Er du medlem af Dansk Bavaria Klub, kan du herfra sende en hilsen, skrive eller stille spørgsmål til familien 

før og under deres rejse

Skriv direkte til: 

kirsholm@mail.dk

(Dine svar/spørgsmål vil evt. 
kunne læses efterfølgende i
 bloggen, når de bliver besvaret 
via klubbens webmaster! 

Orla´s  "Rejse blog"

Rejsen går til Middelhavet / Grækenland i en Bavaria 38.

- Og jeg har sat 2 år af til denne hygge tur..

Fra dag 1

Lørdag den 27.6.
Gæster skulle komme kl. 10.30. Og bådens besætning var klar med solskinsvejr og en god vind. 

Gæsterne strømmede til og ved 11 tiden indledte vi båddåben . Båden blev døbt Sanro og blev behørigt overhældt med champange.Efter denne ceremoni, blev der inviteret på dejlig tapas. Maden var fantastisk og vi hyggede os allesammen. Ved 14 tiden sejlede vi om i Gammelhavn og her skulle vi alle samles på Cafe Efes og have pizzaer, vin, øl, vand the og kaffe. Vores gæster havde lavet forskellige festlige indslag. Alle blev også opfordret til at sige et par til os på video, som vi så senere ville få overdraget, som et minde for dagen. Ellers gik dagen med at få sagt favel/på gensyn til vore børen, familier og venner.Det var hårdt og hele følelsesregisteret blev brugt.
Ved 20 tiden var det afgang, så der blev givet mange knus og krammer, og mange tårer blev tørret. Der blev vinket til vi ikke kunne se hinanden mere.

Kursen blev sat mod Fænøsund, og da vi rundede Gals Klint Camping, stod der igen nogle og vinkede farvel til os, det var bare så dejigt og hyggeligt.
Ankeret blev kastet i Fænøsund og vi fik en god nats søvn.

Den 29.6.
Vi ankommer til slusen ved Kieler kanalen. Vi møder her et par svensker, som også er på vej til Middelhavet. Deres båd hedder Grågås. Vi kommer igennem slusen, pris 18 euro. Ved 20 tiden anker vi op i den lile indsø, der hedder Hudersee. Nu er vores tur rigtig begyndt, og Danmark er lagt bag os.

Den 30.6.
Vi starter ud ved 8.40 tiden med kurs mod Brunsbüttel. At sejle igennem kanalen er stille og roligt, der er en dejlig natur hele vejen igennem. Vi mødte skibe undervejs, store som små, ja nogle var nogle ordentlige mastedonter til fragt skibe. Vi føllte os som små myrer ind imellem.
Ved slusen i Brunsbüttel fik vi besøg af havnepolitiet, de ville se skibspapirer og VHF bevis/ tilladdelse. Orla fik lette svedeture, da han endnu ikke har bestået den nye prøve til VHF, men de godkendte han gamle papirer! Man kan jo være heldig.
Vi forsatte til Cuxhaven og gjorde fast i lystbådehavnen.

Den 1.7.
KL. 7.30 gned vi det sidste søvn ud af øjnene og kursen blev sat mod Helgoland. Der var ikke megen vind, og den der var var imod os, men flot solskin og jerngenuaen sat, ankom vi 12.30 til Helgoland.Vi fik tanket diesel i den lille havn om styrbord, lidt billigere end derhjemme.
Herefter fik en en dejlig frokost med sild, vi skulle fejre at vi var kommet til en klippeø. Bagefter gik vi på opdagelse i byen med alle de toldfrie butikker. Vi mødte et par nordmænd, der havde mange problemer med deres motor/el i en Granada 27. 7-9-13 har alt flasket sig for os endtil nu.

Den 2.7.
Vi brugte dagen til rundtur på øen. En fantastisk ø midt ude i havet, ca. 67 meter over havets overflade. Øen blev under 2 verdenskrig bombet sønder og sammen af englænderne, og man kan idag se de store huller, bomberne lavede. En af bomberne var på 5000 kg. med et kæmpe krater til følge. efter bombningen, var øen ubeboelig en periode, da alt var smadret.
Man siger at øen har 2000 solskinstimer om året, vi var også heldige at få glæde af dem. Klimaet er meget mildt, da golfstrømmen passerer. Vi ser derfor også eksotiske planter på øen.
I morgen går turen videre til Holland, vi har købt tidevandstabel, da det betyder meget at afsejle og andue i det rigtige tidevand..

Den 3.7.
Kl. 6.50 var vi skibsklar og står ud af havnen på Helgoland. Det var en dejlig morgen, med sol og næsten havblik(igen) ude i havnebassinet fik vi sat storsejlet, godt med støttesejl på de store verdenshave, for ikke at snakke om en god motor.
Sejladsen forløb bare fint hele vejen til Borkum, hvor vi kunne sætte genuaen et stykke af vejen mod Delfzijl. Vi kom fint igennem slusen ( ingen betaling og ingen myndigheder) det tog ikke engang 5 minutter at komme igennem. 5 minutter efter slusen, fandt vi en lille havn, hvor der er flest fragtskibe og en enkelt lystbåd.

Efter en dejlig varm dag med masser af sol, kunne vi fortøjre i havnen, i rusk og regn, båden blev skyllet for alt salt og snavs, en dejlig entre til kanalsystemet i Holland med rent skib.
Sejler hilsen fra os i Sanro.

Så er vi i den sidste by Vlissingen i Holland, inden det går videre ud i den Engelske kanal. Vi har sejlet gennem mange dejlige hollandske byer, passeret under mange broer og været igennem mange sluser. 

Den 5.7... afgik vi fra byen Gronningen , videre til Dokkum, Leewarden, Sneek, Lemmer, Enkhüizen, Amsterdam, Dordrecht, Middelburg og nu er vi som skrevet i byen Vlissingen her den 19.7.09.

Vi har betalt sluse og bropenge spændende lige fra 2.50 euro til den dyreste i Amsterdam som kostede 12 euro, men så var det også for alle broerne, vi skulle under, inden vi var ude af Amsterdam.

Vi sejlede fra Amsterdam kl. 02.00 om natten. Det er det eneste tidspunkt man kan sejle igennem Amsterdam på. En meget speciel oplevelse. De både der skal igennem samles lige efter man er kommet under den første bro ved jernbanebroen, her ligger man så og venter til kl. bliver 2 om natten. 

Vi var 16 både der skulle igennem. Da kl. var ca. 04.30 var vi kommet under Schinkelbrug som var den sidste bro og vi var også sluset igennem en enkelt sluse. Det var en dejlig natsejlads, som forsatte indtil  om eftermiddagen kl. 15, hvor vi landede i byen Dordrecht. Skøn havn, skøn by, men hvor var vi trætte efter 13 timers sejlads, uden nattesøvn, så dynerne blev hurtig fundet den aften.

Vi nåede også at få kigget lidt på Amsterdam, en spændende by, der er fuld af mange forskellige folkefærd.

Når man går rundt her kan man ikke undgå at se /lugte deres mange ”kaffehuse”. Og tro nu ikke at man drikker kaffe her, nej her sælges hash i alle afskygninger. Hashen er jo frigivet i Holland.

Nå ja, vi foretrak en rigtig cafe, hvor vi kunne få vores kaffe/the og sidde og betragte mylderet af mennesker.

”Ja her er mange fristelser både for mænd og kvinder” !!

Vi brugte to dage i Amsterdam og vi lå i en lille havn der hedder Sixhaven, et dejligt sted med en hyggelig havnemester. Pris for 2 overnatninger 38 euro. For at komme herfra og ind til centrum af Amsterdam, skal man tage en lille færge, som er gratis og det tager ikke mere end 5 min, så er man over kanalen.

Ellers er Holland et spændende land, som vi syntes er værd at besøge igen. Her er et hav af små kanaler, dog kan vi ikke sejle på dem alle, på grund af deres meget lave dybde eller pga. vores mast, men vi har taget det man kalder masteruten igennem Holland som starter i Delfzijl og slutter i Vlissingen. Dog kan man tage små afstikkere og gå til søs flere steder under vejs, hvis lysten skulle være til dette.

Sluserne er også et kapitel for sig. Der er flere slags sluser. Der er små og så de helt store. Her kan der være både de store fladprammede flodfragt både på op til en 110 meter og lystbåde på en gang.

Fragtbådene har for det meste altid første ret ved slusningen, men dog er vi sjældent kommet til at vente.

Der er mere fragttransport i syd Holland end i nord. Fragtbådene fylder meget på kanalerne, så det er med at være vågen når man sejler her.

Vores dybgang ( 1,70 + lidt extra proviant/udstyr fortrænger vel også lidt vand) har ikke voldt problemer på turen, det er da kun hvis skipper står og sover !!!

Det er blevet til megen motorsejlads, da vinden har været megen imod, og på nogle kanaler må man ikke sejle med sejl. Dog fik vi en skøn sejlads fra Lemmer til Enkhüisen tværs over Ijsselmeer, hvor vi kunne sejle maksfart, skønt skønt.

Nu venter vi på en god vejrmelding, så sætter vi kursen mod Dunkerque i Frankrig.

Rejsebrev nr. 3. Perioden fra den 20.7.2009 – 7.8.2009.

Nu er vi kommet til Brest i Frankrig, og der er sejlet mange sømil siden vi skrev sidst. Der

er også studeret mange tidevandstabeller og strømtabeller, da vi nu hele tiden skulle tage dette med i vores videre planlægning. Vores mening var at sejle fra Vlissingen og til Dunkerque, men vi havde mødt nogle svenskere i Holland, som også var på vej til syden. Nu mødte vi dem igen i Vlissingen og de ville sejle til Breskens, for så var strækningen kortere til Dunkerque, og vi blev enige om at vi kunne følges ad.

Afgang fra Beskens.

Vejret var rigtig godt og vi fik sat genuaen, og skød en fart på mellem 7-9 knob på loggen, og GPSen viste endnu højere, da vi havde medstrøm. Det gik så strygende, at vi besluttede at forsætte til Calais. Så efter en sejlads på ca. 11 timer gik vi ind i havnen i Calais med modstrøm. Det vil sige, at vi kom mens der var lavvande, og vandet var sunket en 5- 6 meter , og vi måtte derfor anker op ved en bøje, og vente på at det blev højvande. Ved ca. 23 tiden var det blevet højvande, og vi kunne sejle ind i selve havnen indenfor slusen.

Der er en livlig havnetrafik i Calais. Herfra går der en del færger til England, og det er også her at Europa tunnelen går fra, til Dover i England.

Selve Calais by består af to byer, en ved havnen og en der er længere inde i landet. Byen har det flotteste gamle rådhus, vi længe har set, og der er en meget stor blomstrende park/have foran.

Vi ville sejle videre dagen efter, så på grund af tidevandet, er det ud at ligge for bøje igen kl. 23 om aftenen. Vi fik fat i en bøje, selv om det ikke er let i mørke, og så skal man ligge helt ned på maven på dækket, for at få fat i den, det lykkedes, men py……

Det blev ikke den store nattesøvn, da vandet var meget uroligt, pga. alle færgerne fra Dover, der skulle ligge til og fra.

Tidlig om morgenen stak vi af mod Le Tre Port. Vi sejlede langs kysten med høje skrænter af hvidt kalksten, som farver vandet nærmest blågrønt. Kiggede vi til styrbord, kunne vi se helt til England, med deres hvide klipper.

Efter en god lang sejlads ankommer vi til Le Tre Port. Yderhavnen tørlægges ved lavvande, og da der ikke var nok vand i inderhavnen, måtte vi efter en snak med havnemesteren over den bærbare VHF sejle videre mod Dieppe. Ærgerligt, da vi ellers gerne ville have set byen og dens gamle kloster.

Efter yderligere 14 sømil ankommer vi til byen Dieppe, hvor der er en tidevands forskel på 9 meter .

Havnen er en dybvandshavn og løber ikke tør for vand.

Vi vågner op til en ny dag. Det første vi skal, er at komme på posthuset, da vores nye VHF er gået død for nogle dage siden, og Furuno har sendt os en ny ekspres (pris godt 500 kr. for forsendelse ), men ak, efter fem dage var den ikke ankommet. Efter seks dage efterlyser vi pakken gennem internettet, det viser sig at den stadig ligger på et posthus i København, seks dage på et posthus for en ekspres pakke, ja det troede vi ikke, skulle overgå det danske postvæsen!!! Men de havde jo også fået pengene på forhånd. Øv øv, troede kun at det var det udenlandske postvæsen der var langsom.

Nu skulle der bare ventes i havnen til 285 kr. pr dag. Byen har været spændende at opleve, kæmpe marked i deres gåder, større end vi nogen sinde havde set. Her blev solgt alt lige fra frugt, grønt, kød, fisk, pølser i alle afskygninger, oste, sko og tøj og der var en livlig handel og sort af mennesker.

Efter nogle dage orkede vi ikke at vente her længere, og vi havde set posthusets indervægge alt for mange gange uden resultat. Derfor satte vi kursen mod byen Fe Camp, lidt længere sydpå.

Byen ligger smukt i en lille bugt med hvide kalkstens klinter til begge sider. Her ligger vi nogle dage for at vente på vores pakke fra Danmark, der skal ankomme til Dieppe.

