Svar til: slut

#11550
giib
Keymaster

Jeg fik dårlig mave, men jeg er heller ikke til gyserhistorier.

Jeg tror din båd er en “prototype” !!! Eftersom Bavaria fremstiller på samlebåd, burde alle Bavariaer med samme skrog som dit, have samme mangler/fejl.

Efter vi snakkede sammen på Flakfortet for to år siden, checkede jeg min bundramme samt skot, og jeg konstaterede at alt var som det skulle være; der var drænhuller i bundstokkene, og skotne var glasset direkte på det bare træ (kan ses i skabe og under køjer; der har de ikke lakeret færdigt).

Jeg har selv haft en kraftig grundstødning, og fået båden undersøgt af fagmand, men der var heldigvis intet alvorligt at bemærke. Forbrugsbatteriet have revet sig ud beslagene, og salonbordets understel havde også taget skade. Men begge ting kunne jeg selv udbedre.

I øvrigt kan jeg oplyse, at min båd er så tør, at jeg bruger pladsen under dørkpladerne til opbevaring.

Jeg kan knap forestille mig, hvor slemt det må være at have de udfordringer I/du har, og som har stået på i så lang tid. Jeg håber der findes en løsning.