Covid 19 fik dog desværre held til aflysning af vores planlagte flotille sejlads i Kroatien.
Vi tog dog en hurtig beslutning om at lave vores egen tur i det danske, så vi var 2 både der sejlede ud fra Årøsund fredag den 4/9 med kurs mod Gl. Havn i Fredericia, hvor vi var så heldige at der lørdag formiddag var musik og loppemarked på torvet. Senere på eftermiddagen ølsmagning i gaderne ved havnen.

Søndag satte vi kursen mod den dejlige Bågø, hvor vi dagen efter valgte at tage færgen til Assens (gratis øhop) og retur.
Tirsdag sejlede vi til vores hjemhavn og havde haft en meget hyggelig turhvor vi dog indimellem tænkte på Kroatien og 30gr hvor vi skulle have sejlet.

Herfra skal lyde en stor tak til Niels og Michael fra Sea Travel for deres måde at takle situationen på, samt deres store arbejde med at arrangere og diverse ombookninger af flybilletter, for til sidst at måtte aflyse turen.

Stor Sejlerhilsen fra
Inga og Villy på s/s Cinclus
Lene og Fritz på s/s Shanthi samt
gasterne Annette og Annie.