En af dagene fik vi en af de store storme, der blev brug for alle det fendergrej og tovværk vi havde med, og det siger ikke så lidt. Vi både hoppede og dansede og tovværket knirkede, men det hele holdt og dagen efter var det atter en dejlig solskinsdag. Dagen blev brugt til at bestige de høje klinter ud til havet og der var en fantastisk udsigt. På hjemvejen skulle vi atter lige forbi bageren (Boulangerie) igen igen ---- og have et dejligt flutes til at gå og spise af, de smager bare fantastisk godt.

Fe Camp`s, La Posta (posthuset) er en stor hjælp, de ringede daglig til posthuset i Dieppe, for at høre om pakken var kommet. Der er nu gået ca. 1½ uge, da vi ankommer til posthuset, lyser vores søde og rare postdame op,  pakken er kommet. Tre dage undervejs i det franske postvæsen, men seks dage på et posthus i Danmark !!! Dejligt, nu kan vi endelig komme videre.

Dog skal vi først have pakken hentet i Dieppe. Vi tager bussen fra Dieppe og efter små otte timer er vi tilbage ved båden. VHFen blev monteret og alt virkede som det skulle. Vi fik dog set lidt at baglandet på vores bustur. Vi var omkring mange små byer, der ligger gemt i bugterne langs kysten, og de så rigtige hyggelige ud. En biltur i denne del af Frankrig kunne godt lokke på et senere tidspunkt.

Vi skulle videre og sætter kursen mod Cherbourg.

Igen studeres tidevandtabeller og strømretninger, vi skulle jo gerne have så lidt modstrøm som muligt. Efter 12 timers sejlads i sol, blæst og regn ankom vi i en ordentlig regnbyge, til den kæmpe store havn Cherbourg. Havnen ligner de fleste andre havne her syd på med flydepontoner.

Her ligger der mange englændere, som kommer på korte visit. Byen ligger meget tæt på havnen, så det blev til nogle gåture. Om aftenen stiller byens borgere deres skraldeposer ud på gaden til senere afhentning, men mågerne kommer først, og spreder indholdet vidt omkring. Hvis vi skulle blive her længere, ville vi have lavet en aftale med borgmesteren, og give ham et par gode råd, men --------, der skal vel også være plads til en gadefejer.

Fra Cherbourg sætter vi kursen mod den engelske by St. Peter Port på Guernsey.

Midt på eftermiddagen ankommer vi til øen. Som Orla siger; man skulle tro, at det var en rocker ø . Havet omkring er spækket med dem både under og over vandoverfladen. Det var en meget anderledes sejlads, der skulle navigeres både i forhold til klipperne, men også den stærke strøm især omkring Cap de la Hague. Her var der store strøm søer, i de par timer de tog at runde Cap de la Hague, vildt vildt !!

Da vi ankommer, måtte vi vente i yderhavnen, vi havde haft medstrøm, men tidevandet var ikke helt oppe endnu, så vi kan sejle ind i inderhavnen.

Vel fortøjet, skal vi jo atter ud og kigge på lokaliteterne. Vi måtte lige en tur forbi skibs butikken, og kunne konstatere at skibsudstyr er væsentligt billigere i England. Vi måtte lige købe Reeds Nautical Almaca 2009, den strækker sig fra Esbjerg til Gibraltar. Den var sparet væk, men den måtte vi eje.

Den er ikke så tosset endda, den giver mange gode informationer om havne, strømtabeller, tidevand osv. En udvidet udgave af den danske havnelods, men vejer ligeså meget som to tlf. bøger.

Skal man over gaden her, er det godt at kigge sig til højre før end til venstre, da de også her som i England kører i venstre side, og chaufføren har byttet plads med forsæde passageren. Det eneste vi ikke så var bobyer, men ellers var alt meget engelsk. Byen ligger på en kæmpe skråning, så traveture gav syre i benene og luft til lungerne. Også her har de, som Orla siger nogle skønne spillemaskiner, et lille plastikkort ind, 4 tal på tastaturet, og du står med en håndfuld penge i hånden !!! og der er stort set gevinst hver gang. Gad vide hvem den glade udbetaler, er ????

En skøn ø, med masser af palmer, men vi mangler dog de franske flutes !!!

Fra Guernsey sejlede vi mod en lille by Leàber Wrach der ligger op af en flod på det franske fastland.

110 sømil har vi målt det op til. Mange timer på havet, hvor det går både op og ned. Der er kæmpe dønninger ( har aldrig sejlet i så store dønninger før), som en kendt sejler skrev, vi sejler op om formiddagen og ned om eftermiddagen. Følte os gemt for omverdenen i bølgedalen, men vupti så var vi oppe på toppen igen, og havde igen en kæmpe udsigt. Men hvor var sejlbåden, der bare lå 300 hundrede meter fra os før, åhh den ligger bare derude, men vi kunne kun se den sidste meter af masten, den var jo kommet i en bølgedal, og det er ikke engang løgn.

Vi ankom til flodmundingen med solnedgang i ryggen, dønningerne er store, specielt når de brydes over de undersøiske klippeskær lige ved siden af os her i sejlrenden. Det giver en hel tågedis ind over landet og samme med solnedgangen er det et fantastisk skue, men – det er også med lidt kriller i maven og tungen lige i munden, for at holde kursen igennem sejlrenden. Pludselig var vi i smult vand, sejlene kan tages ned, fendere sættes på, fortøjninger gøres klar og vi var snart klar til landgang. Den mest fantastiske indsejling vi endnu har oplevet, men ikke helt ufarligt. Vov dig ikke uden for bøjerne, for så bliver du et mindesmærke for tidligere sømænd.

Efter 14 timers sejlads var vi nu landet her i Leàber Wrach, en lille bitte havn i Bretagne. En lang og anderledes sejlads. Vi blev budt velkommen af de lokale beboere, som gik aftentur på broen. Bare dejligt når der står nogen og vil hjælpe med fortøjningerne. Vi fandt et lille sted til aftensmaden ude i byen. Orla fik den skønneste og største portion muslinger han længe havde fået. Herefter var det bare tid til at se dyner.

Torsdag den 6.8.09 går vi mod Brest. En lille sejlads på 30 sømil. Det gentager sig igen med de mange klipper, vi sejler mellem fastlandet og nogle små øer. På et tidspunkt hvor vandet presses op imellem øerne, har vi 5 mils modstrøm., det er noget der kan mærkes, pludselig at gå 3 -4 mil hen over grunden, hvor vi før gik 7 – 8 mil. Det blev i dag også til en del motor sejlads, men det sidste stykke op mod Brest, kunne vi gå med fuld sejlføring og medstrøm.

Havnen i Brest er en stor ny havn, der blev taget i brig i 2008. Her ligger og så et kæmpe stort gammelt fæstningsværk fra Napoleons tid.

Vi var også en smut forbi havnekontoret og fik en snak med dem om, at vi manglede gaster til vores videre færd over Biscayen, de lovede at undersøge, om de havde nogle de kunne anbefale os.

Så nu er vi her i Brest og siger snart farvel til Frankrig for denne gang, håber vi finder nogle gaster, så vi kan komme videre.

Det har været en spændende tid her i Frankrig, vi har spist mange flutes og franske oste ikke at forglemme. Generelt er det dyrt at ligge i havn her, pris er mellem 250 – 300 kr. pr overnatning. Indkøb af madvarer svarer ca. til det derhjemme, måske lidt til den dyrere side.

Slut for denne gang, næste gang bliver fra det spanske.

Rejsebrev nr. 4 Biscayen / LaCoruna.

Vi afgik fra Brest søndag d. 10.8.09, da vi havde opgivet at få gaster her, og måske ville have mere held i Cameret. I Cameret fik vi heller ingen gaster, og besluttede at tage tørnen alene ifølge med Grå Gås. ( den svenske båd).

Mandag d. 10.8.09 Camaret.

Vi vågner op til en gråvejrs dag, og kan fornemme at vinden er øget og gået i en anden retning. Kort tid efter kommer de fra Grå Gås, som ankom til Camaret i går, vi har aftalt at følges ad over Biscayen, og de mener også, pga. af den ændrede vind, at vi skal udsætte vores afgang til i morgen. Formiddagen bliver derfor brugt til at se på kort, beregne tid osv. Vi regner ud, at med en gennemsnits fart på 6 knob, skal vi bruge 55 timer til at komme over.  Får også handlet ind til turen over.

Om eftermiddagen er vi på internet cafe sammen med Grå Gås, vi studerer vejrudsigter, vind og strømretninger, og kan se, at det ser godt ud for de næste dage over Biscayen. Aftaler at vi starter ud om morgenen kl. 8.00 og at vi vil holde kontakt over VHF på kanal 6 og kanal 16.

Vejret i dag i Camaeret er lidt halvkoldt med regn og dis.

Om aftenen gik vi ud og fik en god middag, bunden skulle ligges inden vores lange færd.

Tirsdag d. 11.8.09 Camaret / Biscayen..

Afgang fra Camaret kl. 8.00 i overskyet vejr, og det var som lovet. Vi startede med at sejle ud til vest bøjen for enden af sydrevet ved Brest. Herefter blev kursen sat direkte mod La Coruna, lidt uvirkelig at sætte en kurs der skal vare ved i ca. 55 timer. Der går mange tanker igennem hovedet på os begge to, tanker om ting, vi hver især har hørt om Biscayen. Kan være næsten havblik, med skønne dønninger at sejle på, til rædselsberetninger om søsyge, havari og kæmpe bølger, hvor skumtoppe blæser ind over skibet. Men et er at høre andres beretninger, og nu sejle ud på det store hav med de kæmper dybder. På et tidspunkt, så vi på kortet, at her var der 4756 meter dybt, men inden for kort tid, ville vi oversejle et sted der var 300 meter dybere, og bare tanken om de 300 meter mere kan få en til at gyse. Man skal ikke begynde at tænke for meget ”i dybden ” over disse tal !!!!

Det første døgn var søerne ikke større, end de bølger Hjejlen kan lave på Silkeborg søerne.

Sidst på dagen kom solen igennem og varmede dejligt, varede ved ind til en fantastisk flot solnedgang. Månen lod vente lidt på sig, gemte sig bag nogle skyer i horisonten, men da den endelig kom igennem hen på aftenen, lyste den havet skønt op, tillige med et hav af tusinde flotte stjerner. Vi så stjerneskud, og ønskede os en god sejlads over Biscayen. Vi så enkelte delfiner, på afstand, om natten så vi hajer, komme drønende tæt forbi båden, ca. 1½ mter lange. Når vi lyste på vandet, var der tusind vis af småfisk der sprang op af vandet, de virkede som små neonfisk, som glimtede i genskæret.

Det første døgn over Biscayen forløb godt, vi havde kontakt med Grå Gås, og kunne også se dem bag os i horisonten, specielt deres selvlysende stormfok, som lå på dækket. Om natten kunne vi se deres lanterne. Vi sov lidt på skift gennem natten, selvstyreren åd mil for mil.

Eneste lille minus på døgnet var at vores windex blev halveret, måske var der en måge der havde taget sig et hvil på den !!

Onsdag d. 12.8.09 – torsdag d. 13.8.09 Biscayen/ LaCoruna

Dagen gryede med gråvejr, men vi kunne fornemme at det ville blive lunere op af dagen. Kl. 8.30 havde vi udsejlet 170 sømil. Midt på formiddagen brød solen igennem og varmede dejligt. Vinden var stadig fra den pæne side, agten for tværs, 3 – 5 m/sek.( svag vind). Vandet var turkis blåt, på 4850 meters dybde, det kan jo ikke være havbunden der giver denne farve, men hvad så ?

Ved middagstid, skulle diesel tanken fyldes op, vi havde 65 liter stående på dækket, og dem fik vi hældt på. Herefter trængte vi også til en påfyldning, det blev i form af et dejligt bad i cockpittet, med efterfølgende frokost.

Efter frokost lyder motoren til autopiloten pludselig lidt underligt, vi får kigget til den, prøver at styre lidt uden. Prøver igen at slå autopiloten til, men stadigvæk samme grimme lyd. Vi måtte konstatere at vi måtte sejle uden autopilot det næste døgn. Det blev en hård opgave, da vinden hen på eftermiddagen tiltog og bølgerne begyndte at komme fra alle retninger, der skal virkelig styres nu, specielt da vinden kom agten fra.

Nu blev det også svært at lave mad i kahytten, da der skulle steges kød, skulle man holde ved panden, så den ikke ryger på gulvet, og samtidig skal man også selv holde balancen, for ikke at ryge fra den ene side af kahytten til den anden side. Det er virkelig en kunst af format, når en 3- 4 meter bølge indhenter en agten fra og leger med båden som den er en prop på vandet.

Så skulle der spises dejlig mad i cockpittet, to fyldte tallerkner og - - - -  -  - hvem er blevet søsyg, kokken selv, øv øv , så kaptajnen måtte spise to portioner dejlig mad, ikke så dårlig endda, men hvor var det synd for kokken. Søsygen holdt hele natten og næste dag med.

Natten kom, og vi ventede på stjernerne og månen, men sorte skyer trak op hele horisonten rundt, og gemte alt det, der skulle lyse for os i natten. Det blev en mørk nat, hvor vi knap kunne se stævnen af skibet og med 8 knobs fart ud i mørket og de store bølger som dansede med båden, blev det en hård og lang nat. Vi havde sat ekstra fart på motoren for at nå havn tidligere næste dag. Bommen blev surret i styrbords side, da vi var bange for at bomme, så det var bare med at holde tungen lige i munden, for at holde kursen.

