Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 1,401 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Membran #10567
    webmaster
    Keymaster

    Hej Kurt
    Har i år skiftet membran for første gang på min bavaria 34 fra 1999.
    Membranen fejlede intet, og var hverken mør, revnet eller utæt. Måske har jeg bare været heldig.

    som svar til: Køleboks i Bavaria 36 årg 2004 #11156
    webmaster
    Keymaster

    Kære “Momba”

    jeres problem kan også være på den “anden” side – nemlig at kompressoren ikke kan slippe af med varmen. Jeg har selv haft problemer hermed i varme perioder og løsningen var at montere en ekstra blæser i området omkring kompressor der sørgede for ekstra ventilation i rummet omkring kompressoren. Jeg købte en ventilator til en computer – samt en ekstra som jeg skiftede på køleagregatet/kompressor – da de kører meget mere støjsvagt end den originale. Prøv at åbne op ind til kompressoren og tjek hvor varmt der er omkring denne.
    Endelig kan der også være tale om, at jeres “system” har tabt kølemiddel og derfor er mindre effektivt – men hvis det er tilfældet så vil I formentlig have problemer med at få tilstrækkelig nedkøling.
    Hilsen Jan

    som svar til: Håndholdt VHF #11128
    Medl.nr. 619
    Keymaster

    Spørg Mogens hos VHF skolen http://www.vhfskolen.dk/

    som svar til: Streaming af TV signal fra iPhone / Tablet #12183
    webmaster
    Keymaster

    Hej Mette og Bo,

    vær obs på løsningen med AppleTv kræver 220 v. Der er mange faktorer som spiller ind for at I kan vælge den rigtige løsning – men helt grundlæggende – hvilket TV har I ? – vil i kun bruge løsningen i havn eller også på vandet ? og hvor mange penge er I indstillet på at bruge på udstyr og abonnement.
    En simpel løsning er – se DRs kanaler via antennen, stream film fra en bærbar via et hdmi kabel (som I har downloadet hjemmefra) og se/læs nyheder på jeres telefon/tablet.
    Hvis I er til en mere teknisk løsning – så vend tilbage – jeg har ikke mindre end 3 løsninger installeret som jeg gerne deler erfaringerne med.

    Bh Jan

    som svar til: Montering af bov propel #10507
    webmaster
    Keymaster

    Hej Otto
    Vi har en 36 fra 2011 og den er monteret med en sidepower 60 – og jeg har aldrig manglet “trykkraft”. Du skal overveje om du vil ofre noget mere og købe en udgave med variabel hastighedsstyring – hvilket jeg personligt varmt kan anbefale. Omkring montering, så følg vejledningen fra producenten og med mindre du kan montere “tunnelen” meget langt under overfladen – så lad være med at købe den for stor – det får du kun “skumsprøjt” ud af 🙂
    Bedste hilsner Jan

    webmaster
    Keymaster

    Hej Tinne
    Jeres hovedafbryder på 220v ligner typisk den som sidder hjemme i jeres hus og det er nok den du har har “spottet”. 12v hovedafbryder, se eksempel vedhæftet, sidder typisk tæt på jeres forbrugsbatteri – så led i nærhed heraf.
    Hvis I har flere batterier, fx. et til forbrug og et til startbatteri, så bør begge være forsynet med en afbryder og så skal du lede efter 2 🙂
    Bedste hilsner Jan

    som svar til: Skift til Lithium batterier #11102
    webmaster
    Keymaster

    Hej Frank
    Som Tim er inde på, så er der reelt to forskellige ting du skal være obs. på, 1 adskille dine nye lithium fra dit startbatteri og 2 sørge for at opladningen af dine lithium ikke overbelaster din generator. 1 kan/skal du løse med en batteri separator/skillerelæ og 2 kan fx. løses med en løsning som Tim er inde på med dc-dc oplader på lithium banken. Der er et 3. forhold som du med 1 og 2 ikke “løser” nemlig at optimere din opladning fra din generator – det kan dog godt være at der i din generator er indbygget en sådan styring, jfr. tråden ovenfor omkring den “lyserøde” ledning.
    Uden at jeg i øvrigt har interesser i firmaet 🙂 så prøv at se på en sterling alternator to Battery charger – den burde løse 1+2+3 til en rimelig pris.
    Bedste hilsner Jan

