøen Malta. Vi ventede
til færgen var gået i havn, og en færge, som lå i havnen var gået ud. Sådan
står der også, at vi skal gøre i havnelodsen.
Vel
ankommet til en god plads i havnen, var der afgang til havnefatter, med alle
skibspapirer, derefter var det videre til tolderen, hvor stort set samme gang
papirarbejde skulle udfyldes. Nu er vi jo i en tidligere gammelt engelsk koloni.
Vi skulle næsten udfylde papirer, som om vi ville emigrere til øen, og vi fik
også læst og påskrevet, at inden vi forlader Malte, skal vi igen til tolderen
for at ud klarere.
19.juni
Vi har bestilt en rundtur på Gozo
med en minibus. Kl. 10.20 afgik vi fra den lokale turist service.
Vi kørte op igennem Xaghra, som er havnebyen, hvor vi ligger, og videre
mod en større by Victoria (Rabat).
Her havde vi 1½ times pause på egen hånd. Vi var på det lokale
marked. Mens vi var der, kom der kørende
40 til 50 gamle Fiat 500. Det var en veteranklub, som var på udflugt, bilerne
var top gejlede / top tunede. Det var et flot syn, at se dem køre op gennem de
små gader med politi ekskorte. Bilernes størrelse passede godt i de små
gader. Vi kom også forbi et lille indkøbscenter, hvor vi købte dejlig Malta
gedeost, oliven og brød, som vi indtog på en bænk i byen. Derefter kørte vi
til Dwejra Bay, hvor det var
meningen, at vi skulle sejle i små både ind igennem klippehuler, men p.g.a. at
der igen var Mistralvind, kunne bådene ikke gå ud. Det var fascinerende, at se
de kæmpe store bølger slå op over de flotte klippeformationer.
Derefter
var vi ved Tà Piru Basilla, som er et gammelt tempel, hvor det siges, at en
masse mennesker er blevet helbredt for deres sygdomme. Helbredelsen var blevet
godkendt af Vatikanet i Rom. Der var et udstillings lokale, hvor man havde
udstillet proteser og billeder m.m. af de helbredte.
Rundturen
fortsætter videre forbi nogle steder, hvor der indvindes salt. Vi tog også
lidt salt i en pose med hjem til morgen ægget, det smagte ekstra godt. Videre
gik det mod fiskerbyen Marsalforn, som har en lille havn med traditionelle
maltesiske fiskerbåde, som er malet blå med gule, røde og grønne
udsmykninger. Efterhånden er byen blevet en større turistby, end den lille
hyggelige fiskerby. Her havde vi tid til at spise en dejlig frokost. Derefter kørte
vi ad små bjergveje, hvor vi gjorde stop forskellige steder for at nyde den
flotte udsigt. Se gamle bygningsværker og en hule mere, blev det også til.
Vi
var hjemme igen kl. 17.00 en fantastisk dag og alt dette fik vi for 10 euro pr.
person. Og så fik vi endda buschaufføren til at sætte os af ved det lokale
supermarked. Så sparede vi benene den ene vej. Om aftenen var vi ude at spise,
havde fundet et sted, hvor vi kunne se fjernsyn. Danmark skulle spille fodbold
mod Cameroun. De vandt 2 – 0. Så der blev kippet med dannebrog et par gange.
Dejlig mad og spændende fodbold.
20.
juni afgang fra Mgarr Gozo kl. 14.15.
Vi går mod den lille ø Comino, som er en ø der ligger mellem Gozo og hovedøen
Malta. Der er flere gode ankerbugter, vi finder en læ ankerbugt, som hedder San
Niklaw Bay. Vi ankommer kl. 14.45. til den skønne bugt, her ligger flere til
ankers, men hen under aften, er vi ganske alene i bugten, bortset fra det
hyggelige Camino hotel, hvis aftenmusik af gamle 60er numre lyder ud i bugten.
Motortimer
1056
Log
6711
21.
juni vi afgår kl. 10.15 mod hovedøen
Malta. Vi sejler forbi Mellieha Bay, hvor Dansk Folkeferie har deres feriecenter
inde i bunden af bugten, videre mod St. Paul’s Bay
i nordvestlig vind 12 til 15 sek. m. hvor vi i det nordvestlige hjørne
finder rolig vand under nogle høje klipper. Her ligger en engelsk båd, som
ligger og venter på godt vejr, de vil gerne til Tunesien.