Ved 5 tiden om morgenen, begyndte det så små at lysne, så vi kunne se en horisont. Efterhånden nærmede vi os land, dog uden at kunne se det. Der lå mange fiskerbåde rundt omkring os, vi kunne se dem på vores kortplotter. Fiskerbådene vi så brugte næsten ikke lanterner, de havde en masse lys på dækket, vi kunne ikke se, om de havde fiskegrej ude, så vores trackspor på søkortet, har nogle gevaldige buer uden omkring dem. Det er ganske uforståeligt, at de ikke bruger lanterner på en mere korrekt måde, det ville kunne have hjulpet os, så vi kunne have set hvilken retning de sejlede i. Vi sejlede mindst 10 sømil ekstra, for at komme fri af dem. Ikke specielt sjovt i dette vejr.

Da morgenen gryede ved 7 – 8 tiden startede det med at blæse mere op, på et tidspunkt blæste det 18 m/sek. Og med motor og et reb i storsejlet, surfede vi med op til 10½ knob fart ned af de store bølger, py ……….. sikke en velkomst til det spanske. Solen kom frem, og klokken blev 11 og vi var i bugten ved LaCoruna. Sikke en dejlig fornemmelse, nu kunne vi snart få fast grund under fødderne. De ømme muskler og søsyge kunne få lov til at fortage sig. Alt blev pludselig skønt, med solen der varmede os dejligt, så vi smed hurtigt noget af alt vores varme tøj.

En kæmpe bedrift er vel overstået. We did it together!  Bare dejligt, efter alle de bekymringer vi trods alt havde om Biscayen og den luner. Vi havde forberedt os rigtig godt, og det er helt sikkert en god ting.

Vi mistede i løbet af natten VHF kontakten med Grå Gås, hvad det skyldtes, ved vi ikke rigtigt. Noget af skylden skyldes måske, at vi øgede farten og afstanden blev større.

Da vi ankom til marinaen i LaCoruna, fik vi en velfortjent frokost, og spulede meget af saltet af skibet .Fik sendt besked hjem til vores familier og venner , at vi var kommet over i god behold. Herefter var det bare til køjs, vi opdagede knap nok at vi faldt i søvn. Sov 4 timer i streg, da vi vågnede lå Grå Gås og puttede sig ved siden af os, dejligt at se dem igen. De var ankommet kl. 18.00.

Efter en god søvn, satte vi os i cockpittet og nød den skønne sol, den sydlandske stemning, krydret med de dejlige spanske dufte. Vi drog mod byen, og oplevede også her en hel fantastisk stemning, i de små gader med restauranter og et pulserende liv. Fik en velfortjent middag, siddende ved 22 tiden om aftenen, det var en af de første aftener hvor det var lunt og dejligt – i korte ærmer og bare ben. Skønt,skønt !

LaCoruna er en gælisk havneby i det nordvestlige Spanien. Byen har 243.349 indbyggere. Er en af de vigtigste havne i nord Spanien med eksport af landbrugs produkter og import af salt og kul.

Det var vores beretning over Biscayen, nu vil vi bruge nogle dage her i LaCoruna, en dejlig spændende by, der pulser af liv. Hyggelige små gader med skøn spansk stemning og dufte. Her skal nydes nogle spanske tapas, inden vi tager videre på vores færd.

Rejsebrev nr. 5 fra LaCoruna til Rio Guadiana – Ayamonte Spanien. Grænsen mellem Portugal og Spanien.

Fredag d.14.8.09 LaCoruna

Efter en tiltrængt god nats søvn, vågner vi op til en skøn solskinsmorgen ca. 25 grader. Dagen bliver brugt til oprydning, rengøring og tøjvask.

 Vi snakker lidt med Grå Gås, og bliver enige om, at de kan komme over til os om aftenen, tage deres eget kød med, så tænder vi op i grillen, og så kan vi hygge os sammen, snakke om vores Biscay overfart. Det blev en vældig hyggelig aften, med god rødvin og masser af snak. Jerry tror, at når han stiller sig op på kistebænken og basker med begge arme, kan han genne mågerne væk fra de andre broer, det lykkedes lidt men ­­­­­­- - - - - - - .

Lørdag d. 15.8.09 LaCoruna.

 Vi kontaktede Kyster Marine vedr. vores defekte autopilot. Han lovede at undersøge, hvordan vi kunne få den lavet, og ville ringe tilbage samme dag.

Om aftenen var vi en tur inde i byen sammen med Helene og Jerry, fra Grå Gås. Vi var inde på en slags folkeplads, med mange forskellige slags boder. Boder med mad, og andre der solgte ting og sager. Et af spisestederne serverede de udelukkende blæksprutter, som blev kogt hele i nogle store kar, efter de var kogt, blev de klippet i stykker, drysset med lidt krydderi og overhældt med olie, herefter blev de serveret med sugekopper og det hele. Ja bare lugten og udsende, gjorde at det havde man bestemt ikke lyst til !!!

Vi fandt en anden bod/spisested hvor vi fik en fire forskellige slags kød, lavet meget lokalt præget, hertil brød og det smagte bare godt. Herefter slentrede vi lidt rundt i byen, inden det gik hjemad til båden igen.

Søndag d. 16.8.09 LaCoruna.

Dagen startede meget diset, men lun. Over middag tog vi vores cykler, og cyklede ud til fyrtårnet Hercules, der ligger ude på en klippe. Herfra kan man se videre ned langs kysten af nord Spanien, og det er denne vej vi skal, når vi skal videre herfra. Vi cyklede videre ind mod byen og kom ind til bugten på den anden side af byen, her var der en lille sand strand, hvor folk solede sig og badede.

Om aftenen stod den på hjemme lavet pizza på vores Cob grill, og den var bare god.

Vi ringede til Kyster, han svarede ikke, og indtalte på hans tlf svarer og bad ham om at kontakte os som lovet. Han ringede senere og oplyste os om, at vi skulle finde en lokal Ray Marine forhandler her i Spanien.

Mandag d.17.8.09 LaCoruna. 

Det første vi gjorde, var at gå på havnekontoret, for at få deres hjælp til at ringe til den lokale Ray Marine forhandler. Pigen på kontoret var rigtig flink, og ville gerne ringe for os. Men men, der var ikke nogen der svarede, og pludselig kom hun i tanke om, at det var en slags helligdag, så derfor var kontoret lukket. Vi aftalte, at vi ville komme igen i morgen, og så ville hun hjælpe os igen. Bare ærgerligt, at vi må vente nok en dag.

Om eftermiddagen tog vi igen vores cykler og fik set lidt mere af den anden ende af byen. Byen er meget stor, og den er ikke beregnet til at cykle i, der er kun få  cykelstier, så det var på fortovet,  vi måtte cykle en del af tiden. Handlede lidt ind på vejen tilbage, købte to pakker rugbrød til fryseren.

Eftermiddagslur i cockpittet, oprydning og Holm forsøgte at den lave den stationære pc, som desværre er gået ned.

Tirsdag d. 18.8.09 LaCoruna

Om formiddagen tager Grå Gås af sted mod Camarinas. Efter en lille time kommer de tilbage, der var bare for tåget.

Om eftermiddagen har vi besøg af servicemontør fra Ray Marine. Motoren til autopiloten er gået i stykker. Montøren vil komme igen i morgen ved 17 tiden og lave den. Han har fået alle tekniske dataer med.

Vi var på bytur om aftenen, og fik tapas flere forskellige steder i byen. Det var bare rigtig hyggeligt.

Vi fik ikke skinke denne gang, men var inde et sted, hvor de atter hang i flere rækker ned fra loftet. Tog et billede af Holm og skinkerne !!!!!!

Onsdag d. 19.8.09 LaCoruna/Camarinas.

Har ikke kunnet komme på nettet i flere dage, vrøvl med pcen. Holm fik den lavet efter et par timers arbejde, py……….dejligt at vi kan komme på igen.

Vi snakker med servicemontøren over tlf. og han kan ikke lave den før i september, da reservedelene ikke kan skaffes frem.

Efter denne besked, kaster vi fortøjningerne og sætter kursen mod Camarias kl. 14.20.

Vi ankommer til bugten ved Camarinas kl. 20.45 og anker op på styrbordsside ved en lille landsby. Første gang for anker på turen, ju hu…….

Torsdag d. 20.8.09 Camarinas/ Muros.

Vågner op til regnvejr. Ved 11 tiden kommer solen frem. Vi afgår kl. 11.30 fra bugten, smutter en tur over på den anden side til Camarinas havn, for lige at se om Grå Gås skulle ligge der. Men ak fuglen var fløjet, og vi sætter kursen mod Muros.

Ankommer til Muros ved 16 tiden, ligger til ved en lille flydebro, hvor de fleste både er fiskerbåde. Byen ligger ved havnen og kravler op ad klippeskråningen. Dens ser indbydende og spændende ud, så vi glæder os til at se nærmere på byen. Men ak, sådan skulle det ikke være, vi fik besøg af havne sheriffen, og sikke en !!! Han havde sort slikket tilbagestrøgen pomade hår med lange slangekrøller bagi. Bar sorte solbriller, virkelig bare en don juan, (troede han ) Vi fik at vide, at vi ikke kunne ligge der, da vi fyldte for meget, så vi skulle gå ud for anker i bugten. Vi tiltuskede os dog en time, hvor vi surfede hurtig gennem byen og fik handlet lidt ind.

Tilbage til båden, og ud på ankerpladsen. Mange af bådene som lå på ankerpladsen, kunne vi genkende fra tidligere havne. Vi fik ankeret ud, og i anden omgang, satte det sig så fast, at vi var bekymret for, hvordan vi skulle få det op næste dag. Der blæste en halv pelikan hele aftenen og noget af natten inde fra land, så kæden var bare stram.

Fredag d. 21.8.08 Bugten ved Muros/Vigo.

Afgang fra bugten kl. 8.50. Vi fik ankeret op, men med besvær, med forskellige effekter fra fiskernes efterladenskaber. Vi sejler ned langs kysten, med flere bugter og øer, mod byen Vigo. Klipperne har mange forskellige formationer, og kan ligne lige fra skønne kvinder, løvefødder ja selv en fantastisk flot dinosaurus kom frem, da vi om styrbord havde øen, Islas de Cies, og ret fremme den kæmpe bugt/ flodudmunding Ria de Vigo. Vi ankom til Vigo i højt solskin og blev budt velkommen af havnemesteren ved dieseltanken. Ankomst kl. 14.50.

Vi blev henvist til en flydebro, som lå lige midt i byen med strøm og vand på. Havnepenge 25.90 euro for en nat.

Vi fik travet byen godt igennem, specielt den gamle bydel og fandt et sted at spise.

Gik forholdsvis tidlig til køjs, vi var bare brugte, men en flot og skøn oplevelse.

Lørdag d. 22.8.09 Vigo/ anker op i bugten.

Vågnede op til nok en dag med flot vejr. Var på travetur – indkøbstur, delte en portion kylling paella, smagte dejligt. Lige ved siden af hvor vi spiste, var der en hel delvis overdækket gade, hvor de lokale var ude for at spiste, de spiste østers og mange andre skaldyr og fisk. Et flot skue, men østernes fik de nu lov at beholde for sig selv.

Vi letter mod kurs mod bugten kl. 15.45 og ca. en time efter er vi i bugten (den nordlige) lige indenfor C.Del.Home fyret, hvor vi dropper ankeret på 7 meter vand, tæt på de stejle klippe skråninger, og hvor var det dog flot.  Der ligger rigtig mange både for anker, men i løbet af aftenen sejler de alle mod Vigo ,og til sidst var kun få både tilbage. Der blev forsøgt lidt fiskeri, dog uden gevinst.

Søndag d. 23.8.09 bugten Vigo/ Viana do Castelo, Portugal.

Vi afgår fra ankerpladsen kl. 8.50. Efter en lille times sejlads, skimter vi en sejlbåd, som viser sig at være Grå Gås. De har ligget for anker ved vores dinosarus ø. Vi ankom til Viana do Castelo kl. 14.30 og så er vi kommet til Portugal. Byen ligger op af en flod, og da vi skulle ind til havnen var der en svingebro, der lige skal åbnes, og vi fik en af de bedste pladser i havnen, med udsigt ud til floden og byen. Blev budt velkommen af en meget flink havnemester, der talte godt engelsk. Vi blev indklareret, med skibspapirer med og pas og det hele. Her er bureaukratiet større end vi har mødt andre steder på vores rejse. Der skal udfyldes flere formularer og underskrives flere steder. Men der var også en fin service, vi fik en vejrrapport på dansk, og et bykort, hvor han indtegnede forskellige lokaliteter og fortalte os, at der om aftenen skulle der være stort optog i byen og fyrværkeri til midnat. Det var den sidste dag af flere fest dage, som i gammel tid var en stor religiøs fest, men nu var det blevet til mere fest og farver.

