Bomudhal !!!

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2203
    giib
    Keymaster

    Mit bomudhal kører ret stramt; jeg er nød til at gå på dæk og trække storsejlet ud af masten, som kører ret let, og derefter stramme bomudhalet op !!!
    Er der noget der skal smøres ? For det kørte fint sidste sæson.
    Men det er selvfølgelig også mig der nu har monteret det, men jeg mener det er gjort på samme måde som sidste år; jeg er faktisk ret sikker på det.

    #9295
    Lars Bøllund
    Keymaster

    Hej Giib
    Jeg har oplevet det samme. Jeg tror det har noget at gøre med hvor stramt selve rullestaget i masten er spændt op, måske i kombination med hvor meget masten er krummet (hvor hårdt topvanterne er sat).

    Hvor hårdt rullestaget skal sættes er svært at blive klog på. På bådudstilling i Bella Centret talte jeg med Selden og de sagde at de skulle stå ret løst, medens DYMC opyser at det skal stå stramt.

    Så der er altså noget at prøve sig frem med.

    Sidste år kørte mit storsejl meget stramt, i år har jeg så starmmet lidt på rullestaget og det kører faktisk bedre. Til næste år vil jeg prøve at stramme lidt yderligere.
    Men man kan sagtens justere det i løbet af sæsonen, det kræver bare at man tager storsejlet ned.

    Med venlig hilsen og held og lykke med det

    #11517
    Sebastian Schiøler
    Keymaster

    Hej Lars og Giib

    Jeg fik min B33C lige efter Sct. Hans. sidste år, jeg havde ingen erfaring med rulle master og justerede intet sidste år. Jeg havde tit problemer med at rulle storen ind hvis det blæste mere end 7 m/s til trods for at båden lå i vindøjet.
    Da jeg så afriggede bemærkede jeg at rulle profilen var helt løs og slatten,, hmmm.
    Nå, så da jeg riggede til i Marts fulgte jeg Seldens rigguide og strammede rulleprofilen derefter (og riggen efter tommestok metoden).
    Ifølge guiden skal den strammes med 16 kn målt på et 10″ spilhandtag.
    Dette kan gøres ved at belaste handtaget med en fyldt 1,5 liters Faxe Kondi e.l.
    Iår, selv efter 860 sm, kører det bare perfekt hvilket er en fornøjelse for mig selv, men ikke mindst for min bedre part som fandt det meget stressende at det så tit drillede med at få storen ind.
    Jeg har iøvrigt fuldstændigt opgivet at få support fra Floor/DYMC da de ikke svarer på mails og med tiden har jeg mistet tilliden til deres monteringer —- autopilotens beslag var ikke spændt, så den gav klonk lyde hele tiden —- Ebenspacker oliefyrets afgangsrør var ikke afskærmet, så hæk bruserslangen blev der brændt hul i —- agterlanternen virkede ikke og der gik 2 måneder efter indsigelse før de lavede det (de overbeviste mig ellers om at de altid havde en servicemedarbejder på Sjælland før jeg underskrev købsaftalen) —- jeg fandt ud af at VHFen kun rækte 2 sm, gad ikke kontakte Floor/DYMC men fik en bekendt til at måle ledningerne igennem OG f…… om ikke to af stikkende var kortsluttet, grrrrrr…. —- og sidst men ikke mindst så havde de lagt ballast i stævnen, OK, men for meget.

    D.I.Y. er for mit vedkommende et mere passende navn end DYMC.

    Link til rulleprofil opstramning:
    http://www.seldenmast.se/page.cfm?id=65 … -087-S.pdf

    Mvh

    #9296
    Lars Bøllund
    Keymaster

    Hej Sebastian
    Jeg tror du har ret med hensyn til rulleforstag/vantspænding.

    Jeg har ingen erfaring med service fra DYMC, men Floor reagerede først på mine mange reklamationer, da det var en advokat der skrev til dem og oplyste at deres afhjælpningsret var fortabt og bad dem om at tilbagebetale hele købssummen på advokatens konto inden ti dage. Så reagerede Michael Floor og var meget uforstående over hele forløbet (på trods af at jeg havde sendt anbefalede breve direkte til ham tidligere).

    Nu hvor du har ballastet forskibet har du så fået rettet i dokumentation og CE godkendelse til den nye totalvægt? Ifølge en bådsagkyndig der har lavet en syns og skønsrapport på min båd er det meget vigtigt at man får gjort det.

    Med venlig hilsen

    #9297
    682
    Keymaster

    Hejsa.
    Hvad ang indrulning af storen, så skal agterstaget være ret slækket, så går den som smurt.
    Havde selv det samme problem med at rulle ud som dig. De flinke og rare montøre fra FLOOR flyttede punktet måske en halv meter længere agterpå bommen, så kører det også. Det skyldes man trækker for meget ned istedet for ud, prøv det, kræver kun en umbraconøgle, nemt og billigt.
    Held og lykke.

    #9298
    michael
    Keymaster

    Hej Giib

    Vores bomudhal kører og har altid kørt ret stramt, det går an hvis man bruger spillet.

    Jeg har intryk af problemet er større, når man har lodrette sejlpinde i.

    Mit gæt er det skyldes, at man ved udhal af sejlet, skal have blokken i skildpaddespillet på masten, til at dreje rundt i indhalerlinen, der samtidig har negativ udveksling. Når man så yderligere skal have en sejlpind rullet ud over kanten i masten, er det næsten ikke til.

    Jeg har held med, samtidig med jeg haler i bomudhalet, at følge med på indhalerlinen (den modsatte vej af når man ruller storsejlet ind), så går det som en leg.

    Man skal lige vende sig lidt til teknikken, da de to liner har vidt forskellig udveksling.

    God fornøjelse

    Sejlerhilsen
    Michael

    #9299
    682
    Keymaster

    Jeg har gjort den erfaring at skødepunktet for udhalet skal flyttes længere mod agter, dvs vinklen på bommen/udhalet bliver mindre.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.