Svar til: Bavaria 36-2 overvintrer i vandet. Spørgsmål i forbindelse med det (sikkert et dumt spørgsmål

#11103
webmaster
Keymaster

Hej Tinne

Jeg har selv en 36-3 fra 2011 og det er et meget relevant emne. Svaret afhænger af hvilket batteri(er) I har på båden, hvilken lader I har og endelig hvorledes jeres landstrøm er “sat op”.
Vedr. batterier, hvis I har blybatterier (fx. AGM eller GEL) så kan I roligt lade når det bliver koldt. Hvis I derimod har lifepo4 eller lithium, så må I ikke lade når det bliver koldt. Hvor koldt afhænger lidt af typen – men fx. frostvejr er no go.
Om man vælger at lade sit ladeapparat vedligeholde blybatterierne om vinteren afhænger egentlig ikke af om det er vinter – men derimod af batteri og ikke mindst ladeapparat. Hvis I har et moderne ladeapparat med en vedligeholdelsesfunktion så kan det være med til at forlænge levetiden af batteriet – hvor i mod en løbende opladning og afladning “bruger” af batteriets levetid. Generelt kan blybatterier sagtens tåle ikke at blive brugt (herunder opladet) i længere tid (hvor lang tid afhænger igen af batteriet).
Endelig spørgsmålet om at “koble el til båden” – hvis det er landstrømmen (220v ind til broen), så kan der være et problem med galvanisk tæring, som i øvrigt gælder hele året. Igen afhænger det af installationen. Hvis der er monteret en galvanisk isolator – så bør der ikke være noget problem. Hvis ikke, så afhænger det af om jeres båd har en bedre jordforbindelse end de andre både der er koblet på samme elkreds (220v) på broen. Hvis jeres er “bedst”, så er I “jordforbindelse” for hele broen og så er der stor risiko for galvanisk tæring – og det skal man IKKE have.
Når du nævner hovedafbryderen, så har I en hovedafbryder på 12v og en på 220v. Hvis I slukker for 220v hovedafbryder, så er der ingen grund til at lade ledningen på broen være tilsluttet – men I kan forsat godt have 12v om bord. Hvis det er 12v hovedafbryderen som I slukker for (det er bestemt en god ide medmindre I har noget overvågning eller andet tilsluttet som kræver konstant 12v spænding) så vil ladeapparatet hvis det er monteret korrekt forsat lade på jeres batterier – som jfr. ovenfor godt kan være et klogt valg.
Generelt er mit bedste råd – hvis I ikke specifikt kender jeres elsystem – så sluk for det hele – både 12v og 220v og fjern landledningen (så falder man heller ikke i den :-))
Hilsen Jan