Vi tog en lille byvandring, og byen var en rigtig spændende gammel portugisisk by, med masser af monumenter, kirker og skønne pladser, hvor der allerede var gang i musikken. Der blev slået på stortrommer, så det rungede godt i mellemgulvet. Portugiserne er meget venlige og de taler godt engelsk. Det er et andet folkefærd end spaniolerne, de virker som om deres levestandard er lavere end spaniolernes. De fleste byboere i dag, har deres ophav fra landbruget.

Om aftenen var vi i byen sammen med besætningen fra Grå Gås, Jerry og Helene. Vi skulle se optog, og fandt en perfekt plads i hovedgaden, hvor optoget skulle foregå. Det blev en oplevelse uden lige. Der var mange grupper der spillede på trommer, og  det var ikke bare en tromme, nej det var hele orkestre der spillede på trommer i forskellige størrelser, så højt at man blev nødt til at holde sig for ørerne, men det det lød fantastisk godt. Og det ene orkester skulle bare overgå det andet. Der var også lange optog af folk i folkedragter og egnsdragter, det var et flot skue. Det skulle symbolisere livet i Portugal.

Efter at optoget sluttede, gik vi alle tilbage til Sanro. Vi fik dejlig tapas, vin og champagne, og ved midnatstid startede det mest flotte og fantastiske fyrværkeri uden på floden. Det var et festfyrværkeri, hvor Tivoli i København blegnede ved siden af. Fyrværkeriet blev ved i godt en halv time.  

Havnepenge 26.54 euro.

Mandag d. 24.8.09 Viana do Castelo / Leixöes.

Vi stod tidligt op, og satte kl. 8.30 (Portugisisk tid) kursen ned ad floden mod havneudmundingen, da vi kunne se, at den tætte tåge var lettet og vi kunne se molehovedet. Da vi var næsten dernede, kom tågen drivende ind over os, så er det godt med et kompas og kortplotter. Vi kunne knap se stævnen af båden, vi fik hurtig fat i vores tågehorn, på med navigationslys og vendte skuden 180 grader. Nu var det med at finde de bøjer, vi var sejlet forbi for fem minutter siden, bare i omvendt rækkefølge, og modsat side af skibet. Vi kom tilbage til ventebroen ved havnen, der var en meget stærk strøm. Nu blev der tid til at handle lidt ind, mens vi ventede på at tågen skulle lette, frisk brød er jo altid dejligt. Og brødet i Portugal er virkelig godt. Kl. 9.50 forsøgte vi igen, da vi fornemmede at tågen var i aftagende. Denne gang kom vi ud af havneudmundingen, men så var tågen der bare igen. Vi fulgtes med Grå Gås, men de var forsvundet i tågen for os. Vi satte kursen direkte vest mod Amerika, men efter nogle mil var tågen der stadig. Vi lagde en mere sydlig kurs, fik lidt ekstra tøj på, da tågen gjorde os drivvåde. Nu var det bare med at holde udkig efter andre både og fiskeflag, og der blev truttet i tågehornet ind i mellem. Sådan gik turen halvvejs til Leixöes, men pludselig lettede tågen, bare skønt, og vi kunne melde over VHF en til Grå Gås, da vi vidste at de lå længere tilbage, at tågen var lettet fuldstændigt længere fremme, den melding blev de rigtig glade for, for hvor er det anstrengende, at skulle stå og stirre ud i tågen.

Vi ankom til Leixöes kl. 15.20.

Byen er en slags forstad til Porto, med megen industri og kæmpe havne areal, der strækker sig op ad floden til byen Porto. Havnen virkede meget nedslidt og omgivelserne var der ikke meget hygge ved.

Resten af dagen blev brugt til rengøring og oprydning på båden.

Havnepenge 22.72 euro.

Tirsdag d. 25.8.09 Leixöes.

Vi startede dagen med indkøbstur. Vi havde på forhånd aftalt med Iris og Alli fra Tyskland, at de skulle komme på besøg i dag, da de var på ferie i dette område i en autocamper.

De ankom ved frokost tid og vi fik en dejlig frokost og hyggesnak.Det blev til en kort men hyggelig visit, de skulle videre syd på og måske forbi Rikke og Steven i Spanien. Vi skulle også videre, så vi tog bussen ind til den gamle by Porto. Det gik over stok og sten med bussen ind til centrum, tog en god time derind. Porto er en spændende og malerisk by, specielt den gamle bydel, som skråner stærkt ned til floden., som der er blevet fragtet portvin på i århundrede. Mange af bygningerne er forfaldne og fraflyttede, men byen er sat på FN`s liste over bevaringsværdige byer. Vi fik gået rigtig meget, både op og ned og ud og hen, og da aftenen kom og vi skulle med bussen hjem, var vi så trætte, at vi næsten ikke kunne gå mere. Men vi da fik smagt på portvinen, som var rigtig god.

Da vi kom tilbage til vores by, havde vi bestemt os for, at vi ville ud og spise, Holm ville smage sardiner. Det fik han også, (smagte spændende og godt), men han vil vist ikke have dem, de næste par dage !!!

 Da vi godt mætte og trætte nåede hjem til båden, stod der to små flasker portvin fra Jerry og Helene Grå Gås.      

Onsdag d. 26.8.09 Leixöes/ Figueira da Foz

 Afgang fra Leixöes kl. 9.30. Solskin, men køligt på havet, der blev brugt både handsker og hue. Langs kysten er mange lange strækninger med strand, men hvor der ikke er et menneske at se.

På vores tur, så vi en mærkelig skabning til en fisk, vi vil nærmest kalde den en klump fisk. Den er på størrelse med én halv sofabord, oval og usymmetrisk, med en rygfinne som en haj der ligger og dasker i vandoverfladen. Den går ned på store dybder, for at spise, og når den bliver kold, går den op og ligger sig i vandoverfladen for at varme sig. Efter hvad vi har hørt skulle, den også være giftig – en mystisk fisk. Vi tog farten af båden og sejlede et par gange omkring, for at kigge godt på den. Fik også taget et par billeder af den.

Ankommer til Figueira do Foz  kl. 18.20. Sejlet ca 70 sømil.

Tanket diesel 94 liter – 99 euro.    

Havnepenge 30,26 euro.

Om aftenen hyggede vi os sammen med Jerry og Helene i Grå Gås, en god snak og rødvin.

Torsdag d. 27.8.09  Figueira da Foz / Nazare.

Vi skulle lige have handlet lidt ind, inden vi satte kursen mod Nazare. Vi havde fået at vide, at der skulle være et stort marked, hvor de solgte alt fra madvarer til tøj. Vi fandt det hurtigt – og sikke et marked. Der var et kæmpe marked med kød, fisk, frugt, brød og tøj i lange rækker. Varerne så indbydende ud, så vi fik købt brød, frugt.

Kl. 10.30 stod vi ud af havnen med kurs mod Nazare. Vi startede ud i flot solskinsvejr, men halvvejs blev det bare tåget ----- ikke specielt rart at sejle i. Da vi nærmede os Nazare, dukkede der en fiskerbåd op i tågen, så vi satte hurtig fuld speed på og fulgte efter den. Lige pludselig dukkede kysten og byen op, og vi var ved havneindsejlingen i dejligt solskin  --------- py. Ankomst kl. 15.45 til Nazare. Vi fik en modtagelse af en ældre engelsk herre, som lignede Skipper Skræk. Han dirigerede rundt med os på en hyggelig måde, han vidste lige hvordan skibe skal ligge til og fortøjer. Han var tilfreds og vi blev godt fortøjet. Da vi havde fortøjet, ankom der en officiel person i en hvid skjorte, med blanketter i hånden, og spurgte til hvad båden hed, nationalitet, hvor mange personer ombord, hvor vi kom fra, og hvor vi var på vej hen. Så fortalte havnemesteren, at vi nu skulle møde op hans kontor, medbringende pas og skibspapirer. Som sagt så gjort, så vi valsede op på hans kontor, mødte en flink portugiser, også i hvid skjorte. Da vi så igen havde fået udfyldt forskellige papirer, blev vi henvist til toldkontoret som lå på 1 sal. Vi protesterede, at vi havde mødt tolderen (ham i den hvide skjorte) men ak, det var ikke nok, vi skulle møde en i en brun skjorte. Da vi så kom på 1 sal, viste det sig, han havde en blå skjorte på, og pistol i bæltet, men ok, det var den rigtige mand, og igen skulle der udfyldes papirer. Sådan har det stort set været i alle portugisiske havne, men det er meget flinke og venlige, og taler rimeligt engelsk.

   Vi brugte aftenen til at få ajourført vores dagbog, vi var kommet alt for langt bagefter, dejligt at få det gjort. Ved midnatstid gik vi op over på fiskeaktionen, for at se fiskekutteren der lige var kommet ind og deres fangst.

Om aftenen begyndte det at blæse godt op.

Log 4939

Fredag d. 28.8.09 Nazare.

Det blæste stadigvæk godt, så det blev til en overligger dag i Nazare. Efter morgenmaden tog vi den lokale bus ind til byen. Bussen standsede lige ved siden af et stort indendørs marked. Det var igen stort og flot, med alle mulige friske varer. Herefter gik vi lidt rundt i byen, inden vi tog en kabeltrukket sporvogn, der førte os op til den øvre del af byen, som lå højt højt oppe. Det var den gamle del af Nazare, der lå heroppe. Heroppe var der en fantastisk flot udsigt over byen, stranden og havet Vi købte strikkede sokker (lignede Gozo sokker). Da vi skulle ned igen, tog vi trapperne, der var rigtig mange, og de var glatte af mange års slid, men igen havde vi en fantastisk udsigt hele vejen ned.

Vi slentrede igen lidt rundt i byen og fandt et lille hyggeligt sted i en af sidegaderne, hvor vi spiste frokost.

Sidst på eftermiddagen tog vi bussen tilbage til båden, nu var der tid til en eftermiddagslur. Ved 17.30 tiden kom Jerry og spurgte om vi ville være med til at grille på havnen om aftenen. Det ville vi gerne og kl. 18.30 mødtes vi på havnekanten, hvor de havde tændt op i grillen, vi hyggede os med dejlig grillmad og vin. Sluttede aftenen af i vores båd, med en irsk kaffe og fællessang fra FM´s klubsangbog. En hyggelig aften.

Lørdag d. 29.8.09 Nazare/ Peniche.

En flot solskins morgen og lunt i vejret. Vinden var taget godt af, så efter et morgen bad, og betaling af havnepenge, på et helt tredje kontor, det var jo weekend, så de andre havde lukket, var vi klar til at stikke af kl. 9.45. mod Peniche. En lille tur på godt 20 sømil.

Havnen i Nazare ligger godt beskyttet af store moler, men da vi gik ud igennem det sidste havnebassin, kunne vi godt mærke dønningerne, komme rullende ind mod os, som en vestkyst havn med pålandsvinds. Jo længere vi kom ud, jo større blev dønningerne, vi forsøgte at stikke godt til havs, for at få dønningerne til at blive mindre, men de blev bare større og større, Nogen gange var vi fuldstændig væk i en bølgedal, andre gange var vi bare helt oppe på toppen af bølgerne, og her havde vi en fantastisk god udsigt til alle fiskeflagene, og dem var der mange af, så vi sejlede slalom for at undgå at sejle for tæt på dem. Det blev en meget urolig sejlads, som først sluttede da vi rundede forbjerget ved Peniche, så dejligt, at vi ikke skulle sejle så mange timer, i de urolige bølger.

Ankomst til Peniche kl. 13.10. her i havnen ligger vi langskibs langs en stor flydebro, og uden på hinanden, 2 – 3 både, vi har Grå Gås på ydersiden. Det blev ikke til morgenmad under turen, så det blev til en dejlig brunch i solskin i cockpittet. Herefter en middagslur, og bytur med indkøb i et supermarked (velassorteret).

Log 4966 

Havnepenge – o kroner indtil videre, da havnekontoret havde lukket om lørdagen.

Søndag d. 30.8.09 Peniche/ Oeiras

Da vi vågnede er Jerry og Helene smuttet, om det var fordi de ville undgå havnefogden, eller om det var fordi de sejler langsommere end os, det lader vi stå i det uvisse.

Vi startede på at gøre skibsklar, så kom der en der lignede en havnemester, han gik og skrev navnene op på alle bådene, de plejede de at gøre, da han kom til vores båd, spurgte Holm hvem han var, han var havnefatter, og vi skulle komme på hans kontor, for at betale og udfylde papirer igen.

I går ved ankomst var tolderen forbi, og var ombord få at skrive tolddokumenter og se pas, det sker også i hver havn. Han fortalte at i weekenden var der ingen havnefatter, ja-------- og da nu at tolderen havde flere vinkler på skulderen, valgte vi denne morgen, da havnefatter var gået, at gøre skibsklar og stak til søs mod Oeiras. Spændende om nu havnefatter ville sætte alt i bevægelse, for at få pengene kradset ind.(det skete dog ikke)

Det blev igen en dag med tåge fra starten, det har vi efterhånden vænnet os til, lidt anstrengende men skønt når det letter ude på havet.

Kl. 13.00 havde Sanro sejlet 5000 sømil i hele dens levetid.

Vi rundede Cabo da Roca  og senere Cabo Raso, som er det vestligste punkt på det europæiske fastland, sejlede vi nu næsten øst, i retning mod byen Lissabon, som på portugisisk hedder Lisboa. Byen ligger op af floden Rio Tejo.