Motortimer
1057
Log
6716
22.
juni vi afgår kl. 9.30 fra bugten
stadig i nordvestlig vind. Vi går lidt til havs for ikke at rulle for meget i
de store dønninger. Ved 11 tiden er vi ud for Valletta, vi sejler ind i den
store naturhavn med den gamle by Valletta til bagbord. Der er flere marinaer, vi
vælger en helt inde i bunden om bagbord, nemlig Msida Marina. Hertil ankommer
vi kl. 11.30, finder en af de få ledige pladser, og vi gør klar til nogle
dage, her er mange ting, som vi gerne vil se. Da vi er næsten færdige med
moringer og gummifender, kommer der en lidt bøs mand og siger, at vi ligger på
en privat plads. Vi skal hurtigst muligt henvende os på havnekontoret, vi ser
meget kede ud af det, endelig ligger vi i smørhullet, og så skal vi gennes væk.
Da han ser vores udtryk i ansigtet, siger han lige et øjeblik, tager sin
telefon og ringer diskuterer et eller andet. Og resultatet blev, at vi gerne måtte
blive på pladsen. Vi skulle bare henvende os på havnekontoret, så var alt ok.
Da vi senere på dagen ankommer til havnekontoret, sidder der to mænd ved
skrivebordene, og den ene er vores ”ven” fra tidligere. Han har noteret navn
på båd og det hele, så der var bare at betale 21,62 euro pr. nat.
Ja,
sådan kan det jo gå fra at tro, at vi skulle ud at finde en ny havneplads til
vi ligger trygt og godt på en kommunal havneplads.
Motortimer
1069
Log
6724
Vi
brugte eftermiddagen til at cykle tur langs havne promenaden, her er meget at se
på, flere lystbådehavne, masse af gamle bygninger og turister der tager på
havnerundfart. Om aftenen tager vi den lokale bus op til den gamle fæstningsby
Valletta pris 47 cent. Og så kørte bussen endda i venstre side. Ja, de englændere
har sat sine spor. Byen er omgivet af vand på tre sider, som er en del af det
store havneområde. Den er rimelig vedligeholdt, men pt. pågår der stadig
meget restaurerings arbejde.
Nysgerrige
som vi jo er, skal vi lige ind og kigge i nogle baggårde, kæmpe flot gård,
ved nogle af opgangene stod der minister dit og dat. Da vi var på vej ud, var
det med halen mellem benene, portvagten havde vist overset os, det var ikke et
sted for turister. Men nu har vi været på præsidentens palads i Valletta.
Byen er hurtig at overskue, hvis man da ikke skal på besøg i alle kirker og
museer. Senere tog vi ned til havnen hvor vores båd ligger, her fandt vi en
indisk restaurant, valgte medium stærkt krydret mad, det smagte godt, men det
var bare stærkt.
23.
juni hele dagen var vi på bustur
rundt på øen. Vi købte en busbillet pris 3,49 euro, den gav os ret til hele
dagen at hoppe på og hoppe af de gule busser, hvoraf nogle er gamle engelske
50er busser, som er malet flot op. Første stop var Mdina (Rabat). Det er den
gamle hovedstad, som ligger højt hævet på øen. Her er der store høje murer
rundt om byen, som indeholder mange gamle
bygninger, klostre og kirker m.m. På et sted i bymuren er der indbygget en
restaurant, her sad vi og spiste dejligt mad, med udsigt ud over landskabet. Vi
kunne se ned til byen Mosta med den specielle rundkuppel kirke. Man kunne også
spise en af deres specialiteter dejlig kage, men det sprang vi over.
Vi
tog bussen videre, kørte forbi vingårde og landbrug inden vi igen hoppede af i
byen Mosta. Vi ville gerne se kirken, men den åbner først om nogle timer, præsten
havde middagslukning, så vi dappede lidt rundt inden vi igen tog en ny bus.
Videre
gik det mod St. Paul’s Bay, hvor vi nogle dage forinden havde ligget for
anker. Så blev det Mellieha Bay inden vi tog over den sidste højderyg ved
endestationen Gozo færgen. Her skiftede vi igen bus. Vi var så heldige at køre
med en af de rigtig gamle busser fra 50erne. Den var malet flot op, men når det
gik op over bakkerne, hakkede og spruttede den, så vi var sikre på, at vi måtte
ud og skubbe på. Men ned af bakkerne gik det over stok og sten. Vi kørte meget
af turen langs kysten til byen Sliema, det var en fantastisk flot tur.
I
Sliema skulle vi igen skifte bus mod Valletta og vores hjem havn Msida.
24.
juni blev der slappet af og shoppet.
Vi købte bl.a. stort ind af de skønne små pakker med gedeost, skal bruges til
tapas uhm. Om aftenen så vi fodbold Danmark Japan, men med resultatet 3 – 1
til Japan blev Dannebrog ret hurtigt gemt i tasken, men maden var ok.