    som svar til: Skift til Lithium batterier #11099
    webmaster
    Keymaster

    Hej Tim

    Det er super, så har de samme “opførsel” som blybatterier, så sammen med frostsikringen peger det på er der er tale om et rigtig godt BMS der er monteret på de enkelte batterier. Så monteringen frem i båden. Da du skal have en hovedafbryder på en kommmende bovpropel – som du i praksis kan komme til, så skal du lige tænke det med ind.

    Bedste hilsner Jan

    som svar til: Skift til Lithium batterier #11098
    Medl.nr. 887
    Keymaster

    Jeg er selv i gang med at skifte mine forbrugs batterier over til Lithium batterier 12 stk. Sinopoly Sp-LEP200AHA 200AH/640VH 3,2 V
    forbundet 4S3P det hele er styret af en BMS fra Batrium.
    Prøve opstillingen har nu kørt uden problemer hjemme i 3/4 år
    Nu kommer tiden til at installere det i båden men jeg har lidt problemer med at vælge hvilken batteriadskiller jeg skal anvende.
    NB mit startbatteri er AGM 12V 75AH Varta Professional og generatoren som jeg vil anvende er 14V 115A (2-polig)
    Jeg vil blive super glad for lidt råd og vejledning i valg af batteriadskiller

    Hilsen Frank Jessen

    som svar til: Skift til Lithium batterier #11096
    webmaster
    Keymaster

    Hej Tim
    Beklager hvis det virker lidt pedantisk, men det er vigtigt at der ikke er ah men a der svares på. Jeg er slet ikke i tvivl om at at du kan trække 4x100ah på en parallel kobling, men om du kan trække 400a – det er det afgørende.
    Jan

    som svar til: Skift til Lithium batterier #11094
    webmaster
    Keymaster

    Hej Tim

    Fine lifepo4 batterier og jeg kan godt lide at man får en rabat der kan mærkes hvis man køber flere. Jeg var lige inde at tjekke specifikationen og du skal i forbindelse med en kommende tilkobling af fx en side-power thruster være obs på at der er et maks “træk” på 250a på dette batteri og dette ændrer sig (iflg. mit kendskab) ikke selvom du parallel kobler 4 stk. Mit 200ah AGM har til sammenligning et maks (kortvarigt) træk på 1000a. En side-power SE60 kræver en CCA på 350, den kan ikke nødvendigvis oversættes til et maks a træk – men det giver et fingerpeg om at man skal være varsom. Du får til gengæld masser af ah (400) når du parallelkobler dine 4 stk. 100ah.

