Vi havde samme problem, men flere steder under dæk. Det skyldtes utætte boltegennemføringer ved scepterfødder. Vi afmonterede dem, borede hullerne op og støbte dem til igen med epoxy tyknet med West System glasfiberfiller til sej konsistens. Nogle steder var samling mellem skrog og dæk lidt forskudt, så stålskiverne under møtrikkerne kun lå halvt an på den krydsfinerkant, der ligger som forstærkning i selve skrogdelen. Her limede vi så tilpassede teaktræstykker på, så der var fuldt anlæg for skiverne.
Det er vigtigt, at bore hullerne op og lave en ny fyldning med glasfiberfiller, og derefter bore nye huller. At fylde op med Tec7 afhjælper kun problemet midlertidigt, da boltehullet stadig vil være for stort og derfor igen bliver utæt, når scepterfoden rokkes frem og tilbage under brug.
Husk ikke at tilspænde boltene helt, før tætningsmassen (her Tec7) er tørret helt (1-2 døgn) Herefter tilspændes helt.
Der er en række gode youtube videoer af Tino omkring alt fra utætheder til afmontering af mast.
mvh
Peter Ingham, skibsingeniør