Vi ankommer til Oeiras kl 15.50.  Tanket diesel, gik på havnekontoret for at blive registreret og få at vide, hvor vi skulle ligge. Da vi får prisen for en overnatning, må vi bare sige py…… det er den dyreste havn vi har ligget i end til dato. Pris 43 euro.  

 Om aftenen tager vi toget ind til Lissabon., det tager ca. en halv time. Og koster for 2 personer 6 euro retur. Det vart bare billigt. Lissabon er en storby, men ikke på samme måde som Porto, her er bygningerne nyere, og det skyldtes, at der for mange år siden var et stort jordskælv, som lagde byens centrum i ruiner. På det tidspunkt, da den skulle genopbygges var der en arkitekt der fik opgaven, at lave en masterplan på genopbygningen. Dette er medvirkende til at byen hænger mere sammen og er bygget op i vinkelrette gader, med de krumninger, der nu er nødvendige med de stejle skråninger ned til floden.

Vi fik gået nogle gode ture op og ned, og sluttede af på en strøggade, med en skål tunsalat og en baugette. Da vi nu sad her i varmen ( første aften der var varmt, rigtig sommervarmt, ca. 25 grader kl 22.00 ) og spiste, kom der et par af byens socaile tabere, og satte sig ved de borde der var forladt, og begyndte at spise de efterladte rester med deres bare næver. Vel ok ………….. Holm kan jo ikke lide at der bliver levnet !!!!!

Det var hvad vi fik set af Lissabon denne gang, ærgerligt at vi ikke kunne bruge mere tid, men med de havnepriser, var det bare sådan denne gang.

Log 5020

Motortimer 777

Havnepenge 43 euro

Tanket diesel 83 l – Pris 88,97 euro.

Mandag d. 31.8.09 Oeiras / Sesimbra.

Vi sejler fra Oeiras kl. 11.25, det er stadig varmt og høj solskin. Nu går det direkte sydover, hvor vi skal runde Cabo Espichel  for at komme til Sesimbra. Efter nogen tid kom tågen atter imod os, det var så tåget, at da vi rundede det 26 meter (over havet) høje fyrtårn, kunne vi kun se skyggen af bjerget. Vi sejlede på kompas og kortplotter ind i bugten, hvor vi stoppede båden og forsøgte at fiske lidt.( dog uden held – ingen fisk til aftensmaden) Vi drev for storsejl, men da vinden tog til, pakkede vi det hele sammen og sejlede ind til havnen. Vi fik fortøjet i havnen Sesimbra, kort tid efter talte vi med en nordmand, som kom lige fra havnekontoret, og han fortalte at prisen var 37 euro. Vi valgte lige at vaske vores tøj, der havde stået og skvulpet i cockpittet, fyldte tanken op med vand og smuttede ud i bugten, her havde Grå Gås også valgt at ligge for anker lige nede for byen. ( py det blæste godt, da vi skulle fra kajen, godt at nordmanden lige kunne skubbe fra).

Tågen var lettet, men havet var lidt uroligt, så vi blev vugget godt de første par timer vi lå der, men skøn var udsigten og solnedgangen, indtil vi måtte fortrække til kahytten, da vi blev invaderet af tusindvis af flyvetissemyrer. Vi kunne ikke li dem, men fiskene i vandet var glade for dem.

Log 5046

Tirsdag d. 1.9.09 Bugten ved Sesimbra /Sines

Vi tog af sted fra bugten kl. 8.25, det var en overskyet morgen. Det er let at stikke af fra en ankerplads, ingen fortøjninger og ingen fendere, der skal på plads. Vi skråner tværs over bugten mod Cabo de Sines. Her møder vi en flok delfiner, som er på jagt efter føde, de slår en smut forbi båden, leger lidt med os i kort tid, og forsætter derefter deres jagen.

Vi ankommer til bugten ved Sines, her et kæmpe havneanlæg, med store moler ud i bugten, der ligger fragtbåde for anker i bugten, som venter på at komme ind med deres last. Vi forsætter ind i det store havnebassin, hvor vi er fri af dønningerne, får taget sejlet ned og processen der gentager sig gang på gang, fendere ud og fortøjninger på, ikke at forglemmer vores sorte fortøjning midtskibs (springet), der er let specielt hernede, det er nemlig, det første man fortøjer med, derefter agter og fortøjning, her ved flyde broerne med vinger. Vi har jo stadigvæk tidevand (men kun ca. 3 meter her i området).

Ankomsten til Sines havn kl. 13.20. Til bagbord er pladsen beregnet til små fiskejoller, midtfor mod stranden er det ankerliggere, langtussejlere som os, og til styrbord ligger lystbåde havnen med dens faciliteter.

Vi fik et dejligt cockpit bad, pakkede rygsækken, og gik mod byen, for at finde et supermarkado. Der blev handlet ind, og til sidst skulle vi også finde en bager, og købe det dejlige portugisiske brød.

Vi fandt også en bager, købte brød, så bare dejligt ud, men denne gang blev i meget skuffede, for første gang var det en gang papbrød. Alligevel skulle der gnaves lidt af det på hjemturen, vi havde et lille pitstop ved en bar med en skøn udsigt over byen og bugten højt oppe, og fik lidt læskende til ganen. Vi bestemte, at vi ville op og se byen om aftenen, og nyde stemningen, udsigten over den store bugt.

Nu hvor vi sad i cockpittet, og nød vores dejlige mad med saute panden på bordet og et glas rødvin,

blev det banket på skibe, og det var Eva og Jan fra båden S/Y Mette Wuns fra Ålborg, som vi havde mødt første gang i La Coruna. De kom lige og hilste på i deres gummibåd, da vi lige var ankommet fra Biscayen. De fortalte nu, at da de så os første gang, så vi noget trætte ud, ja hvem kan forstå det ????

Det blev til en masse snak i cockpittet, så der blev ingen aftentur, men rigtig hyggeligt var det. De var også på vej til Middelhavet og havde afsat 1 år.

Log 5084

Havnepenge 26 euro

Onsdag d. 2.9.09 Sines / bugten ved Cabo de Sáo Vicente.   

Vi afgår kl. 7.55. forinden får vi sagt farvel til Grå Gås, de vil blive et par dage i Sines, lidt underligt at forlade dem, da vi har fulgtes ad i mange dage. Vi kom af sted med 25 minutters forsinkelse, vi havde aftalt afgang kl. 7.30,men det går vel også an på denne store sørejse. Vi stiler ud mod det store hav med 62 sømil foran os. Vi har en vind kommende fra nord, til at starte med var der ingen dønninger, men de kom, da vi kom fri af Caboet.  Det blev en skøn motor sejl, sejlads, hvor vi fik set delfiner af to gange.

Først var det en mindre flok af kæmpe delfiner 2½ - 3 meter lange, næsten sorte. Det startede med at vi så dem foran for tværs, så et par stykker springe højt i luften og slå med halen, ca. en halv sømil ude. Hurtigt kom de nærmere til båden, og her legede de med os, ind under båden,ved siden af, foran og bagved, ja de var alle steder, og pludselig var de væk igen. Vi stod tilbage, helt høje af denne skønne oplevelse, de er virkelig havet kæledyr og et fryd for øjet. Vi fotograferede alt hvad vi kunne, men de er så hurtige, at de er svære at få ordentligt med i kassen, og digitalt kamera er for langsomt.

Vi skulle bare sejle nogle timer, så var der en flok igen, så stor, at vi ikke kunne tælle dem. De var mindre og lignede nogle rigtige Flippere. De legede igen med os i lang tid og det var igen en super oplevelse, selvom vi sejlede 7 – 9 mil kom de drønende op langs båden, og vupti var de under båden, og på den anden side og bare flot flot igen igen.

Før vi runder Caboet blæser vinden kraftig op fra nord, og vi forventede, at det ville aftage, når vi havde rundet hjørnet og skulle sejle øst på igen. Det gjorde det bare ikke. Vi fandt ankerpladsen lige indenfor Caboet, hvor vi stævnede op mod en lille bitte strand med et gammelt portugisisk bygningsværk, højt oppe på klippen (nok ca. mindst to gange mastehøjden, ca. 35 meter ).

Her kastede vi anker, på ca 10 meter vand, mens vinden peb omkring os. Vi måtte afgive 40 meter ankerkæde for at føle os sikker her. Når båden girede for vinden ud til styrbord eller bagbord, hældede båden helt når ankerkæden strammede op, og den dansede tilbage igen, men vi følte ankeret holdt godt.

Månen kom frem og lyste klipperne op, og vandet blev sølv glitret i måneskinnet, et betagende skue med de store klipper på hver sin side af båden. Vi lagde vores store fender ud på siden af båden, den kunne vel tage lidt af, hvis noget skulle gå galt, men i virkeligheden ville det nok ikke hjælpe så meget.

Så var det godnat, men vi var oppe nogle gange i løbet af natten for at tjekke alt – alt var ok.

Log 5146.      

Torsdag d. 3.9.09 Bugten ved Cabo De Sào Vicente / Albuferio

Da vi vågnede, ligger tågen tykt i bugten, fyret ude på Caboet var dækket af tåge. Men da kl. var 9.30 havde det lettet så meget, at vi kunne tage af sted. Vi satte kursen mod Albuferio. Vi sejlede af sted mod øst, med en halv vind fra nord, med alle kludene sat og loggede max fart. Dejligt, dejligt at blive fri fra motorens knurren !!. + at det gør pungen lettere hver gang den kører, men den har gjort det godt. Nu kunne vi mærke, at vi var kommet længere syd  og øst på, vi kunne smide kludene og få sol på andet end kun håndled og næsetippen. Vi havde nok regnet med, at varmen ville være kommet før, men det kolde Atlanterhavet gør vinden kold, så vi til tider har måttet sejle med hue og vanter på. I dag skulle vi også få delfiner at se, men de kom dog ikke så tæt på båden denne gang.

Vi ankommer til Albuferio kl. 15.05. Indsejlingen til havnen er noget specielt, den har en forhavn til småbåde, fiskeri, og en kanal ind til inderhavnen, bag ved klipperne, og her ligger lystbåde havnen.

Havnen ligger lidt uden for den gamle bydel, det ser rimeligt nyt ud det hele. Der ligger en række feriebygninger i flere etager på havnefronten, De ligner Anders And huse, malet i pastel farver, med balkoner og afsatser.

Om aftenen bliver det til en lang gåtur over bjerget ind til den gamle bydel. Her er der bare fest og farver, det er et rigtig typisk feriemål vi er kommet til.  Det vrimler med mennesker i gaderne, og der er et livligt liv over alt. Uden alle turisterne ville byen havde været rigtig attraktivt, men med stive turister ( mange englændere ) pynter det ikke lige frem. Vi mødte også et par danskere, der fortalt, at de var ude og lede efter Cliff Richards tidligere hus. De havde også været ude og se en vingård som han ejer, og den ligger ca. 15 kilometer fra byen.

Det blev til mange skridt op og ned af gaderne, sent på aftenen fandt vi et dejligt madsted, og fik en dejlig middag. Herefter gik det hjem til Sanro.

Log 5185

Tanket diesel 86 l Pris 91 euro

Havnepenge 35.66 euro.

Fredag d. 4.9.09 Albuferio / bugten ved Faro /Olhao.

Vi havde ikke så mange timer til næste havn, så der blev nusset lidt rundt. Fik lavet olietjek og renset søvandsfilter.

Vi afgår kl. 12.15 mod Faro /Olhao bugten som er et kæmpe lavvandes område, der ligger på et stort næs. Igen en varm dag hvor vi fik sol på kroppen. I dag skulle vi også se delfiner, men igen på afstand øv øv . Vi anker op i bugten kl. 16.00, her ligger der også mange andre både for anker af forskellig nationalitet. Ydersiden af bugten er faktisk en ø, der er udsejling til Atlanterhavet i begge ender, men den østlige ende er kun for både med ringe dybgang. Så vidt vi kunne s, er de fleste beboere på øen fiskere, ser lidt fattigt ud, men lige der hvor vi ligger, er der bygget noget nyt, med nyere huse. Der er en livlig trafik med bådtaxaer til og fra fastlandet. De drøner af sted først foran og så bagved ved os, med brummede kæmpe udenbords motorer og vi får lidt søgang. Vi ligger dog dejligt midt i et smørhul, og euroen bliver i lommen, ikke så dårligt endda. Der er en masse fisk der svømmer omkring båden, og smasker på skroget, man skulle tro de levede af bundmaling, vi ved endnu ikke, hvordan bunden ser ud nu, vandet er for koldt til Holm !!

Aftenen blev en lun aften, hvor vi kunne nyde det i cockpittet med en skøn solnedgang og sommertøjet på. Månen stod op, da solen gik ned, som gjorde aftenen endnu skønnere, vi kunne se de andre både i silhuetter, andre lyst helt op af månen.

Dejligt at vi havde fået monteret vores nye diode anker lanterne, som næsten ikke bruger strøm.

Log 5210

Lørdag d. 5.9.09 Bugen ved Faro / Alhao / Villa Real De Santo António / Ayamonte.

Rio Guadiana, floden der er grænsen mellem  Portugal og Spanien.