25.
juni vi må på told og
politikontoret for at ud klarere inden afgang. Der er flere blanketter, som skal
udfyldes. De har orden i sagerne, fra en reol trækker han en, jeg troede det
var en gammel kirkebog ned, men der stod Sanro’s navn med ankomst dato til
Gozo, og nu står der også, at vi forlader Malta.
Afgang
kl.16.00 fra den kommunale havn. Vi sejler ud i forhavnen, hvor der ligger et
lille tankskib for anker. Her får vi tanket 85 l. diesel pris 103 euro.
Derefter tager vi på havnerundfart. Vi vender tilbage til forhavnen efter en spændende
tur, hvor vi kaster ankeret kl. 17.45. Så er vi klar næste morgen med afgang
mod Sicilien. Det var en flot ankerplads, hvor vi kunne følge livet i havnene,
og se de gamle bygninger blive oplyst om aftenen.
Motortimer
1060
Log
6728
26.
juni afgang tilbage mod Sicilien
kl.06.00 . Det blev igen en motor sejltur. De store dønninger havde heldigvis
lagt sig, der kom lige vind nok fra s.ø. til at holde pust i sejlene. Kl. 14.30
landede vi ved det sydøstlige hjørne af Sicilien. Vi droppede ankeret på 7 m.
vand mellem en lille ø og Sicilien.
Det
var også et udflugtssted fra de lokale havne rundt omkring, og da aftenen faldt
på, var vi ganske få i ankerbugten. Dejligt med god plads til at svaje.
Motortimer
1069
Log
6777
27.
juni vi afgår fra ankerbugten kl.
8.30. Vi går for motor langs med den dybe bugt. Vi går med nedsat fart for at
nyde vand og land. Skipper så en flyvefisk i dag, som fløj lang tid langs med
båden.
Vi
ankommer til byen Syracose kl. 13.00, hvor vi anker op på indersiden af byen op
ad den gamle bymur, sammen med 100 vis af lokale større og mindre motorbåde.
Der var rigtig søndagshygge på vandet. Men det samme oplevede vi, da det blev
aften, var vi kun ca. 5 både tilbage. Vi havde en skøn aften med udsigt til
den kæmpe indsø med havblik og bylivet inde fra den gamle by, med alle duftene
og lysene
Motortimer
1069
Log
6798
28.juni
kl.9.45 under en dejlig morgenkomplet kommer havnepolitiet sejlende i deres fine
store båd. De fortæller os, at det ikke er muligt, at ligge her. Vi syntes
ellers, at det var dejligt at ligge på første paket men men - - -. Dagen før
lå der 100 både og ingen politi,
men det var måske fordi det var søndag? Vi spiser færdigt, men kan mærke på
afstand, at vi har deres kikkert i nakken. Så vi forhaler til den lokale lystbådehavn,
men pyh her må vi have fat i den store pengepung 55 euro pr nat, derudover
skulle der betales for vand og el.
Da
vi ankom til havnen, var det med moringsliner, der som sædvanlig var så
beskidte, at båden blev møgbeskidt. Vi spurgte en japaner, som lå ved siden
af os, om vi kunne låne hendes vandslange, da hun lige var blevet færdig med
at fylde deres vandtank. Kort tid efter kommer manden hjem, han blev helt gul i
ansigtet, da han ser os bruge hans slange. Vi var også færdige med at bruge
den, da han siger, der er måler på. Tak for lån japaner, du kunne godt have været
lidt flinkere, når i nu vandt over os i fodbold.
Motortimer
1070
Log
6799
Nu
hvor vi er kommet i havn, skal vi naturligvis også have besøgt den spændende
smukke gamle by med masser af kulturhistorie, både i og uden for byen. Vi nåede
at komme på et kæmpe stort grønsags/fiske marked. Det største og flotteste,
som vi har set på Sicilien.
Om
aftenen var vi ude at spise, valget faldt på en udendørs restaurant i en lille
smal gade, med masser af hygge og god mad. Her mødte vi Charlotte og Peter fra
Virum. De var på ferietur med fly til Sicilien, de havde lejet sommerhus og
bil. Vi fik en hyggelig snak med dem, de fortalte, at de skulle op og se
vulkanen Etna om et par dage. Det samme skulle vi også bare med skib, bus,
tovbane og landrover. De inviterede til at køre med dem, de ville hente os i
Catania. Det kunne vi ikke sige nej tak til, så vi glæder os.
29.
juni afgang kl. 8.45 igen fulgte vi
den store bugt op til industribyen Catania, som ligger tæt på Etna. De sidste
mil inden havnen, bliver vand og luft gulligt op imod byen. Mon det er vulkanen
eller industribyen, der giver farven?
Vi
ankommer til havnebyen kl. 13.15. Vi får påfyldt 107 l. diesel pris 141 euro.
