Hjælp – Udskiftning af varmelegeme

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2273
    Bo Lund Jensen
    Deltager

    Kære forum

    I løbet af sidste sommer begyndte automatsikringen i termostaten på varmvandsbeholderen, at slå varmelegemet fra på vores QL varmvandsbeholder. Jeg er sikker på, at det skyldes varmelegemet er tilkalket.

    Min udfordring består i, at jeg ikke kan skrue varmelegemet fri af varmvandsbeholderen.
    Indtil videre har jeg forsøgt med W40 og føntørre opvarmning – desværre uden held.

    Kære forum – har I et godt fif til hvordan jeg løsner varmelegemet, samt evt. en anbefaling til, hvilket værktøj jeg med fordel kan bruge til at løsne den 56 mm bolt.

    På forhånd tak.

    Bo Lund Jensen
    Fister af Bogense

    #10389
    Medl.nr. 906
    Keymaster

    Hvad med at lave en stor beholder fyldt med citronsyre (50 gram citronsyre Per liter vand). Evt placere beholderen på dæk – koble den på vandindløbet. Fylde varmtvandsbeholderen op og lade det virke i nogle minutter – gentage efter behov. På den måde burde du slippe for at tage varmelegemet ud. Men hvis fejlen skyldes at varmelegemet er gennemtæret hjælper det naturligvis ikke. Så vil den forsætte med at slå autosikring.

    Mvh Ole Glerup
    Time Out Horsens

    #10390
    Bo Lund Jensen
    Deltager

    Hej Ole

    Tak for tippet.

    Bo, Fister af Bogense

    #10391
    Medl.nr. 699
    Keymaster

    Hej Bo
    Jeg tror ikke afkalkning vil hjælpe dig. Automatsikringen tripper først ved for høj strømstyrke, hvilket ikke vil ske ved tilkalkning, men ved defekt varmelegeme. Tilkalkning kan have været årsagen til at varmelegemet er brændt af. Hvis du vil sikre dig at varmelegemet ikke er defekt kan du evt. måle modstandsvædien i det og sammenligne med den oplyste værdi i manualen eller jf. mærkeskilt. Mål samtidig om der er overgang til stel.

    Mvh
    Kim
    Nika fra Holbæk

    #10392
    Bo Lund Jensen
    Deltager

    Hej Kim

    Tak for dit tip

    Det tip har både strejfet mig og selv og min far, som oprindelig har været elektriker. Så nu vil jeg måle, inden jeg forsætter min kamp.

    Er det brændt af, skal det skiftes – men hvor finder jeg lige en rørtop (topnøgle) på 56 mm?

    Mvh
    Bo
    Fister, Bogense

    #10393
    Medl.nr. 699
    Keymaster

    Hej Bo
    Efter lidt søgen på nettet fandt jeg en 55mm og en 58 mm top på globaltools.dk, men jeg tror ikke det skulle være nødvendigt for dig at købe sådan. Jeg har selv skiftet varmelegeme og så vidt jeg husker brugte jeg en rørtang til at få fat med. Håber det hjælper.
    Mvh
    Kim

    #10394
    Bo Lund Jensen
    Deltager

    Hej Kim

    Tak for dit svar.

    Jeg har forsøgt med både rørtang og stor svensknøgle – indtil videre uden held. Det bæst vil simpelthen ikke løsne sig. Bæstet har ny fået W40 i håb om det løsner.

    Mvh
    Bo, Fister

    #10395
    Medl.nr. 30
    Keymaster

    Hej, jeg havde det problem i sommer, at vandet begyndte at koge, hvorved plastrøret, den røde, sprang, så motorrummet fik dampbad, jeg troede også, at den store møtrik skulle skrues ud, men nej, blot ved at trække i varmelegemet sad jeg med det i hånden, og kunne købe et nyt hos Randers Bådudstyr for 138,- og sætte det på plads. Vaemelegemet sidder fast på 2 spadestik, meget smart. Min varmetab er en fra Vetus, men jeg tror de alle benytter samme varmelegeme.
    Hilsen Søren Dyrskjøt

    #10396
    Medl.nr. 30
    Keymaster

    Hej igen, jeg skrev varmelegemet, men mente termostaten.
    Hilsen Søren D

    #10397
    Medl.nr. 30
    Keymaster

    Hej Bo, jeg vil lige høre dig, hvad du fandt ud af, fordi jeg har nu samme problem med, at sikringen springer, fandt du ud af, hvilket ohm-sal er varmelegeme har, og hvor stor det er, når varmelegemet er kortsluttet?
    hilsen søren Dyrskjøt.

    #10398
    webmaster
    Keymaster

    Hej med jer alle, jeg tager min vandvarmer ud i morgen, da jeg vil montere en anden der er støre, min er 100% i orden dog er den en model 2001 og der er påmonteret termostat (700,-kr) i 2013 den er til salg fra i morgen.
    GIV et bud

    Hilsen Preben Byrialsen

    PS: kan sende et billed når jeg har den ude, mener ikke den er irret ved tilslutningerne

    #10399
    Bo Lund Jensen
    Deltager

    Hej Søren

    Jeg købte en ny termostat, og det ser ud til at have løst mit problem. Den gamle termostat mistænker jeg for ikke slog fra før termosikringen gik.

    Ved isætning af den nye termostat målte jeg en modstand på 64 Ohm – hvad måler du i dit varmelegeme Søren?

    Bo, Fister

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.