I en lang kortege kørte vi først i egne biler ud til eskadrille 722 (redningshelikopteren), hvor vi blev mødt af fartøjschefen og teknikeren af den vagthavende besætning. Efter en kort velkomst og en generel orientering, blev vi opdelt 2 hold.

Hold 1 fulgte fartøjschefen rundt om helikopteren og hold 2 fulgte teknikeren op i helikopteren. Fotografering var tilladt, og det blev flittig benyttet.

Helikopteren er en EH-101 Merlin med en startvægt på 15 tons. Den betjenes af en besætning på 6 personer (fartøjschef, pilot, tekniker, systemoperatør, redder og en læge)

Helikopteren er spækket med moderne elektronik, som letter piloternes arbejde, men det blev kraftig understreget, at dette bestemt ikke er nogen sovepude. Hele besætningen holder sig hele tiden ”skarpe” med masser af meget realistiske træningsmissioner. (Det er os der betjener helikopteren – ikke teknikken, men det er en god hjælp)



Helikopteren indgår i et vagtberedskab på 3 helikoptere, stationeret i Skrydstrup, Aalborg og Roskilde samt, i ekstreme vejrsituationer en 4. på Bornholm.

De operative besætninger er på vagt i 72 timer ad gangen, og når alarmen går, skal helikopteren være i luften i løbet af 15 min om dagen og 30 min. Om natten. I praksis sker det meget hurtigere, typisk efter 8 min.

Besætningen på en redningshelikopter har ikke i det daglige den store kontakt til sejlere. Derfor udtrykte fartøjschefen også en glæde over, at så mange lystsejlere havde vist interesse for at besøge eskadrille 722, for at få noget at vide om, hvad der sker, når alarmen lyder, og det gør den ofte.

Et af helikopterens meget avancerede udstyr er et varmesøgende kamera, der er i stand til at måle en temperaturforskel på blot 2 grader. Dette instrument bruges hele tiden ved eftersøgning af personer, og vi fik en god belæring om, hvordan man skulle reagere, når man ligger i vandet, så helikopteren let kan finde en person fordi vandet altid vil være noget koldere end personen.

Også sejlernes brug af redningsvesten fik nogle alvorsord med på vejen. Generelt er vi alt for dårlige til at anvende redningsvest. Rigtig mange liv kunne være reddet ved en sø ulykke, hvis den overbordfaldne/forulykkede person anvendte redningsvest. Redningsvestene der var hængt op rundt omkring i hangaren minder dagligt om deres vigtige mission. Det blev understreget, at vi færdes på havet på eget ansvar, men hjælpen kommer fra oven, hvis der bliver brug for det. Intet lades uforsøgt.

Inde i helikopteren har lægen en fuld udstyret skadestue til rådighed. Der kan virkelig foretages rigtig meget livredende arbejde i helikopteren dog ofte under meget dårlige arbejdsforhold (støj og meget urolig luft m.m.)

Der var afsat en time til besøget hos eskadrille 722, men det blev nærmere til 2 timer, så vi måtte sige farvel og mange tak til eskadrille 722 og atter i kortege kørte vi ud til F-16 hangaren, hvor Brian foreviste flyet og fortalte meget vidende om flyets konstruktion og anvendelses muligheder.



Disse slanke jagere havde en march hastighed på 2 x lydens hastighed og kunne bevæbnes med et utal af forskellige våben og bomber. Der var adgang til flyets cokpit så vi rigtig kunne få en fornemmelse af pilotens arbejdsvilkår, ligesom der flere steder på flyet var et kik ind til de ædlere dele. Også hos F-16 løb tiden af med os, men kl. lidt i 22 samledes vi i kantinen, hvor Brian var vært til kaffe og kage.

Der blev herunder stillet, og besvaret mange spørgsmål, men kl. lidt i 23 blev det tid til at sige farvel og tak for et meget interessant besøg.

Ingen af os, der var med, kan være i tvivl om, at det er et rigtigt mandfolkejob både at være besætning på redningshelikopteren og pilot på et F-16 fly.

G. Graversen.
Se flere billeder her