Afgang kl. 9.30 Efter morgenmad i varmen i cockpittet. Igen en sejlads med varme og sol på kroppen. Vi nyder sejladsen, og da det det kun er en lille tur vi skal foretage i dag, stopper vi op undervejs og fisker lidt, men igen uden fisk på snøren, kun et enkelt bundbid, på 19 meter vand.

Men så skulle der jo heller ikke renses fisk.!!!

Vi ankommer til havnen ved Villa Real De Santo António den sidste portugisiske havn for denne gang. Der var meget strøm op af floden, ca. 2 sømils medstrøm, så da vi skulle sejle ind i havneindsejlingen, var det bare med at holde tungen lige i munden, fuld knald på, men vi kom ind, men strømmen løb også inde i havnen. Vi fik båden vendt op i mod strømmen, sejlede langsom op til en bro og gjorde fast. Alt klappede som det skulle. Men --------------- så var der jo lige ham den portugisiske havnefatter, der kom susende. Han så rasende og absolut ikke venlig ud. På engelsk, portugisisk og tegnsprog, gjorde han os opmærksom på, at vi ikke havde kaldt havnen, og anmodet om at måtte sejle ind, det havde vi nok glemt, også denne gang, vi havde faktisk aldrig gjort det, og vi havde aldrig før haft problemer med det. Jammen regler er jo nok til, for at de skal overholdes, så selv om vi havde fortøjet, med agter og fortøjning, to spring og ekstra fender ud mod flydebroen, blev vi gjort opmærksom på, at vi straks skulle forlade havnen, sejle udenfor, kalde ham over VHf en, bede om tilladelse, til at sejle ind igen. Vi skyndte os alt det vi kunne, sendte ham en venlig tanke, eller hvad det nu var !!!! Sejlede udenfor, tog det portugisiske gæsteflag ned, og hejsede det spanske op, vi skulle ikke ind til den idiot mere, ville ellers gerne have taget afsked med det portugisiske, som vi havde vi havde været meget glade for. Vi gik nu til den modsatte flodbred, en halv mil længere op af floden, hvor vi kastede anker næsten udenfor den spanske havn, i den strømfyldte flod.

Vi kunne ikke komme ind i havnen, da der skulle være en svømme konkurrence mellem den portugisiske by og spanske by, tværs over floden, og der var udlagt bøjer og spærringer. Så vi lå her på førsteparket og kunne følge med i det hele. Noget af en svømmetur de var på, godt at strømmen var med dem.

Ved 18 tiden fik vi lov til at komme ind i havnen. Fik handlet ind og fik et tiltrængt bad i cockpittet. Spiste en dejlig Tapas middag, og tog derefter en tur ud for at kigge på byen. Vi havde også lavet en lille beretning til Holms familie avis, men på grund af Fiesta i byen, var internet cafeen lukket. Så vi fik kigget lidt på byen og gøjlet og boderne, der var ved industrihavnen.

Byen er en meget hyggelig by med små torve og gader, hvor mange af restauranterne er flyttet ud på gaden, og de lokale + enkelte turister sidder og spiser deres sene aftensmad. Vi er jo nu kommet tilbage fra den portugisiske tid til spansk tid. En time frem til dansk tid igen

Log 5243.

Dette var Rejsebrevet for denne gang. Vi sidder her og sveder i varmen, og skal nu op på en internetcafe for at få den sendt, da der ikke her er mulighed for komme på nettet.

Rejsebrev nr. 6 fra Ayamonte grænsebyen ved Portugal til Altea Spanien.

Søndag d. 6.9.09 Ayamonte.

Vi vågner op til en rigtig varm dag ca. 30 grader. Vi bruger dagen til at få ført vores dagbog op til dato, og få lavet Rejsebrev nr. 5.

Om eftermiddagen står den på klipning i cockpittet, Holm skal have sommer hår.

Sidst på dagen får vi kigget lidt mere på byen, der er en meget flot kirke, mange hyggelige små torve rundt omkring i byen, og der er ikke mange udenlandske turister.

Om aftenen er vi ude og spise, vi sidder på et lille torv foran den smukt belyste kirke, et rigtig stemnings sted. Selv om klokken er mange, løber spaniers børn rundt og leger, hvor de på dette tidspunkt, for længst ville ligge i deres seng og sove i Danmark. Ja ja verden er anderledes hernede.

Mandag d. 7.9. Ayamonte / Mazagon ved floden Rio Odiel og Rio Tinto, for anker i bugten.

I dag skal vi have afsendt vores Rejsebrev nr. 5. Netcafen er endelig lukket op, så vi er der på klokkeslettet, og får det sendt af sted. Får også læst mail fra familie og venner derhjemme, dejligt når der er nyt der hjemmefra.

Kl. 13.30 sætter vi kursen mod Mazagon. Der var ikke megen vind, og en times tid før vi var fremme, skulle vi lige se, om vi kunne fange en fisk til aftensmaden - - men ak ak ,det har vi åbenbart ikke held med. Vi ankommer ca. ved 20 tiden, og vælger at anker op i bugen, da vi vil tidlig af sted næste dag. Vi ligger tæt op af stranden, folk solbader og hygger sig, så vi har rigtig noget at se på. Området virker meget lokalt,  der er en stor skrænt ned til vandet, oppe på toppen ligger deres boliger store som små, gemt imellem nogle flotte træer, som vi døbte til skyggetræer.

Hen på aftenen begynder det at blæse lidt op, strøm og vind går i modsat retning, så båden vender sig på tværs i bølgerne, vi ligger et paraplyanker ud, for at holde retning imod bølgerne, så vi ikke ruller så meget. Vinder øger i løbet af natten, det bliver noget uroligt, er oppe x flere om natten, for at se om alt er ok. Der bliver ikke sovet meget denne nat.

Log 5281

Motortimer 812

Tirsdag d. 8.9.09 Bugten ved El Mazagon / Rota

Efter en noget urolig nat, stikker vi af om morgenen kl. 9.00. Vi vil til Chipiona.

Vi sejler derud mod Chipiona, som ligger på et næs. Vinder øger op af dagen, det har den gjort så mange gange før, og efter en time eller to, plejer den at aftage igen. Det passer også meget godt efter vores vejrmelding. Et par mil før Chipiona, bestemmer vi os for at sejle videre til byen Rota, der ligger ca. 8 sømil længere sydpå i den nordlige del af Cadis bugten.

Men vinden, øger og øger, og vi har den lige i snuden, og den aftagning, som vi ventede kom bare ikke. Bølgerne blev større og større, og der blev virkelig banket pæle, selvom vi virkelig forsøgte, at sejle på bølgerne og undgå de store huller. Aldrig har vi fået så store skyller ind over cockpittet, og styrmanden blev våd fra top til tå. Vindstyrken når på et tidspunkt op på 19 sekm. py ……. på Atlanterhavet, bølgerne kom helt fra Afrika. Vi når ind til havneindsejlingen, og for at det ikke skulle være løgn, kommer der en passager båd, der syntes at han skulle i havn før os, så må vi lige vende rundt, i hans hækbølge, som gjorde søerne dobbelt så høje, men pyt, nu var det bare for fuld hammer ind i havnebassinet. Her var der stadig stærk vind, men vandet var fladt – dejligt. Vi følte os lidt tummelumske, og ør i hovedet efter al den blæst. Vi ankom til Rota havn kl. 16.30.

Dejlig at ligge med syv fortøjninger til land, så ligger båden næsten stille. Båden bliver spulet fra top til tå, den er bare saltet til efter turen.

Senere på aftenen ankom den danske stål båd ”Grand Danois”, vi hjalp ham på plads, da han ville bakke ind, lagde båden sig på tværs af pladsen, pga. den stærke vind. Hyggelig lige at få en sludder med en dansk langtursejler. Han havde sejlet 5 år i Middelhavet.

Efter vi selv var blevet spulet fri af saltvand, skulle byen lige kigges an. Fra byen her kan vi se over bugten til Cadiz by. Rota er igen en hyggelig spansk by, flere turister her, mest englændere.

Vi snakker med et par hollændere, der fortæller, at der går en catemeran færge til Cadiz by, og at den skulle være værd at besøge.

Vi bliver enige om, at det vil vi bruge morgen dagen til, da der ikke er tegn til, at vinden vil ligge sig de næste par dage.

Dejligt at komme i seng, i en rolig båd.

Log 5328

Motortimer 820

Havnepenge 31 euro.

Onsdag d. 9.9.09 Rota.

Det blæser stadig en pelikan, da vi står op om morgenen. Vi bruger formiddagen til lidt tøjvask, rengøring og tjek af batterier.

Over middag tager vi færgen til Cadiz. Det koster 4,10 euro en vej, tager en lille halv time. Cadiz er en rigtig gammel by, med tre tusind år gammel historie, med mange gamle bygningsværker, er den ældste by i Europa. Christopher Columbus brugte havnen som udgangspunkt til kontinentet. Det var den gyldne tid for Cadiz, men mange bygninger trænger i dag til at blive renoveret, og dette arbejde er på begyndt. Vi traver byen tynd, der er mange hyggelige små pladser og gader. Vi tager en tur op i Torre de Tavira, det højeste tårn i byen. Herfra er der en fantastisk udsigt over byens tage, horisonten rundt. Vi så også et video show, direkte leveret fra kamera, der kan drejes 360 grader, monteret på toppen af tårnet. Meget spændende at se, hvad der skete rundt omkring i Cadiz by.

Der bliver også tid til et par pitstop, og lidt kikken i butikker. Vi vender snuden hjemad med færgen ved 20 tiden, godt brugte, men nok en oplevelse rigere.

Det blæser stadig væk en halv pelikan, så vi må spise vores aftensmad i kahytten, selv om der er ca. 25 grader udenfor, så bliver det nok en varm nat.

Torsdag d. 10.9.09 og fredag den 11.9.09 Rota.

Blæsevejr, blæsevejr, holder det aldrig op. Bruger dagene til at få lavet nogle praktiske opgaver. Atter vasket lidt tøj, lavet talje til ophal til gummibåd, og lavet/monteret landgangstige fra bovsprydet. Vi var også en smut på det lokale bibliotek, her kunne vi komme på nettet med vores egen pc, ganske gratis.

Om aftenen er vi lige en smut rundt i havnen og kigge, og her ligger Mette Wuns jo og duver i havnen. Det bliver lige til en snak over et par glas rødvin, vi skal jol lige følge med i, hvor de har været.

Havnepenge for 3 dage 92 euro.

Lørdag den 12.9.09 Rota / Barbate.

Endelig vejr til at sejle ud i. Vinden har lagt sig en del. Vi stikker af kl. 9.05, og der er mange andre end os, der skal af sted. Vi går for motor og sejl, er glade for at være på vandet igen. Vi møder Mette Wuns på turen, har vist lidt flere omdrejninger på motoren end de har.

Vi har en dejlig sejlads og ankommer til Barbate kl. 14.25. Barbate er en soveby, selve byen ligger langt fra havnen, så vi nåede ikke derind, lidt trist sted måske. Ved ankomsten spurgte Holm, om der skete noget særligt i byen, byfest eller andet, men der blev svaret nej. Men vi skal lige love for, at der var en kæmpe koncert lige for enden af havnen, det lød som om højtalerne stod på dækket, og det var lige fra tidlig aften til kl. 6 om morgenen, så det blev ikke til megen skønhedssøvn denne nat.

Om eftermiddagen var vi lige en smut oppe på havnens cafe, den ligger med en dejlig udsigt over vandet, og disen var lettet over Afrikas kyst, så vi kunne se de store bjerge på nordkysten af Afrika, lidt underligt, er vi virkelig kommet så langt syd på !!!

Havnepenge 33.77 euro

Log 5367

Motortimer 825

Søndag den 13.9.09 Barbate / Gibraltar bugten.

Vi går ud af havnen kl. 9.25. og glæder os til at komme til Gibraltar. Vi er ikke kommet ret langt ud af havnen, før Holm for øje på nogle store finner og haler ret forude. Det viser sig, at der var 5 – 6 små hvaler af en eller anden slags, de var meget mørke, en høj ryg finne og en bred tvedelt halefinne. Det var en oplevelse at se, man bliver altså helt høj af disse oplevelser. Vi stoppede op, og betragtede dem fra nogle hundrede meters afstand. Der måtte have været en fiskestime, for de blev ved med at kredse om det samme sted.

Vi sejler derud af, og da vi rundede Trafalgar, fik vi mere medstrøm, og var på et tidspunkt oppe på at have 2,5 – 3 mils medstrøm. Så gik det bare stærkt ind i Gibraltarstrædet, med Tarifa om bagbord og Afrikas kyst om styrbord. Længe før vi ankom til Gibraltar bugten, kunne vi se den kæmpe klippe, som den engelske by Gibraltar er bygget op omkring. Klippen og det lille stykke jord, er næsten 100 % bebygget, men trods det, kan vi se, at de stadig bygger her. Den lille engelske enklave / land, er jo et stykke land som englænderne har snuppet fra Spanien, ikke så pænt vel, det er vel det samme som hvis svenskerne tog København, ja man gør sig jo nogle tanker.!!!

Vi ankommer til Gibraltar kl. 15.00. Der er to lystbåde havne, og for at gå ind i den ene, som ligger tæt op af landingsbanen, skal man spørge Gibraltar havnekontor ( over VHFen ), om lov til at passere, hvis man har en mast over 12 meter , men kunne det gøre så meget, vi har jo mistet pilen på vinddekset ha ha.