    Beste hilsner Jan

    webmaster
    Keymaster

    Hej Tinne

    Jeg har selv en 36-3 fra 2011 og det er et meget relevant emne. Svaret afhænger af hvilket batteri(er) I har på båden, hvilken lader I har og endelig hvorledes jeres landstrøm er “sat op”.
    Vedr. batterier, hvis I har blybatterier (fx. AGM eller GEL) så kan I roligt lade når det bliver koldt. Hvis I derimod har lifepo4 eller lithium, så må I ikke lade når det bliver koldt. Hvor koldt afhænger lidt af typen – men fx. frostvejr er no go.
    Om man vælger at lade sit ladeapparat vedligeholde blybatterierne om vinteren afhænger egentlig ikke af om det er vinter – men derimod af batteri og ikke mindst ladeapparat. Hvis I har et moderne ladeapparat med en vedligeholdelsesfunktion så kan det være med til at forlænge levetiden af batteriet – hvor i mod en løbende opladning og afladning “bruger” af batteriets levetid. Generelt kan blybatterier sagtens tåle ikke at blive brugt (herunder opladet) i længere tid (hvor lang tid afhænger igen af batteriet).
    Endelig spørgsmålet om at “koble el til båden” – hvis det er landstrømmen (220v ind til broen), så kan der være et problem med galvanisk tæring, som i øvrigt gælder hele året. Igen afhænger det af installationen. Hvis der er monteret en galvanisk isolator – så bør der ikke være noget problem. Hvis ikke, så afhænger det af om jeres båd har en bedre jordforbindelse end de andre både der er koblet på samme elkreds (220v) på broen. Hvis jeres er “bedst”, så er I “jordforbindelse” for hele broen og så er der stor risiko for galvanisk tæring – og det skal man IKKE have.
    Når du nævner hovedafbryderen, så har I en hovedafbryder på 12v og en på 220v. Hvis I slukker for 220v hovedafbryder, så er der ingen grund til at lade ledningen på broen være tilsluttet – men I kan forsat godt have 12v om bord. Hvis det er 12v hovedafbryderen som I slukker for (det er bestemt en god ide medmindre I har noget overvågning eller andet tilsluttet som kræver konstant 12v spænding) så vil ladeapparatet hvis det er monteret korrekt forsat lade på jeres batterier – som jfr. ovenfor godt kan være et klogt valg.
    Generelt er mit bedste råd – hvis I ikke specifikt kender jeres elsystem – så sluk for det hele – både 12v og 220v og fjern landledningen (så falder man heller ikke i den :-))
    Hilsen Jan

    som svar til: Skift til Lithium batterier #12182
    webmaster
    Keymaster

    Hej Tim

    Så har jeg lige haft lejlighed til at tjekke på min båd. Den lyserøde ledning med mærkaten – er en “styreledning”- til generatoren. Generatoren har øjensynlig behov for at kunne måle spændingen udenom batteriseparatoren direkte på + polen tæt på batteriet – hvilket passer godt ift. det indbyggede laderelæ. Den anden lyserøde er ikke monteret samme sted hos mig. Der er hos mig 2 yderligere lyserøde ledninger. En er markeret med “4” og en anden med “6” (print på ledningen). 6-eren er i samme område som din ledning – men er forbundet med lampeledninger og sidder på terminal 16, connector 6 i 301 kontrolpanelet. Det kunne godt være denne nogen har været fristet til at montere direkte på + !. Den anden lyserøde ledning nr 4 – sidder i kontrolpanelet på terminal 8, connector 4, og er en del af ledningsgruppen der går til hæken – mere specifikt navigationsinstrumentet – så det er næppe den du har på din +, men man kan jo aldrig vide sig sikker. Jeg har en kopi på pdf af manualen til 301 og 302 panelet ink. diagrammer hvis du har behov herfor og ikke allerede har det.
    Jeg overvejer selv en opdatering til lifepo4 – hvilken type har du købt ? og kan de tåle at blive parallel koblet (BMSen skal vel så kunne klare 400a ?).
    Omkring mine thruster, så er båden fra importørens side blevet udstyret med en side-power SE60 bovthruster, den har jeg opdateret med variabel hastighedsstyring så den svarer til en SEP60. Hækthrusteren er en side-power SRP80. Begge er altså “indbyggede” og bovthrusteren har sit “eget” 150AH AGM batteri og hækthrusteren sit eget 200AH AGM batteri. Dette har jeg gjort for at begrænse meget lange ledninger (som skal være meget meget tykke og derfor dyre) 🙂
    Mine forbrugsbatterier 2x200AH AGM har jeg af vægtfordelingsmæssige årsager (65kg/stk) valgt at placere ude foran og at trække ledninger retur til “ledningsområdet” – dette er noget nemmere da forbruget er mere begrænset ift. en thruster, uagtet at jeg har elektrisk ankerspil og 2x elektriske lewmar skødespil tilsluttet herpå. Endelig har jeg et almindeligt lukket startbatteri på 110AH.
    Ift. dine planer, så ville jeg helt sikkert placere de nye lifepo4 tæt på den påtænkte bovthruster – og så kommer du til at trække nogle pænt tykke ladekabler – naturligvis afhængig af hvor meget du påtænker at lade på dem fra generatoren . Jeg tænker at det ville være ærgerligt ikke at få den store fordel ved at kunne oplade hurtigt på din lifepo4 bank hvis du fx. ligger for anker i længere tid.
    Beste hilsner Jan

