Rullestorsejl eller traditionel rig…bov eller ej

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2770

    Det drejer sig om en Bavaria 30 Cruiser.

    Hvad vil I anbefale udfra fordele og ulemper ved rullestorsejl eller traditionelt storsejl og bovpropel eller ikke bovpropel…

    Tak.

    #10773

    Rulle sejl er nok lidt mindre nemt at håndtere men traditionelle sejl er nu også ok med laserjack lidt større sejl bovpropel er godt bavaria har lidt højt fribord så lidt vindfølsomme men god plads om læ men en 30 er nu nok ikke det store problem god sejl sæson

    #10774

    Jeg tror at Vognmanden mente at Rulle sejl er lettere at håndtere.
    Men det er meget vigtigt at det er gode stabile sejl – med ældre standard sejl får I slet ikke den sejlgælde der kan opleves med nyere stabile sejl. Med standardsejl omsættes vindstød til krængning. Med nye stabile sejl omsættes vindstød til fart.

    Vi har sejlet med begge typer sejl på vores 30ér og vi fik en helt anden sejlglæde med de nye sejl.
    Peter i Ebeltoft

    #10775
    Leif Knudsen
    Deltager

    Jeg har rigtigt gode erfaringer med rullestorsejl til Vores Bavaria 32 årgang 2010. Vi valgte den “lidt” dyrere version med lange lodrette sejlpinde, og det virker rigtigt godt. Jeg har hørt, at det kan være svært at få plads til lange lodrette sejlpinde i den relativt lille mast, der er på Bavaria 30. Jeg ved dog også, at der er sejlmagere, der har en løsning på det problem. Sejlpinde skal der til !

    Med sejlerhilsen
    Leif Knudsen, ORION

    #10776
    Medl.nr. 1110
    Keymaster

    Efter at have sejlet med konventionel mast og lazy-jacks i mange år, købte vi for et par år siden en båd med rullemast (Bavaria 33 Cruiser 2016) – og er blevet rigtig glade for rullemasten – især efter at den i 2017 blev udstyret med North 3-DI Nordac sejl (“støbte” sejl uden syninger) med lodrette sejlpinde (rullefok og -stor). Derefter kunne båden pludseligt sejle – selvom den formentlig ville sejle endnu bedre med konventionel rig. Det gav især bedre højde på kryds. Og så er det nemt, hvis man er pinligt nøjagtig med bommens position, når sejlet rulles ind. Vi fik 4 kvm mere sejlareal på grund af den større kappe.
    Men… det er ikke uden problemer. Der er kun lige akkurat plads til sejl og sejlpinde i masten og North Sails har måttet lave nogle ændringer på sejlene undervejs (sejllommer og sejlpinde) – det skal siges, at vi var blandt de første der fik Nordac sejl, men vi har fået fantastisk service.
    Personligt mener jeg ikke, at det er nødvendigt med bovpropel på små både som vores – og der er dårligt plads i forskibet til at få den placeret dybt nok og samtidigt langt nok fremme – og det giver rigtig meget vandmodstand selv med rigtig udformning af tunnelen. En bov-jet er bedre, men det koster!

    #10777
    Leif Knudsen
    Deltager

    Jeg ved, at Doyle sejl i Skovshoved laver rullestorsejl med lange, men ikke gennemgående lodrette pinde. Det betyder, at pindene ikke overlapper hinanden, og derfor bliver der meget bedre plads i masten. Det er jo kun kappen, der skal holdes styr på. Jeg ved, at det virker på en Najad 355.

    Hilsen
    Leif, ORION, Bavaria 32

    #10778

    Jeg synes at vinden tager godt fat i fribord, så jeg ville ikke undvære bovpropel i min 30 Cruiser.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.