Landingsbanen danner næsten grænsen mellem Gibraltar og Spanien.

Vi kan ikke få plads i havnen, over VHFen får vi besked fra begge havne, alt optaget, den ene i en uges tid fremefter, og den anden et par dage. En englænder som ligger og venter uden for havnen, får tilladelse til at komme ind. Han fortæller os, at der ligger en lille spansk havn, lige på den anden side af grænsen, som de er i gang med at udbygge til en kæmpehavn, Yder molerne er delvis anlagte, så der er læ for vinden og fire til fem meter dybt vand. Det kunne ikke være bedre, så vi sejler ud til ankerpladsen, men skulle lige forbi et stiplet område på kortplotteren, det er et område man ikke må sejle ind over, pga. landingsbanen, kun en lille omvej på 20 min, vi kom vist til at snitte et hjørne af !!

Vi ankommer til ankerpladsen, igen i det spanske, smed krogen, og fik et godt bid. Omkring os har vi ca. 30 andre langturssejlere/ fastliggere som nyder den spanske gæstfrihed. Her er en fantastisk flot udsigt ind til Gibraltar klippen, og så er det gratis. Skønt skønt.

Sidst på eftermiddagen ankommer Mette Wuns, og smider også krogen her.

Log 5406

Motortimer 831  

Mandag den 14.9.09 Gibraltar.

Om formiddagen trækker vi krogen op, og sejler ind mod Gibraltar. Vi har fået to gaster med og en jolle på slæb, det er Eva og Jan fra Mette Wuns. Vi skal ind og have tanket diesel, det skulle være billigt her – toldfrit. Pris 550 kr. for 122 liter . Herefter kalder vi en af lystbådehavnene over VHFen for om spørge, om der er en plads for en enkelt nat. Det er der, og vi sejler ind i havnen. Vi troede det var en super moderne havn, men det viser sig, at den er gammel og nedslidt. Her er mange både der er udrustet til langfart, men det virker som om de er strandet her, nedslidte og snavsede.

Efter frokost tager vi med Jan og Eva på turne gennem byen. Men først skal vi lige i en skibsbutik og kigge på bådudstyr. Vi besøger Sheppard`s Chandlery, her er der masser af godt udstyr, vi køber lidt søkort, benzindunk til påhængsmotoren og endeligt et nyt vinddeks, men, hvem skal de 15 op i masten for at skifte den ??

 Målet er gondolbanen op til toppen af Gibraltar klippen. Efter lang tids venten foran billetlugen, (stod i kø en time) bliver det endeligt vores tur til at komme op. Vi hæver os op langs klippen, og udsigten er bare fantastisk.

 Da vi når op til toppen, tager aberne imod os. Der er store, der er små, de mindste hænger på ryggen af de store, de er bare ikke til at stå for. Er der nogen der siger at vi stammer fra dem ??? Så er det i hvert fald længe siden !!! Vi kan komme tæt på dem, ca. ½ meters afstand, inden de begyndere at hvæse efter en. De er frække og løber og klatrer rundt, det ville være godt at gøre det på samme måde, de behøver ikke en bådsmandsstol for at komme i toppen af masten.!!! Vi bruger nogen tid til at betragte dem, mens de nærmest løber imellem benene på os.

Heroppe fra er udsigten endnu skønnere, vi kan se vest på til ankerbugten, hvor vi lå før, hvis vi vender os mod syd, kan vi se klipperne af nordkysten af Afrika, og mod nordøst har vi Middelhavet, Spanien, og kysten vi snart skal sejle op langs med.

Nede igen, tager vi til et kæmpe supermarked (Morrisons) og får handlet ind. Her er alt jo i Pund, så vi skal til at regne lidt anderledes. Det har nu været skøn med euroen i de forskellige lande, ikke nogen veksling, ikke nogen rester af mønter, som vi ikke får brugt.

Om aftenen vil vi på nettet, skulle være gratis her. Vi forsøger, men kan ikke komme på. Til sidst går Orla på havnekontoret, de fortæller at de har det under overvejelse, men kan ikke sige noget om hvornår det kommer. Selv om det står i Reeds Havnelods 2009. at der skulle være fri internet her, øv øv.

Havnepenge omregnet til 220 kr.

Tirsdag den 15.9.09 Gibraltar/spansk ankerplads i Gibraltar bugten.

Dagen starter med lidt rest indkøb, påfyldning af vand, lidt vaskeri, og så får båden til sidst den store tur med ferskvand. Over middag sejler vi atter ud til den spanske ankerplads. Igen en kæmpe bue uden om lufthavnsområdet, ja kortplotteren viser det hele. Der er blæst op, og der er mørke skyer ind over land, vi finder en plads bag ved havnemolen og smider krogen. Ankerkæden ligger strækt godt ud, vinden øger, og vores vindmåler er gået i nul, hvad skal vi dog gøre, når vi skal sejle i morgen. Ingen selvstyrer, ingen vindmåler og winddexet knækket, men det går vel nok ha ha. Resten af dagen står på afslapning i cockpittet, vi varmer op til et længere stræk i morgen.

Onsdag den 16.9.09 Spansk ankerplads Gibraltarbugten / Benalmadena.

Starter ud kl. 8.20. Den første time går med at sejle ud af bugten og vi er nu i Middelhavet. Rundt Gibraltar klippen er der mange strømsøer, vinden er kun 4 – 5 sekm. Her ligger mange store tankskibe for anker, og venter på at losse eller laste. De ligger langt til havs, så vi sik sakker ud og ind mellem dem.

For motor og sejl går det derud af, vi har vinden lige agten ind. Pludselig er de der – de store delfiner, det er bare fascinerende, de kommer og springer rundt omkring båden, svømmer foran båden og lodser os på vej, vi er igen helt høje, men vupti, så er de videre på fangst efter mad, igen en oplevelse af de store. De store er ikke så legesyge, som de små.

 Vinden forsætter med at øge, og det blæser op til 20 sekm, lige i halen, så der skal virkelig styres. Tror ikke en selvstyrer kan klare dette her  py py ……

Efter 7 timers sejlads, halvdelen i for meget luft, syntes vi at, nu måtte vi i havn. Den nærmeste havn er Benalmadena, men desværre er indsejlingen her sydvestvendt, så bølgerne er høje inde omkring indsejlingen. Med de 11 fendere store som små, et spring og fire fortøjninger, og et sejl der skal ned, ja så der noget at se til i disse høje bølger. Plotterens søkort viste, at der ikke var for megen plads at gøre med i havnen, så vi valgte at gøre det hele klar til havs, sikke en omgang py py …..

Endelig er vi klar til at gå ind, vi ruller over dønningerne ind mod stranden, lige før vi sejler badegæsterne ned, 90 grader styrbord og 30 sekunder er vi i smult vand. Ikke bare for landkrabber. !!! Heldigvis var havnefatter klar til at tage imod os, men han skal vel også gøre lidt, med de havnepriser. Vi får gjort fast, og må ryste hovedet et par gange, det lykkedes også denne gang, uden en skramme på båden, men hvad så med vores sjæl, vi var godt nok trætte.

Den sædvanlige indklarering, visen pas, skibspapirer for FTLF ( et undværligt dokument her i syden) og forsikringspapirer .Alt sammen tager de kopi af, og vi bliver indskreven i deres EDB system.

Vi får plads imellem to store motorbåde, føler os lidt lille, men vores mast rager op over dem.

Skal lige have landfødder igen, går en tur ind mod byen. Havnen her er bygget som et mini Venedig, med bådpladser rundt om beboelsen. Det er utrolig meget turist baseret, mangler det lokale islet, så er det en strand og en bar, ja så er det lige stedet, men ikke for os, men åbenbart for mange englændere.

Log 5471

Motortimer 841

Torsdag den 17.9.09 Benalmadena

Vi er indeblæst her, men solen skinner. Vi bruger dagen til lidt byvandring, indkøb og så en tur på stranden. Holm syntes vandet er for koldt, til at bade i. Vi fik vores middagslur på stranden. Herefter i bad og  pcen under armen op til Mac Donalds, hvor vi spiste og samtidig var på nettet. Hver gang vi bestilte, fik vi en billet, der gav en halv times netadgang, så der blev købt kaffe og drikkevarer i lange baner. Det blev vist til 6 billetter på en hel aften. Vi kom på skype, tdc mail, vejrudsigter, Bavaria klubbens hjemmeside med mere. Ganske fornøjeligt, men deres musik spillede så højt, at det sang for ørerne, da vi gik derfra.

Fredag den 18.9.09 Benalmadena / Motril

Afgang kl. 9.00, der er ikke så megen vind, men dønningerne er der efter gårsdagen blæst. Vi vil sejle med storsejl og motor, vinden kommer agten fra, så det er med at holde tungen lige i munden.

Vi har bundet et tovværk fra springklampen og op til midten af bommen, retur til agterklampen, så vi i det mindste undgår en bomning. Sker der noget er den nem at løsne på agterklampen. I løbet af dagen øger vinden temmelig meget, vi aftaler at gå ca. 3 mil længere øst over, ind i en bugt ved Capo Sacratif, der skulle være læ, troede vi !! Men vinden smøg sig rundt capoet, der var absolut ikke nogen læ. Vi måtte vende rundt, og sejle imod sø og vind op til Motril. Heldigvis kunne vi sejle direkte ind i et kæmpe havnebassin, hvor vi kunne få sejlet ned og gøre skibet klar til landgang på fladt vand, men blæsten rasede stadigvæk i mastetoppen. Skønt når havnefolkene står og tager imod fortøjningerne. Ankomst kl. 16.30.

Byen består mest af industri og hoteller, som næsten stod tomme på denne årstid, det virkede nærmest som en spøgelsesby. Men for første gang på hele turen mødte vi en regulær elektronisk udstyrsforretning, de havde bare det hele, og skråt over for lå et godt supermarked.

Log 5526

Motortimer 848

Lørdag den 19.9.09 Motril / ankerbugten Genove`s 

Vi starter tidlig ud kl. 7.40, da vi vil forsøge at sejle en god strækning i dag. Ved middagstid kommer vi til byen Almerimar, hvor vi går ind og tanker diesel op. Havnen er en stor flot marina, men vi vil gerne videre, så vi afgår igen for at sejle over Golfo de Almerimar, en strækning på ca. 25 – 30 sømil. I lang tid kan vi holde Cabo de Gata op, men vinden spidser til og øger meget, søen bliver voldsom høj, så det sidste stykke, fik vi ikke megen hjælp af vinden. Vi ser for første gang flyvefisk, der kommer springende ud af bølgerne, og vupti er de væk i næste bølge. Efter vi har rundet caboet, får vi lidt læ, og vi ankommer midt på aftenen, til en skøn bugt, hvor vi smider ankeret sammen med en del andre både. Flot er det, og en fantastisk solnedgang.

Log 5600

Motortimer 858

Søndag den 20.9.09 ankerbugten Genove`s / ankerbugten Mazzarron, længde 37,33,43 N, bredde 01,16,37 V.

Vi afgår kl. 8.30.  Igen i dag vil vi tage et langt stræk, der er jo snart fødselsdag ombord og så venter vi også en feriegæst fra Esbjerg.

Det bliver en god lang sejlads med masser af oplevelser. Vi ser en masse flyvefisk, en lille klumpfisk bliver det også til, og mange mange store delfiner. Nogle kom helt hen til båden og legede med os, andre sprang højt op i luften på deres jagtture, nogle hundrede meter fra båden. Tit springer de to og to sammen op af vandet, man skulle tro de havde gået til undervisning !!!

Vi får også besøg af en Jesper fårekylling, der lander på båden.

Vi får også en lille snak med Mette Wuns over VHFen, de har ligget for anker i en bugt tæt på os i nat.

Sejlturen bliver en blanding af fladt vand og god vind til sejl, og efter en skøn skøn sejltur, anker vi op i bugten tæt på havnen ved Mazzarron kl. 18.00. Vi ror ind til land og bader, vandet er bare dejligt varmt – 22 grader. På vej tilbage ror vi forbi Mette Wuns, der også er ankommet til bugten, hvor vi bliver inviteret ombord til lidt sejltursudveksling og en god kop kaffe.

Log 5671

Motortimer 868

Den 21.9.09 bugten ved Mazzarron / Torrevieja.

Anden skipper har fødselsdag. Der bliver ikke så megen tid til at fejre det fra morgenstunden, da vi igen har et godt stykke vej op til Torrevieja. Vi starter ud kl. 8.30. ( Men der kom mange dejlige sms hjemmefra med lykkeønskninger – skønt.)

Det er dejligt vejr, ikke meget vejr til sejl, til at starte med, vi sejler nær land, nyder den skønne udsigt på bagbordsside, klipper og små og store bugter. I slutningen af Cartagena bugten sejler vi ind under land, og får rebet ned. Ja nu er vinden øget betydelig, og så lige i snuden. Vi sejler videre for rebet sejl mod Cabo de Palos. Det er det cabo som ligger før den store indsø Mar Menor. Efter at have rundet caboet, går det nordpå for en halvvind, ikke så værst. På vejen må vi sejle uden om nogle fiskedamme, og igen i dag var der flyvefisk.