Senere sejler vi over i en af de små lystbådehavne. Der var lige 1 plads
tilbage, alt var gammelt og nedslidt her. Havnen var præget af, at den var
gammel med industrihavn omkring sig. Men prisen 60 euro pr. nat. Pyh bare at
betale. Vi havde valget mellem, at de beholdte vores skibspapirer, eller betale
uden kvittering. Ham der udskrev kvitteringer, havde flotte vinkler på
skulderen, ville komme senere på dagen eller næste dag. Vi valgte at betale
til de lidt ubestemmelige havnefolk. Øv øv - - -
Motortimer
1075
Log
6823
Vi
brugte det meste af dagen til proviantering, vask, rengøring, eftersyn af motor
m.m. Vi skal jo snart på den store tur til Grækenland, ca. 2 døgns sejlads.
Om
aftenen var vi inde at se byen, den har ellers været smuk og spændende, nu er
den grå og sort. Igen spørger vi, er det Etna, som har været på spil? Mange
af byggematerialerne har samme grå farve, som lavastenene på Etna.
30.
juni vi er tidlig oppe for at gøre båden
klar med afgang mod Grækenland, enten i aften eller i morgen tidlig. Kl. 10.00
ankommer Charlotte og Peter i deres fine udlejningsbil. Vi skal op for at se
Etna, som er den største vulkan i Europa. Den er 1250 kvadratkilometer og rækker
3350 m over havets overflade. Vi bevæger os op ad med madpakke og vand i rygsækken,
trafikken er livlig og vejskilte mangler til tider. Vi ankommer til udgangs
stedet ved svævebanerne, der vil føre os videre op ad bjerget, men forinden
har vi kørt i områder, hvor lavaen har rullet ned af bjergene. Det ser ret
dyster ud gråt i sort, men der hvor det er længe siden, det har flyt, har træer
og buske fået godt tag omkring lavaen. Det er en flot og stor kontrast til den
sorte lava.
Vi
spiser vores medbragte mad, og køber billetter til svævebanen og firehjulstrækkeren,
som skal køre os det sidste stykke op til en af vulkanerne pris 52 euro. Før
vi hoppede på gondolerne iførte vi os strømper, trøjer og hatte, alt hvad vi
har af beklædning tages i brug, selv et håndklæde kan bruges som nederdel. Vi
ser ømme ud, men da vi stod på havnen, var det jo bare sommer og varmt. Her
hvor vi står ved foden af liften er det køligt, men længere oppe, er der op
til 10 grader koldere. Der er nemlig
pletvis evig sne deroppe. Vi bevæger os op med gondolen, det er et flot skue ud
over bjergskråningen, vi ser flotte kæmpe kratere, nogle er grå og sorte,
andre har svovl lignende farver, ja man kan vel kalde dem brændte farver. Ved
endestationen hører den smukke vegation op, selv de smukke blomster måtte give
op. Her er bare som en stor stenørken af lava og støv, facinerende men også
skræmmende.
Vi
stiger nu på en firehjulstrækker, der fører os de sidste kilometer gennem
snoede veje i lavaen, op til det vulkankrater, som sidst har været i udbrud i
2002. Vi bliver sat af tæt på kraterets top, her ligger der bl.a. et hus, som
er dækket af lava bortset fra lidt af et beton tag. Vi vandrer krateret rundt,
det damper stadig væk nede fra krateret. Jorden er flere steder meget varmt,
der hvor vi går, på trods af at luften er kølig.
Vi
ser mennesker i det fjerne vandre op og ned af bjergskråningerne, dem der er længst
væk ligner små myrer, der kravler af sted i kortege. Man kan ikke køre til
toppen af det største krater, som er Etna, men det er en vandretur på flere
timer.
Vel
nede igen på havnen, efter en skøn køretur i landskabet og en dejlig dag på
Etna og hyggelig samvær med Charlotte og Peter, tager vi afsked.
Vi
sidder i cockpittet kl. er 18.30 havnefar med de mange vinkler på skulderen,
har ikke været med vores kvittering endnu, skal vi igen bøffes for 60 euro for
en nat. Nej - - - vi skyller vores sanddaler og fødder med rindende vand på
broen, starter op, smider fortøjningerne og vi er på vej mod Grækenland.
Vores vejrmelding for de næste dage er gode, men for en sikkerhedsskyld ringer
vi lige hjem til Danmark for at få dem tjekket. Vejrmeldingen har ikke ændret
sig. Kl. er nu 19.00 vi har rundet mole hovedet. Efter 1 times sejlads, kommer
der 6 delfiner og tager afsked med os, imens solen forsvinder bag Etna`s
vulkaner. Etna står i flammer, solen lyser bag fra den, og skinner på skyerne
omkring toppen af krateret. Kan det være smukkere?

|