Kære alle i Bavaria klubben samt dens venner.

Her hvor året går på held, vil vi se tilbage og mindes en dejlig sommer, med godt vejr langt hen på sensommeren. Nu hvor de fleste både er kommet i vinterhi, er der kun at se frem til, vi igen skal klargøre bådene til en ny og forhåbentlig lang og spændende sæson.

Er der Bavaria sejlere der har været på spændende ture, de gerne vil dele med andre, vil vi gerne høre lidt om det, med et lille indlæg til hjemmesiden.Altid godt med inspiration til andre, nu hvor dagene er korte og mørket er tiltaget. Det er bare at sende dem til vores webmaster, så sørger han for resten.

Vigtige datoer i 2017:

Træf og Generalforsamling på Sj. Odde fra den 25. til 28. maj 2017.

Der arbejdes i disse dage med planlægningen, så vi kan får et hyggeligt, velbesøgt træf og generalforsamling. Forhåbentlig i godt vejr, så der ikke skal kæmpes mod ”elementerne” for at komme frem og hjem.

Der arbejdes ligeledes på at få et par aktiviteter op at stå i vinterens og sommeren løb, mere om dette på hjemmesiden, når de er klar.

Der er kommet henvendelser fra arrangørerne af sejladserne Sjælland og Fyn rundt i 2017. Hvis der stilles nok Bavaria både til start, vil de få deres eget løb.

En særlig tak til de medlemmer, der har ydet en stor arbejdsindsats i forbindelse med klubbens vellykkede arrangementer.

Jeg vil gerne ønske alle medlemmer, deres familier, venner, sponsorer og ikke mindst alle i bestyrelsen en glædelig jul samt et godt nytår.

Mange sejler hilsener med tak for året der gik.

På gensyn i det nye.

Formanden