Vi ankommer kl. 16.00 til Torrevieja. Havnen er en stor havn med to marinaer, en saltudskibningshavn, og så kan man også ligge for anker i havnen.

Vi for lov til at ligge for enden af en beton  T – bro, for gjort landklar, og så skal vi ud og fejre fødselsdag i byen.

Log 5728

Motortimer 875

Havnepenge 34 euro

Tirsdag den 22.9.09 Torrevieja.

Dagen bliver brugt til oprydning, rengøring og indkøb. Vi får feriegæst fra Esbjerg, søster Jytte, som blev hentet i Alicante lufthavn af Holms søn og svigerdatter Steven og Nina, de opholder sig pt. i Altea området.

Det bliver et hyggeligt gensyn med familien, og vi hygger os med dejlig tapas ombord om aftenen. Bare skønt med besøg der hjemme fra.

Onsdag den 23.9.09 Torrevieja / bugten ved Mar Menor.

Vi går syd på for første gang i lang tid, vil gerne bruge nogle dage i den store indsø Mar Menor. Vejret tegner ok, men på vejen får vi nogle kæmpe regnbyger med bulder og torden, sådan byder man feriegæster velkommen !! Ved 16 tiden smider vi krogen i en tidligere ankerbugt, som nu er ved at blive lavet om til en kæmpehavn, her ved indsejlingen til Mar Menor. Hvad vi ikke vidste, var, at under tre fire meter vand, lå der bare mudder, gammelt bygningsaffald, fiskeredskaber med mere. Det blev også den meste urolige nat under turen, der kom nogle gevaldige regnbyger med masser af vind i, og det gav anledning til, at lave vores anker om til et drivanker, ikke så megen søvn denne nat, men heldigvis var temperaturen dejlig.

Log 5743

Motortimer 877

Torsdag den 24.9.09 Bugten ved Mar Menor, for anker / La Manga.

Langsom startende dag, hvor vi sejler op til indsejlingen til Mar Menor. Vi troede vi komme igennem ved broen kl. 11. men den åbnede først kl. 12.00, men heldigvis var det en skøn, varm solskinsdag, så vi smed ankeret lige før broen, og nød det klare vand. Mens vi ventede kom der en kæmpe stime store fisk, som var på vej fra indsøen til det åbne hav. Fascinerende og skøn med det klare vand. Efter at være kommet igennem broen, tanker vi op i den første havn Puerto de Toma`s Maestre.

Så går turen langsomt syd på for motor, vi passerer øen Isla Mayor or del Baro`n om styrbord, her er ikke så meget dybt, en gennemsnits dybde på søen er ca. 4 meter . Vi går til La Manga, hvor vi blev modtaget af en søvnig havnefoged, klokken er 14.10, så det er jo også midt i hans fiesta !!

Havnemyndighederne har lukket i dag, af hvilken grund ved vi ikke, (men de er måske medlem af ”frihavnsordningen”). Vi får os klemt ind mellem en mindre båd og en kæmpe motorbåd, det er vel ok, så giver det også skygge. Der bliver badet i det varme vand, måske knap så frisk som vandet på havsiden, men meget salt, skønt med en dukkert.

 Om aftenen er vi turister i byen, den består af en kæmpe lang hovedgade, og der blev spist dejlig mad og gået mange skridt. Man kan tydelig mærke, at det er sidst på sæsonen, mange butikker, hoteller er lukket helt eller halvt ned.

Log 5752

Motortimer 881

Fredag den 25.9.09 La Manga / Los Alcazares.

Afgang kl. 8.30, skønt vejr, havnekontoret har endnu ikke åbnet, så det bliver en gratis overnatning. Vi sætter kursen mod Los Alcazares, som ligger på det vestligste punkt i søen. Vi driver langsomt af sted for motor, ingen vind, ingen sø og ingen strøm, lidt underligt, der plejer altid at være en af delene. Vi anker op i bugten uden for havnen kl. 11.25, herefter hopper vi alle i gummibåden og ror ind til land for at bade og solbade. Senere på dagen den sædvanelige bytur, vi har jo en turist ombord, så der skal jo prøves et par cafeer af. Byen var hyggelig og ikke så turist præget, som den var over på den modsatte side af søen.

Log 5761

Motortimer 884.

Lørdag den 26.9.09 Los Alcazares / Torrevieja.

Vi sætter kursen mod Torrevieja kl. 10.00, det er gråvejr men lunt. Da vi sejler igennem kanalen for at gå til havs, var der en familie der vinkede til os fra en altan med Dannebrog – hyggeligt ! Vi  stikker til havs og går nord på op mod Torrevieja igen, vi får nogle kraftige regnbyger, og samtidig tager vinden til. Vi anker op ved havnebassinet i Torrevieja  kl. 14.50. Vi ligger for anker sammen med andre langturssejlere. Om aftenen tager vi gummibåden ind til land og hygger os med en gåtur i byen med mere.

Log 5785

Motortimer 887

Søndag den 27.9.09 for anker i havnen Torrevieja / Havnen i Torrevieja T-broen.

En urolig nat med masser af vind, regn og lyn og torden. Op af formiddagen sejler vi ind for at ligge i selve havnen ved T-broen. Her har vi jo ligget før, så vi kender det jo. Vi bruger dagen til hygge og lidt gåture i byen mellem bygerne. Om aftenen spiste vi Paella og fik en dejlig kande Sangria på et hyggeligt spisested ved havnen.

Mandag den 28.9.09 Torrevieja / Santa Pola.

Vi har besluttet os for at ville sejle til Santa Pola, grundet dårlige vejrudsigter, vil vi ikke sejle så lange stræk. Vi tøffer af kl.10.00 i rimelig vejr, efter en times sejlads, begynder himmelen at blive sort som kul oppe mod nordøst, andre steder skinner solen, havet bliver flot at se på, nærmest pretoleums blå / grøn, det er et fantastisk skue. Vi kan dog fornemme, at uvejret snart vil drive ned over os. Det kommer også som en mur ned mod os, med et styrter regnen ned, vinden øger til næsten det dobbelte, en 16 – 20 sekm., og bølgerne rejser sig. Heldigvis dæmper regnen lidt på bølgerne. Vi lægger kursen lidt om, tager nogle pejlinger, og ser om der er skibe eller andre forhindringer i nærheden, kravler halvt ind under sprayhooden, laver armen dobbelt så lang for lige akkurat at kunne nå rattet, for at styre. Regnen er så tæt, at man knap kan se mastefoden, når man forsøger at rejse sig op, føles regnen som små nåle der stikker på kinderne. Da regnen stoppede, kunne man se skummet på bølgetoppene, der blæste langs med vandet, så ved man godt hvor meget der blæser !!! dette inferno gentog sig op til flere gange på turen op til Santa Pola, det kunne vi godt have undværet, ikke den allerbedste side at opleve havet på, når man har gæst ombord. Vi ankommer til Santa Pola kl. 14.00, og lige før havnen letter den kraftige dis og regnen hører op, det var godt med kortplotteren her. Santa Pola havn er stor, hvor der var plads til at gøre fortøjninger og fendere klar under mere rolige forhold. Vi sejler ind mod en kæmpe lystbådehavn, hvor vi sejler forbi mange store motorbåde, som var det små færger.

Regnen forsætter nu igen med sin rasen, palmerne ligger nærmest vandrette og da vi om aftenen skal i byen for at spise, kommer vandet oppe fra byens gader som vandfald ned mod havnen. Vi måtte nogle steder gå i vand til knæene, heldigvis var det ikke koldt, så vi fik virkelig sat fødderne i blød.

Log 5804

Motortimer 892

Tirsdag den 29.9.09 Santa Pola.

Vi har besluttet, at sende vores feriegæst af sted herfra, så for at hun ikke skal snydes for byen Alicante, tager vi den lokale bus ind til storstaden. Selve busturen var en dejlig tur, hvor vi så landskabet fra en lidt anden siden end havsiden. Alicante by er en stor moderne by, det bliver til en strøgtur, op og ned af gaderne, inden vi igen tager bussen tilbage.

Onsdag den 30.9.09 Santa Pola

Det bliver en afslappende dag, hvor vi får handlet lidt ind, kigget lidt mere på selve byen. Vejret er også blevet lidt bedre igen, knap så megen regn. Vores feriegæst er i gang med at pakke kuffert, ( hvor er dagene gået hurtigt) igennem havnekontoret har vi bestilt taxa til lufthavnen til at hente Jytte kl. 03.30. natten mellem onsdag og torsdag. Den kommer også præcis, og der bliver vinket farvel, givet knuser, tak til en god feriegæst. ( også tak for at du tog Piratos med til os )

Den sidste uge har vi virkelig været turister, lidt underligt, ikke at skulle konstant være på farten, som vi har været siden den 27.6.09.

Så er det på hovedet i seng igen, vi kan lige få et par timer mere på øjet.

Torsdag den 1.10.09 Santa Pola / Alicante.

Vejret er bare blevet rigtig godt igen, med varme og høj sol. Vi sætter kursen mod Alicante kl. 10.25 og ankommer dertil kl. 12.25.

Alicante havn er en stor havn, med masser af kæmpe store motorbåde (i million klassen), vi fylder ikke meget ved siden af disse store kasser !!

Vi får anvist en plads, hvor vi ligger med stævnen ind mod den store havnepromenade og et kæmpe bjerg som den gamle del af byen kravler op af. På toppen ligger der en gammel borg, der er flot oplyst om aftenen, et fantastisk skue.

Log 5817

Motortimer 895

Havnepris 39,29 Euro.

Fredag den 2.10.09 Alicante.

I dag er vi igen turister i denne store spændende by. Vi får udforsket den gamle bydel, med mange stejle trapper, skæve vinkler, smalle gyder, på væggene hænger der mange flotte urtepotter med flotte planter i. Der er også steder vi kommer forbi, der er knap så vedligeholdte, nogle er lidt skumle, vi ville nok ikke gå der om aftenen. Her kan der bruges mange timer til at studere dette spændende område, vi vender nok tilbage hertil.

Holm var på udkig efter en Fredericia båd, der landede her for mange år siden med Rikard og Gerda som besætning. Han fandt også båden, den var velplejet som altid, men solen er hård ved glasfiberen hernede. Der var ingen hjemme på båden, så han efterlod en seddel, der fortalte at vi havde været der, med mobil nr. og bro nr. Det kunne jo være spændende lige at få en sludder, og snakke lidt om gamle dage, så var der jo også lidt historie til dem der hjemme i havnen i Fredericia/Middelfart.

Lørdag den 3.10.09 Alicante

Vi bruger nogle arbejdstimer på båden, det som de store både omkring os har ansat folk til !!! Senere på dagen bliver det til en strandtur, selv Holm syntes at vandet er varmt, ca. 22 – 23 grader.

Mens vi ligger på stranden og nyder det, kan vi høre at der er mange danskere omkring os, lidt underligt at høre så megen dansk snak, det har vi ikke hørt meget af den sidste tid, og så endda med dialekt fra Hjørring, Holm følte sig næsten hjemme.

Om aftenen får vi besøg af Steven og Nina, de skal til fest i Alicante. Dejligt at se dem, og der bliver hygget og snakket i cockpittet. De skal overnatte og sejle med søndag til Altea.

Søndag den 4.10.09 Alicante / Altea

Kl. 06.00 kommer der listende to elefanter ombord, vi åbner lige et halvt øje, og vi sover alle videre indtil solen er på himmelen. Får hentet morgenbrød, og da vi kommer tilbage, er der kommet liv i de unge mennesker. Vi får morgenmad og sætter herefter kursen mod Altea. Der er ikke megen vind, så vi sniger os langs kysten, nyder havet og det flotte landskab, og for en gangs skyld er der mange både på vandet, dejligt at se. På turen møder vi masser af træstykker, lange bambus rør der driver rundt. Vi møder også et  træ der er næsten lige så lang som båden, det ville ikke være sjovt at møde den om natten. Var det i DK ville vi tage den på slæb ind i havnen, men her ved vi ikke om ville komme til at betale for at få den fjernet, så den må drive videre rundt derude.

Vi ankommer til bugten ved Altea / havnen kl.16.10 og får anvist en plads mellem to store kæmpe motorbåde, gav vide om de kan bruge os som dinhy !

Kort tid efter vi er landet, ankommer Rikke og hendes familie, de bor kun et kvarter herfra, dejligt dejligt at se dem, har ikke set dem siden den 27.6.09. ved vores afskedsfest i Fredericia. Der blev krammet og snakket, skønt.

Log 5848

Motortimer 900

Havnepris 27 Euro.  

Mandag den 5.10.09 Altea

Vi vågner op til en ny dag, skal på havnekontoret, for at se hvad det koster at ligge her i længere tid.

Vi har besluttet at blive her et stykke tid, da det er tæt på Holms familie, og at vi gerne vil se lidt nærmere på området her. Her er utroligt flot med store høje bjerge i baglandet, det skal udsøges nærmere. Altea by der ligger ovenfor havnen, er en skøn oplevelse, specielt den gamle bydel der ligger op af bjergskråningen, og på toppen ligger der en stor flot kirke. Her kan der bruges mange timer til gåture, dag som aften.

 Den næste beretning vil blive et sammendrag af vores tid her i Altea i land og på vand.

      Copyright 2007 - WA Web Design

Dansk Bavaria Klub