    som svar til: Skift til Lithium batterier #12181
    webmaster
    Keymaster

    Hej Preben
    tak for dit indlæg – og man skal generelt hverken på en båd, i hjemmet, med sin bil eller andre steder eksperimentere med noget der kan udgøre en fare for sig selv eller andre, du kan fx. dø af skifte en pære hvis du stikker fingeren ned i fatningen uden at slukke for strømmen – og er lidt uheldig. Nu opfatter jeg hverken Tim eller mig selv som tilhørende den eksperimenterende del af sejlerfolket – så mon ikke det går.
    Jeg har dog enkelte faktuelle bemærkninger til din kommentar.
    Omkring eksplosionsfaren ved “åbne” blybatterier – denne er hele tiden til stede også ved helt almindeligt brug (opladning) og den største fare er nok at der er rigtig mange sejlere som ved et uheld/manglende omtanke kommer til at begrænse udluftningen omkring batteriet og dermed skaber muligheden for at der kan opstå en “gaslomme” – der, som du ganske malende beskriver kan afstedkommen en eksplosion. Dette er dog ikke et problem med de lukkede batterier, fx. AGM eller GEL som du selv har installeret.
    Kortslutningsfaren er også altid til stede, derfor bruger man værktøj som er isoleret – og efter batteriet skal der altid være sikringer. I øvrigt skal man altid afkoble batteriet når man arbejder med strøm i sin båd – bil eller hvor man ellers gør det. Den største brandfare er efter min opfattelse netop de manglende sikringer i forbindelse med montering af udstyr og jeg skal hilse at sige, at dette har jeg set ved flere “professionelle” installationer.
    Der er ingen lovkrav omkring batterier (og for den sags skyld elinstallationer) på både – og den risiko omkring “nedsmeltning” som du nævner, gælder ikke for de lifepo4 batterier som Tim nævner – og i øvrigt håndteres hele denne del i de nye batterityper via BMSen – så der er ingen grund til at skabe den bekymring.
    Endelig – ja der er mange farlige ting på en båd – batterier, brændstof, gas til madlavning, rigning osv osv – men min erfaring og her må jeg undskylde hvis jeg sårer nogen – er at den allerstørste fare er kaptajnen – det er ham/hende der lægger “stilen” på skibet – der er utroligt meget dårligt sømandsskab “der ude” der skaber unødvendige farlige situationer og ikke mindst manglende brug af redningsveste dræber hvert år mange mennesker og mig bekendt har dårligt elarbejde endnu ikke kostet nogen livet.
    Bedste hilsner Jan

    som svar til: Skift til Lithium batterier #11092
    webmaster
    Keymaster

    Hej med Jer begge, jeg kan ikke lide og høre når der er nogen uautoriseret der begynder og eksperimentere med den største bombe (batteribanken) der findes i en båd, ja og jeg mener en bombe. Er i klar over hvad energier i roder med, bare en overopladning af en enkelt celle som udvikler dampe og en enkelt gnist så er der ikke låg på båden mere og de mennesker kan få saltsyre i øjnene.
    Mange sejler rundt med 400 Ah jeg selv med 550 Ah, hvis der falder metal ned der kortslutter to poler ( saks skruenøgle skruetrækker ) så går der så store strømme at metalle smelter eksploder og sprøjtes rund som flydende metal dråber.
    Det er bare almindelige bly/syre bat. du skriver om Litium bat som er en hel andet type bat. som jeg mener er ulovligt at bruge i en båd, da man Pt ikke er i stand til at slukke en nedsmeltning af sådan et bat. der går to minutter så er det et hul gennem hele båden på størelse med batteriet….
    Jeg har selv lige monteret lukkede gel bat. alene det kræver helt specielle lader 220V og en DC/DC konvorder fra generator.

    Undskyld min kommentar men kan ikke lade være når jeg høre hvad nogen engang imellem har gang i.
    vh
    Preben

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 1,401 i alt)